|
Foreningen Skånsk Fremtid |
Denne side er i sin natur under konstant forbedring og
udvidelse
Østdanske
stednavne i Skåne, Halland og Blegind
af Søren Madsen
Det er nok klart for
de fleste, at de nuværende navne på steder øst for Sundet oftest optræder i
svenske former. Alle stednavne med rod i tiden før 1658 har imidletid en
oprindelig dansk form, som har dannet forlæg for den nuværende forsvenskede
form. Danskere med respekt for sig selv og sin kultur vil naturligvis
foretrække at stave skånelandske steder på dansk, ligesom vi gør det for
sydslesvigske/sydsønderjyske stednavne.
Imidlertid er det
ikke altid lige let i Skånelands tilfælde, da danske stednavnenormer nu om dage
hverken er særlig udbredte eller veldefinerede. Det er ikke fordi de ikke
findes, for selvom de af de fleste er blevet glemt, er de blevet holdt i hævd
af en del historikere og den vestensundske Skånelandsbevægelse.
Denne side er
oprettet for at redegøre for eksisterende danske stednavneformer østensunds,
samt for at prøve at fastlægge en nutidig dansk norm på østdanske stednavne i
Skåne, Halland og Blegind, hvor den ikke er klar. Siden er inddelt som følger:
Der er oprettet
en parallel side om det gamle
Østdanmarks sproghistorie, da et vist kendskab til det danske sprogs
historie er nødvendigt for at kunne forstå en del af sprogbrugen og
argumentationen, der står på denne side. I forbindelsen med dette
stednavneprojekt er der skabt et kort over Skåne med
danske stednavne.
Udgangspunktet for stednavnelisten er de
landskabsnavne, herredsnavne, købstads- og sognenavne, som optræder i Arent
Berntsens ”Danmarckis oc Norgis Fructbar Heerlighed” fra 1656, som er den
sidste danske geografibog før tragedien i Roskilde. Berntsens liste indeholder
alle sogne i datidens Danmark (til Ejderen) og Norge, og er derfor velegnet til
at få et indtryk af datidens danske norm i Skåne, Halland og Blegind. Desværre
kan man ikke bare uden videre tage Berntsens stednavneformer fra 1656 og bruge
i dag, da de for os i dag kan have arkaiske træk (f.eks. brug af w). Men Berntsens
liste er dog alligevel et godt udgangspunkt, og er derfor omdrejningspunktet i
nedenstående tabel over stednavne. I enkelte tilfælde findes et stednavn ikke i
listen, men er nævnt i bogens tekst, hvorfor det er inkluderet i tabellen.
Vigtige stednavne i dag, som ikke er nævnt hos Berntsen, er blevet tilføjet.
De tre landskaber Skåne, Halland og Blegind
dannede sammen med Bornholm Skaane Stift og bestod administrativt af len (i
1660 afløst af amter vestensunds og på Bornholm samt en kort overgang i Skåne
under Skånske Krig), hvoraf kan nævnes Malmøhus, Christianstads, Lands Crone
Slots, Helsingborg Slots, Lauholm Slots, Halmsted Slots, Warberg Slots,
Sølvitzborg Slots, Christianopels og Borringholm len, for at benytte Berntsens
stavemåder. Skaane Stift bestod ifølge Berntsen af landskaberne Skaane, Sønder Halland, Nørre Halland,
Blegind og Borringholm (Bornholm).
I nedenstående liste er stednavnene grupperet herredsvis, som ofte bruges til angivelse af
geografisk sted for et stednavn i stednavneværker. Desværre er det vigtigste
kildemateriale til stednavnenes betydning (etymologi), serien Skånes Ortnamn, (udkommer per herred)
endnu ikke er komplet. Jeg har derfor for nogle herreder været tvunget til at
bruge de ”rå uredigerede data” fra kompilationen SOFI,
Ortnamnsregistret som
Skånes Ortnamn bygger på. Det betyder
at fejlagtigheder kan have sneget sig ind for visse stednavne. Under
fremstillingen af listen har jeg undertiden siddet med en fornemmelsee af at
nutidige både danske og svenske former har sneget sig ind i
stednavnematerialet, og det selv i Skånes
Ortnamn. Kun en vurdering af de enkelte kilder kan entydigt afgøre
eventuelle mærkværdigheder i optegnelserne, men det er et arbejde, som er for
omfattende for et projekt som dette. Under arbejdet med dette projekt er det
også blevet mig klart, at de listede gamle stednavne i de østensundske
videnskabelige værker ikke er komplette i det tidsrum, som jeg har brug for og
jeg har derfor udvidet Berntsens liste (som kun er delvist brugt i i Skånes Ortnamn) med flere oprindelige
kilder, som ellers ikke synes inddraget i forskernes stednavnesamlinger.
Da Föreningen
Skånelands Framtid i sin tid blev dannet var et af programpunkterne at
navne i kulturlandskabet på åser, skove, søer, åer, byer og steder skulle føres
tilbage til deres oprindelige, lokale eller nysproglige form. De tre forme blev
aldrig præciseret nærmere, hvilket skyldes at det ikke er en enkel ting at
gøre. Det er undertegnedes opfattelse, at det eneste rigtige at gøre, er at
bygge på den skriftlige tradition før 1658. Bemærk at den opståede skriftlige
tradition sagtens kan være farvet af
lokal udtale fremfor en rigsdansk – eller kancellidansk - norm.
Forbavsende mange stednavne havde fået sig en norm, som vi ved at sammenligne
med vestensundske stednavnes skrifttradition kan fastslå, er meget tæt ved den,
som man ville forvente at finde i dag, havde Skåne, Halland og Blegind stadig
været en del af Danmark. I nogle tvivlstilfælde kan man endda genfinde
identiske stednavne vest for Øresund, som kan hjælpe til at foreslå en dansk
form.
Kolonnerne angiver følgende:
Bemærkninger:
|
Skåne ell. Skaane |
Skåne |
Skadin (skade) + awjo (ø, lav strækning ved
vand) |
Skaane Skaane (Jacobsen) |
Landsdel, region |
Egl. betegnelse for næsset ved Skanør. Skandinavien har formodentlig sit navn
herfra. Jacobsen bruger betegnelsen ”Skaane land” på
side 100 i Weibulls genoptryk af hans bog. |
|
Søndersletten |
|
|
syndre slætt |
Område i Sydvest-Skåne |
|
Politikens Etymologisk
Ordbog, 2000
Oxie herred
|
Oxie |
Oxie |
|
Oxie Oxie (1657) Øshøe (1231) Oshøgheret (1231) |
Herredsnavn+Sogn/landsby |
|
|
Malmø |
Malmö |
Malm + høj |
Malmøe |
Købstad, kommune |
På nedertysk også kaldt Ellebogen |
|
Limhavn |
Limhamn |
Lim (betyder kalksten, jvf. Limfjorden) + havn |
Liimhaffnen (Jacobsen) Limhauffuen (1658) Limbhauffn (1615) Limhaffnen (1522) |
Bydel i Malmø |
|
|
Husie |
Husie |
Hus |
Hussie Husie (Meyer) Husie (1651) Hwsæ (1474) |
Sogn/landsby, nu bydel i Malmø |
Endelsen –ie synes opstået under påvirkning af
de omkringliggende stednavne på –ie (høj) |
|
Hyllie |
Hyllie |
Hyld ell. hylde + høj |
Hyllie Hyllie (1657) Hølløghe (1303) |
Sogn/landsby, nu bydel i Malmø |
|
|
Tyelse |
Tygelsjö |
Tye (tue) + løse |
Tyelse Tyelsse (1393) |
Sogn/landsby |
Den svenske endelse på –sjö dukker først op i
slutningen af 1700-tallet. |
|
Gessie |
Gessie |
Muligvis en form af gås (evt. som mandsnavn) +
høj |
Giessie Giessie (1657) Geshøge (1145) |
Sogn/landsby |
|
|
Fussie |
Fosie |
Ukendt + høj |
Fussie Fusie (Meyer) Fussie (1657) Fusie (1603) Fossie (1583) Fosøghæ (1334) |
Sogn/landsby, nu bydel i Malmø |
I 1600-tallet staves stednavet næsten konsekvent
med u på dansk. Svenskerne ændrer det straks til o. Formodentlig skyldes
forskellen ikke udtalelse af vokalen, men forskel på ortografien. |
|
Arrie |
Arrie |
Muligvis mandsnavnet Ari + høj |
Arrie Arrie (1657) Arrøhgæ (1346) |
Sogn/landsby |
|
|
Bunkeflo |
Bunkeflo |
Plantenavnet bunke/bynke + flo (sumpet mark) |
Bunkeflod Bunkeflod (Meyer) Bunkeflod (1657) Bunkæflo (1302) |
Sogn/landsby |
Udtales Bunkeflo’. I 1500-tallet synes d’et tilføjet. Det overlever
frem til 1900-tallets begyndelse. |
|
Vester Skrevlinge |
V. Skrävlinge |
Muligvis opkaldt efter et nærved liggende
vandløb, som forskerne gætter har heddet skrapil. |
Skreblinge Wester Schreblinge
(1651) Skrefflinge (1574) Skreplinge (1358) Scræplingi (1250) |
Sogn/landsby, nu bydel i Malmø |
Pudsigt eksempel på hvordan den danske
klusilsvækkelse b->v er overført til den svenske stavemåde, i modsætning
til den allerede i 1600-tallet forældede danske stavemåde med b. |
|
Klagstrup |
V. Klagstorp |
Mandsnavnet Klak + torpe |
Klagstrup Klagstrup (1657) Claxtrup (1546) Clausthorp(1300) |
Sogn/landsby |
Ifølge de ældste skånske dialektoptegnelser (fra
slutningen af 1800-tallet) udtaltes byen klajstorp. |
|
Klagshavn |
Klagshamn |
|
|
Havn/fiskeleje til Klagstrup |
|
|
Eskilstrup |
Eskilstorp |
Mandsnavnet Eskil + torpe |
Eskelstrup Eschildstrup (1657) Eskildstrup (1572) Æschilsthorpi (1120) |
Sogn/landsby |
1600-tallets stavemåde fortrækker generelt at
putte et d på Eskil(d). Udviklingen af stednavnet er identisk med det
falsterske Eskilstrup. |
|
Tørringe |
Törringe |
|
Tørringe |
Sogn/landsby |
|
|
Høkøbinge |
Hököpinge |
Høj + køpinge |
Hørkiøbing Høekøebinge (1657) Høkøpinge (1346) |
Sogn/landsby |
|
|
Ingelsted |
V. Ingelstad |
Mandnavnet Ingiald + sted |
Ingelstad Jngelsted (1617) Ingildstad (1357) |
Sogn/landsby |
Vester synes først at komme til i svensk tid for
at skelne mellem denne og Ingelsted i Ingelsted herred. |
|
Øster Grevie |
Ö. Grevie |
|
Øst. Grefvie |
Sogn/landsby |
|
|
Glostrup |
Glostorp |
|
Glastrup Glostroppe (1495) |
Sogn/landsby |
|
|
Lokkerup |
Lockarp |
Mandsnavnet Lokki + torpe |
Lockerup Lockerup (1546) Lockatorp (1283) |
Sogn/landsby |
|
|
Mellem Grevie |
Mellan Grevie |
|
Mellemgreffve |
Sogn/landsby |
|
|
Sallerup |
S. Sallerup |
|
Sallerup |
Sogn/landsby |
|
|
Serslev |
Särslöv |
|
Sersleff |
Sogn/landsby |
|
|
Kerstrup |
V. Kärrstorp |
|
Kierstrup |
Sogn/landsby |
|
|
Agerup |
S. Åkarp |
|
Agerup |
Sogn/landsby |
|
|
Svogertorp |
Svågertorp |
Svoger + torpe |
|
Nyere bydannelse ved Malmø |
I 1843 var de første ejere af dette sted
svogere, deraf navnet. |
|
Kristineberg |
Kristineberg |
Ejendom opkaldt efter Ulrica Christina Thott |
|
Nyere bydannelse ved Malmø |
Stednavnets ældste belæg er fra 1784. |
|
Kirsebjerg |
Kirseberg |
|
Kirssebierg (Jacobsen) |
Nyere bydannelse i Malmø |
Stednavnet eksisterede før 1658, men kun som
naturnavn og ikke som bebyggelse. |
|
Mogenstrup |
Månstorp |
|
Mogenstrup |
Herregård |
|
SOFI ortnamnsregistret
Bare herred
|
Bare |
Bara |
|
Bare |
Herred+Sogn/landsby |
|
|
Hyby |
Hyby |
Høj + by |
Høygbye Hygbyv* (Meyer) Hyebye (1651) Høyby (1349) Høghby (1302) |
Sogn/landsby |
|
|
Totterup |
Tottarp |
|
Totterup |
Sogn/landsby |
|
|
Brogerup |
Brågarp |
|
Brogerup |
Sogn/landsby, nu del af Staffanstorp |
|
|
Stavnstrup |
Staffanstorp |
|
Staffnstorp (1425) |
By/kommune |
|
|
Lyngby |
Lyngby |
Lyng (hede) + by |
Lundbye Lyngby (1657) Lyndby (1508) Lyungwby (1435) |
Sogn/landsby |
Selvom den gamle form ljung optræder både i
dansk og svensk tid, har den rigsdanske form fået overtaget, formodentlig
fordi det er mere i overenstemmelse med udtalen. |
|
Burlev |
Burlöv |
|
Bursleff |
Sogn/landsby, kommune |
|
|
Opager |
Uppåkra |
|
Op Ager |
Sogn/landsby |
|
|
Møllebjerg |
Mölleberga |
|
Møllebierg |
Sogn/landsby |
|
|
Eserup |
Esarp |
|
Eserup |
Sogn/landsby |
Formodentlig identisk med Esserup i Torne herred
i Berntsens liste. |
|
Svedale |
Svedala |
Terrænnavn sveg (sving) + dal |
Suedal Suedalle (1657) Suedale (1569) Sweydalæ (1465) |
Sogn/landsby, kommune |
I de gamle dialektoptegnelser udtalte
indbyggerne byen med –e endelse. |
|
Lumme |
Lomma |
Et gammelt navn på Høje å. |
Lumme Lumme (1658) Lummæ (1257) Lumaby (1085) |
Sogn/landsby, kommune |
Er på danske næsten konsekvent stavet med u og
e. |
|
Knestrup |
Knästorp |
|
Knestrup |
Sogn/landsby |
|
|
Nevshøj |
Nevishög |
|
Neffshøy |
Sogn/landsby |
|
|
Skabersø |
Skabersjö |
Skabe (i bet. skære til) + hus |
Skabersøe Skapruse (1349) |
Sogn+herregård |
|
|
Flakkerup |
Flackarp |
|
Flackerup Flakathorp (1288) |
Sogn/landsby |
|
|
Bjersø |
Bjärshög |
|
Biernesø |
Sogn/landsby |
|
|
Kirke Heddinge |
Kyrkeheddinge |
|
Heddinge |
Sogn/landsby |
|
|
Gennerup |
Genarp |
Måske er Gen
navnet på en nærvedliggende å + torpe |
Giemmerup Gennerup (1657) Gennerup (1590) Genathorp (1306) |
Sogn/landsby |
Der må være tale om en forvanskning i Berntsens
liste. På svensk synes man at vekslet mellem –erup/-arup/-arp indtil
1700-tallets midte, før Genarp blev
knæsat. |
|
Haagenstrup |
Håkanstorp |
|
Haagenstrup (Jacobsen) |
Landsby |
|
|
Alnerup |
Alnarp |
|
Alnerup |
Herregård/landsby |
|
|
Torup |
Torup |
|
Torup |
Herregård |
|
|
Assertorp |
Assartorp |
|
Assertorp |
Herregård |
|
|
|
|
|
Lindholm |
Herregård |
|
|
Hekkebjerg |
Häckeberga |
|
Heckeberg |
Herregård |
|
|
Klaagerup |
Klågerup |
Mandsnavnet Klapi (eller et terrænnavn i bet.
klump) + torpe |
Klogerup Klaagerup (1624) Klaagerup (1569) Clauethorp (1130) |
Herregård/landsby |
Både på dansk og svensk har man i tidens løb
vekslet mellem aa/å og o i stednavnet. |
|
Verpinge |
Värpinge |
|
Werpinge |
Herregård/landsby |
|
SOFI ortnamnsregistret
Torne
herred
|
Torne |
Torna |
|
Torne |
Herred |
|
|
Lund |
Lund |
lund |
Lund |
Stift/købstad, kommune |
d’et udtales på svensk, men ikke på skånsk
(eller rigsdansk) |
|
|
|
|
S. Peders sogen |
Sogn |
Ligger i Lund. |
|
Borgeby |
Borgeby |
|
Borrebye Borreby (Jacobsen) |
Sogn/landsby |
|
|
Vester Hoby |
V. Hoby |
|
Haabye |
Sogn/landsby |
|
|
Gødelev |
Gödelöv |
|
Giødeleff |
Sogn/landsby |
|
|
Dalby |
Dalby |
|
Dalbye |
Sogn/landsby |
|
|
Harrebjerg |
Hardeberga |
|
Harreberg Harrebierg (1658) |
Sogn/landsby |
|
|
Lakkelænge |
Lackalänge |
|
Laagelinge Lachelenge (1657) |
Sogn/landsby |
Er i dag mere eller mindre opslugt af
stationsbyen Furulund. |
|
Bonderup |
Bonderup |
|
Bunderup |
Sogn/landsby |
|
|
Everlev |
Everlöv |
|
Effversleff |
Sogn/landsby |
|
|
Vallekær |
Vallkärra |
|
Wallekier |
Sogn/landsby |
|
|
|
|
|
Walde-Kilde ( Jacobsen) |
|
|
|
Sølvager |
Silvåkra |
|
Sølager |
Sogn/landsby |
|
|
Fledie |
Flädie |
|
Fledie |
Sogn/landsby |
|
|
Igeløse |
Igelösa |
|
Iløsse |
Sogn/landsby |
|
|
Haasted |
Håstad |
|
Haastad |
Sogn/landsby |
|
|
Raaby |
St. Råby |
|
Raabye |
Sogn/landsby |
|
|
Hellested |
Torna-Hällestad |
|
Hellestad Hellested (1658) |
Sogn/landsby |
Har fået sig et ”Torna” sat foran på svensk i
1800-tallet. |
|
Sønder Sandby |
Södra Sandby |
|
Sandbye |
Sogn/landsby |
|
|
Støvie |
Stävie |
|
Støffvie |
Sogn/landsby |
|
|
Nybølle |
N. Nöbbelöv |
|
Nyebølle |
Sogn/landsby, nu bydel i Lund |
Forsvenskningen har forvansket navnet. |
|
Stangby |
Stångby |
|
Stangbye |
Sogn/landsby |
|
|
Revinge |
Revingeby |
|
Rebinge Reffuinge (1658) Rebinge (1468) |
Sogn/landsby |
Dansk klusilsvækkelse at b bliver til v. |
|
Fjellie |
Fjelie |
|
Fellie Fiellie (1657) Fiellie (1638) |
Sogn/landsby |
Staves næsten konsekvent med dobbelt l på dansk. |
|
Oderslev |
Odarslöv |
|
Odersleff |
Sogn/landsby |
|
|
Vebre |
Veberöd |
Ved bredden |
Webbre |
Sogn/landsby |
Det er ikke et rigtigt –rød navn, men noget som
svenskerne har fundet på. Udtales lokalt Vebre. |
|
Blenterup |
Blentarp |
|
Blenterup |
Sogn/landsby |
|
|
|
Esarp |
|
Esserup |
Sogn/landsby |
Samme som i Bare? |
|
Fliginge |
Flyinge |
Flig + inge |
Fliginge Fliginde (1658) Fliginge (1651) Flikingi (1255) |
Heergård/Landsby |
|
|
Bjellerup |
Bjällerup |
|
Biellerup |
Sogn/landsby |
|
|
|
Svenstorp |
|
Svenstrup |
Herregård |
|
|
|
Björnstorp |
|
Biørstrup |
Herregård |
|
|
Bjerret |
Bjärred Bjeret (1859) Bjered (1813) |
Naturnavnet bjerg |
Biers agir (1569) |
By |
|
|
Gedinge |
Getinge |
|
Gedinge (Jacobsen) |
Landsby |
|
|
|
Knæstorp |
|
|
Landsby |
|
|
Fyrrelund |
Furulund |
Trænavnet fyr + lund |
|
|
Svensk grundlagt stationsby i 1800-tallet.
Navnet menes opstået pga. en nærvedliggende fyrreplantage. |
|
|
Höjeån |
|
|
|
|
SOFI ortnamnsregistret
Skydts
herred
|
Skydts |
|
|
Skydts |
Herred |
|
|
Trelleborg |
Trelleborg |
Trælle+borg (jvf. Trelleborg på Sjælland). |
Trælleborg |
Købstad/sogn, kommune |
Blev stavet Trälleborg på svensk en overgang i 1900-tallet. |
|
Skanør |
Skanör |
Skåne+øre |
Skaanøer |
Købstad/sogn |
|
|
Falsterbo |
Falsterbo |
Falstringernes boder under sildemarkedet i
middelalderen. |
Falsterboe |
Købstad/sogn |
|
|
Maglerup |
Maglarp |
|
Maglerup |
Sogn/landsby |
|
|
Tommerup |
V. Tommarp |
|
Tommerup |
Sogn/landsby |
|
|
Hvellinge |
Vellinge |
Ukendt |
Hvellinge Huellinge (1657) Hvællinge (1315) |
Sogn/landsby, kommune |
|
|
Fuglie |
Fuglie |
|
Fullie |
Sogn/landsby |
Udtales på skånsk og rigsdansk med ”stumt” g. |
|
Lille Slagerup |
|
|
Lille Slagerup |
Sogn/landsby |
|
|
Store Slagerup |
Slågarp |
|
Store Slagerup |
Sogn/landsby |
|
|
Vester Alsted |
Västra Alstad |
Al (elletræ) + sted |
Vest. Alsted Alsted (1647) Alstedvestre (1561) Halastaþa
(1303) |
Sogn/landsby |
|
|
Frue Alsted |
Alstad |
Frue hentyder til kirken. |
Frue Alsted Frue Alsted (1565) |
Sogn/landsby |
|
|
Bøsserup |
Bösarp |
|
Bøsserup |
Sogn/landsby |
|
|
Gislev |
Gislöv |
Mandsnavnet Gise + lev |
Giesleff Giiszløeff (1657) Gislef (1145) |
Sogn/landsby |
|
|
Dalkøbing |
Dalköpinge |
|
Dalkiøbing |
Sogn/landsby |
|
|
Kirkekøbing |
Kyrkoköpinge |
|
Kiøbing |
Sogn/landsby |
|
|
Gylle |
Gylle |
|
Gyllie |
Sogn/landsby |
|
|
Hammerlev |
Hammarlöv |
|
Hammersleff Hammerløff (1654) Hamerløff (1303) |
Sogn/landsby |
|
|
Vemmerlev |
V. Vemmerlöv |
|
Wemmeleff |
Sogn/landsby |
|
|
Skejrie |
Skegrie |
Sked +
høj |
Skierie Skeirie (1657) Skeyrie (1543) |
Sogn/landsby |
Først i 1684 dukker g’er op i den forsvenskede stavemåde
”Skerige”, hvorefter g’et de næste hundrede år bevæger sig foran r’et.
Dialektalt udtales g’et, men det må betegnes som en forsvenskning. |
|
Ring |
Räng |
|
Ring |
Sogn/landsby |
|
|
Hammer |
Hammar |
|
Hammer |
Sogn/landsby |
|
|
Haaslev |
Håslöv |
|
Haassleff |
Sogn/landsby |
|
|
Boderup |
Bodarp |
|
Boederup |
Sogn/landsby |
|
|
Lynghuse |
Ljunghusen |
Lyng + huse |
|
Nyere bydannelse ved Hølvig |
Lynghuse er et udbredt stednavn vest for
Øresund. |
|
Hageløse |
Haglösa |
|
Haageløsse |
Herregård |
|
|
Hølvig* |
Höllviken |
Høl (fordybning) + vig |
Høelse wiik (Meyer) Hølle Capel (Meyer) Høllen (1658) Høøl (1410) |
By/Naturnavn |
Byen er først kommet til i 1900-tallet. Navn på
bugten mellem Skanør og Fodevig. SOFI har dialektoptegnelserne høøl, hølvijen og hølevij. Forleddet
er det samme som i Høllund ved Esbjerg. Tilføjelsen – vig synes ikke at være
brugt på dansk, men optegnelserne i SOFI er sparsomme. Mellem Møn og Sjælland
findes et dyb kaldet Høllen. |
|
Fodevig |
Foteviken |
|
|
Vig |
År 1134 fandt her et stor slag sted. |
SOFI ortnamnsregistret
Vemmenhøjs
herred
|
Vemmenhøj |
|
|
Wehmends Højg |
Herred |
|
|
Gryndby |
Grönby |
Grind (sted for kreaturer) + by |
Grundbye Gryndbye (1624) Grundbye (1504) Gryndbye (1313) |
Sogn/landsby |
|
|
Lemmetsrød |
Lemmeströ |
|
Lemmisrød Lemmedtsrød Læmitsriidh (1356) |
Sogn/landsby |
Det sidste d
i rød synes forsvundet på svensk. |
|
Anderslev |
Anderslöv |
Mandsnavnet Andor + lev |
Andersløf Andersløff (1500) |
Sogn/landsby |
|
|
Børringe |
Börringe |
|
Børringe |
Sogn/landsby |
|
|
Torp |
Ö. Torp |
|
Torp |
Sogn/landsby |
|
|
Solbjerg |
Solberga |
|
Solberg |
Sogn/landsby |
|
|
Tulstrup |
Tullstorp |
Mandsnavnet Tuli + torp |
Tulstrup Tulstrup (1404) Tolisthorpi
(1123) |
Sogn/landsby |
|
|
Ønnerup |
Önnarp |
|
Onerup |
Sogn/landsby |
|
|
Ø. Vemmenhøj |
Ö. Vemmenhög |
|
Øst. Wemind Høy |
Sogn/landsby |
|
|
V. Vemmenhøj |
V. Vemmenhög |
|
Vest. Weminds Høy |
Sogn/landsby |
|
|
Esbø |
Äspö |
|
Essbe |
Sogn/landsby |
|
|
Hemmesdynge |
Hemmesdynge |
|
Hemmings Dynge |
Sogn/landsby |
|
|
Kelstrup |
Källstorp |
|
Kielstrup |
Sogn/landsby |
|
|
Bøsserup |
Hassle Bösarp |
|
Bøsserup |
Sogn/landsby |
|
|
Ørssie |
Örssjö |
|
Ørssie |
Sogn/landsby |
|
|
Slimminge |
Slimminge |
|
Slimminge |
Sogn/landsby |
|
|
Isie |
L. Isie |
|
Issie |
Sogn/landsby |
|
|
Skurup |
Skurup |
|
Skurup |
Sogn/landsby, kommune |
|
|
Svenstrup |
Svenstorp |
Mandsnavnet Sven + torp |
