Foreningen Sknsk Fremtid 

Sknelandske nyheder 2008


Nyhederne fra 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999

21. december: 350-ret for Roskildefreden er ved at g p hld. Og som en sidste markering har Foreningen Sknsk Fremtid fremstillet et kort over Skne med danske stednavne. Gldelig Jul.

18. december: Foreningen Sknsk Fremtids formand Knud J. Holdt har fet bragt et indlg i Bornholms Tidende om Bornholms befrielsesdag: "Torsdag 18. december 2008 er det prcis 350 r siden, de bornholmske "oprrsmnd" p en af rets korteste dage red fra Hasle til Rnne, hvor den svenske landsherre blev drbt af skud. Dagen efter blev Hammers Hus med dets svenske bestning indtaget af de mobiliserede bornholmere. I 1658 ld startskuddet til Bornholms Befrielse onsdag 8. december, fordi man dengang endnu regnede r og dag efter den julianske kalender, der pr. 1. marts i r 1700 aflstes af den gregorianske kalender i den ikke-svenskbestatte del af Danmark.
Mandag 8. december 2008 gennemfrtes et seks timers program i Hasle og Rutsker i anledning af 350 ret for disse skelsttende begivenheder. Ved m�det om aftenen i Ruts Kirke blev det fra prdikestolen oplyst, at der i 1958 ved 300 ret for bornholmernes vellykkede frigrelse fra det svenske g var blevet udstedt strenge ordrer fra enevoldssdet i Kbenhavn om, at man skulle undlade at fejre 300 ret p Bornholm, da dette kunne "sre" de sarte og nrtagende svenskere, der ganske vist igennem 300 r havde holdt det stlige Danmark besat og afdansket det med voldelige, administrative og andre udspekulerede tvangsmidler, men i rtiet fr 1958 havde sendt nogle trhuse til Bornholm. Sdanne velgrere mtte man ikke fornrme, ld beskeden fra Kbenhavn. De toneangivende bornholmere dengang i 1958 havde pareret ordren fra djvleen og bjet nakken, kunne man forst.
Det meget smukke og afbalancerede arrangement i Hasle/Rutsker mandag 8. december 2008 var sledes frste gang siden 1908, man i et rundt jubilumsr offentligt "fik lov" til p Bornholm at ytre sin glde over befrielsen i 1658. Reprsentanter for det officielle Danmark var dog helt fravrende ved denne 350 rs fejring. Heller ikke een eneste af de hjtlnnede 179 folketingspolitikere havde - s vidt vides - fundet vej via Bornholms Lufthavn til mindehjtideligheden. Ikke engang en skriftlig hilsen kunne det blive til, selv om man i dag har teknikken til p f sekunder at sende en sdan til de fjerneste dele af kloden.
Det gode ved dette det "officielle" Danmarks fravr var imidlertid, at de involverede aktrer s kunne ranke ryggen og tale ganske frit uden at blive presset ud i "diplomatisk" undvigesnak; og derfor kunne man da ogs hre meget vedkommende og velkomponerede taler svel p Hasle Torv som i Hasle og Ruts kirker. Foruden de musikalske og dramatiske indslag. En helt igennem vrdig markering af 350 ret for Bornholms Befrielse."

17. december: Det konservative rigsdagsmedlem Rolf K. Nilsson har i dag fet bragt en kronik i Helsingborgs Dagblad hvor han diskuterer det underlige(?) faktum at Sveriges tab af Finland nste r skal markeres, samtidig med at det kedelige jubilum i r for Sknes erobring stort set er forbiget i tavshed af myndighederne: "Nsta r r det tvhundra r sedan Sverige frlorade Finland, den stra rikshalvan, till Ryssland. Detta hgtidlighlles under 2009 i svl Sverige som Finland. I r, 2008, r det 350 r sedan Skne, Blekinge, Halland och Bohusln verfrdes till det svenska konungariket. 1645 tillfrdes Sverige Jmtland, Hrjedalen och Gotland. Detta har i princip frtigits. Varf�r r det s?
Jag sitter med en tjusig inbjudan framfr mig. Den r undertecknad av Riksdagens talman tillsammans med landets utrikesminister. Det r en inbjudan till att delta i den officiella inledningen av "Mrkesret 1809" med anledning av att det r 200 r sedan det dvarande svenska riket delades i tv delar. Det blir aktiviteter under hela ret med anledning av denna hndelse fr 200 r sedan.
Jag tycker detta r bra. Till och med mycket bra. Men jag kan inte annat n stlla mig frgande och vldigt besviken konstatera att man frn h�gsta ort inte gjort ngot av det faktum att det i r, 2008, r 350 r sedan freden i Roskilde. Vid denna fred blev Sverige st�rre. Nya landomrden och tidigare medborgare i andra lnder bytte nationalitet."
Nilsson fortstter: "P ngot stt r tystnaden om Sknes, Hallands, Blekinges, Gotlands, Bohusl�ns, Jmtlands och Hrjedalens dansk-norska frflutna ngot som r tidstypiskt p hur man i Sverige ser p det egna landets historia. Vi kan jmfra med de kanske tv mest knda militra drabbningarna i svensk historia. Narva och Poltava. Vid Narva vann de svenska trupperna en stor seger mot ryssarna. Vid Poltava nio r senare frlorade de svenske mot ryssen. Men det som ihgkommes och jubileras r det slag dr Sverige str som frlorare.
Parallellen r tydlig med de frlorade landomrdena och de vunna. Det Sverige frlorat Finland och om man s vill, katastrofen vid Poltava ska minnas och prntas in i det kollektiva historiska medvetandet.
I de sju landskap som har dansk och norsk bakgrund bor det ver tv miljoner mnniskor. Vad har det betytt fr det svenska samhllets utveckling att dessa landskap och dessa mnniskor idag r en del av Sverige och inte ngot annat nordiskt grannland? Och en minst lika viktig som knslig frga: Hur har vi centralt i Sverige och lokalt i dessa aktuella landskap tagit vara p den danska respektive norska historien och kulturen? Har vi tagit vara p detta kulturarv? Eller har centralmakten i allas vra namn avsagt sig detta kulturarv och r det drf�r vi inte haft ngot nationellt hgtidlighllande av detta 350-rs jubileum?"

9. december: DR genudsender Snaphaneserien (se 4/4 2007).

24. november: Region Sknes fremtid var et varmt sprgsml ved regionens 10-rs jubilum, skriver Region Skne i en pressemeddelelse. rets sidste samling i Skneparlamentet var i dag, og derfor var regionens fremtid jubilumstema. I den anledning var professor Magnus Jerneck fra statsvetenskapliga institutionen ved Lunds Universitet gst.
Jerneck s bde frem og tilbage under sit foredrag, og bd ogs p et antal tanker og rd vedrrende sprgsmlet om regionernes rolle i fremtiden. Blandt andet dr�ftede han det faktum at den svenske regering endnu ikke endegyldigt har besluttet sig hvordan det fremtidige Sverige skal styres og administreres: "Det gller att hlla �ngan uppe, att h�lla grytan kokande. Att hitta allianser med politiker i andra delar av Sverige f�r att driva frgan om regional sjlvstyrelse. Annars finns det risk att regionfrgan blir en ickefrga i den politiska debatten", sagde Jerneck. Samtidigt konstaterede han at en tilbagegang til tidligere tiders styreform i Skne efter ti r med selvstyre er en umulighed.

22. november: Sknska Dagbladets chefredakt�r Jan A. Johansson beretter i dagens kronik om den rlige resundsdebat, arrangeret af PR-konsulentfirmaet Aktiv Kommunikation p B�rshuset i Malm, som fandt sted i denne uge. Fem framtrdende kvinder i sad i panelet og st�ttede fuldhjertet regionstanken i almindelighed og resundsregionen i srdeleshed, herunder Julia Janiec fra socialdemokraterne og Pia Kinhult fra det konservative parti moderaterna: "Alldeles tydligt var det ocks hur regiontanken sk�r ver partigrnserna i Sk�ne. Julia Janiec, stabschef (s) i Malm stadshus, gick hr i total harmoni med politiska motst�ndaren Kinhult, och de b�da kunde inte nog understryka hur det sk�nska regionfrsket nu snabbt m�ste permanentas och drivas vidare genom att �nnu fler statliga angelgenheter frs ver p� regionen, t ex hela infrastrukturen. En fast frbindelse Helsingborg-Helsingr var ett av de konkreta debatt�mnena och h�r gissade de flesta att det kommer att drja till �tminstone �r 2030 innan den kan bli verklighet. S� l�ng �r processen n�r det g�ller infrastruktursatsningar av tyngre slag. Men sk�ningarna verkar eniga ocks� p� den punkten och n�gon konflikt mellan Malm� och Helsingborg kunde h�r inte sk�njas.
Vad �r det d� som g�r Sk�ne till en s� expansiv och levande region? Svaret �r K�penhamn. S� gott som samtliga i panelen menade att n�rheten till Nordens strsta storstadsomr�de p� sikt kommer att bli den avg�rande faktorn f�r Sk�ne. Integrationen p�g�r f�r fullt, trots besv�rande administrativa gr�nshinder, och de b�da sidorna av Sundet kompletterar varandra p� ett idealiskt s�tt. I K�penhamn finns drivet och arbetsmarknaden, p� den sk�nska sidan finns arbetskraft och bra boendemilj�er till vettigt pris."

18. november: Dansk Folkeparti har i forbindelse med finanslovforhandlingerne kr�vet, at regeringen afs�tter en halv million kroner i n�ste �rs finanslov til unders�gelse af, hvilke kulturskatte svenskerne har r�vet fra Danmark i 1600-tallet og som i dag befinder sig i Sverige. Men at tilbagelevere noget afviser det svenske kulturministeriums talskvinde i sp�rgsm�let Lena Adelsohn Liljeroth og ministeriets politisk sagkyndige r�dgiver Marcus Hartmann if�lge 24 timer, som citerer Politiken. Hartmann siger: "Sveriges syn er restriktivt, n�r det drejer sig om at tilbagelevere krigsbytte, som har befundet sig her i 350 �r. En bedre l�sning er at betragte disse genstande, som en f�lles europ�isk, eller i dette tilf�lde nordisk, kulturarv, som skal bevares i f�llesskab af alle lande".
Til det kan man s� tilf�je, at Danmark jo nok er den bedste til at varetage nordisk kulturarv, som er dansk, specielt n�r man tager de r�dselshistorier om opbevaringstilstanden af danske kulturgenstande i svensk besiddelse i betragtning.

15. november: Det svensknationale parti Sverigedemokraterna har i denne weekend holdt torvm�der i Malm�. Demonstranter fra venstrefl�jen har fors�gt at hindre m�derne med kaotiske scener til f�lge, skriver Sydsvenska Dagbladet. I forbindelse med avisens historie n�vnes at partiet, som har 10 mandater i Sk�neparlamentet, mods�tter sig sig regionens kulturpolitiske program (se 6/11). I en pressemeddelse meddeler partiet sine synspunkter: "Sverigedemokraterna har en hel del synpunkter p� det f�reslagna kulturpolitiska programmet. Vi mots�tter oss till stor del sj�lva andemeningen med programmet och har identifierat n�gra nyckelbegrepp och st�ndpunkter som vi ifr�gas�tter i synnerhet. Sverigedemokraterna yrkar att programmet �terremitteras och skrivs om med f�ljande utg�ngspunkter:
"- Resurser inom regional och offentlig kulturpolitik ska enbart g� till att bevara, uppr�tth�lla och levandeg�ra det lokala, regionala och nationella kulturarvet.
- M�ngkulturalism och m�ngkulturella tendenser �r att betrakta som en kostnad, en belastning och ett hot mot Sk�ne och sk�nska intressen. Sk�ne har endast varit flerkulturellt i bem�rkelsen att lokala, regionala och nationella nordiska kulturer delvis har levt sida vid sida under kortare �verg�ngsperioder. Kulturella inslag med ursprung utom Norden, fr�mst d� fr�n Tyskland och andra europeiska l�nder, har f�rekommit, men endast i den grad sk�ningarna och nordborna har valt. Det har m a o aldrig handlat om n�gon m�ngkulturell situation eller process.
- Historiskt sett har sk�nskan haft en s�rst�llning invid andra fornnordiska spr�k som svenskan och danskan. Dagens sk�nska �r att betrakta som en dialekt av svenskan. Att j�mst�lla svenskans betydelse f�r sk�nskan med arabiskans och serbokroatiskans, �r inte bara att nedv�rdera de svenska och fornnordiska inslagen i sk�nskan - det �r dessutom att betrakta som historierevisionism och en politisering av spr�kvetenskapen. Ov�lkomna avarter av sk�nskan i form av brytning p� arabiska och serbokroatiska b�r aktivt motverkas genom en b�ttre svenskundervisning och tydligare spr�kkrav."
Det er altid en pudsig oplevelse at opleve svenske nationalisters krumspring for at g�re sig til i Sk�ne. For eksempel mht. til sproget. Man vil hindre afarter af sk�nsk ved en bedre svenskundervisning - alts� �ge den sproglige forsvenskning. Sikken "omsorg" Sverigedemokraterna kan tilbyde sk�ningerne. Om den parlamentariske situation i Sk�ne se 21/9 2006. Se i �vrigt ogs� 7/3 og 22/4 2007.

9. november: En interessant kronik bringes i Sydsvenska Dagbladet. Den er skrevet af Lisbeth Lindeborg, som har en lang karriere indenfor Statskundskab med speciale i europ�iske regioners funktion i europ�iske lande. Hendes kronik omhandler projektet med at inddele Sverige (og Sk�neland) i storregioner. Hun skriver at disse storregioner, hvor n�rdemokrati er en tom frase, har meget lidt til f�lles med regioner i g�ngs mening. At skabe regioner med udgangspunkt i et universitetssygehus r�kker ikke. En ny europ�isk rapport viser at jo st�rkere en region er � jo flere bef�jelser den har og jo st�rkere dens identitet er � desto mere �konomisk fremgangsrig er den, og n�vner konkret det gyselige forslag om en sk�nsk-blegindsk-sydsm�landsk region (se illustrationen 27/5): "M�rklig �r ocks� paniken, som tvingar l�nen till o�verlagda handlingar. Pl�tsligt l�ser man Ansvarskommitt�ns rapport som en trosbek�nnelse d�r l�nen nu skall bek�nna sig till diverse storregioner. Allra helst vill de l�n som ser sig �verblivna p� kartan ansluta sig till en f�rdig region �ven om man riskerar att bli en periferi. Jag t�nker p� Kronobergs l�n som nu s�ljer ut sin m�nghundra�riga sm�l�ndska tillh�righet f�r att bli bakg�rd till Sk�ne. Ut�ver universitetssjukhusen som utg�ngspunkt efterstr�vas ett befolkningsunderlag p� 1�2 miljoner inv�nare. Det antas r�da ett kausalt f�rh�llande mellan en regions ekonomiska b�rkraft och dess inv�nartal. Detta �r fel och st�mmer inte med Europaregionala erfarenheter." Lindeborg n�vner herefter eksempler p� velfungerende regioner i Holland og �strig som har betydeligt mindre befolkningsgrundlag. Lindeborg forts�tter: "En central fr�ga f�r europeiska regioner som inte ens n�mns i de svenska politikernas debatt �r den regionala identitetens avg�rande betydelse f�r den regionala utvecklingen. S� �r Sm�land ett bekant varum�rke i internationella sammanhang � inte minst inom den v�xande turistindustrin. Vad s�ger dess f�retr�dare d� Sm�land nu skall styckas upp i tre bitar och varum�rket utpl�nas? I storregionerna kommer landskapsf�rankringen automatiskt att f�rsvinna. Och vill verkligen sk�ningarna ge upp sitt inarbetade Sk�ne-namn f�r att bli ett anonymt S�dra G�taland? Vore inte en sammanslagning Sk�ne-Blekinge med bibeh�llna namn ett b�ttre alternativ?"

8. november: Den bedste kommentatorblog som nogen sk�nsk avis kan pr�stere er uden tvivl den som Kvllspostens Peter J. Olsson skriver. Temaet for dagens kommentar er Sk�nes regionale selvstyre, som Olsson opfordrer den svenske borgerlige regering til at g�re permanent: "Fortfarande �r Region Sk�ne ett f�rs�k med sj�lvstyrelse. Efter mer �n tio �r har statsmakten inte best�mt sig f�r om f�rs�ket �r lyckat eller ej. Fortfarande v�ntar man p� en regeringsproposition om Region Sk�ne ska permanentas, som det heter med en term som f�r en att undra om det r�r sig om en ny frisyr. Inv�narna i Sk�ne tycks ha best�mt sig, alla unders�kningar visar att identifieringen med landskapet �r stark. Ja, ganska m�nga �r i f�rsta hand sk�ningar, och till det ska l�ggas de som k�nner f�r sin ort eller stad, eller till och med stadsdel," og forts�tter: "Det �r inte utan att man undrar om inte Region Sk�ne borde ha skaffat sig en "ambassad", ett kontor i Stockholm som kontinuerligt kunde sk�tt kontakter med politiker och f�rvaltning. I n�sta vecka ska i alla fall Region Sk�ne synas en dag i Stockholm. Bland annat i ett gr�ns�verskridande mingel (det �r nog inte fullt s� roligt som det l�ter) med toner och smaker av Sk�ne. Det �r faktiskt s�dana aktiviteter som ocks� beh�vs om man ska lyssna p� Sk�ne. Till exempel s� att sj�lvstyrelsen kan �ka och sk�ningarna d�rmed blir mindre beroende av beslut i M�lardalen."
Olsson afslutter: "Slutligen n�rmare vi oss en av de viktigaste sk�nska h�gtiderna: Redan i helgen beg�r m�nga M�rten G�s �ven om den r�tta dagen �r i n�sta vecka. Den traditionen �r allt v�l v�rd att bevara. Inte minst eftersom det �r s� gott."

6. november: Region Sk�ne har i dag pr�senteret sit forslag til kulturpolitisk program. Forslaget er blevet til i en politisk styregruppe under ledelse af kristdemokraten Rolf Tufvesson. Der opstilles en r�kke m�ls�tninger, herunder en vedr�rende sk�nsk identitet. I afsnittet "Den sk�nska identiteten", som fylder en femtedel af programmet, st�r der bl.a. "Det sk�nska och den sk�nska kulturen �r inte att betrakta som statiska och of�r�nderliga fenomen. Tv�rtom �r de i st�ndig f�r�ndring. Med �ppenhet f�r intryck och inspiration fr�n omv�rlden har vi ett ansvar f�r det som genom �rtusenden gett Sk�ne och sk�ningen identitet. I ett m�ngkulturellt Sverige utg�r den sk�nska profilen ett betydelsefullt inslag.
Den sk�nska s�rpr�geln �r uppbyggd av en rad faktorer av h�gst olika �lder. Till de �ldsta h�r definitivt de geologiska krafternas utformning av den sk�nska landytan. De sk�nska �sarna, urbergshorstar, som bildades f�r 200�300 miljoner �r sedan, sk�r diagonalt genom landskapet fr�n Bj�rehalv�n i nordv�st till Stenshuvud i sydost och delar Sk�ne i tre karakt�ristiska landskapstyper. Denna skiftande natur blir genom tiderna utg�ngspunkt f�r kulturlandskapet, dess n�ringar, bebyggelse och inv�nare.
En av de f�rsta beskrivningarna av Sk�ne �terfinns i Adam av Bremens biskopskr�nika, Hammarburgensis ecclesiae ponteficum, f�rfattad i b�rjan av 1070-talet:
Sk�ne �r den vackraste delen av Danmark � Det har gott om inv�nare, �r fruktbart p� gr�da och rikt p� k�pmansvaror och det �r numera fullt av kyrkor. Sk�ne rymmer dubbelt s� m�nga p� sitt omr�de som Sj�lland, n�mligen 300 kyrkor. Sk�ne �r den bortersta delen av Danmark och s� gott som en �, ty det �r p� alla sidor omflutet av hav med undantag av en f�rbindande landtunga som bildar gr�ns mellan Sverige och Danmark i �ster. D�r finns djupa skogar och mycket ofarbara berg som man m�ste ta sig igenom f�r att komma fr�n Sk�ne till g�tarnas land.
Det sk�nska kulturlandskapet, det vill s�ga det av m�nniskan p�verkade landskapet, formades i sina huvuddrag under de �tta �rhundraden d� Sk�ne var en del av det danska rikets hj�rtland. Det var d� Sk�ne fick sin pr�gel i form av odlingsmark, byar och st�der. Trots betydande f�r�ndringar framst�r Sk�ne �n idag som jordbruksbyarnas, st�dernas, kyrkornas, slottens och de t�ta kommunikationernas landskap som b�st f�rst�s i ett nordeuropeiskt perspektiv. Sk�ne har genom sin historia fr�n forntid till nutid med sin �ppenhet mot s�der och v�ster tagit emot utl�ndska impulser och p�verkats inom skilda omr�den som handel, matkultur, kommunikationer med mera.
Det sk�nska kulturlandskapet och v�r politiska historia �r viktiga dimensioner i den sk�nska identiteten.
Det talade spr�ket, sk�nskan, och traditioner inom matkulturen h�r ocks� till de identitetsb�rande dragen.
Den sk�nska sillen har grundlagt st�der p� 1200-talet och var en viktig basindustri l�ngt in i det tjugonde �rhundradet. M�rten g�sfirandet liksom �lagillena �r av betydligt senare datum men �r �nd� av betydelse som mark�rer av det sk�nska.
Om det sk�nska spr�kets s�rart finns delade meningar bland spr�kforskare. Dock kan konstateras att �ven om sk�nskan idag talas med m�nga intonationer s� har den bevarat sin st�llning i v�rlden med ambassad�rer som Birgit nilsson och Zlatan Ibrahimovic."
I afsnittet om sk�nsk identitet inddrages ogs� �resundsregionen: "Sk�ne �r en del av �resundsregionen, som �r nordens st�rsta och mest t�tbefolkade storstadsomr�de med cirka 3,6 miljoner m�nniskor varav 1/3 bor i Sk�ne. Integrationen i �resundsregionen har utvecklats mycket positivt under senare �r. Detta g�ller �ven inom kulturomr�det. �resundsregionen erbjuder dynamiska utvecklingsm�jligheter f�r det sk�nska kulturlivet. I den globala konkurrensen om h�gutbildad arbetskraft, modern teknologi och kreativa, toleranta urbana milj�er har immateriella v�rden f�tt en allt st�rre betydelse. konst och kultur, ofta i form av nya spek- takul�ra institutioner, �r ett viktigt instrument i denna utveckling. Det ger kulturen nya arenor och uttrycksm�jligheter men �instrumentaliseringen� av kulturen som en nyttighet och ett styrinstrument inneb�r ocks� risker. Begrepp som konstn�rlig frihet, institutionell integritet och publik tillg�ng- lighet m�ste v�rnas och tolkas som sj�lvst�ndiga v�rden. K�penhamn har under det senaste �rtiondet sett ett antal mycket stora strategiska investeringar inom kulturomr�det, som bidrar till bilden av staden och regionen som dynamisk och attraktiv. k�penhamn och dess stora kulturinstitutioner �r det nav som regionen m�ste f�rh�lla sig till. P� sk�nsk sida �r region Sk�ne den naturliga, samordnande akt�ren. Det kr�ver en l�ngsiktig strategi f�r hur de sk�nska institutionerna kompletterar och/eller konkurrerar med institutionerna i huvudstadsomr�det.
Detta kan ocks� underl�tta f�r det omfattande lokala kulturutbudet strax under de stora akt�rerna att ta plats i ett regionalt perspektiv och se regionen som en utvecklingsm�jlighet."
Ligeledes inddrages kulturarven: "Det sk�nska kulturarvet kan i h�g grad bidra till att skapa sammanhang och gemenskap f�r alla de m�nniskor som idag bor i regionen. V�r historia pr�glas av m�ten mellan m�nniskor fr�n olika kulturer och de sp�r de efterl�mnat ber�ttar om Sk�nes plats i ett f�r�nderligt Europa. Kultur-och naturmilj�erna har en stor potential att utvecklas och g�ras tillg�ngliga tillsammans med bes�ksn�ringen i Sk�ne. Omr�det ber�r i f�rsta hand region Sk�nes samlade utvecklingsuppdrag. Kulturn�mnden skall samordna och initiera uppdrag inom omr�det kulturturism."
Som et kuriosum kan n�vnes at ordene "Sk�ne" og "sk�nsk" er brugt hhv. 67 og 29 gange i dokumentet, hvorimod "Sverige" og "svensk" kun er brugt hhv. 3 og 0 gange. "�resundsregionen" er n�vnt 11 gange.

5. november: Forfatteren Ole Hyltoft har i dag f�et bragt en kronik i Berlingske Tidende med titlen "Lad Sk�ne bestemme selv". Her skriver han bl.a.: "Hvad er det, der har bestemt det plagede Sk�nes nyere historie? At nogle tyske artillerister, som den svenske konge havde lejet, var lidt bedre til at fyre kanonerne af end nogle andre tyske artillerister, som den danske konge havde lejet! Derfor vandt den svenske konge slaget ved Lund i 1676. Skal den tids kongelige playstation-leg virkelig afg�re det sk�nske folks sk�bne i al evighed? Skal folket, det sk�nske folk, ikke selv bestemme? Er kulturen, gemytterne, geografien, selvbestemmelsesretten ikke vigtigere end nogle kanonsalver?
Jeg synes det. Jeg synes, sk�ningerne skal have lov til at knytte sig, ogs� med nationalitetsb�nd, til den kultur, der ligner den svenske, men dog ikke er helt som den � den danske.
At leve under svensk eller dansk flag er ikke den store forskel, n�r tilliden og venskabet er s� t�t som mellem vore to broderlande i dag. Men jeg synes alligevel, sk�ningerne skal have lov at stemme om, hvorvidt de vil h�re under Sverige eller Danmark. Det vil v�re gavnligt for venskabet og samarbejdet mellem Sverige og Danmark, hvis vores to lande ligner hinanden lidt mere i indbyggertal. Men is�r vil en sk�nsk folkeafstemning om tilh�rsforholdet v�re udtryk for det, man kan kalde historisk nemesis. Sit folks historie er ikke noget, den enkelte borger kan fraskrive sig. Historien er en levende del af hvert enkelt menneskes nutid. Tiden sletter ikke alle spor. Nemesis, tilbagebetaling af godt som af ondt, er ikke kun en kendsgerning i det enkelte menneskes liv, men i folkenes liv."

14. oktober: DR2's temaaften handlede om fodboldlandsholdet. Landsholdsanf�rer under de glade EM-dage i 1992, Lars Olsen, udtalte om Malm� stadion under den vigtige kamp mod Frankrig som Danmark vandt 2-1: "Det var en hjemmebane for os. Kun 2-3000 holdt med Frankrig."

13. oktober: I en artikel i dagens Kristianstadsbladet fort�lles om g�rsdagens seminar om Roskildefreden p� Regionsmuseet. Blandt de deltagende historikerne fandtes Jens Lerbom, lektor ved Halmsted H�jskole, og Hanne Sanders, leder af Centrum for Danmarksstudier ved Lund Universitet. Den grundl�ggende holdning var at historikerne m� tilbage til arkiverne igen, fordi der ikke findes noget sandt billede af tiden da Sk�ne var dansk - h�vdedes det.
F�rstn�vnte mente at megen af nutidens historieskrivning byggede p� myter: "Diskussionerna handlar egentligen inte om 1658 utan om nutid. M�nga vill anv�nda historien som argument och det st�r dem fritt att g�ra, men som historiker vill jag ge en mer nyanserad bild," hvorefter han fremh�vede billedet af snaphanerne som eksempel, som han mente havde varieret meget igennem historien. Selv om Lerbom s�tter stor pris p� det arbejde som mange amat�rhistorikere har gjort, s� ans� han samtidig at mange ogs� har bidraget til et stereotypt billede: "Det �r ingen tvekan om att det var en grym tid, men det ges ofta en f�renklad bild d�r det handlar om antingen gott eller ont. G�r man tillbaka till d�tidens perspektiv p� saken ser man att det �r en mycket mer komplex fr�ga." Lerbom har studeret nogle af de p�stande om snaphanar som har optr�dt i flere skildringer og sammenlignet dem med kildemateriale fra de historiske arkiver. Han mener at meget ikke stemmer n�r man sammenligner med for eksempel rettergangsprotokoller. Han g�r endda s� lang som til at h�vde at visse fakta som fortsat lever som sande i virkeligheden bygger p� propagandaskrifter eller er myter. Kristianstadsbladet n�vner desv�rre ingen konkrete eksempler.
Sanders citeredes i artiklen for at sige, at der kun findes en m�de at komme problemet med den sk�nske historie til livs p�: "G�r en ordentlig satsning p� k�llforskning f�r att f� en riktig bild. Det �r enda s�ttet, f�r det finns ingen riktig ber�ttelse om �verg�ngen i dag."
Det synspunkt kan man kun v�re enig i. Nu har Hanne Sanders haft et helt center til at l�se opgaven i siden �r 2000, s� det er ikke for tidligt at komme i gang (se f.eks. 26/4 2000 og 23/2 2008 l�ngere nede)

11. oktober: Sidste l�rdag (3/10) fik Fredrik Persson en svensk doktorgrad p� afhandlingen Sk�ne, den farliga halv�n. Historia, identitet och ideologi 1865-2000. I dag udtaler han sig om sin "forskning" i Sydsvenska Dagbladet. Persson anser at Region Sk�ne har styrket den "sk�nska nationalismen", og dermed legitimeret de synspunkter som findes hos Sk�nepartiet og andre organisationer i marginalen. Synspunkter som Persson siger tidligere var "l�jev�ckande" er nu er blevet "rumsrena, �nskv�rda � och riskabla". Han citeres for at sige: "M�nniskor b�rjar t�nka i banor som kan f� brutala konsekvenser i ett annat samh�llsklimat �n det vi har nu," og bruger ogs� den for scanofober s� benyttede - omend pakket godt ind - Balkan-association: "Sk�ne �r inte Balkan. Vi spr�nger varken statyer, byggnader eller m�nniskor i luften med h�nvisning till historiska of�rr�tter. Men �ven banal och omedveten sk�nsk nationalism riskerar att st�nga ute m�nniskor ur gemenskapen och kan bli farlig i en tid med st�rre sociala mots�ttningar."
I den videre diskussion i artiklen siges meget rigtigt, at i hele det 20. �rhundrede har forskellige intresseorganisationer betonet den danske del af sk�nsk historie, men derefter falder k�den helt af. I s�tningen efter h�vdes sort p� hvidt i artiklen at: "N�gra har h�vdat att den sk�nska identiteten �r evig och baserad p� ras." Hvis dette virkelig er en erkendelse som Persson har gjort i sin "forskning" er det t�t p� en videnskabelig sensation, men som altid n�vnes ingen konkrete eksempler. N�, Persson h�vder videre, at ingen af disse organisationer har haft andet end marginal betydning, dvs. lige indtil Region Sk�ne blev dannet og "uph�jde lokalpatriotismen till politisk norm".
Persson forts�tter: "Det kr�vdes en gemensam sk�nsk historieskrivning f�r att f� uppslutning kring projektet Region Sk�ne". Og for ligesom at miskreditere Region Sk�ne n�vner han lige at han synes at Sk�nepartiets og Region Sk�nes syn p� sk�nsk historie og identitet er p�faldende ens. Til det kan man s� indvende at det endnu mere p�faldende at Sk�nepartiet s� ikke er repr�senteret i Sk�neparlamentet og for den sags skyld i de sk�nske kommuner heller.
Hvis det er den samme slags vr�vl, som Persson har udtrykt i sin afhandling og blevet fil. dr. p�, er der grund til alvorlig bekymring for det intellektuelle niveau og den videnskabelige standard hos de humanistiske videnskaber p� Lund Universitet.
Til slut n�vner Persson et eksempel p� det han ikke kan lide. Han fort�ller at nogle sk�nske tilskuere p� Malm� stadion tog "nationalismen ett steg l�ngre" under en fodboldkamp mellan Malm� FF och IFK G�teborg sidste �r, hvor udeholdet spillede for SM-guld og hjemmeholdets tilh�ngere var frustrerede. Nogle Malm�tilh�ngere erobrede et svensk flag fra udeholdets tilh�ngere. En kendt Malm�profil viste byttet frem til almen beskuen og rev det i stykker under store bifald og tilr�b. I samme �jeblik l�ftedes et sk�nsk flag mod himlen og sk�ningerne br�d ud i en sk�nsk nationalhymne.

7. oktober: Pr�st og folketingsmedlem S�ren Krarup drager i seneste nummer af Tidehverv (8:2008) sammenligning mellem Rigets ledende m�nd i 1658 og i 2008: "Dette skrives, mens jeg netop er kommet hjem fra en rundtur i Sk�ne. Sammen med andre h�derlige danskere har jeg v�ret rundt i dette gamle danske land og beset dets byer, kirker, slotte - og jeg har bragt en slags depression med tilbage til Danmark.
Ak, hvilket dejligt land, vi mistede i 1658. Hvilken katastrofe, at Sk�ne, der fra vores histories begyndelse var en del af Danmark, den rigeste, herligste, ja smukkeste del af Danmark, blev afst�et til en svensk r�verkonge for 350 �r siden. Hvilken katastrofe. Og hvilken usselhed hos en dansk konge og rigsr�d, som i en slags moralsk kollaps kapitulerede over for 10.000 svenske tropper, der var g�et over isen fra Langeland til Sydhavs�erne og som dermed havde fri adgang til K�benhavn. Men i K�benhavn fandtes danske styrker af nogenlunde samme st�rrelse som den lille svenske h�r. Vi var herrer til s�s. I Sk�ne stod danske tropper, som beherskede landene �st for �resund og som kunne v�re fragtet til Sj�lland.
Alligevel kapitulerer en frygtsom konge og et fejt rigsr�d. P� trods af, at det var samme konge og rigsr�d, der i 1657 havde kastet handsken til Karl Gustav, som var i milit�re vanskeligheder i Polen, og havde erkl�ret den svenske r�ver- og krigerkonge krig. Uden at have en st�rk dansk h�r ved h�nden. Uden at have forberedt sig p� det, der skete - at Karl Gustav �jeblikkeligt forlod sine vanskeligheder i Polen for at kaste sig over det Danmark, der havde erkl�ret ham krig.
Og da den strenge vinter begunstiger svenskerne, og de kan g� over isen til Sydhavs�erne og Sj�lland, s� taber den udfordrende danske konge �jeblikkeligt modet og accepterer en fred, som river en tredjedel af det danske rige fra Danmark.
Ak, ak, ak. Havde Frederik den Tredje og den danske ledelse haft samme mod som �ret efter, hvor Karl Gustav kom igen for at erobre hele Danmark, men hvor Danmark rejste sig til modstand, og kongen ville d� i sin rede, og borgerne i K�benhavn sluttede op bag ham, og rigsr�det erkl�rede, at "vi vil g�re som �rlige folk og maintenere os, s� l�nge der er varmt blod i os" (Joakim Gersdorff) - s� havde Sk�ne v�ret dansk i dag. Det var et sp�rgsm�l om mod og vilje og dermed om moral. Roskildefreden i 1658 er resultatet af en moralsk kollaps i Danmarks ledelse. Usselhed og ynkelighed. N�r man k�rer rundt i det tabte land �st for �resund, er det n�sten ikke til at holde ud at t�nke p�."
Krarup fremh�ver herefter de danske soldaters heltemod i Afghanistan med henvisning til Kim Hundevadts beskrivelser i bogen "I morgen angriber vi igen - Danmarks krig i Afghanistan": "Her er der ingen usselhed og ynkelighed. Her er der ingen moralsk kollaps og flugt fra en aggressiv modstander. Hjemkommet fra en rundtur i Sk�ne og med en depressiv sindsstemning i bagagen er det vederkv�gende at l�se om danskere, der optr�der noget anderledes end Frederik den Tredje og rigsr�det i 1658."
Konkret fremh�ver Krarup EF-domstolens fors�g p� at "demontere og oph�ve" dansk udl�ndingepolitik i �r: "Og s� oplever vi, at den danske regering tager EF-dommen til duknakket efterretning, og over for krav om et dansk nej til EF-domstolen h�rer vi den danske statsminister sige, at s�dan kan man ikke optr�de i et retssamfund, for her m� man b�je sig for domstolen. Jamen er det ikke Danmark, der er det retssamfund, som en dansk regering skal h�vde? Er det ikke dansk lov og Folketingets ret til at give love i Danmark, som Danmarks statsminister er forpligtet p�?
Er det ikke en s�dan kollaps over for - nu ikke svenske, men EU-fordringer, som Danmarks konge, rigsr�d, regering og Folketing skal og m� st� op imod?
Ak, depressionen fra en rundtur i Sk�ne, det gamle danske land, som kun dansk usselhed og ynkelighed kostede os, f�lger med tilbage til Danmark og nutiden. Dette handler ikke om jura, slet ikke om juristeri. Dette handler om eksistens. Dette handler om viljen til at leve og overleve. Om at v�re eller ikke v�re.
Vi er nogle stykker, der h�ber inderligt, at dagens Danmark til forbillede tager de danske soldater i Afghanistan, ikke Roskildefreden i 1658."

14. august: Forfatterinden Kim Kimselius, som er kendt for sine historiske eventyrsb�ger om Theo og Ramons som rejser i tiden, er ved at skrive en snaphanebog, skriver Sk�nska Dagbladet. Mange unge takker hende for at de har f�et h�jeste karakter i historie efter at de har l�st hendes b�ger. Eftersom fort�llingerne bygger p� virkelige h�ndelser har de f�et st�rre viden end deres l�rere. Igennem to m�neder forberedte hun sig til bogen om snaphaner ved at rejse rundt til historiske steder. Bogen skal prim�rt fungere som en guidebog i Snaphanebygden.

13. august: En ny bog om snaphaner anmeldes i Norra Sk�ne. Titlen er �Hans Majest�ts friskyttarna av Danmark� og er skrevet af Bo Knarrstr�m og Stefan Larsson, som begge arbjeder som ark�ologer ved Riksantikvarie�mbetets kontor i Lund. De h�vder at de med bogen vil "tr�nga bakom myten kring de gerillaliknande sk�nska friskyttar som slogs p� den danska sidan under Sk�nska kriget, och s�tta in dem i vidare perspektiv; historiska, milit�ra, sociala och ekonomiska." De to ark�ologer analyserer bl.a. historierne udfra ny kundskab som de mener er dukket op i forbindelse med udgravninger da E4 motorvejen blev f�rt igennem N�rre Asbo ved �rkeljunge, og mener at have fundet ud af at de hidtidige opfattelser ikke er fyldestg�rende. Som f.eks. at Nord-Sk�ne i lang tid skulle have v�ret et udsat, marginaliseret, overbefolket og fattigt omr�de. Forfatterne mener at historien er skrevet udfra et agerbrugsperspektiv, hvilket har sl�ret for den tilvirkning og handel som udgik fra det nordlige Sk�ne. Det er ikke engang sikkert at skoven var s� dyp. Det var en naturlig f�lge af de stadige krige i 1600-tallet, at samfundet var b�de fattigt og blev brutalt, mener de. Erobringen af Sk�ne og forsvenskningsprocessen som fulgte sammenlignes med andre landes integration af nye landsdele. N�r der ikke findes nogen alvorlig ment separatisme i Sk�ne, som f.eks. i Baskerlandet, mener de peger mod en vellykket integration: �Den egentliga l�rdomen att dra borde kanske snarast best� av att v�ldet upph�rde och att s�v�l samh�lle som individer kunde g� vidare�. F�rsvenskningen, mener de, kan alts� ses som en fremgang til en h�j pris. �del�ggelsen af �rkened var en s�dan h�j pris som blev skrevet p� kontoen for overgreb som svenskerne ligesom alle andre h�re beg�r under krig.

22. juli: Den 25. til 27. juli l�ber Snapphanedagarna af stabelen. Det er et samarbejde mellem turisterhvervet i �ster G�nge, Ousby og Hesselholms kommuner. P� de to dage er der for eksempel 1600-talsmarkedet ved Hjertes�en, hvor der hver aften er akrobatik, h�ndv�rk, heste og ryttere, kloge koner og s�lgere. Foruden markedet bliver der rundvisning af Grimmetorpet i Broby hembygdspark den 25. juli klokken 13-17, Musik i Snapphanetid i Osby kyrka klockan 18, "Sporra Rolle flyttar in" p� Sporrakulle den 26. juli, og den 27. juli fremf�rer "kuppmakar�ttlingen" Per Ragnarson opr�rske tankar om "Sorte februar 1612" da Gustav II Adolf holdt �brandtale� i Glimager f�r angrebet p� Ve.
Mere information findes p� p� http://www.snapphanar.nu/.

21. juli: Politiken beretter i dag om en unders�gelse fra �resundsbro Konsortiet foretaget blandt et udsnit af �resundspendlere, der viser, at to ud af tre danske statsborgere, som er flyttet til Sk�ne siden �resundsbroens �bning i 2000, regner med at bo p� den anden side af sundet om ti �r. Hver fjerde kunne godt forestille sig at de blev boende �stensunds resten af deres liv. N�sten ingen overvejer at skifte deres danske statsborgerskab ud med et svensk.

14. juli: I anledning af 350-�ret for Roskildefreden har Hanne Sanders fra Centrum fr Danmarksstudier skrevet en bog "Efter Roskildefreden � Sk�nelandskapen och Sverige i krig och fred". Den anmeldes i Sydsvenska Dagbladet. Anmelderen sammenfatter Sanders historieanskuelse s�ledes: "Man kan ju alltid relatera forskningsl�get, ett jubileum �r ett bra tillf�lle f�r s�dana uppdateringar. N�r det g�ller Sk�nes historia verkar det d� vara obligatoriskt att p�peka tv� saker: 1. Att det inte g�r att f�rst� h�ndelserna efter 1658 om vi inte l�gger av v�ra moderna nationella glas�gon. 2. Att de som p�st�r att det svenskarna sysslade med i Sk�ne handlade om etnisk rensning har fel."
I anmeldelsen st�r der videre: "Sanders r�r sig mellan tv� poler, den �vergripande europeiska historien och den vardagsn�ra, sk�nska. Hon beskriver hur b�nder och pr�ster, �mbetsm�n och aristokrater p� olika s�tt f�rs�kte tackla den skiftande lojalitetskonflikt som de st�ndiga svensk-danska krigen och sk�rmytslingarna innebar. Sanders p�minner oss om att det inte �r efter maktens programmatiska uttalanden vi b�r d�ma historien utan efter vad som verkligen skedde, i vardagen.
G�r man det beh�vs inga brasklappar eller pekpinnar om hur vi ska tolka �det nationella� och dess konsekvenser. Jag uppfattar dem som lite �ngsliga. Vad de visar �r kanske att fr�gan om Sk�nes f�rsvenskning fortfarande �r �tminstone en liten aning provokativ? Den tillh�r Sveriges �osvenska� historia, den som handlar om brutalitet, chauvinism, blod. D�rmed kan den inte heller passera okommenterad.
I Sverige har vi ju liksom kommit �verens om att nationen f�rst och fr�mst �r en f�rest�lld gemenskap. En konstruktion. Ett par glas�gon som man enkelt kan ta av och p�. D�rmed blir den ocks� sv�r att hantera.
Vi beh�ver knappast tvivla p� att nationerna var n�got helt annat p� 1600-talet �n vad de �r i dag. Om inte annat s� visar Hanne Sanders l�sv�rda bok det.
Men de fanns d�r, de str�vade efter sin form. Och konsekvenserna av deras kamp blev blodig verklighet."

12. juli: I Weekendavisen bringes et stort interview med Dansk Samlings formand Adam Wagner. Under interviewet kommer diskussionen ogs� ind p� Sk�ne. Wagner f�r sp�rgsm�let "Skal vi have Sk�ne hjem til Danmark?", p� hvilket han svarer: "Skal er et forkert ord. Sverige burde levere Sk�ne tilbage, jeg er slet ikke inde p� noget med at kr�ve. Det er trist at l�se Sk�nes historie, det er en stor tragedie for Danmark. Sk�ne blev erobret og forsvensket, og det skal vi ikke fuldbyrde ved at kalde Sk�ne for Sverige og p� den m�de forn�gte, at sk�ningerne ikke f�ler sig som svenske. Man kunne lytte til Ole Hyltofts forslag: Nu har svenskerne haft Sk�ne i 350 �r, de kunne give det til os i et par generationer, s� vi havde mulighed for at p�virke holdningerne i den sk�nske befolkning."
Dansk Samling var repr�senteret i Folketinget 1943-47, og sad i Befrielsesregeringen i 1945. Partiet var tillige repr�senteret i Danmarks Frihedsraad - modstandsbev�gelsens skyggeregering under bes�ttelsen.

11. juli: Forfatteren Ole Hyltoft giver en "geografi-lektion til meteorologer" p� Ekstra Bladets bagside: "Nej, hvis det bare ikke var, fordi de igen og igen beg�r en br�ler, der forn�rmer mindst en million af vore forhenv�rende landsm�nd. Det er, n�r lavtrykkene drager vestfra over Sj�lland og n�r frem til �resund. S� melder vejrmelderne, at lavtrykkene er kommet til - Sverige. Som om �resunds �stkyst er Sverige! K�re meteorologer og andre tv-studiev�rter: Sverige begynder ved Sm�land. Der eksisterer ingen bro fra Danmark til Sverige. Der er en bro, der forbinder de to landsdele Sj�lland og Sk�ne."
Det b�r n�vnes at det kun er DRs meteorologer, som Hyltoft henvender sig til. TV2s meteorologer kan for nogles vedkommende godt deres geografi.

30. maj: Indbyggerne i Helsingborg st�tter st�rkt tanken om en fast forbindelse under �resund til Danmark. I en Sifo-meningsm�ling offentliggjort i dag i Helsingborgs Dagblad siger 62 procent ja til en tunnel. Flest g�r ind for en tunnelforbindelse mellem Helsingborg og Helsing�r, og de �nsker, at den skal befordre b�de tog og biler. Peter Danielsson, medlem af Helsingborgs byr�d for Moderaterne, er blandt de politikere, der k�mper h�rdt for at binde de fire kilometer mellem Helsingborg og Helsing�r sammen med andet end f�rger. Til avisen udtaler han: "F�r var dette bare et nordvestsk�nsk sp�rgsm�l. Nu st�tter hele regionen i Sk�ne og Sj�lland os. N�ste skridt bliver at forankre det p� ministerniveau i Sverige og Danmark, siger han til Helsingborgs Dagblad."
Avisens leder deler Danielssons holdning og argumenterer for at planen om en Femerb�ltbro vil give mere trafik ogs� over �resund, og dermed �ge behovet for en ekstra fast forbindelse over eller under �resund.

Den 27. maj har den svenske regerings regionale utredningsman Jan-�ke Bj�rklund offentliggjort sin rapport om omdannelsen af de nuv�rende len og regioner til fremtidige storregioner. If�lge rapporten har Blekinge l�n og det sm�landske Kronoberg l�n foresl�et en "sydsvensk" region, som Sk�ne ogs� skulle indg� i. Angiveligt er Region Sk�ne ikke afvisende overfor ideen. Det er utrolig trist at Region Sk�ne ikke klart har afvist dette monstr�se forslag. Halland har derimod afvist at lave region med andre end sig selv. Det m� l�be enhver Sk�nelandssympatis�r koldt ned af ryggen at se p� kortet med regionsforslaget.
Den nye region kunne risikere at blive d�bt "S�dra G�taland" - et svensk konstrueret og helt uhistorisk navn p� nogen som helst del af det gamle �stdanmark, da hverken Sk�ne, Halland eller Blegind nogensinde har v�ret del af noget "G�taland".

16. maj: Region Sk�ne fort�ller i en meddelelse om en ny rapport om �resundsregionen som i g�r pr�senteredes p� en fuldbesat konference i Malm�. Rapporten er blevet til i forbindelse med �RIB-projektet (�resundsregionens Infrastruktur og Byudvikling). Rapporten viser, at �resundsregionen har en st�rk rolle som udviklingsmotor i Nord-Europa. Med voksende befolkning, st�rk �konomi og virksomheder med international pr�g er regionen allerede idag et vigtigt centrum for Europa. �resundsregionen st�r foran en ny kraftig udbygning af den kollektive trafik, infrastruktur og boliger n�r omr�det frem til �r 2025 forventes at �ge sin befolkning fra 3,6 til 4,0 millioner indbyggere. Den hurtige opgradering fra �resund 3.6 til �resund 4.0 giver regionens politikere store udfordringer. Der beh�ves nye storregionale jernbaner, t�ttere togtrafik, tr�ngselsafgifter for biler i bykernerne og flere boliger n�r togstationerne.
Pia Kinhult, formand i Region Sk�nes regionale tilv�kstn�vn, citeres for f�lgende: "Under de kommande decennierna kommer stora investeringar att beh�va g�ras i �resundsregionen. Gemensamma visioner och strategier grundade p� kunskap och dialog minskar risken f�r felinvesteringar och spelar en viktig roll f�r att mobilisera resurser och skapa framtidstro. I �RIB-projektet analyseras och skissas l�ngsiktiga framtidsbilder. Det �r ett f�rsta steg p� v�gen att utforma gemensamma m�l f�r en dynamisk gr�nsregion som �resund".
Kristian Ebbensgaard, formand for Region Sj�llands regionsr�d, peger p� behovet for at udvikle en samlet udviklingsstrategi for �resundsregionen: "�resundsregionen skal v�re blandt de allerbedste i Nord-Europa og �sters�regionen n�r det g�lder placeringen af globalt orienterede virksomheder. �RIB skal medvirke til at klarl�gge foruts�tningerne for en �get integration over �resund og dermed til at beholde og forst�rke regionens positioner."

13. maj: Region Sk�nes formand Jerker Swanstein og V�stra G�talands-regionens formand Roland Andersson fort�ller i en kronik i Sydsvenska Dagbladet at Region Sk�ne og V�stra G�talands-regionen sammen sender et forslag til den svenske regering om at g�re de to regioner permanente. De har hidtil kun v�ret et fors�g. De to skriver bl.a.: "Dagens uppgiftsf�rdelning mellan stat och region fungerar bra, men f�r�ndringar kan beh�vas efterhand f�r att �ka effektiviteten och tydligheten. I framtiden tillkommer dessutom nya sakfr�gor med regional logik, vilket kr�ver flexibilitet i synen p� mandatet. Det finns all anledning att se Sk�ne och V�stra G�taland som intressanta experimentomr�den f�r nya l�sningar."

25. april: En ny sk�nsk blog har set lyset. Den b�rer navnet Sk�nebloggen og administreres af foreningen skanskaspraket.net. Det er meningen at emnet fortrinsvis skal v�re den sk�nske sprogproblematik.

22. april: Berlingske Tidende bringer en l�ngere artikel om kulturhistoriske genstande, der kr�ves tilbage til deres hjemlande. Italien vil have kunstgenstande retur fra Glyptoteket, og det samme vil tyrkerne fra Davids Samling i K�benhavn. Museer og andre institutioner bliver hele tiden m�dt med krav om at returnere genstande til andre lande eller til oprindelige folk, der mener, at de i sin tid er blevet frataget genstandene uretm�ssigt. I artiklen kan man bl.a. l�se: "Der er flere forklaringer p�, hvorfor lande eller folk vil have genstande retur. N�r det g�lder Gr�kenland, handler det formentlig om nationalf�lelse. Det samme g�lder et land som Etiopien, der har f�et en stor obelisk retur fra Italien, lige som ogs� egypterne er meget bevidste om, at deres fortid tilh�rer dem. En anden forklaring kan v�re, at man vil skabe en national sag, en historisk bevidsthed, som det var tilf�ldet i 2002, da Dansk Folkeparti foreslog, at bl.a. originaludgaven af Jyske Lov fra 1200-tallet og dronning Margrete Is brudekjole blev sendt tilbage til Danmark fra Sverige, hvor de har v�ret udstillet og opbevaret i flere hundrede �r. N�r oprindelige folk som Nordamerikas indianere eller Australiens aboriginere forlanger at f� afd�de eller ligefrem udstoppede forf�dre hjem fra antropologiske samlinger i Vesten, handler det ofte om at genskabe eller rekonstruere deres kulturelle identiteter, efter at de i �rtier eller �rhundreder er blevet undertrykt af europ�iske kolonisatorer."
En af de mere omtalte sager er den om de oldgr�ske Parthenon-friser fra Akropolis. De blev i begyndelsen af 1800-tallet fjernet fra Gr�kenland og bragt til England, hvor de i dag er udstillet p� British Museum i London. I begyndelsen af 1980erne begyndte gr�kerne at forlange friserne retur. Siden da har de gentagne gange bedt briterne om at aflevere dem. Men briterne siger nej. Friserne har v�ret s� l�nge p� British Museum, at de i dag h�rer hjemme i London, og de er en del af den globale kulturarv, som museet i London har til opgave at afspejle. Omvendt siger gr�kerne, at friserne tilh�rer dem, og at de i sin tid er blevet uretm�ssigt fjernet fra Akropolis og derfor b�r v�re udstillet i Athen.
Sagen mellem de to lande bliver fulgt p� Nationalmuseet i K�benhavn. To stenhoveder, som oprindeligt stammer fra Parthenon-friserne, blev i slutningen af 1600-tallet bragt til kongens kunstkammer fra Gr�kenland af en dansk kaptajn. Men hverken briterne eller gr�kerne har hidtil gjort krav p� dem. If�lge museumsinspekt�r Peter Pentz, Nationalmuseet, vil de formentlig heller ikke g�re det. Hovederne har nemlig v�ret i Danmark i over 300 �r og er dermed lige s� danske, som det tabte danske land i Sk�ne i dag er svensk, h�vder Pentz.
Nu vil nogle nok undre sig over, hvorfor Pentz pludselig bringer Sk�ne ind i debatten. Men det skyldes at Pentz tidligere har deltaget i debatten om tilbagelevering af de danske kulturgenstande svenskerne stjal 1658-60. L�s f.eks. 25/7 og 27/7 2002 og artiklen Danske museumsfolk kappes om at afvise kulturskatte fra tidsskriftet Sk�nsk Fremtid.

21. april: Den sk�nske udgave af gratisavisen Metro bringer et interview med Erik Poulsen, talsmand f�r partiet "Befria Sk�ne fr�n Sverige". Han mener at Sk�ne b�r blive selvst�ndigt, og begrunder: "Vi m�ste bryta oss loss fr�n Sverige f�r att f� tillbaka den sk�nska sj�len. Sk�ningen har alltid blivit f�rnedrad av resten av Sverige. Schablonbilden av sk�ningen som den dumma bonden �r vidrig."
Avisen giver ogs� et overblik over sk�nske partier og bev�gelser, som g�r ind for et selvst�ndigt Sk�ne:
Befria Sk�ne fr�n Sverige som ledes af Erik Poulsen och Paul Malmquist. De vil "G�ra Sk�ne sj�lvst�ndigt s� snart som m�jligt.".
Sk�nepartiet som ledes af Carl P Herslow. De vil "G�ra Sk�ne sj�lvst�ndigt den 1 januari 2011", "F�rbjuda islam, tv�ngsflytta muslimer" og "Upph�va �System�bo�lags�monopolet".
Sk�nsk frihet som ledes af Aron Bostr�m. De vil "G�ra Sk�ne sj�lvst�ndigt inom 25�50 �r, med riksdag i Malm� och regeringskansli i Kristianstad", "Skapa ett modernt sk�nskt skrift�spr�k", "�ka arbetspendlingen till K�penhamn" og "Ge Sk�ne ett eget hand�bolls�landslag och dela hockey�landslag med Danmark."

20. april: P� F�reningen Sk�nelands Framtid/S�llskapet Sk�nsk Samling's �rsm�de i Lund blev Malte Lewan Neelsen valgt til ny formand. Han afl�ser Elisabeth Deber, som har bestridt posten de sidste seks �r.

12. april: En af de bedste kommentatorer i den sk�nske presse er Kv�llspostens Peter J. Olsson. I dag skriver han om regionsfors�gene fra et sk�nsk perspektiv: "Att m�ktiga krafter i huvudstaden inte gillar f�rslagen fr�n den s� kallade ansvarskommitt�n har varit k�nt sedan tidigare. Kommitt�n f�reslog i princip att regionf�rs�ken i Region Sk�ne och V�stra G�taland skulle bilda m�nster f�r hela landet � makten i Sverige skulle bli mer centraliserad. Men nu m�ste n�sta steg tas. Och fr�gan �r om inte det b�sta �r att t�nka sig n�got mindre regioner. Till exempel �r man i Hallands och J�nk�pings l�n mest lockade av att f�rbli i nuvarande landstingsstorlek. Och f�r Sk�nes del kan det vara bekv�mas att slippa en ny sammanslagningsprocess och i st�llet arbeta f�r att f�rdjupa sj�lvstyret. Det finns f�rvisso en dragning �t Sk�ne i v�stra Blekinge och s�dra Sm�land. Men det �r ju egentligen inte gr�nserna f�r regionerna som �r det intressanta. Naturliga regioner definieras mer av sitt centrum �n av sin gr�ns," (se evt. 13/3 l�ngere nede).
Olsson forts�tter: "Samarbete och regionf�rstoring beh�ver allts� inte ske genom att gr�nser flyttas. Det viktigaste �r att det finns politiska organ med tydlig egen kompetens. Blekinge, Kronobergs l�n och stora delar av Kalmar l�n kan mycket bilda en rimlig enhet, gemensamma intressen i v�g- och j�rnv�gsn�tet f�renar till exempel. Liksom h�gskolor med en naturlig samarbetsgrund. Denna kan d�refter l�tt hitta former f�r samarbete med Halland och Sk�ne. Om sedan arbetsmarknad och transportv�gar g�r att kommuner som Markaryd, �lmhult, Tingsryd och S�lvesborg har mer gemensamt med kommunerna p� andra sidan regiongr�nsen s� �r det inga st�rre problem. Precis som samarbetet �ver Sundet �r ytterst viktigt f�r b�de Sk�ne och Sj�lland. I det naturliga regionbegreppet ligger inte enbart den ekonomiska verkligheten. M�nniskors tillh�righet och identitet, den gemensamma historien, kulturen och spr�ket/dialekten spelar ocks� roll. Bara id�n att tala om en �sydsvensk region� �r en styggelse � djupt ohistorisk och b�r aldrig bli verklighet. Exemplet V�stra G�taland manar inte till efterf�ljd."

10. april: Lars Ericson Wolke, professor i krigsvidenskab p� F�rsvarsh�gskolans milit�rvetenskapliga institution f�r i Helsingborgs Dagblad anmeldt sin nye bog �1658 - T�get �ver B�lt�. Anmelderen skriver blandt andet: "Wolke stoppar d�remot skickligt in t�get �ver isen i ett europeiskt stormaktspel och skildrar hur de svenska truppernas vandring mot norr f�regicks av ett besinningsl�st m�rdande i Polen. Karl X Gustav framst�lls som en om�ttlig krigarkung, men ges ocks� f�rsonande drag som en smart bef�lhavare med inrikespolitiska talanger.
I sista kapitlet redog�r Lars Ericson Wolke lite pliktskyldigt f�r hur den svenska historieskrivningen genom �ren p�verkats av politiska motiv och tidsandan. Tidningen du l�ser nu n�mns som ett exempel p� hur synen p� freden i Roskilde f�r�ndrats �ver tid. Vid 300-�rsminnet av freden, 1958, oroade sig HD i en ledare f�r att firandet av jubileet skulle f�rol�mpa v�ra grannar. Ledaren framh�ll vikten av en sk�nsk historieskrivning och skrev: �Sk�nelands inordnande under nytt herrav�lde genom n�gra sv�rdslag var en tragedi av stora m�tt�. S� l�t det inte n�r John B�rjesons ryttarstaty av skandinaven Karl X Gustav invigdes p� Stortorget i Malm� 1896."

1. april: Helsingborg by skriver p� sin hjemmeside, at fra n�ste �r skal samtlige helsingborgensere under 18 �r l�re dansk. Sprogreformen vil ogs� ber�re den kommunale forvaltning. Initiativet kommer fra Region Sk�ne og fra noget som kalder sig "Ostdanske Sj�llandsh�rede". Formand for "Den Danske Rigsudbredningsforening", Vagn Arnakke, udtaler: "Detta har vi v�ntat p� l�nge. Mange takk Helsingborg f�r ert mod och fram�tanda". Helsingborg skriver om baggrunden: "Beslutet som togs av Helsingborgs kommunledning i fredags sker mot bakgrund av f�rsk boendestatistik som visar att antalet danskar i Helsingborg �r betydligt h�gre �n man tidigare trott. De som drivit reformen h�rdast, Den Danske Rigsudbredningsforening (DDR) och Sk�nsk-Danska f�rbr�dringsr�relsen Region Sk�ne har l�nge h�nvisat till en klausul i kommunstadgan som s�ger att 30 procents fast n�rvaro av en minoritet inom en kvadratkilometer ber�ttigar till "s�rskilda insatser f�r spr�kets bevarande". Helsingborgs statistiker uppt�ckte vid senaste folkr�kningen att antalet danskar i b�de M�rarp och centrala Helsingborg under l�nga perioder uppg�r till 31 procent."
Helsingborg kommunes initiativ tilh�rer en gammel tradition for at bringe bem�rkelsesv�rdige beslutninger og historier denne dag (se f.eks. 1/4 2005).

26. marts: S� er det i dag en m�ned siden at 350-�rsdagen for Roskildefreden fandt sted og blev markeret med igangs�ttelsen af diverse udstillinger, samt artikler i pressen. Hvis man skal g�re lidt status s� langt s� er m�ngden af indl�g meget tilfredsstilende. Og s� var det faktisk ikke Roskildefreden, der satte Sk�ne p� dagsordenen, men S�ren Krarup, som den 22. december sidste �r, hvor en "vidtl�ftig" journalist vistnok lokkede ham til at dr�fte muligheden for Sk�ne, Halland og Bleginds tilbagevenden til Danmark, og gav historien en drejning (se evt. 21/1), som gav overskrifter omkring Jul p� begge sider af �resund. Som bekendt tog flere aviser p� begge sider af Sundet initiativ til netafstemninger om Sk�nes tilh�rsforhold, hvor halvdelen stemte "dansk". Dette for nogen m�ske overraskende billede af stemningen i Sk�ne fik g�det jorden for en debat med en lidt mere interessant drejning end forventet. Debatten har forel�bigt visse faste karakteristika over sig. Generelt l�dige journalistiske indl�g pressen p� begge sider af Sundet; det samme g�lder de mange debatindl�g p� vestensundsk side, hvorimod de tilsvarende p� �stensundsk og svensk side har haft et n�sten entydigt antisk�nsk pr�g. Man bem�rker dog at sidstn�vnte indl�g n�sten udelukkende udg�r fra kredsen omkring Centrum f�r Danmarksstudier og virker koordineret p� samme m�de som samme personers angreb p� Snaphaneserien forekom det omkring �rsskiftet 2006-07. Den sk�nske stemme i debatten er mest forekommet p� l�serbrevssider og i netfora rundt omkring - bl.a. p� de sk�nske avisers hjemmesider.
Et af de l�dige vestensundske indl�g, som kun er blevet omtalt i forbifarten p� denne side 1/3, blev bragt den 26. februar i Politiken og var skrevet af historikeren Steffen Heiberg. Den fortjener en s�rskilt omtale. Da �resundsbroen �bnede i 2000 bragte Politiken en helsides hilsen 1/7 2000, hvor der stod "Velkommen tilbage Sk�ne, Halland og Blekinge", med de st�rste typer, der er set i avisen i mands minde. Ops�tningen denne gang var af samme kaliber. P� halvdelen af forsiden var et farvebillede af Lemkes kendte maleri af svenskernes march over b�ltets is. Og p� forsiden af hele anden sektion fandtes Heibergs artikel med illustration. Artiklen var s� lang, at den fortsattes l�ngere inde i anden sektion. Hele fire halvsider havde Politiken alts� stillet til r�dighed til markering af �rsdagen for Roskildefreden. I artiklen med overskriften "Den h�rdeste fred i Danmarks historie", skriver Heiberg i afsnittet "Tab af dansk identitet": "I Roskildefreden var Sk�ne garanteret, at man m�tte beholde sin danske lov, kirke osv. til evig tid. Det var kun kongen, Sk�ne skulle have f�lles med Sverige. I f�rste omgang skete der ikke de store forandringer, selv om svenskerne fra f�rste f�rd arbejdede p� at l�sne forbindelsen mellem Danmark og Sk�ne. Det svenske problem var, at de med Sk�ne havde f�et en solid del af den danske elite, folk med h�je embeder i dansk statsadministration. Adelen blev tvunget til at afl�gge ed til den svenske konge, men blev ikke svensk af den grund. Alligevel gik Sk�nes danske identitet tabt i l�bet af tre kvart �rhundrede. Identitetstabet hang sammen med, at Danmark milit�rt ikke form�ede at �ndre situationen. Man fors�gte ganske vist en milit�r generobring i 1670'erne, men da Sk�ne efter freden i Lund i 1679 igen med stormagternes hj�lp blev udleveret til Sverige, var der mange, som gav op. Til geng�ld kunne Sverige nu uden indblanding udefra bryde bestemmelserne om Sk�nes danske lov og kirke. Systematisk arbejdede man p� at underminere Sk�nes danske identitet, dels ved at terrorisere befolkningen, dels med en gennemt�nkt sprogpolitik. Dansk kirkesprog blev forbudt, danske pr�ster blev udskiftet med svenske, danske abc'er blev forbudt i undervisningen osv.
Den slags er imidlertid fors�gt mange andre steder i verden, oftest uden succes. Hvad var det s�, der gik galt i Sk�ne. Formentlig var det hverken terror eller sprogpolitik, der gav svenskerne succes. Sk�nes danske identitet blev i en vis forstand tabt p� denne side af �resund. 18. oktober 1660 gennemf�rte Frederik III ved et statskup enev�lden. Det bet�d, at den danske adel, herunder den sk�nske, mistede sin politiske magt. Grundlaget for adelens identitet var forestillingen om, at den, s� l�nge Danmark havde eksisteret, havde regeret landet sammen med kongen. Men nu m�tte den sk�nske adel som deres jyske og sj�llandske standsf�ller finde sig i at blive tr�ngt ud af statsstyrelsen af nye folk, hvoraf mange var udl�ndinge. Det skabte frustration. For er der noget, en elite ikke bryder sig om, er det konkurrence."
Heiberg forts�tter med temaet i det efterf�lgende afsnit: "Samtidig havde enev�lden travlt med at understrege, at den repr�senterede et fuldst�ndigt brud med fortiden og et system, der ikke duede. Statskuppet blev forsvaret med, at adelen havde k�rt landet i s�nk, man ville ikke l�ngere vide af dens traditioner og bevidsthed. Alt, hvad den sk�nske adel forbandt med det at v�re dansk, blev kasseret. Det nye Danmark var ikke deres stat. Til geng�ld var den nye elite i regeringskontorerne i K�benhavn uden den gamles tilknytning til Sk�ne. Trafikken mellem Sj�lland og Sk�ne gik i st� og var p� det n�rmeste indstillet i 200 �r. I 1800-tallet blev tabet af Sk�ne fedtet ind i skandinavisme." og sammenfatter "Terror, sprogpolitik, geografisk afsp�rring og en ny dansk elite uden tilknytning til Sk�ne bidrog til, at en landsdel, der i middelalderen var Danmarkshistoriens hovedscene, gled ud af dansk bevidsthed..."
Heiberg har en meget vigtig iagttagelse, n�r han konstaterer at mange udl�ndinge - n�sten udelukkende tyskere skal det tilf�jes - fik stillinger under enev�lden, og at det havde en betydning for den vestensundske bevidsthed om Sk�ne. Udl�ndinge manglede ganske naturligt de nationale foruds�tninger for instinktivt at n�re f�lelser og solidaritet overfor de danskere, der blev underkastet svensk styre i 1658 - det var jo ikke deres folk. Importen af is�r tyskere sk�rpede det dansk-tyske mods�tningsforhold indenfor riget, og blev mere og mere dominerende i 1700-tallet, og fortsatte langt ind i 1800-tallet, hvor det som bekendt kulminerede f�rst i 1848 og dern�st i 1864. Som et led i kulturkampen flygtede dansk �ndsliv ind i en virkeligsfjern skandinavisme, hvor Sk�ne helt glemtes i den pludseligt opst�ede k�rlighed til Sverige og Norden. Heldigvis havde skandinavismen dog den bivirkning i selve Sk�ne, at den �bnede for interessen for landsdelens danske historie.

14. marts: I g�rsdagens Svenska Dagbladet fik H�kan Arvidsson, universitetslektor i historie ved Roskilde Universitetscenter, bragt et debatindl�g om Roskildefredsmarkeringerne. Arvidssons indl�g er p� et forbl�ffende lavt intellektuelt niveau for en universitetslektor. Han p�st�r bl.a. at "I Sverige tycks egendomligt nog anh�ngarna till en sk�nsk separation huvudsakligen vara koncentrerade till Norrland." I de snart ti �r denne beskedne side med sk�nelandske nyheder har virket, har der ikke v�ret een eneste nyhed om nordlandsk st�tte til Sk�ne. Ganske vist er siden langt fra komplet mht. alt hvad der er sket p� Sk�nelandsfronten, men Arvidsson m� have sine informationer fra nogle godt gemte kilder.
Det meste af indl�gget best�r af en rodet blanding af mavesure holdninger om snaphaneserien i TV (se 4/4 2007), S�ren Krarup og n�ste �rs 200-�rs jubil�um for Sveriges afst�else af Finland m.m. Det eneste sted, hvor noget, der skal forstille at v�re konkret historisk viden udkrystalliserer sig i en argumentation, er f�lgende passage om sk�ningernes holdning om overgangen til Sverige: "Jag tror inte ens att l�ngtan var s�rskilt stor den g�ngen landskapet blev er�vrat. De sk�nska b�nderna kan inte ha haft mycket intresse och �nnu mindre kunskap om den kung som satt i toppen p� d�tidens samh�llspyramid. Det m�ste rimligen ha varit dem likgiltigt till vem de betalade skatt och avgifter. Uppb�rden var ungef�rligen densamma vem indrivaren �n var." Det er p�peget igen og igen, at hvis disse ting var ligegyldige for den sk�nelandske befolkning, s� havde de ikke gjort modstand mod svenskerne under Sk�nske Krig i form af bondeopbud og friskytter. Der opstod ingen friskyttekompagnier p� svensk side. Forklaringen er, at det gjorde en forskel om kongen var dansk eller svensk. Men bem�rk at Arvidsson skriver, at han "tror", selvom man burde forvente at en historielektor "ved" og ikke "tror", f�r han udtaler sig om historiske emner. N�r p�standen s� st�r i diamentralt mods�tning til de historiske fakta er det direkte pinligt. Man b�r vel kunne forlange, at en historiker s�tter sig ind i tingene.

13. marts: Knapt har opm�rksomheden p� 350 �rsdagen for Roskildefreden fortaget sig f�r diskussionen om Sk�ne, Halland og Bleginds opsplittelse og forening med hele eller dele af gamle svenske landskaber genoptages. Det er sp�gelset om storregional inddeling (se 27/2 2007 om den regionale ansvarskomit), der nu g�r igen. Blekinge L�ns Tidning har det som tema i dag, og l�gger ud med at fort�lle: "I tisdags skickade Mats Johansson regionr�d i Region Blekinge och hans kollega Marie-Louise Hilmersson i regionf�rbundet S�dra Sm�land (kommunerna i Kronobergs l�n och landstinget) ett brev till Region Sk�ne d�r man inbjuder till en gemensam diskussion om den framtida organisationen." Tanken bag "diskussionen" er en sammenl�gning af Sk�ne, Blegind og S�nderhalland, samt Kronobergs l�n og s�ndre del af Kalmar l�n i Sm�land. Lederen forklarer at: "Fr�n b�rjan handlade ju diskussionen om huruvida Blekinge skulle �h�ra till� Sk�ne eller Sm�land. det fanns ocks� de som f�respr�kade att Blekinge ocks� fortsatt skulle vara ett eget l�n."
Imidlertid har den geografiske diskussion taget en uheldig drejning helt bort fra den historiske dimension, bl.a. fordi man fra et blegindsk synspunkt er bange for at blive et udkantsomr�de. Blegind er det m�rkeligste af de tre gamle �stdanske landskaber. I perioden 1658-79 var det endnu mere svenskfjendligt end Sk�ne, men i dag er det desv�rre blottet for bevidsthed om sit s�rpr�g. M�ske anl�ggelsen af de svenske milit�rf�stninger Karlskrona og Karlshamn ovenp� de gamle danske byer Lykkeby og Bokuld har �delagt det gamle friske blegindske sindelag. Heldigvis holder hall�nderne stand. Som lederen opsummerer diskussionen i Halland: "Men s�rskilt i Halland �r ovilligheten att ens prata om en delning bergfast." Om Sk�ne skriver lederen: "Det h�r initiativet s�tter ju ledningen i Region Sk�ne under viss press. Det ska bli intressant att f�lja forts�ttningen. L�t oss bejaka centralisering i den m�n det inneb�r effektivisering, men allt beh�ver ju inte centraliseras till samma st�lle."
Det er op til Sk�ne nu at aflive alle fortsatte fantasier om et amputeret Sk�neland plus et halvt Sm�land - en s�dan "sydsvensk" st�rrelse savner fuldkommen kulturel sammenh�ngskraft. Vi mangler bare at navnet for en s�dan st�rrelse bliver det uhistoriske "Sdra Gtaland" ligesom i de svenske vejrudsigter.

11. marts: Selvom det nu er to uger siden at 350 �rsdagen for Roskildefreden fandt sted, l�ber der stadig meldinger ind til Foreningen Sk�nsk Fremtid om artikler fra dagene omkring det triste jubil�um, som ikke har v�ret n�vnt. Derfor er nyhederne under 26. og 27. februar blevet opdateret med (gamle) nyheder - bl.a. en omtale af en fortrinlig kronik i Kristeligt Dagblad. L�s gerne nyhederne under de dage en gang til.

Dansk f�stningsflag fra Landskrone fra tiden lige f�r Roskildefreden. Landskrone blev grundlagt 1413 af Erik af Pommern. Byen var f�stningsby fra grundl�ggelsen, og hovedbase for den danske h�r under hele Skaanske Krig 1676-79.

8. marts: Helsingborgs Dagblad bringer en artikel fra Landskrone, som i g�r den 7. marts markerede, at det var 350 �r siden at svenskekongen Carl X Gustav red ind i Landskrone, som det danske rige havde m�ttet afst� sammen med resten af Sk�ne den 26. februar 1658. Arrangementet var financeret af Landskrone Kommune og Landskrona Plus. Arrangementet bestod af et historisk foredrag og et skuespil. Hertil var der udover kaffe og saftevand budt p� en k�mpelagkage med et svensk flag lavet af glasur og en betydelig mindre lagkage med et sk�nelandsflag som glasur (der var billede i avisen). En tilsvarende Dannebrogslagkage fandtes ikke. Til geng�ld kunne man f� den sk�nske specialitet spedekaga. Men er en s�dan dato overhovedet v�rd noget at "fejre" med lagkage? Landskrone burde vel have budt p� dansk grav�l i stedet. Noget uf�lsomt kommunen havde valgt massiv svensk flagning foran r�dhuset.
Under det historiske foredrag sagde Landskronak�nnaren �ke J�nsson: "N�got st�rre motst�nd st�tte svenskarna inte p� i Landskrona och staden blev snabbt en av de mest svensksinnade i det Sk�ne, Halland och Blekinge fick l�mna ifr�n sig genom freden." Til det f�rste er at sige, at landskronitterne dengang jo ikke havde nogen mulighed for at g�re modstand. Som f�lge af fredsbetingelserne m�tte de danske styrker overdrage f�stningen til svenskerne. Det har absolut intet med svensksindethed at g�re.
Til det andet ang�ende borgernes holdning er tingene lidt mere kompliceret. Knud Fabricius skriver i Skaanes overgang fra Danmark til Sverige bind II, kap. 9, at svenskerne bevidst indsatte lydige folk i byens magistrat, men at byen - trods svenskernes m�ls�tning om at g�re det til en f�rende by i Sk�ne og erstatte den gamle danske borgerstand med en indvandret svensk, tysk og hollandsk - oplevede befolkningsnedgang: "De tiloversblevne plagedes med Indkvarteringer og '�gter'; deres Karle og Piger maatte ved saadanne Lejligheder find sig i at blive mishandlede af Artilleristerne og titulerede Jutesk�lmar ock prackare. Alligevel vare Landskrones Indbyggere sikkert mere svensksindede end nogen anden stads i Skaane. Fra 1665 f�rtes Raadstuerettens Protokol paa Svensk, og af Brevene ere ikke faa paa Tysk, Svensk, eller Svensk-Dansk. Men vandrede man i Landskrones Kirke, saa man for denne Tids Vedkommende lutter Danske Ligstene med danske Navne, kun en sj�lden Gang p� Tysk. Sit sande Fysiognomi formaaede Byen saaledes ikke at skjule." Og i bind III, kap. 2 forts�tter Fabricius med at berette om Landskrone efter befrielsen 1676: "...den brandenburgske gesandt, som fulgte med h�ren, og som i breve [...] skildrer, hvorledes hele befolkningen i den sidste svenske tid havde bedt i kirkerne for den danske, ikke for den svenske konge; hvorledes borgere og b�nder efter hans landgang gr�d af gl�de og uden vederlag leverede levnedsmidler til h�ren; kongens st�rste avantage var efter hans mening den sk�nske befolknings k�rlighed, Derfor var det egenlig overfl�digt, at Christian V str�ngelig havde forbudt soldaterne al plyndring, - ikke en gang en h�ne m�tte de tage fra b�nderne; - befolkningen tilf�rte jo af sig selv h�ren, alt hvad den beh�vede. Borgerskabet i Helsingborg havde allerede hyldet ham som deres arvekonge og aflagt ed til ham, som unders�tterne i Danmark og i Landskrone, som p� det tidspunkt belejredes, var stemningen som i Helsingborg," og nogle sider efter forts�tter Fabricius: "Pr�sident Valentin Korn i Landskrone fandt det ligeledes klogest at forsvinde, da han ved sin politiske appel til "den svenske Gud" om at give hans f�dreland sejren havde vakt opm�rksomhed uden for landet og bl.a. fremkaldt Thomas Kingos vrede."
I g�rsdagens udgave af Helsingborgs Dagblad udtalte Susann Eriksson, chef f�r bes�ksservice p� Landskrona Plus, i anledning af ovenn�vnte arrangement, at "...vi nu lever i fred och broderskap med danskarna." Som l�ser melder sp�rgsm�let sig om hvem "vi" er? Susann kan jo ikke have talt p� vegne af datidens landskronitter, da de jo var danske. S� med "vi" m� hun jo mene svenskerne. Til det kan man som dansker kun sige, at man er r�rt til t�rer over at svenskernes erobring af �stdanmark og utilgivelige fors�g p� forsvenskning af vort folk, bragte svenskerne fred. En vis tvivl m� man nu have, om �ke og Susann nu er korrekt citeret, da citaterne h�rer til i afdelingen for besynderlige Sk�nelandsudtalelser. Mon ikke skylden snarere ligger hos den udsendte journalist, som har guffet for meget svensk lagkage?

4. marts: Der har v�ret bragt adskillige gode l�serbreve om og med Sk�ne p� Jyllandspostens debatsider i �r. I dag endnu et. Det er S�ren Jessen som i en kommentar til forfatteren Dennis N�rmarks p�stand i avisen 1/3 om at "danskerne heller ikke anede, at de var danskere f�rend i 1800-tallet, da nogle var s� venlige at g�re dem opm�rksomme p� det," skriver: "Gud fri mig vel noget vr�vl. Der er adskillige eksempler fra historiske kilder, der g�r meget l�ngere tilbage end 1800-tallet, der viser, at danskerne var meget bevidste om at v�re danskere". Jessen foretager nu i sin argumentation det geniale tr�k at involvere det aktuelle emne Sk�ne: "I �rtier efter 1658 k�mpede befolkningen i Sk�ne-landene for at bevare deres danskhed og �nskede massivt at vende tilbage til det �vrige Danmark. P� Bornholm, der ved Roskildefreden ogs� var blevet tvangsafst�et til Sverige, rejste befolkningen et voldsomt opr�r i 1660 mod svenskerne og vandt, s� de kom tilbage til det land, de f�lte, de tilh�rte - mon ikke de nok anede, hvilket folk de var/er en del af? Kun en voldsom undertrykkelse og regul�r etnisk udrensning fra svensk side fik efterh�nden lagt Sk�ne-landenes indbyggere i l�nker. Bl.a. foregik der adskillige henrettelser af pr�ster, udelukkende fordi de fastholdt at tale og pr�dike p� dansk, og mange danske bondefamilier blev smidt ud af deres g�rde (blev skudt, hvis de gjorde modstand), hvorefter g�rdene blev givet til nordfra kommende svenske b�nder. Dennis N�rmark vil f� ganske sv�rt ved at forklare, at vore landsm�nd i Sk�ne-landene dengang ikke anede, at de var danskere."
Nu er N�rmark jo mester i fiktion, hvortil hans p�stand jo ogs� h�rer til, men hvis han en dag f�r lyst til en akademisk karriere, vil han sikkert hurtigt blive en af de s�rligt indviede p� Centrum f�r Danmarksstudier .

I den nordsk�nske avis Norra Sk�ne er Roskildefredens betydning for Sk�ne temaet i dag. Skribent er den tidligere chefredakt�r Billy Bengtsson. Han starter defaitistisk: "Det var b�st som skedde i Roskilde f�r 350 �r sedan. B�de f�r Sverige, Danmark och Sk�nelandskapen. N�r f�rsvenskningen var genomliden kom freden �ntligen till den s�dra delen av skandinaviska halv�n som �nda sedan 1300-talet �versk�ljts i v�g efter v�g av gr�ns-krigens �verv�ld". Og slutter p� en m�de ogs� defaitistisk: "Sedan kan man ju undra varf�r Fredrik III, Lille Mats, Svend Povelsen och allt vad de nu hette �samkade sig s�dant besv�r. Sk�ne tas ju redan tillbaka. Av danskar som har r�d med dyra insatsl�genheter i Malm� eller som h�jer priserna p� fritidshus i glesbygden."

3. marts: I et l�serbrev i Jyllandsposten af Ulrik Overby fra Venstres Ungdom tages TV2's indslag i anledning af 350-�ret af Roskildefreden og tabet af Sk�nelandene den 26/2 op. Overby betegner TV2's indslag som: "Et indslag, som var decideret makv�rk og en h�n over for sk�nelandene og deres historie." Han er i s�rdeles utilfreds med at TV2's reporter Ole Vestergaards valg af Barseb�k-v�rket som sk�nsk illustration: "Christian IV med flere ville have vendt sig i graven, hvis de h�rte, hvorledes det officielle Danmark i dag ser med stor uvidenhed p� sk�nelandene. Det omtales med h�n og latterligg�relse. Skal man vise noget fra Sk�ne, vises en gr� mark, hvor en stor betonklods ses. Alternativt kunne indslaget have vist kirken i Christianstad, Glimmingehus og andre betydningsfulde steder i Sk�ne. Sv�rere ville det ikke v�re. Man kunne endvidere have fortalt om krigenes r�dsler, den sk�nselsl�se forsvenskning og den efterf�lgende glemsel af sk�nelandene. TV 2's vinkel var derimod latterligg�relse over for Sk�ne. I stedet kunne de have lavet et oplysende og l�rerigt indslag."
Hvor har Overby dog ret.

2. marts: I kanont�rnet p� Malm�hus er �bnet en ny udstilling kaldet p� �P� kungens order�, som beretter historien om hvordan Sk�ne blev svensk og om slottet Malm�hus rolle i kampen om Sk�ne under 1600-tallets dansk-svenske krige. Til Sydsvenska Dagbladet forklarer udstllingsleder Eva Bj�rklund p� Malm� Museer: "Den h�r �r �n s� l�nge en liten utst�llning, som ska byggas ut successivt f�r att lyfta fram slottets och platsens historia. Jag tror att m�nga �r intresserade av att f� veta mer om sin sk�nska historia, ocks� danskarna."
I det m�rke nordvestre kanont�rn findes blandt andet en kopi af Karl X Gustavs dragt og overladelsesdokumentet for Malm�hus slot. Udstillingen blev indviet i g�r eftermiddag af landsh�vding G�ran Tunhammar.

Roskildes biskop Jan Lindhardt har holdt dansk h�jmesse i en fyldt Lund Domkirke, skriver Sk�nska Dagbladet. Her beklagede han den skilsmisse som havde fundet sted mellem Danmarks forskellige dele, og fortsatte: "Tabet af Sk�ne var s� traumatisk at danskerne valgte at fortr�nge at landskabet fandtes. S�dan har det v�ret n�sten til vore dage. Men �resundsbroen har �bnet danskernes �jne for det gamle land." I et efterf�lgende interview i avisen, udtaler Lindhardt om kirken og Sk�ne, hvor han altid har f�lt sig hjemme: "Det var en fin upplevelse i en fantastiskt gammal dansk kyrka. H�r finns plats och ljus. I Roskildes kyrka f�r knappt de levande plats f�r alla d�da. Det sl�r mig varje g�ng att detta �r ett danskt omr�de. Det ser man p� landskapet och byggstilen, som skiljer sig �t fr�n Sm�land."
Stig W�rmers kronik Berlingske Tidende (se 25/2) fik i onsdags et par ord med p� vejen i Helsingborgs Dagblads inblick: "I sj�lv fredsbegreppet ligger n�got gl�djande. Men det �r v�l knappast l�ge att fira. Minnas och uppm�rksammas �r kl�dsamt nog orden f�r dagen.
Den danske lektorn och f�rfattaren Stig W�rmer skriver i Berlingske Tidende att det i Danmark under �rhundradena funnits en viss ber�rings�ngest vid f�ljderna av Roskildefreden. Tystnad har r�tt. [...] W�rmer till�ter sig att fantisera kring 400-�rsjubileet. M�h�nda �r de nationella barri�rerna borta d�? Ja, det �terst�r att se. Men freden f�r 350 �r har i alla fall visat sig varaktig."

1. marts: I Weekendavisen har Bo Bj�rnvig skrevet en klumme i anledning af 350-�ret for Roskildefreden. Bj�rnvig starter med en personlig historie, hvor han p� toppen af Rundet�rn kommer til at diskutere Halland, Sk�ne og Bleginds overgang til Sverige med den amerikanske historiker Christopher Lasch: "Koloniseringen af Sk�ne, Halland og Blekinge var ret s� h�rdh�ndet af samme grund. Jeg blev helt ophidset af tanken og det morede ham vist. Jeg har stadig sv�rt ved ikke at blive ophidset - m� jeg indr�mme - s� denne klumme om 350-�ret for Roskildefreden m� skrives med tungen lige i munden."
Undervejs i klummen citeres b�de historikeren Steffen Heiberg fra et indl�g i Politiken og Stig W�rmers kronik fra Berlingske Tidende (se 25/2). Herefter citeres fra Harald Gustafsson kronik fra SvD (faktisk den nederste halvdel af det udsnit som man kan l�se 27/2 herunder). Herefter lader Bj�rnvig Malte Lewan Neelsen svare p� Gustafssons kritik ved at citere fra det overbevisende blogindl�g 26/2 p� Agera Regionalt: "Jeg udfordrer Harald Gustafsson til at pr�sentere os for navnene p� disse ekstremistiske politiske grupper. Jeg har et stort overblik over feltet af organisationer som interesserer sig for sk�nsk historie, identitet og kultur. Jeg har fors�gt at google p�, hvad i det mindste Sk�nepartiet skulle have udgydt, men de interesserer sig mest for kernekraft, pensioner og NATO. P� et sted p� nettet ser jeg, at de kort beklager, hvad Sk�ne i al almindelighed blev udsat for ved overgangen fra Danmark til Sverige."
Bj�rnvig n�vner ogs� Dick Harrisons bidrag til debatten (se 27/2): "Historie-professoren Dick Harrison siger dog ogs�, at hvad svenskerne foretog sig dengang m� betegnes som folkemord og etnisk udrensning, noget som man i dag ville blive d�mt for ved krigstribunalet i Haag. Dele af det ny-erobrede land blev lagt �de under straffeekspeditioner og en stor del af de unge m�nd blev udskrevet til krigstjeneste og vendte aldrig hjem, hvilket lettede forsvenskningen. Og s� videre.
S� helt stille g�r det ikke af derovre. Slet ikke s� stille som her i landet."

I dagens Sk�nska Dagbladet kunne man l�se om Sk�nes to repr�sentanter i EUs regionskomit, som er Malm�s borgmester Ilmar Reepalu og det fremtr�dende Sk�neparlamentsmedlem Uno Aldegren - begge socialdemokrater. Sidstn�vnte udtaler: "Jag kan lova att kommitt�ns ledam�ter vet om att Sk�ne finns". Men trods trots disse to tunge sk�nske politikere p� plads mener Sk�nelandsivraren G�ran Hansson fra Marieholm at Sk�ne ikke er repr�senteret i EU's regionskomit�: "Jag vidh�ller att Sk�ne inte �r representerat, eftersom varken Aldegren eller Reepalu sitter p� Sk�nes mandat eller ens p� Region Sk�nes." Aldegren giver Hansson ret i at Sk�nes repr�sentanter ikke sidder som repr�sentanter for Sk�ne men som repr�sentanter for Sveriges regioner og kommuner, men garanterer samtidig: "Vi �r b�de ock. Dessutom �r jag sk�ning och jag g�r vad jag kan f�r att g�ra Sk�ne bekant i Europa."

29. februar: MetroXpress afslutter ugens serie om Roskildefreden ved at fort�lle om Sk�nske Krig 1676-79, hvor "Danmark fik et skud mere i b�ssen" til at befri Sk�ne, Halland og Blegind. Men som bekendt s� gik det ikke: "Da situationen gik i h�rdknude, greb Frankrig ind og dikterede en fred, som ikke �ndrede p� den situation, der havde v�ret, f�r krigen br�d ud. Sk�ne var definitivt tabt for Danmark, og 20.000 flygtede til Sj�lland".
Undervejs i artiklen n�vnes ogs� Roskildefredens paragraf 9: "I aftalen stod ogs�, at de danske privilegier og love fortsat skulle g�lde for de danskere, der nu var kommet under den svenske krone, men sp�rgsm�let er, om man som indbygger i for eksempel Sk�ne kunne v�nne sig til at skulle v�re svensk resten af livet. Man m�tte jo stadig opf�re sig som dansker."

28. februar: Sj�llandske bringer i dagens udgave en artikel om den sk�nske forfatter Sixten Svenssons foredrag i Lundby den 26/2: "P� 350-�rsdagen for en af de mest tragiske h�ndelser i Danmarkshistorien kunne Borgerforeningen Lundby konstatere en overv�ldende interesse for det sk�nske sp�rgsm�l og snaphanernes historie." Svensson er forfatter til bogen "Sandheden om Snaphanel�gnen", som er et opg�r med svensk historieskrivnings lemf�ldige omgang med sandheden om "snaphanerne". En l�ngere sammenfatning med billeder kan l�ses p� Lundbyweb. Foredraget var arrangeret af Svend G�nge komiteen.

I g�rsdagens udgave af Dagbladet Roskilde kunne man l�se om h�jtideligholdelsen af 350-�ret for Roskildefreden og kransenedl�ggelsen ved Taastrup kirke som Foreningen Sk�nsk Fremtids formand, Knud J. Holdt, havde v�ret en af hovedm�ndene bag (se 26/2). Til lejligheden havde foreningerne Dansk-Skaansk Forening og Foreningen Sk�nsk Fremtid lavet en f�lles gruppe kaldet Dansk-Sk�nsk forum som koordinerede begivenhederne. En af deltagerne, �jenl�ge Claus Nissen, udtalte til avisen: "Vi arbejder for oplysning om Sk�ne-landene i bred forstand og om deres danske historie, og arbejder for t�ttere tilknytning af Sk�ne-landene til Danmark, for eksempel som en integreret �resundsregion."
I Kristianstadsbladet har J. J. Sloth f�et bragt et l�serbrev p� vegne af Foreningen Sk�nsk Fremtid, hvor han bl.a. skriver: "Tragisk har det ogs� v�ret, at man fra officiel dansk side i alt for mange �r har kigget den anden vej og mere eller mindre har fjernet Sk�neland ud af sine historieb�ger. Tabet af Sk�neland var simpelthen s� smertefuld, at man fra dansk side helt enkelt bevidst eller ubevidst valgte at fortie sin sk�nske historie og i stedet valgte at omtale alle p� den anden side af �resund som svenskere � Det gjorde ligesom det hele lidt lettere. Til alle sk�ninger kan jeg derfor kun undskylde p� danskernes vegne. H�ber I vil tilgive os?
Det er dog yderst gl�deligt at se den dynamik og fremgang der i dag kendetegner vores f�lles region omkring �resund. Selvom vi nok aldrig bliver et samlet land igen, er det min realistiske forh�bning, at vi f�r videreudviklet vores f�lles region, til at blive Europas kulturelt og �konomisk mest driftige. Skal vi derfor ikke blive enige om at markeringen af 350-�ret for den ulykkelige adskillelse samtidigt skal v�re startskuddet p� en ny �ra af fremgang for vores f�lles region i almindelighed og for Sk�ne i s�rdeleshed."

27. februar: Sydsvenska Dagbladet var i Roskilde i g�r til markeringen af 350-�ret for for Roskildefreden. Avisen n�ede at f� en udtalelse fra Sk�nes landsh�vding G�ran Tunhammar: "Det var en brutal tid, och mina tidiga f�reg�ngare var synnerligen brutala herrar. Deras uppdrag var att snabbast m�jligt f�rsvenska Sk�ne. Vi har ingenting mer gemensamt �n att jag �r utsedd av regeringen, de av kungen. Men d�r finns �mbetets historiska r�tter. Precis som du inte kan j�mf�ra milit�ren f�rr och nu: d� str�vade den efter krig, i dag efter fred."

I g�r fik historieprofessor Harald Gustafsson fra Lund Universitet en l�ngere artikel bragt i Svenska Dagbladet. Gustafssons synspunkter er velkendte (se 30/5 2001). Han mener ikke at der foregik nogen egentlig forsvenskning i 1600-tallets Sk�ne, Halland og Blegind, da han forf�gter at der ikke fandtes egentlige nationale identiteter dengang, selvom forskningen ellers flittigt har brugt betegnelserne dansk og svensk til beskrivelse af datidens mennesker: "Trots denna enighet finns det p�fallande lite forskning gjord kring hur denna �f�rsvenskning� gick till. Det har l�mnat f�ltet fritt f�r mytbildningar, och det finns idag tv� myter som existerar parallellt. Antingen menar man att �verg�ngen gick l�tt och snabbt, eftersom det inte var stora skillnader mellan att vara dansk och att vara svensk och den svenska statsmakten f�rde en f�rsiktig integrationspolitik. Eller ocks� menar man att �verg�ngen tv�rtom k�nnetecknades av stor brutalitet fr�n svensk sida, men att en sk�nsk identitet �nd� inte l�t sig kn�ckas.
Myten om en brutal f�rsvenskning har det senaste decenniet varit starkast och flitigt brukats av extrema politiska grupper i Sk�ne, grupper som har h�vdat en sk�nsk nationalitet och s�rskilt utm�rkt sig genom fr�mlingsfientlig h�gerpopulism. Man har annekterat det moderna begreppet �etnisk rensning� och menar att sk�ningarna utsattes f�r en s�dan, vilket skulle ge Sk�ne r�tt till regionalt sj�lvstyrelse och avvisande av �icke-sk�ningar� idag. Dessa grupper har ofta lycktas v�l med att komma ut i medierna och deras tolkning l�g 2006 till grund f�r SVT-produktionen �Snapphanar�. Den forskning som har bedrivits de senaste �ren visar emellertid en annan bild."
Gustafsson kommer med noget af en p�stand her. Han giver os intet vink om hvilke disse grupper er. Det bliver endnu mere mystisk, n�r han beskylder disse imagin�re grupper for at misbruge betegnelsen �etnisk udrensning�. Han giver dem ovenik�bet �ren for en hel TV-serie. Det ville v�re rart hvis man kunne f� nogle navne p�, for det er tvivlsomt om nogle kan genkende sig selv i Gustafssons karakteristik. Men lad os pr�ve at kaste et blik p� hvem som har brugt betegnelsen �etnisk udrensning� i Sk�nesammenh�ng. Det har f.eks. Daniel Alfredson fra SVT (se 8/12 2005), Den kendte forfatter Hermann Lindkvist (15/1 2006 og 14/1 2007), og Ekstra Bladet p� ledersiden (se 5/5 2002, 5/5 2005 og 13/7 2007), samt lektor ved G�teborg Universitet Alf Ronnby, som dog "n�jedes" med at bruge betegnelsen "folkemord" (se 26/1 2007). Og s� sent som i g�r i Ekot (Sveriges Radio) i Malm� sagde Gustafssons kollega fra Lund Universitet, historikeren Dick Harrison: �D� vidtar den svenska regimen en hel rad drakoniska �tg�rder som vi idag skulle ben�mna folkmord eller etnisk rensning. Man best�mmer att alla i �rkeneds socken ska utpl�nas och alla byggnader ska br�nnas ned p� 1670-talet f�r att statuera exempel. Det �r s�dant som idag lett till n�gon f�rhandling vid krigstribunalen i Haag.�
Er det dem, som Gustafsson kalder ekstreme grupper?
Diskussionen af Gustafsson argumenter i forbindelse med nationalitetsproblematikken skal ikke gentages her (se istedet 6/1 2006, 24/6 og 8/7 2005). Bem�rk at vi igen f�r p�standen om at �forskningen� viser et andet billede, end at befolkningen i Sk�nelandene havde en national identitet. Forskningsprincipperne blev pr�senteret i g�r (se nedenunder) af Gustafssons studerende, Fredrik Persson. Den f�rste antagelse, som ligger til grund for den foretrukne historiemodel, er samtidig den Gustafsson h�vder at have vist. En h�jest s�rpr�get videnskabelig praksis. L�s i �vrigt kommentaren til artiklen p� bloggen Agera Regionalt under 26/2.
Ligeledes i g�r kunne man i Kristianstadsbladet l�se en l�ngere artikel af Peter Ullgren. Han er s�dan en slags hang-around til kredsen omkring Centrum fr Danmarksstudier. S� vi f�r selvf�lgelig serveret den s�dvanlige sm�re, omend noget mere moderat: "I sj�lva verket �r det djupt olyckligt att h�lla p� och tjafsa om Sk�ne i termer av svenskhet eller danskhet, eftersom man s�g �t sig och vitaliserades av b�da dessa statskulturer. Och hur m�ter man exempelvis svensk- och danskhet i s�v�l det �ldre som det moderna samh�llet? Ska vi g� efter spr�ket, kyrkoskicket, r�ttssystemet, eller matvanorna?" Det retoriske sp�rgsm�l svarer Ullgren dog ikke p�, selvom det �benlyst er det vigtige at forske i. I stedet henviser han til "Den allra senaste akademiska forskningen om Sk�nes unika st�llning som gr�nslandskap med sj�lvklara portar till �stersj�regionen har allt mer b�rjat tona ner de �ldre syns�tten, som f�rutsatte att det fanns nationella hegemonier med en tydlig svensk- och danskhet, som sk�ningarna per automatik kunde f�rh�lla sig till," og henviser til "Detta senare perspektiv har speciellt framh�llits av historikern Hanne Sanders vid Lunds universitet." Og s� ved vi jo ogs� godt at en s�dan artikel per definition skal indeholde det s�dvanlige dask til de sk�nske selvstyrebestr�belser, som Ullgren kalder "regional fundamentalism": "Kl�mda mellan nationella tolkningar av historien och tv� nationssk�ldar har ocks� Sk�ne med tiden utvecklat en egen "nationell" r�relse, som bland annat talat om Sk�nes sj�lvst�ndighet, men framf�r allt betonat regionala parametrar och Sk�nes egenv�rde. Inte n�dv�ndigtvis handlar det h�r alltid om en regional fundamentalism, utan under detta paraply ryms allt ifr�n en jovialisk Edvard Persson, folklustspel om Loshultskuppen, spettekakor som ursk�nsk symbol, snapphaneturismen och de sk�nska slotten..."
Det er lidt trist at Ullgren er faldet i Gustafssons og Sanders' sorte gryde, for han har egentlig en fremadrettet konklusion, som han havde kunnet lade sig inspirere af fra David Assarsons tanker: "N�r jag nu, 350 �r efter freden i Roskilde, kikar i backspegeln ser jag ett Sk�ne som formats till vad det �r idag tack vare sitt m�te med Sverige och Danmark och d�r Sk�nes s�rartsst�llning i m�nga stycken skapades under 1800-talets hembygdsromantik i samband med att de moderna nationalstaterna b�rjade v�xa fram.
Den fr�ga man b�r st�lla �r inte n�r Sk�ne blev svenskt, utan snarare vad Sk�ne varit utan Danmark och Sverige. Och vi b�r diskutera och uppm�rksamma den unika gr�nsbygdsmentalitet som k�nnetecknar landskapet och som �r l�ngtifr�n n�gon historisk relik med �resundsbron som det senaste och allra tydligaste uttrycket."

26. februar: S� oprandt 350-�rs dagen for Roskildefreden. Foreningen Sk�nsk Fremtid ved formand Knud J. Holdt og Dansk-Skaansk Forening lagde en krans ved mindepladen for freden ved Taastrup Kirke. Et par timer forinden havde Dansk-Skaansk Forening arrangeret taler ved Nationalmuseet � s� t�t p� skamst�tten af Corfitz Ulfeldt, som man nu kunne komme. I selve Roskilde h�jtideligholdte omtrent hundrede indbudte g�ster Roskildefreden med mindesgudstjeneste i Roskilde domkirke og indvigelse af mindeudstillingen p� Roskilde museum, efterfulgt af middag. Udover notabiliteter som kronprins Frederik og kulturminister Brian Mikkelsen, deltog som repr�sentanter for Sk�ne regionsforkvinde Annika Annerby Jansson fra det konservative moderaterna og landsh�vding G�ran Tunhammar. Eftersom freden i Roskilde 1658 efterfulgtes af krig og forsvenskning af Sk�ne var alle deltagere enige om, at 350-�rsdagen i dag er noget man b�r markere, men ikke fejre. Det aktuelle emne har fundet vej til flere aviser.

I Kristeligt Dagblad er Roskildefreden udgangspunkt for en fortrinlig kronik med titlen "Det naturlige f�llesskab p� tv�rs af �resund". Forfatteren er lektor J�rn Arpe Munksgaard, som starter med Martin Weibulls defintion af Sk�neland: "For ham var netop betegnelsen Sk�nelandene f�rst og fremmest et markant udtryk for den i bred forstand f�lles kultur, som det var muligt at registrere inden for de tre gamle danske provinser �st for �resund. En f�lles kultur, som selv den dag i dag �benbarer sig som en �stdansk kultur med st�rke divergenser til den tilsvarende sm�landske og dermed svenske kultur umiddelbart nord og �st for den oprindelige og naturlige gr�nse til Sk�ne, Halland og Blekinge. At der var tale om en naturlig gr�nse, er evident, idet Sk�nelandene fra de �ldste tider geografisk havde v�ret en naturlig del af det omr�de, som skulle komme til at udg�re en egentlig dansk statsdannelse."
Munksgaard forts�tter herefter med en historisk gennemgang. Han afslutter sin kronik: "Men trods senere danske bestr�belser p� at generobre Sk�nelandene, og selvom dette m�l i mange �r var hovedhj�rnestenen i dansk udenrigspolitik, lykkedes det ikke. Forsvenskningen blev gennemf�rt med ofte endog s�rdeles brutale midler � i dag ville man tale om etnisk udrensning � og landsdelene blev efterh�nden en � om end atypisk del � af Sverige.
De s�rlige forhold afspejlede sig ikke blot ved, at is�r Sk�ne �konomisk, socialt og politisk blev et foregangsomr�de i Sverige. Ikke alene oplevede man i Sk�ne � ligesom i Danmark � udskiftningen og g�rdenes udflytning inden for landbruget, men ogs� en h�jere grad af industrialisering med deraf f�lgende politisk aktivitet i form af Sveriges f�rste socialdemokratiske bev�gelse. I det hele taget har f�lelsen af at v�re en del af kontinentet, hvorfra man som regel via Danmark modtog de fleste impulser, med stigende intensitet gjort sig g�ldende. Det er derfor heller ikke m�rkeligt, at tilslutningen til EU altid har v�ret og er st�rre i Sk�ne end l�ngere nordp�.
Men mest afg�rende og betydningsfuldt for mange i Sk�nelandene er dog det n�re �resundsregionsprojekt med alle dets visioner og forh�bninger � forh�bninger som fortjener at blive en succes. Der vil i s� tilf�lde ogs� blot v�re tale om retableringen af et naturligt f�llesskab p� nutidens pr�misser."
I Sk�nska Dagbladet skriver Bo Brrefors om udstillingerne i forbindelse med 350-�ret: �Temat tog skruv hos de tre regionerna runt �resund: Huvudstadsregionen, Sj�llandsregionen och Region Sk�ne, vidare hos �resundskommitt�n och universiteten, s� pass att pengarna v�llde in �ver museet och den tillt�nkta minnesutst�llningen �ver freden f�r 350 �r sedan. Det fick f�ljder," hvortil museumsinspekt�rerne Iben B�kkelund Jagd og Per Karlsson i artiklen svarer: "Utst�llningen v�xte s� att vi n�stan inte hann med. Nu �r vi s� nerv�sa.� og "�nnu mer f�ljer under �ret i diskussioner och seminarier. Tv� webbsidor bidrager ocks� www.roskildefreden.dk och www.roskildefreden.se. Kom g�rna hit under p�skferien, s�ger Iben B�kkelund Jagd. Hon v�nder sig till alla intresserade p� svenska sidan. De tv� museiinspekt�rerna f�rs�krar att Danmark i nutiden inte har n�gra som helst sentimentala k�nslor �ver landf�rlusterna i Roskildefreden. Det �r betydelsel�st i dag. Nu g�ller �resundsregionen. Regionpulsen bultar i Sj�lland. Alla danskarna �r dock f�ngslade av krigets dramatiska f�rlopp."
I MetroXpress forts�tter temaet om �resundsregionen, som begyndtes i g�r.
I Kristianstadsbladet bringes en lille artikel om danske spor i Christianstad. Artiklen drejes dog ind p� forsvenskningen. Her udtaler den tidligere stadsarkitekt Sune Fristrm, som er den mest vidende om byens historie: "F�rsvenskningen av Sk�neland var en h�rd och hemsk period f�r m�nga. Den allra besv�rligaste perioden var 1676-78, d� danskarna hade tagit f�stningen, svenskarna var bel�grade utanf�r Kristianstad och dess inv�nare fick �ta katter och r�ttor f�r att �verleva. Det var s� att s�ga biverkningar av freden, d� Danmark ville ha tillbaka Sk�ne." Sixten Svensson i Osby har skrevet bogen "Sanningen om snapphanel�gnen", hvor han tager udgangspunkt i dansk historieskrivning. Selv er han snapphane�tling i ellevte generation og skrev for at give snaphanerne, eller rettere sagt friskytterne, oprejsning. Han f�r det sidste ord: "Sverige k�rde Sk�ne i ruin och slog ihj�l folk p� l�pande band." Svensson har her til aften holdt foredrag i Lundby p� Sj�lland om snaphaner og friskytter i Lundby p� Sj�lland arrangeret af Svend G�nge komiteen. Svend Poulsen G�nge levede sine sidste �r i Lundby.
I samme avis tager Andreas Nehlin i en debatartikel udgangspunkt i Roskildefredens paragraf 9, for at diskutere sk�nsk selvstyre: "Idag �r det exakt 350 �r sedan det best�mdes att vi skulle byta land. 350 �r sedan de h�ga herrarna best�mde att nu skulle gudstj�nsten l�sas p� ett nytt, ok�nt spr�k. Men �ven 350 �r sedan det beslutades att vi, trots landbyte, skulle f� bli sj�lvstyrande. Den 26 februari 2008 har vi fortfarande inte f�tt detta sj�lvstyrande. Ist�llet har vi f�tt 350 �r av f�rtryckning av civilbefolkningen, plundring, mordbr�nnande, etnisk rensning, tv�ngsf�rsvenskning och total f�rnekning av v�r egen historia," og forts�tter: "T�nk efter, f�r Sk�nes skull. Vad �r egentligen b�st f�r Sk�ne? �r det naturligt att dra en gr�ns mellan tv� centralstyrda nationer rakt igenom nordens enda storstadsomr�de, d�r tiotusentals personer pendlar dagligen? �r det naturligt att se folk som bor bara tio mil h�rifr�n som fr�mlingar, n�r man ser folk som bor 50 mil bort som sina landsm�n?"
I Sydstran bringes en l�ngere artikel om Roskildefreden, hvor der st�r om fredens betydning for Blegind: �I och med freden f�rlorade Danmark en tredjedel av sitt territorium och f�r svensk del gick en m�nghundra�rig dr�m i uppfyllelse, l�ttf�rsvarade gr�nser i syd. Om freden innebar n�gra st�rre l�ttnader i vardagen f�r Blekinges befolkning �r v�l mer os�kert. Troligen fortsatte kung Karl X Gustav och hans soldater att pl�ga och f�rf�lja �danskv�nliga� inv�nare. Men p� l�ngre sikt och f�r landet som helhet innebar naturligtvis freden i Roskilde en hel del, bland annat anlades ju Karlskrona 1680, endast 20 �r efter fredsuppg�relsen. Detta f�r att skapa ett s�kert och mer strategiskt l�ge f�r den svenska flottan.�
Blekinge L�ns Tidning har en opl�ftende historie om eleverne fra Skrevle skole, som var p� en sp�ndende tur tilbage til 1600-tallets blegindske skove: "Pl�tsligt kom en s�rad snapphane springande med en knekt, ridande p� sin h�st, i h�larna. Snapphanen bad barnen att snabbt g�mma honom s� att han inte skulle r�ka illa ut. Knekten ber�ttade f�r barnen att om man hj�lpte en snapphane kunde man bli straffad med d�den. D�refter red knekten sin v�g och snapphanen sprang vidare i skogen. En stund senare kom knekten igen, men med snapphanen bunden bakom h�sten.
� Jag har f�ngat honom, skrek knekten.
Snapphanen blev bunden vid ett tr�d och knekten red i v�g med l�ftet att strax komma tillbaka.
S� fort han var borta hj�lpte barnen snapphanen loss."
Som en af eleverne efterf�lgende forklarede: "Jag hj�lpte snapphanen att rymma trots att jag br�t mot lagen. Nu �r jag lite r�dd f�r att knekten ska komma tillbaka. Men jag �ngar det inte. Det �r inte kul n�r folk d�r."
L�reren kunne fort�lle til avisen, at eleverne senere skal s�tte et snaphanestykke op, men kun en slags rolle er den foretrukne: "�n s� l�nge vill alla killar vara snapphanar. Vi f�r se om det �ndras."
I Sydsvenska Dagbladet h�vder historiedoktoranden Fredrik Persson at ny forskning nuancerer billedet af forsvenskningen: �Den nya forskningen vilar p� ett par grundl�ggande antaganden om 1600-talets tidigmoderna samh�lle:
1) Nationella identiteter av de slag som idag definierar v�r tillvaro h�r det moderna samh�llet till. Etniska f�rest�llningar om danskt och svenskt saknades inte p� 1600-talet, men de betydde n�got annat och v�sentligt mindre �n idag.
2) Den typiska tidigmoderna staten var, till skillnad fr�n den moderna enhetsstaten, ett konglomerat av omr�den med egna och olika privilegier, lagar och sedvanor som centralmakten var tvungen att ta h�nsyn till.�
Fredrik Persson henviser bl.a. til sine studier af den sk�nske adels ageren p� rigsdagen i 1664, som man kan l�se i antologien Da �stdanmark blev til Sydsverige. Men det er vanskeligt at se, at den artikel p� nogen m�de er banebrydende for forst�elsen af Sk�nelandshistorien, omend artiklen dog er interessant. Det virker ogs� noget dristigt at bygge sin �nye� forskning p� den f�rste antagelse, n�r det netop er det man antager, der er det v�sentlige emne at forske i. Hvis nu det viser sig at antagelsen er forkert, m� al den �nye� forskning jo kasseres. Som historikeren Benito Scocozza fra Odense Universitet tidligere har p�peget (se 30/9 2004) i en anmeldelse af Harald Gustafssons bidrag til samme antologi, er antagelsen faktisk problematisk for ikke at sige decideret forkert, men Persson og de ledende folk p� Centrum fr Danmarksstudier synes at h�ge uselvkritisk om sin historiemodel. En mere uddybende - og bl�ndende - kommentar til Perssons artikel findes p� bloggen Agera Regionalt under 26/2.
Nu vi er ved blogs, s� oplyser Blog Sk�neland, at Uno R�ndahls Sk�neland utan F�rskoning nu er tilg�ngelig p� nettet.

25. februar: Forfatteren og historikeren Stig W�rmer har f�et bragt en Sk�ne-kronik i Berlingske Tidende med titlen (og temaet) Den glemte historie om det tabte land. Det danske kulturministerium synes at have holdt lav profil i forbindelse med initiativer i anledning af Roskildefreden (se evt. 4/2 herunder), og det benytter W�rmer til bl.a. at skrive: "Det kunne jo st�de Stockholm, synes man at t�nke i kulturministeriet (og i statsministeriet?). Men sp�rgsm�let er, om man ikke undervurderer det demokratiske Sveriges evne til at forholde sig til kendsgerningerne. Datidens Sverige sejrede i et af mange nordiske magtopg�r og brugte derefter sin magt til med gennemf�rt konsekvens og brutalitet at g�re Sk�nelandene svenske. Men svenskerne fejrer ikke sejren. Hvis �strudsepolitikken� i forhold til 350-�rs jubil�et udspringer af hensyntagen til den gamle �rkefjende, s� afsl�rer man, at man slet ikke f�lger med i den debat og diskussion i Sk�ne og Sverige om forsvenskningen og alle de mange andre emner, som knytter sk�nsk og dansk historie sammen, som foreg�r. Aldrig har der v�ret gennemf�rt s� megen historisk forskning som p� de samarbejdende universiteter i Lund og K�benhavn. Hvad er man dog bange for i kulturministeriet?. Kuri�st nok medf�rte S�ren Krarups invitation til befolkningen i Sk�ne, Halland og Blekinge om at melde sig ind i det danske rige, at svenske aviser foretog nogle internetafstemninger. Gennemg�ende �nskede et lille flertal af den svenske befolkning at slippe af med Sk�ne og i selve Sk�ne n�rmede procenten for tilslutning til Danmark sig de 50. Stikker der noget under selv i uvidenskabelige unders�gelser, som har rod i fortiden? Vi ved, at en lang r�kke b�ger p� forskningsomr�det siden �r 2000 har v�ret n�rmest banebrydende for den f�lles dansk-sk�nske historie. Bro�bningen i �r 2000 har symbolsk betydet, at Danmark og Sk�ne har rakt hinanden h�nden igen." Det h�ber vi s� Brian Mikkelsen l�ser. Han skal i nok bem�rke kronikken, da Berlingske Tidendes illustrator Kamilla Wichmann har tegnet Mikkelsen i f�rd med at klippe Dannebrog og Sk�nelandsflaget i to stykker af eet kl�de.

I dagens MetroXpress er startet en uges artikelserie om �resundsregionen i anledning af Roskildefredens "jubil�um". Startskuddet gives allerede p� forsiden. F�rste artikel er med Foreningen Sk�nsk Fremtids n�stformand. Avisen er tilg�ngelig i sin helhed p� avisens online-arkiv.

24. februar: Sydsvenska Dagbladet bringer i dag et fire Roskildefred-artikler, som avisen fortjener ros for. Den ene af dem beretter p� udm�rket vis, hvordan man tidligere har markeret den runde �rsdag. 250-�ret blev fejret med pomp og pragt fra svensk side: "I Lund h�lls en segerfest den 26 februari. Sydsvenskan publicerade professor Arthur Stilles h�gtidstal p� en hel sida. I Berlin h�ll Svenska f�rel�sningsf�reningen Roskildeafton. Det �r h�g tid att vi plockar fram de gamla fina svenska karakt�rsegenskaperna fr�n stormaktstiden, insk�rpte f�reningens ordf�rande Adolf Berencreutz," og "I Stockholm ordnades svensk fest och �fredst�g�. Den danske ambassad�ren surnade till och funderade p� att l�mna staden. Riksdagen debatterade det l�mpliga i att l�gga en statlig krans p� Karl X Gustavs grav. [...] Det blev en krans. Med �tf�ljande rapporter om �misst�mning� i Danmark och Norge. Varken f�rr eller senare har Roskildefreden firats s� mycket."
Hvad g�lder 200-�rs og 300-�rs markeringerne, kan man videre l�se: "Tv�hundra�rsminnet 1858 sammanf�ll med den skandinaviska enhetstankens h�jdpunkt. I artiklarna fr�n den Nordiska februarifesten i Lund n�mndes inte Roskilde. Trehundra�rsminnet 1958 kom mitt i kalla kriget. En utst�llning p� Malm� museum och en allsidig analys i Sydsvenskan utgjorde de huvudsakliga festligheterna."
I �r synes den svenske stat at holde lav profil afslutter artiklen med at oplyse, hvorimod b�de den danske kronprins og den danske kulturminister deltager, n�r Roskilde Museum p� tirsdag indvier sin udstilling. Hvis man vil l�se mere om den svenske fejring af 250-�ret, anbefales artiklen Karl X Gustavs staty i Malm� p� V�r M�rklagda Bakgrund.

I Helsingborgs Dagblad er der ogs� fokus p� Roskildefreden i s�ndagens udgave. Hanne Sanders fra Centrum f�r Danmarksstudier er blevet interviewet, og hun citeres bl.a. for f�lgende p� sp�rgsm�let om Roskildefreden har betydning i dag: "Det f�r man v�l s�ga eftersom gr�nserna mellan Sverige och Danmark best�mdes 1658. Det f�rklarar varf�r �resundsregionen ser ut som den g�r och har satt sp�r i den sk�nska identiteten. Kulturen i Sk�ne �r inte helt svensk, den har en del danska drag.
Det finns ocks� en ganska utbredd uppfattning om att f�rf�derna lidit sv�ra historiska of�rr�tter, som skulle g�ra sk�ningarna speciella. Snapphanarna glorifieras trots att de bara spelade en biroll i historien. Men skillnaderna gentemot andra svenskar �r inte s� stora som m�nga sk�ningar vill tro. �ven den sk�nska identeten �r v�ldigt svensk."
Den blegindske avis Syd�stran bringer en artikel om, hvordan man i Blegind har t�nkt sig at markere Roskildefreden: "Runt om i l�net arrangeras f�rel�sningskv�llar kring freden under v�ren, skolor f�r visningar och i den gamla danska staden Kristianopel blir det stadsvandring. Inte minst ska allm�nheten f� sitt lystm�te av sanna och falska ber�ttelser om snapphanarna, som gjorde vad de kunde f�r att f�rhala freden.
Freden markeras p� m�nga h�ll i Sydsverige med utst�llningar p� olika s�tt: Malm�hus, Lunds domkyrka, l�nsmuseerna i Kristianstad och Uddevalla. Ingen stans liknar fredsmarkeringen den 1908 d� svenskarna jublade nationalistiskt �ver att vara svenska.
Den st�rsta markeringen g�r Roskilde med en utst�llning om freden som kopplas till dagens utbyte �ver �resund. Utst�llningen i Karlskrona finns kvar till 30 mars.
�Gr�nsland� heter hela programmet av utst�llningar, visningar och f�rel�sningar. Region Blekinge, Blekinge Museum och l�nsstyrelsen arrangerar med hj�lp av EU-bidrag."

23. februar: Efter nogle dages forsinkelse er den ny web-portal http://www.roskildefreden.dk/ for alvor kommet p� nettet. De historiske begivenheder skildres og der er ogs� en �rskelander med begivenheder (l�nket til �rskalenderen kan findes her). I afsnittet Sk�nes dansk-svenske fortid under hjemmesidens beskrivelse af Roskildefreden, kan man bl.a. l�se: "Den historiske fortid vil altid spille en rolle for opfattelsen af f�llesskab og identitet, og Sk�ne, Halland og Blekinges dansk-svenske fortid har stadig betydning for regionen udover historieb�gerne. Dette er blandt andet kommet til udtryk i dannelsen af forskellige historiske foreninger. M�ske har den f�lles fortid ogs� haft betydning for indledningen af det regionale samarbejde over �resund i 1960erne- og 80erne." Det er nok det t�tteste man kommer p� at n�vne Sk�nelandsbev�gelsen. Til geng�ld er Centrum f�r Danmarksstudier p� Lund Universitet indblandet i den nye hjemmeside. Denne nyhedsside har gennem �rene kastet et kritisk lys p� dette "centrum". Se Sk�nelandske Nyheder 6/1 2007, 24/6, 8/7 og 15/7 2005, 30/7 og 30/9 2004, 4/12 2002, 30/5 2001, 6/12 2000, samt artiklen Det lundensiske rædselskabinet.

På denne strand på Lolland gik svenskerne i land for 350 år siden, og da de satte foden på lollandsk jord blev det begyndelsen til enden på Danmark som man kendte det. Man kan dårligt se det, men 12 kilometer ude i horisonten ligger Langeland. Svenskerne havde allerede den 5. februar rekognosceret på kysten. Natten den 6. februar gik hovedh�ren med kong Carl X Gustav over. Derefter var det en smal sag at nå til Sjælland.
Bemærk at man dengang brugte den julianske kalender, hvorfor 5/6. februar dengang egentlig er 15/16. februar med vore dages gregorianske kalender. Billedet er taget den 15. februar 2008.
Foto: Søren Madsen.

6. februar: Her på 350-års dagen for svenskehærens march over isen fra Langeland til Lolland skriver Jyllandspostens netavis: "I 2008 vil danske og svenske museer derfor lave særudstillinger og formidlingsarrangementer og universiteterne vil gennem symposier og publikationer sætte fokus på regionen.
Roskilde Domkirke 350-året indledes den 26. februar med en gudstjeneste i Roskilde Domkirke ved biskop Jan Lindhart. Efterfølgende vil Kulturminister, Brian Mikkelsen åbne særudstillingen Roskildefreden 1658 på Roskilde Museum, som også overværes af H.K.H. Kronprinsen.
Udstillingen viser bl.a. den originale Roskildefred, udlånt af Rigsarkivet. Den 20. februar vil en ny web-portal
http://www.roskildefreden.dk/ ligeledes gå i luften, hvori alle Årets arrangementer samles med uddybende artikler."

4. februar: Et par l�serbreve i Jyllandsposten forts�tter debatten om Sk�ne, som S�ren Krarup (ufriviligt) satte igang (se 17/1, 21/1 og 25/1). N. E. S�nderg�rd beskriver et initiativ han har taget, men som - ikke overraskende desv�rre � ikke f�rte noget med sig: �Det er nu 26. februar 350 �r siden, at Sk�ne, Halland og Blekinge blev taget fra Danmark med vold. I den anledning har jeg spurgt regeringen via Kulturministeriet, hvad den agtede at g�re i den anledning. Svaret var - med nogle omskrivninger - at den absolut intet agtede at g�re. Det officielle Danmark agter at lade som ingenting. Endnu et eksempel p�, at vi har gjort os historiel�se i forhold til Sk�ne, Halland og Blekinge.�
Det skal dog bem�rkes at regionerne p� begge sider af �resund har taget initiativer til at markere Roskildefreden.
Mens at Stig W�rmer, forfatter til den fortr�ffelige bog Danmark og Sk�ne � fra krig og forsvenskning til �resundsregion, skriver: �Ingen folkeafstemning ville bifalde, at gr�nsebomme s�nker sig i Norden. Men med tiden vil den sj�llandsk-sk�nske �resundsregion komme til at st� meget st�rkt politisk og �konomisk. Sk�ne vil derfor �genfinde sine historiske r�dder� gennem nutidig kontakt og integration med Danmark. Ud af denne integrationsproces vil Sk�nes krav til Stockholm v�re r�dighedsret p� afg�rende politikomr�der eller ligefrem autonomi. Tiden arbejder for �get sk�nsk selvbestemmelse og dansk-sk�nsk samarbejde.�

2. februar: Lolland-Falsters Folketidende bringer i deres weekendtill�g en artikel i anledning af, at det den 6/2 er 350 �r siden at Carl X Gustav f�rte sin svenske h�r over isen fra Langeland til Lolland. I den forbindelse har man interviewet denne sides redakt�r, som bl.a. udtaler: �Roskildefreden er den st�rste tragedie i Danmarks historie. Tabet af Sk�ne, Halland og Blegind var jo ikke bare tabet af nogle tilf�ldige landomr�der. Det var en tredjedel af Danmark, beboet af danskere og liges� dansk som Lolland. Og s�rligt Sk�ne var i den grad et gammelt dansk kerneland. Da svenskerne satte foden p� lollandsk jord blev det begyndelsen til enden p� Danmark som man kendte det. Det skel Roskildefreden satte ned gennem �resund m� vi jo stadig leve med i dag.
Roskildefredens paragraf 9 sagde at sk�ningerne skulle forblive ved sine danske love, friheder og rettigheder, hvilket s�dan set bet�d, at Sk�ne skulle v�re et slags selvstyrende dansk land under svensk styre. S�dan blev det ikke, fordi svenskerne ville det anderledes. De p�begyndte i stedet en forsvenskning. Men det kan nok diskuteres, hvor godt det projekt egentlig er lykkedes. For efterh�nden mange �r siden skabtes i Sk�ne en Sk�nebev�gelse med det form�l at dansk historie skal l�res i Sk�nes skoler, fordi det er en del af den sk�nske identitet. Det har v�ret med til at give en st�rre historisk bevidsthed.
Dette, sammenholdt med at Sk�ne fik en stor grad af selvstyre for 10 �r siden samt udviklingen af �resundsregionen og integrationen over Sundet, er medvirkende til at skellet ned gennem �resund er ved at blive fjernet, og vi er i f�rd med at knytte Sk�ne og de vestensundske landsdele sammen igen. Det vil skabe og har allerede skabt en ny dynamik til gavn for alle. Hvad de f�rreste nok er klar over p� Lolland, s� begynder �resundsregionen faktisk hvor svenskerne engang gik i land, nemlig her.
Derfor er �rsdagen vigtig for os loll�ndere at erindre. Det er vores fortid, men det er sandelig ogs� vores fremtid. Sp�rgsm�let er s� om vi er gode nok hernede til at udnytte den mulighed sammen med Femer b�lt broen.
Og s� b�r vi ogs� benytte lejligheden til at kaste en tanke til datidens loll�ndere og falstringer som i to omgange m�tte leve med en svensk bes�ttelse. Det var en barsk oplevelse, som det tog Lolland og Falster �rtier at komme sig over, da stort set alle landsbyer og k�bst�der havde oplevet store �del�ggelser.�

25. januar: I et l�serbrev i Jyllandsposten finder Adam Wagner det vigtigt at give S�ren Krarups l�serbrev 21/1 (se nedenunder) en kommentar med p� vejen. Wagner tager udgangspunkt i et par citater fra Krarups l�serbrev for at udtrykke nogle vigtige pointer: �Dette finder SK [S�ren Krarup] "opmuntrende", men mest af alt nok "festligt, forn�jeligt", for sp�rgsm�let om Sk�ne er "fortid og forbi". Det er det tilsyneladende ikke for sk�ningerne selv; og hvorfor skulle den hjemmeh�rende befolkning i Sk�nelandene - i lighed med sydslesvigerne - ikke have ret til at v�lge et tilh�rsforhold til Danmark?
Hvis det nationale er historisk eksistens, s� er det vel ingen sp�g, at en sk�ning kunne �nske sin landsdel t�ttere knyttet til Danmark end til Sverige.
Hvis sk�ningen f�ler sig svensk - og hverken sk�nsk eller dansk - er det jo et resultat af forsvenskningen, hvoraf glemslen er en v�sentlig del. At v�re sig sin historie bevidst vil for en sk�ning sige, at man er sig bevidst om sin sl�gts og sit lands st�rke danske r�dder.�

21. januar: S�ren Krarup forklarede i et l�serbrev i Jyllandsposten som en kommentar til kronikken fra i torsdags (se 17/1 nedenunder), at det egentligt ikke havde v�ret hans hensigt at inddrage Sk�ne, Halland og Blegind i Sydslesvig debatten. Om Sydslesvig sammenfatter Krarup: "Danmark har i hvert fald en historisk ret, som i sammenh�ng med en stor og levende danskhed i Sydslesvig g�r det naturligt, at vi st�tter den sydslesvigske danskhed �konomisk, men naturligvis er og bliver det den folkelige selvbestemmelsesret, der er afg�rende for det hele.".
Men journalisten havde s� spurgt: "Jamen hvad s� med Sk�ne, Halland og Blekinge, de har jo ogs� tilh�rt Danmark?", hvortil Krarup s� havde spurgt tilbage om det var en sp�g, men det forsikrede journalisten, at det var det ikke.
F�rst nogle dage efter h�rte Krarup om historien, som journalisten havde s�sat i pressen i hvilken han angiveligt skulle have kr�vet Sk�ne, Halland og Blekinge tilbage. Det fik som bekendt flere aviser til at holde l�serafstemninger, som viste flertal for Sk�nes tilbagevenden til Danmark (se 23/12 2007). Krarup blev ringet op af svenske journalister, og modtog bunker af breve og e-mails fra jublende sk�ninger, fort�ller han.
"Festligt, forn�jeligt og ogs� opmuntrende. Men alt sammen frugten af en journalists utrov�rdige vidtl�ftighed", afslutter Krarup.
Det kan jo godt v�re at S�ren Krarup har v�ret offer for en fr�k journalist p� jagt efter en god historie. Men med tanke p� at det fik Pandoras sk�nske �ske til at �bne sig, kan man nok tilgive journalisten denne vidtl�ftighed.

17. januar: Denne sides redakt�r har i dag f�et bragt en kronik i landets st�rste dagblad Jyllandsposten. Jyllandspostens debatredaktion valgte overskriften �Det sk�nska problemet� efter titlen p� David Assarssons ber�mte skrift. Kronikken fors�ger at give en forklaring p� 50-50 resultatet om Sk�nes tilh�rsforhold, som en del avisers hjemmesider kunne fremvise efter at have holdt netafstemninger om sp�rgsm�let. Avisernes initiative kom efter at S�ren Krarup havde udtalt forh�bning om at Sk�ne, Halland og Blegind en dag ville blive en del af Danmark igen (se 23/12 2007).
Sidste del af kronikken lyder: �De store svenske dagblade Aftonbladet og Expressen - sidstn�vnte med den lokale sk�nske udgave Kv�llsposten i spidsen - var ikke v�ret sene til at tage fat p� S�ren Krarups udtalelse.
Begge aviser lavede netafstemninger og lod debatten blandt l�serne rulle p� avisernes hjemmesider. P� Aftonbladets hjemmeside stemte over 100.000 p� et par dage. 51 pct. st�ttede Sk�nes genforening med Danmark.
For at s�tte tallet i perspektiv skal n�vnes, at avisen samtidig lavede en tilsvarende afstemning om det gamle norske landskab Bohus len, som blev svensk samtidig med Sk�ne. Her var kun 21 pct. villige til at lade landskabet g� til Norge.
P� Kv�llspostens hjemmeside stemte mere end 11.000. Her var afstemningen forfinet, idet man kunne stemme som sk�ning eller som svensk. Her var resultatet 52-48 pct. i svensk fav�r hos sk�ningerne og 45.5-54.5 pct. i dansk fav�r hos svenskerne. Svenska Dagbladet holdt ogs� en afstemning, med resultatet at 41 pct. af 8.600 l�sere var enige i, at Sk�ne burde v�re dansk. Afstemningstallene er bem�rkelsesv�rdige.
Nu skal man v�re varsom med at tage netafstemninger for p�lydende, men det er nu alligevel v�rd at pr�ve at analysere det sk�nske resultat. Det store antal afgivne stemmer udelukker, at 50-50 resultatet beror p� tilf�ldigheder, omend man nok b�r tage de n�jagtige stemmetal med et gran salt.
Ligeledes viser forskellen til resultatet fra afstemningen om Bohus len, at der er noget specielt ved Sk�ne. Og ingen vil vel for alvor kunne forestille sig et lignende 50-50 resultat, hvis en tilsvarende afstemning om dansk eller svensk tilh�rsforhold blev holdt om Sm�land, Uppland, Sj�lland eller Fyn.
Det er v�rd at h�fte sig lidt ved, at svenskerne i Kv�llspostens afstemning ogs� er delt 50-50. Det viser, at der eksisterer svensk-sk�nske mods�tninger, som g�r begge veje.
Efter min mening har de r�dder til de �rhundredgamle svensk-danske mods�tninger. De var �rsag til, at Kalmarunionen br�d sammen, og efterf�lgende gav sig udslag i krige 1563-70, 1611-13 og i 1643-45, hvor Halland m�tte pants�ttes til Sverige for 30 �r. Alle ramte det �stlige Danmark h�rdt. Men det var krigen 1657-58, der var den mest fatale for det �stensundske Danmark, sk�nt krigen d�rligt ber�rte landsdelen.
I februar 1658 gik Carl X Gustav over Storeb�lts is med sin svenske h�r og tvang Danmark til at afst� Sk�ne, Halland, Blekinge og Bornholm i det, som er kendt som Roskildefreden.
Gamle danske landskaber, som havde v�ret en del af landet lige s� l�nge, som det havde v�ret meningsfyldt at tale om Danmark, og beboet af danskere liges� l�nge, som det havde v�ret meningsfyldt at tale om danskere, befandt sig nu under �rkefjendens regime.
Roskildefredens bestemmelse i paragraf 9, som slog fast, at befolkningen kunne "blifva vidh deras vanlige r�tt, lagd och gamble privilegier och frijheter oturberade och obehindrade", gjorde, at landskaberne i et vist omfang i begyndelsen var forhindret i at blive fuldst�ndig inkorporerede i Sverige.
Det var en af de f� indr�mmelser, Danmark fik med i traktaten, og den er ikke glemt i Sk�ne i dag.
Den svenske konge genoptog krigen mod Danmark f� m�neder efter Roskildefreden.
I Sk�ne og Blekinge greb befolkningen i skovegnene til v�ben, mens borgerne i Malm� hemmeligt lagde planer med den danske h�rledelse om landgang ved Limhavn og en indtagelse af den ellers st�rke f�stningsby Malm�.
Al indsats var dog forg�ves, og de tre �stdanske landskaber forblev p� svenske h�nder efter den efterf�lgende fred 1660. Kun Bornholm slap for videre svensk styre, da de gjorde opr�r og befriede sig selv.
Men den danske regering havde ikke opgivet Sk�nelandene. I 1676 steg den danske h�r i land ved Raa syd for Helsingborg, og ikke overraskende tog befolkningen hjerteligt imod deres gamle landsm�nd.
Christian V kundgjorde, at Danmarks krigsm�l var, at de til Sverige afst�ede landskaber �...med cron Danmarch saasom lemmerne med legemett igien forenett worder�.
Den Skaanske krig kom til at vare tre �r og sluttede f�rst, da datidens toneangivende europ�iske stormagt, Frankrig, dikterede en fred, der bet�d status quo.
I vore dages Danmarkshistorie f�r krigen ikke megen plads, men de tre krigs�r og svenskernes efterf�lgende forsvenskningsiver spiller en stor rolle i den sk�nske selvforst�else i dag.
Ganske mange danske patrioter fra de tre landskaber dannede under krigen friskyttekompagnier, som bek�mpede svenskerne - fortrinsvis i det herred, hvor de var dannet.
Svenskerne kaldte dem ved det dengang lidet anerkendende navn snaphaner og betragtede dem som forr�dere. En meget brugt bestialsk straf som svenskerne udsatte tilfangetagne danske friskytter for, var p�lespidning, hvilket bestod i at s�tte en "...spidtz ind ved deriss ende och ud ved deriss nase" - som den sk�nske pr�st Sthen Jacobsen dengang beskrev det - og ellers vente p� at d�den indtraf.
Friskytternes standhaftige kamp mod den svenske bes�ttelsesmagt og svenskernes brutale behandling af friskytter, deres hensynsl�se jagt p� dem og deres modforanstaltninger for at komme lokalbefolkningens opbakning til modstandskampen til livs, kan stadig bringe sindene i kog.
Et af de mest radikale fors�g p� at stoppe lokalbefolkningens st�tte til friskytterne var den svenske konge ansvarlig for i 1678. Han gav ordre til en straffeekpedition til �rkened og Gems� sogne med ordren om at sl� alt mandk�n mellem 15 og 60 �r ihjel og br�nde alt ned.
I 2000 drog Rolf Tufvesson, nummer to i Region Sk�nes dav�rende borgerlige styre, sammenligninger mellem krigene p� Balkan i 1990'erne og svenskernes opf�rsel i Sk�nelandene i 1600-tallet. Tufvesson mente ganske enkelt, at noget af det svenskerne foretog sig kunne karakteriseres som "etnisk udrensning".
Den udtalelse - som stadig huskes - vakte vild furore i scanofobe kredse p� Lund Universitet og i den svenske presse, men var rammende for, hvad mange sk�ninger f�lte.
Det blev �benlyst for svenskerne under Skaanske krig, at man m�tte g�re noget ved den ops�tsige befolkning, og efter freden sattes s� en intensiv forsvenskningskampagne i gang.
Alle dansksindede pr�ster, degne, embedsm�nd osv. blev udskiftet med svensksindede. Danske bibler og salmeb�ger forbudt. B�rnene skulle l�re sig svensk. Og inden for f� �r var den gamle danske adel i Sk�nelandene udskiftet med en svensk.
Men som man nok kan forst� p� afstemningsresultatet, er forsvenskningen i et eller andet omfang ikke helt g�et efter planen.
Det er v�rd at dv�le lidt ved. Skandinavismen i midten af 1800-tallet ledte til afsp�nding mellem Danmark og Sverige, og det betragtedes ikke l�ngere s� problematisk i Sk�ne, Halland og Blekinge at besk�ftige sig med landskabernes danske historie.
Det n�ste afg�rende punkt var udgivelsen af det beskedne, men slagkraftige politiske skrift �Det Sknska Problemet� i 1923, forfattet af Helsingborgs katolske pr�st David Assarsson. Det diskuterede det forhold, at sk�ninger havde en anden historie og identitet end svenskerne.
Selvom svensknationale kr�fter gjorde, hvad de kunne for at nedg�re skriftet, kunne det ikke hindre, at Assarssons skrift dannede grundlag for en egentlig Sk�nelandsbev�gelse efter Anden Verdenskrig.
Af to nyere �rsager kan n�vnes skabelsen af Region Sk�ne i 1998. Her blev de to Sk�ne len sl�et sammen til een region med een folkevalgt forsamling, hvilket medf�rte, at sk�ningerne for f�rste gang fik een stemme at tale med.
Den anden er �resundsbroen og den efterf�lgende skabelse af �resundsregionen. Mange danske statsborgere er flyttet til Sk�ne, og der findes vel snart ikke den virksomhed i K�benhavn, som ikke har mindst een sk�ning ansat.
Faktisk har n�sten hver eneste af Sk�nes, Hallands og Blekinges gamle danske k�bst�der direkte togforbindelse til K�benhavn hver dag med det resultat, at pendlingstrafikken over broen er ved at bryde sammen under v�gten af �resundsintegrationens succes. Broen har �ndret folks horisont og skabt en ny virkelighed.
Afstemningsresultatet er et resultat af st�rre sk�nsk selvbevidsthed. St�tten til det sk�nske selvstyre, herunder kulturelt autonom,i mangler ikke �stensunds. Opbakningen til en omfattende �resundsintegration heller ikke.
Begge dele vil s�rge for, at �det sk�nska problemet� skubber sig frem p� dagsordenen, og det m� vi her vestensunds ogs� forholde os til.
Det omtalte afstemningsresultat har vist, at rigtigt mange sk�ninger ikke er s� svenske, som mange nok g�r rundt og tror.�

9. januar: Vibeke Storm Rasmussen, �resundskomiteens formand, regionsr�dsformand for Region Hovedstaden, har i anledning af infrastrukturkommissionens rapport skrevet en kommentar i Berlingske Tidende: �P� sigt er der behov for en anden fast forbindelse over �resund. Allerede i dag opleves der kapacitetsproblemer p� den eksisterende forbindelse mellem K�benhavn og Malm� p� b�de person- og godssiden, og den faste Femern B�lt-forbindelse vil sammen med den forventede udvikling i pendlingen over �resund �ge det trafikale pres over �resund. Vi vil derfor allerede nu pege p� behovet for en fast forbindelse mellem Helsing�r og Helsingborg.
Velfungerende infrastruktur og god fremkommelighed er af st�rste vigtighed for en international storbyregion som �resundsregionen, hvis den skal kunne klare sig i den globale konkurrence, n�r det handler om at fastholde og tiltr�kke nye investeringer, veluddannet arbejdskraft og turister. Det er derfor n�dvendigt, at man ved planl�gningen af nye infrastrukturinvesteringer inddrager et �resundsperspektiv.�
En fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsing�r synes desv�rre ikke at st� �verst p� trafikpolitikernes �nskeliste, men at den vil blive en liges� stor succes for �resundsintegrationen som �resundsbroen er n�sten givet. Derfor er den �nskelig.

5. januar: Malm kommune har indbudt sine borgere til en diskussion p sin hjemmeside om "Hur vill du att Stortorget ska se ut?" Diskussionen er hurtigt kommet til at dreje sig om Rytterstatuen af Carl X Gustav - kongen som erobrede Skne, Haland og Blegind fra Danmark. Ret mange Malmborgere nsker statuen vk fra torvet. Det har Sydsvenska Dagbladet ogs fet frten af, og avisens udvalgte skribent sammenfatter: "Han kallas fr "mrdarkungen", "diktatorskungen", "tyrannen", "krigsfrbrytaren", "Saddam Hussein". Ngon beklagar att krigsfrbrytartribunalen i Haag inte fanns p 1600-talet. Fr d hade Karl kunnat stllas infr rtta. Ngra f tar honom i frsvar.
Diskussionen om statyn har pgtt allt sedan den invigdes fr 112 r sedan.
Gatukontoret lovar att folkets mening ska styra torgets nya utseende. En frga r; vad gr gatukontoret om en tredjedel av alla som svarat vill ha bort Karl X Gustav-statyn och en tredjedel vill ha kvar den? Och vad tycker den tredje tredjedelen?"
Men som sdvanlig kan sknelandsproblematikker ikke bringes i det kronisk scanofobe Sydsvenska Dagbladet uden at skribenten skal nedgre den prosknske kritik. Artiklen afsluttes: "Och alla som nu sger att ni vill riva statyn; skaffa er ett liv.... ha en trevlig dag."
Skribenten har Mbenbart ikke fattet de sknske kritikeres grundlggende pointe: Det er netop for at f et liv - et sknsk liv - at man nsker statuen fjernet.

Tilbage til hovedside.