Foreningen Sknsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 2007


Nyhederne fra 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999

27. december: P� Aftonbladet har s� mange som 181.000 stemt her 5 dage efter afstemningen om Sk�nes tilh�rsforhold gik igang. Et flertal p� 50.4 siger fortsat ja til at �ge bort Sk�ne� til Danmark.

23. december: De store svenske dagblade Aftonbladet og Expressen � sidstn�vnte med den lokale variant Kv�llsposten - har ikke v�ret sene til at tage fat p� S�ren Krarups udtalelse. Begge aviser har lavet netafstemninger og ladet debatten blandt l�serne rulle p� avisernes hjemmesider. P� Aftonbladets hjemmeside har s� mange som 90.000 stemt. 51.1% st�tter Sk�nes genforening med Danmark. For at s�tte tallet i perspektiv skal n�vnes at avisen samtidig har lavet en tilsvarende afstemning om det gamle norske landskab Bohus len som blev svensk 1645. Her var kun 21% villige til at lade landskabet g� til Norge.
P� Kv�llsposten hjemmeside har over 11.000 stemt. Her var afstemningen forfinet, idet man kunne stemme som sk�ning eller som svensk:
Sk�ning: Vill du tillh�ra Danmark eller Sverige?
1. Sverige, s�klart!
2. Danmark, selvf�lgelig!
Svensk: Vill du beh�lla Sk�ne svenskt?
1. Ja, vi beh�ver Sk�ne.
2. Nej, Danmark kan f� det.
Her er 51.8-48.2 i svensk fav�r hos sk�ningerne og 45.5-54.5 i dansk fav�r hos svenskerne. Nu skal man v�re varsom med at tage netafstemninger for p�lydende, men en forsigtig tolkning kunne v�re at de sk�nske stemmeafgivere har taget afstemningen mere alvorligt end svenskerne, siden at svenskere hellere lade Sk�ne g� end sk�ningerne selv. Men den svensk-sk�nske antagonisme g�r alts� begge veje skal man v�re opm�rksom p�.
Svenska Dagbladet har ogs� holdt en afstemning, med resultatet at 41 pct. er enig i, at Sk�ne burde v�re dansk. 8.600 l�sere havde s�ndag eftermiddag stemt.
Og Politiken i K�benhavn har s�gar lavet en afstemning. Klokken 17:00 har 61% stemt ja p� avisens afstemningssted (461 har stemt).

22. december: S�ren Krarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti siger i et interview til nyhedsbureauet Ritzau, at Danmarks gr�nser ikke ligger fast. Danmarks naturlige gr�nse g�r if�lge Krarup d�r, hvor der er et flertal for at v�re en del af Danmark. Temaet for interviewet er egentlig Sydslesvig, der siden 1864 har tilh�rt Tyskland, men som Krarup h�ber atter bliver en del af Danmark p� et tidspunkt. Det samme h�ber Krarup om Sk�ne, Halland og Blegind. Han mener, at v�sentlige dele af befolkningerne i Sydslesvig og Sk�ne, Halland og Blekinge ville blive glade for at blive en del af Danmark.
Det sidste har hurtigt fundet vej til sk�nske og svenske medier, hvor man husker at n�vne at Krarup begrunder sit synspunkt med �... den historiska "misshandeln" av Danmark och tv�ngsf�rsvenskningen av sk�ningarna med hj�lp av "ohyggliga terrormetoder".

21. december: Det skal v�re muligt for danskere bosiddende i udlandet at stemme ved danske valg. Det mener en lang r�kke politikere i Folketinget, som har deltaget i en unders�gelse foretaget af bladet Fokus �resund. Temaet vender tilbage med mellemrum i den danske debat, og aktualiseres til stadighed da flere og flere danske statsborgere flytter til Malm�. Flytter man til �udlandet�, mister man sin stemmeret til Folketingsvalg efter to �r siger Grundloven. Og desv�rre tager Grundloven ikke hensyn til danskere bosiddende i gammelt dansk land uden for �rigets� nuv�rende gr�nser. Ud af de 46 besvarelser fra Folketingets medlemmer svarede hele 63 pct. bekr�ftende p� sp�rgsm�let om, hvorvidt grundloven b�r �ndres for at give udlandsdanskere stemmeret til folketingsvalg i Danmark. Socialdemokraterne ser gerne, at udlandsdanskere, som betaler skat i Danmark, kan f� lov til at stemme i Danmark, hvilket eksempelvis ville omfatte danskere bosiddende i Malm� med et arbejde i Danmark. Men det beh�ver ikke kr�ve en grundlovs�ndring, mener socialdemokraten Ole Vagn Christensen: �Jeg mener ikke, at det er n�dvendigt. Det faktum, at de betaler skat i Danmark p� grund af deres arbejde, b�r v�re tilstr�kkeligt for at f� stemmeret i gr�nseomr�derne�. Det eneste parti, som afviser forslaget fuldst�ndig, er Ny Alliance, som mener at Sk�ne er udlandet. Antallet af danske statsborgere bosiddende i Sk�neland og Sverige samlet er siden �resundsbroens indvielse vokset fra 25.000 til 36.000 personer.

30. november: En ny sk�nsk snaphaneroman forfattet af Robert Danielsson anmeldes i Kristianstadsbladet. Titlen er Snapphanetiden, og den er b�de romantisk og realistisk, mener avisens anmelder. Han skriver bl.a. � Snapphanar betraktas av m�nga, framf�r allt av dansksinnade och sk�nenationalistiska, som ett sk�llsord. Uppfunnet av den svenska f�rtryckarmakten f�r att ytterligare platta till upprorsr�relsen mot den svenska er�vringen av Sk�ne med flera landskap efter freden i Roskilde 1658. Robert Danielson begagnar konsekvent ordet friskyttar ist�llet f�r snapphanar. Det �r till dansk fav�r, men kanske g�r han det v�l tidigt. Redan f�re den danska landstigningen vid R�� den 29 juni 1676 och innan upproret mot svenskarna b�rjade och d� de s� kallade friskyttarna var vanliga str�tr�vare.� og �N�v�l, detta �r en roman och f�rfattaren har sina friheter. Hans skildring av kriget, det vill s�ga b�rjan av sk�nska kriget (1675-1679), rymmer stor sp�nning och dramatik, men ocks� romantik och k�rlek. Danielsons bok �r b�de traditionell och realistisk. Den finner nog m�nga l�sare.�

9. september: Jyllandsposten bringer i dag et l�serbrev af sk�nelandsfork�mperen J�rn Johan Sloth, som er v�rd at bringe i sin helhed:
I �r 2008 er det 350 �r siden, vi mistede vor �konomiske og kulturelt rigeste landsdel Sk�neland, best�ende af de nuv�rende tre landsdele Sk�ne, Halland og Blekinge.
Hvordan forholder vi os s� til det tab? Svaret er, hvor tragikomisk det end kan lyde: Vi forholder os slet ikke til det! Tv�rtimod fortier vi dette tab. I stedet v�lger vi at omtale Sk�ne som Sydsverige og sk�ninger som svenskere. Dette p� trods af at vore gamle �stdanske landsm�nd ikke ser sig selv som svenskere, hvilket unders�gelser klart viser.
Faktum er, at flere og flere sk�ninger i disse �r er begyndt at interessere sig �bent for deres danske ophav. Denne interesse geng�lder vi desv�rre ikke. Hvordan vi s� kan g�re dette, uden at n�vne vor sk�nske historie, m� guderne vide. Indtil �r 1658 var Sk�ne, med Lund som kirkeligt centrum, vor kulturelle og videnskabelige h�jborg. Blandt meget andet var det her, den danske reformationstanke opstod.
Vi skal heller ikke glemme, at astronomen Tycho Brahe var fra Sk�ne. Og havde det ikke v�ret for Anders Sunesen, der var �rkebiskop i Lund, havde vi ikke haft Dannebrog, idet det var ham, der if�lge myten, modtog dette flag fra himlen ved slaget i Lyndanisse �r 1219.
S�rt er det ogs�, at vi elsker at tale og skrive om Christian IV's mange pr�gtige bygningsv�rker som f.eks. B�rsen og Rundet�rn.
Dog undlader vi altid meget elegant at n�vne hans helt store mesterv�rker, opf�relsen af byen Christianstad med Danmarks mest elegante ren�ssancekirke Trefoldighedskirken i Sk�ne samt den totale renovering og udbygning af Halmstad i Halland.
Hvis det er af hensyn til det nordiske sammenhold og vort gode forhold til Sverige, at vi undlader at besk�ftige os for meget med vor sk�nske historie, er denne hensyntagen helt og aldeles forfejlet.
Hvorn�r har svenskerne vist hensyn til Danmark? Ikke n�r man fastholder retten til at pryde sk�nske torve med statuer af folkemordere som Karl X og Magnus Stenbock?
Eller da man fors�gte at fravriste os retten til undergrunden ud for Hessel� ved udsigten til mulige olieforekomster?
Eller n�r svenske politikere undsiger Danmark internationalt i forbindelse med Muhammed-krisen, eller svenske politikere og medier vedvarende omtaler Danmark som et land befolket af sm�racister?
Et lille kuriosum med hensyn til freden i Roskilde er, at den eneste del af Danmark, det ikke lykkedes svenskerne at bes�tte dengang var Sk�ne, der som bel�nning herfor blev for�ret v�k af Frederik III."

3. september: Sllskapet Sk�nsk Samling � Freningen Sk�nelands Framtid har som f�lge af sammenl�gningen (se 29/4) besluttet at skifte navn p� foreningens blad fra Sk�neland til Friskytten. Det nye nummer med det nye navn er netop udkommet. Bladet redigeres fortsat af Malte Lewan Neelsen.

1. september: Golden Days markerer i dag 200-�ret for s�nderbombningen af K�benhavn, og det sker blandt andet ved, at engl�nderne leverer et krigsbytte � en skibsklokke - tilbage, som har v�ret i deres besiddelse siden soldater ranede orlogsskibet Christian VII i 1807. Dansk Folkeparti har hurtigt v�ret ude at markere, at kulturministeren skal bruge engl�ndernes tilbagelevering til at l�gge pres p� Sverige, skriver Ritzau. Dansk Folkepartis S�ren Espersen peger p�, at der i andre lande ogs� er forsoning i form af tilbageleveringer i gang p� grund af FN-konventioner om civilt krigsbytte: "Det eneste land, som ikke vil lytte, er Sverige. Det skyldes nok, at hvis de begynder at levere det civile krigsbytte tilbage, som de har nappet i 1600- og 1700-tallet, vil store dele af deres museumssamlinger, klostre og slotte blive fuldst�ndig tomme."

31. juli: Weekendens snaphanedage blev en stor succes for b�de �ster G�nge og Osby kommuner, skriver Kristiandstadsbladet. N�sten 1000 personer bes�gte den gamle g�ngebondeg�rd Sporrakulla. Allerede nu er overvejelserne igang om hvordan man kan udvikle Snaphanedagene i de to nordsk�nske kommuner ,samt Hesselholm, til n�ste �r n�r det er 350 �r siden Sk�ne blev erobret af Sverige. Ogs� p� Naturh�lsan i Gamlerup udenfor Glimager oplevede man stor tilstr�mning af bes�gende, som kunne opleve hvordan snaphanerne levede i 1600-tallets G�nge. Ligeledes var det ogs� popul�rt at lege snaphanekrig i det historiske milj� ved Sibberups skanse. Ogs� i Hjemstavnsparken i Broby var der tr�ngsel, da kulturpersonligheden Birger I. Ohlsson fortalte snaphanehistorier. Der kom s� mange, at man m�tte flytte udend�rs, fordi som Ohlsson udtalte til Kristianstadsblad: �intresset f�r snapphanar �r stort bland folket.�

13. juli: Ekstra Bladets leder beklager at en meningsm�ling har vist at Kronprins Frederik har overhalet Dronning Margrethe i popularitet. Derimod kan avisen godt forst� at en tilsvarende unders�gelse i Sverige viser at kronprinsessen er mere popul�r end kongen: �Med svenskekongen er det noget helt andet. En lille arrogant d�dbider, hvis underholdningsv�rdi ligger p� et noget lavere niveau end den samling psykopatiske krigsforbrydere, der tilbage i �rene udgjorde vor gamle �rkefjendes royale overhoveder. Carl Gustaf rider ganske vist ikke rundt p� Stockholms Slot og hugger hovedet af geder med en sabel - som en af forg�ngerne. Han br�nder heller ikke landsbyer af eller dyrker etnisk udrensning - men han er bare s� kedelig og ubegavet. Derfor er �nsket om fornyelse i Sverige til at f�le p�.�

8. juli: Verdens syv nye underv�rker er blevet udvalgt ved en afstemning som 100 millioner mennesker har deltaget i via telefon og internet, skriver Sydsvenska Dagbladet. I den anledning har avisen opfordret l�serne til at v�lge Sk�nes syv underv�rker. De syv udvalgte blev:
1. Ales Sten
2. Domkirken Lund
3. �resundsbroen
4. Turning Torso � Malm�s skyskraber
5. Glimmingehus
6. Nimis � et kunstv�rk af Lars Wilks
7. Kullebjerg
Som s�dvanlig - fristes man til at skrive - har Sydsvenskan en besynderlig kommentar: ��resundsbron var med p� listan, trots att den �r halvdansk och d�rmed egentligen bara till h�lften sk�nsk.� Man kan s� sp�rge sig selv hvorfor der s� ikke ogs� skulle stilles sp�rgsm�l ved Glimmingehus og Domkirken i Lund. De er da mindst liges� �halvdanske� som �resundsbroen.

29. juni: Sk�ne vil ikke have Dalah�sten som souvenir, skriver Sydsvenskan. Istedet vil man have egne sk�nske symboler i Sk�nes souvenirbutikker. �resundsregionen og i s�rdeleshed S�ndersletten beh�ver sine egne souvenirer, anser kulturchef Karin Leeb-Lundberg fra Svedal kommune: �Vi vill ta fram lokalt anknutna souvenirer ist�llet f�r att vi i s�dra Sk�ne ska symboliseras med en svensk Dalah�st�. Derfor starter de fire kommuner p� S�ndersletten en konkurrence kaldet �Souvenir �resund 2008� for lokale kunstnere. De skal inspireres af indholdet i det sk�nsk-danske EU-st�ttede projekt �F�rf�ders Former�.
Resultatet leder forh�bentlig til en produktion af souvenirer med tydelig sk�nsk tilknytning, siger Leeb-Lundberg: �Det �r lite tr�kigt att komma in i en souvenirbutik i Sk�ne och se allm�nt svenska ist�llet f�r lokala souvenirer�.
Bag projektet st�r foruden S�nderslettens kommuner ogs� den sk�nsk-danske organisation Knut, som betyder �kulturdriven n�ringslivsutveckling�.

2. juni: Stefan Persson, som var af de historikere, der deltog i dokumentarudsendelsen i forbindelse med Snaphaneserien i fjernsynet (se 4/4), skrev i 2005 bogen �Kungamakt och bonder�tt. Om danska kungar ocg b�nder i riket och i G�inge h�rad ca. 1525-1646�. Den er nu blevet anmeldt i tidsskriftet �Historie� (1:2007) med forsinkelse. Anmelderen, Carsten P. Rasmussen, skriver bl.a. �Bogens st�rste og vigtigste kapitel handler om relationerne mellem krone og b�nder i G�nge herre i forbindelse med forsvaret og is�r periodens krige. Forfatteren beskriver dels de konkrete forhold i forbindelse med opstilling af v�bnede styrker, forsvaret mod svenskerne mv., dels b�de b�ndernes og kronens argumentationer. Forfatteren kan vise, at b�de krone og b�nder fakstisk appellerede til et f�llesskab og en f�lles identitet, og at b�nder i G�nge herred ud over lokale identiteter ogs� formulerede sig som �danske�, men kun sj�ldent som sk�ninger,� og �Det er umuligt at yde dette store kapitel retf�rdighed p� disse linier, men det er s�rdeles sp�ndende og dybt v�sentligt.�

13. maj: P� Blog Sk�neland tolker G�ran Hansson SOM m�lingen (se 9/5) som en styrkelse af det sk�nske sindelag, og betragter denne udvikling i Sk�nelandsbev�gelsens lange tidsperspektiv:
�I 1998 deltog jeg i en konference om regionalisme i K�benhavn. I mit foredrag forudsagde jeg f�lgende: "Bev�gelsen i Flandern begyndte sidst i tresserne og opn�ede selvbestemmelse - i en slags f�deral styreform - i begyndelsen af halvfemserne. Bev�gelsen i Skotland blev organiseret i begyndelsen af halvfjerdserne og opn�ede l�fter om selvstyre i 1997. I begge tilf�lde tog det 25 �r at opn� m�ls�tningerne. Min konklusion er at det meget vel tager 25 �r for hvilken som helst bev�gelse at �ndre den folkelige opinion til et flertal for devolution.� Den sk�nelandske bev�gelse begyndte i de tidlige halvfemsere. Hvis teorien om en 25-�rs �ndrings-periode holder stik, vil et rigtigt selvstyre i vor region m�ske v�re en realitet om en halv snes �r eller lidt mere fra nu.�

9. maj: P� Kv�llspostens lederside kan man l�se en god nyhed for Region Sk�ne og alle tilh�ngere af det sk�nske selvstyre. SOM instituttet p� G�teborgs universitet har unders�gt hvilket omr�de sk�ningerne f�ler st�rst geografisk tilknyning til. 34% af sk�ningerne svarer Sk�ne, 41% lokalomr�det og s�lle 11% svarer Sverige. En tilsvarende unders�gelse i 2004 gav henholdsvis 29, 42 og 12 %.

8. maj: P� foreningen Sk�nsk Fremtids generalforsamling afholdt p� Revymuseet i K�benhavn blev Knud Holdt genvalgt til formand med akklamation. Hovedtema under den frie diskussion var hvordan 350-�ret for Roskildefreden i 2008 skulle - eller ikke skulle - markeres.

1. maj: Stadig flere unge vestensundske danskere v�lger at flytte til Sk�ne, skriver Jyllandsposten. Over halvdelen af mere end 4000 � svarende til en stigning p� n�sten 40% i forhold til 2005 - der i 2006 flyttede �stensunds er mellem 20 og 34 og har ofte sm� b�rn med.

29. april: De to �stensundske foreninger S�llskapet Sk�nsk Samling og F�reningen Sk�nelands Framtid har p� deres respektive �rsm�der denne s�ndag i Eslev besluttet at sl� sig sammen. Umiddelbart efter beslutningen holdtes et f�lles m�de hvor en f�lles ledelse blev konstitueret. Formand blev Elisabeth Deber og n�stformand Anders Larsson.

22. april: Sverigedemokraterna har f�et en del opm�rksomhed p� det seneste i svenske og sk�nelandske medier. Sydsvenska Dagbladet bringer bl.a. et interview med partileder Jimmie �kesson. Partiet �nsker en regul�r kulturrevolution, hvor svensk f�drelandsk�rlighed skal indprentes allerede hos b�rnehaveb�rn, og �kesson ser gerne at der ops�ttes flere �Hj�ltestatyer av kungar� og udtaler r�rt �N�r jag ser statyn av Karl XII i Kungstr�dg�rden som pekar �sterut... det k�nns. Det handlar om samh�righet med dem som k�mpade i hans arm�, som gett sitt blod och svett f�r Sverige.�
S� med Sverigedemokraterna ved magten vil Karl X Gustav sidde sikkert p� sin hest p� stortorvet i Malm� og sk�nske for�ldre m� endnu engang berede sig p� at deres b�rn skal igennem forsvenskningens malende kv�rn.
I artiklen afsl�res det ogs� at Sverigedemokraterna i sin seneste moderniserede udgave er udg�et fra Lund. Sydsvenskan fort�ller at �kesson i �r 2000 studerede statskundskab i Lund, og var kammerater med tre andre som i dag befinder sig i partiets top: partisekret�r Bj�rn S�der, pressekret�r Mattias Karlsson og Richard Jomshof, ansvarlig udgiver af partibladet SD-Kuriren. Undertiden kaldtes disse fire for �De fyras g�ng� eller �Fantastiska fyran�. De styrer i dag partiet idag, og st�r bag den ideologiske kurs�ndring som Sverigedemokraterna har gjort. �kesson udtaler stolt: �Vi tyckte redan p� Lundatiden att det var vi som var partiet. Det var ett oorganiserat parti d� och det fanns mycket utrymme att ta, om man ville. Det fanns ett Stockholmsg�ng som var intresserade av Stockholm. Vi blev Sk�neg�nget som var intresserade av hela Sverige.�
Det er sk�bnens onde ironi at storsvenskheden har f�et sin seneste inkarnation i den del af riget som historisk set har v�ret mest antisvensk.

20. april: I en kronik i Sk�nska Dagbladet skriver Anders Kjellstr�m, at han f�r det d�rligt af at se p� Karl X statuen p� Stortorvet i Malm�. Udover at han ikke bryder sig om statuer af generaler og konger til hest, f�ler han dog et s�rligt ubehag ved netop den statue: �Statyn av Karl X st�ller dessutom en annan fr�ga, hur kunde det komma sig att Malm�s innev�nare reste en staty av den ockuperande kolonialmaktens anf�rare och s�tter upp denna p� sitt mest centrala torg?�
Kjellstr�m foresl�r istedet: �Vill man ha en kung eller en regent har jag ett annat alternativ, varf�r inte l�ta resa en staty av Drottning Margareta I? En s�dan staty skulle medf�ra vissa uppenbara f�rdelar. Vi skulle f� en staty av en regent som inte splittrade Norden, som inte bedrev er�vringskrig och br�nde ner hus och hem f�r h�rt arbetande b�nder och torpare. Vi skulle ist�llet f� en staty av en regent som redan i slutet p� 1300-talet f�renade Norden i en frivillig Union.�

19. april: Dansker flokkes om fritidshuse �st for Sundet fort�ller BT i dag. Foretrukne er is�r huse beliggende i tre s�rlige landskaber, afsl�rer en bem�rkning fra Per Bonke fra foreningen Danske Torpare: "Sk�ne, Halland og Blekinge er stadig topscorerne, men der er stadig flere, som v�lger fritidshus i det nordlige Sverige. Det fordeler sig bredere end tidligere, og tendensen g�r i retning af flere husk�b l�ngere v�k fra Danmark".

12. april: I serien Svenska Slag p� svensk fjernsyn omhandlende Karl IX's slag, fortaltes i dag om Sk�nske Krig, svenskernes h�rgen i Sk�neland og sk�nel�ndernes modstandskamp. Ogs� den svenske h�rs straffeekspedition til �rkened sogn i 1678 for at sl� alt mandk�n ihjel, blev beskrevet. Programleder Per Dahlberg afsluttede afsnittet med at k�be en buket bl�gule blomster og l�gge den ved �rkened kirke, p�h�ftet en seddel hvorp� der stod �Undskyld�.

4. april: DR har vist serien Snaphaner, som blev vist i svensk fjernsyn i juleferien (se 28/12 2006). Den har ikke afstedkommet nogle reaktioner i pressen.

17. marts: Sk�nska Dagbladets chefredakt�r Jan A. Johansen diskuterer i dagens kronik �resundsintegrationen med baggrund i K�benhavns overborgmester Ritt Bjerregaards forslag om at skabe kolonihaver i Sk�ne til k�benhavnerne: "Men integrationen haltar ocks� bet�nkligt. Danskarna flyttar hit, men sk�ningarna flyttar inte till Danmark. Det �r dels f�r dyrt, dels faktiskt f�rbjudet f�r en svensk att skaffa t ex kolonilott eller fritidshus i Danmark. F�r�ldraledigheten i Danmark �r usel och skatterna faktiskt h�gre �n h�r. De danskar som flyttar forts�tter att betala skatt i Danmark och eftersom det r�det obalans i flyttandet till dansk f�rdel �r det h�r en allt s�mre aff�r f�r Malm�. "V�nnen Ilmar" gillar inte alls l�get.
F�rr eller senare kommer den h�r utvecklingen att resultera i en politisk kris. Danskarna kan inte i l�ngden f�rhindra sk�ningar att flytta �ver Sundet och Sverige kan inte i l�ngden l�ta danskarna profitera p� den danska "koloniseringen" av Sk�ne. L�ses inte de h�r problemen kommer integrationen att drabbas av folkligt motst�nd.
Man anar det redan med Ritt Bjerregaards ogenomt�nkta utspel. Till och med en s� gediget brofr�lst person som G�ran Holm i Vellinge drar �ronen �t sig. Han �r inte alls f�rtjust i att danskarna - som han s�ger - kommer hit och odlar sin sallad f�r att sedan k�ka upp den i K�penhamn. Uppenbarligen har det h�r passerats en gr�ns ocks� f�r herr Holm. Men integrationen g�r trots s�dana h�r kuri�sa inslag inte att stoppa i l�ngden. Den kommer att fortg� oavsett vad politikerna kivar om och folk tycker vid k�ksbordet. Proppen har dragits ur tunnan och de ekonomiska drivkrafterna �r s� starka. Och danskarna �r starkast.
Sk�ne f�r nog r�kna med att �tminstone delvis bli en dansk "koloni". P� gott och ont."

7. marts: P� Region Sk�nes hjemmeside har repr�sentanter for Sk�neparlamentets forskellige partier ytret sig om rapporten om en mulig regional inddeling af Sverige(se 27/2). De to mest interessante ytringer kommer fra V�nsterpartiets Vilmer Andersen: �Det �r bra att erfarenheterna fr�n f�rs�ken med ut�kat regionalt sj�lvstyre i Sk�ne och V�stra G�taland nu blir riktlinjer f�r att bilda st�rre regioner i Sverige. Ansvarskommitt�n g�r r�tt i att l�ta initiativet till vilka landsting som ska g� ihop komma underifr�n. Den lokala f�rankringen och identiteten �r viktig. Regionindelningsreformen inneb�r en st�rre demokratisk �ppenhet f�r regionens inv�nare.�
Og Sverigedemokraternas Bj�rn S�der: �Vi �r visserligen f�r ett visst regionalt sj�lvstyre, framf�rallt i fr�gor som r�r sjukv�rden och regional utveckling, men vi ser en fara f�r nationalstaten i den allt mer �kande politiska viljan attt regionalisera landet och l�ta regionerna f� allt mer sj�lvbest�mmande och ansvar �ven i andra fr�gor.�
Den 27/2 uddybede S�der sine synspunkter i en pressemeddelelse: �Region Sk�ne har en gemensam identitet och historia vilket inneb�r en naturlig region, men m�nga �vriga delar av Sverige har inte en s�dan naturlig gemenskap och d�rf�r b�r f�rsiktighet iakttas vad g�ller skapandet av nya stora regioner. Vi ser vidare skapandet av nya regioner - ibland gr�ns�verskridande genom EU:s f�rsorg - som en b�rjan till att sl� s�nder nationalstaterna och bildandet av ett federalt EU. Detta mots�tter sig sverigedemokraterna. Att de olika partierna, inklusive sverigedemokraterna, i Region Sk�ne uttalar sig positivt om regionalt sj�lvstyre inneb�r uppenbarligen inte att man i slut�nden har samma m�l.�
Sverigedemokraterna m� som f�lge af at de er et svensk-nationalt parti have et noget ambivalent forhold til det sk�nsk selvstyre. For selvom S�der indr�mmer at Region Sk�ne bygger p� en f�lles identitet og historie, er den alts� ikke entydigt svensk, hvilket Sverigedemokraterna m� have sine naturlige forbehold overfor. P� den anden side er Sk�ne en stemmem�ssig h�jborg for partiet, som dog n�ppe skal tolkes som udtryk for en s�rlig storsvensk str�mning i Sk�ne. Hvad Sverigedemokraterna egentlig vil stille op med Sk�ne bliver lidt sp�ndende at se i fremtiden (Se evt ogs� 23/7 2005 og 21/9 2006.

27. februar: Ansvarskomiteen - det svenske embedsmandsudvalg, der har vurderet om Sverige skal regionaliseres og i s� fald hvordan - afleverer i dag sin bet�nkning (se f.eks. 4/6 2006. Det har medf�rt kommentarer i de sk�nske medier. I Norra Sk�nes leder "Mer makt till Sk�ne" st�r der blandt at l�se: �En stark st�llning f�r Region Sk�ne med st�rre befogenheter �n idag skulle vara bra f�r Sk�ne. D� kan en politik som tar sin utg�ngspunkt i v�ra s�rskilda behov och styrkor formas. Att flytta mer av ansvaret f�r den sk�nska arbetsmarknadspolitiken och infrastrukturen �r tv� �tg�rder. St�rre inflytande �ver den h�gre utbildningen �r en annan. S�kerligen finns fler omr�den som Sk�ne skulle kunna sk�ta mer sj�lvt. Sk�nes l�ge med en allt t�tare sammanfl�tning med K�penhamnsregionen talar ocks� f�r det. En utveckling som f�r �vrigt nord�stra Sk�ne m�ste bli b�ttre p� att utnyttja.
De som vill s�tta k�ppar i hjulet f�r en regionalisering av Sverige s�tter ocks� k�ppar i hjulet f�r Sk�nes utveckling. D�rf�r m�ste de motas tillbaka s� fort det bara g�r.�
If�lge rygter er der planer om at samle Sk�ne, Blegind og dele af Halland og Sm�land i en Region Syd. Det har der ikke v�ret lige stor begejstring for rundt omkring, da en s�dan region savner �identitet, tillh�righet och r�tter�, som en artikel i Sydsvenska Dagbladet handler om: �Det var inte m�nga �r sedan den sk�nska fr�gan var h�gaktuell. I ett slags sj�lvst�ndighetsrus som uppstod n�r experimentet med Region Sk�ne inleddes blev sk�nsk identitet det finaste som fanns.
Inte bara i regionpolitiken och bland diverse energiska sk�nel�ndska intresseorganisationer. Den sk�nska flaggan blev pl�tsligt rumsren efter att den tidigare ha f�rknippats med Sk�nepartiet. F�rs�ljningen av den �kade under �ren kring sekelskiftet v�ldsamt hos Sk�nes ledande flaggtillverkare Flaggfabrikens �gare Kerstin Gahne. - Vi s�ljer ett par hundra sk�nska flaggor om �ret. De flesta privatpersoner som k�per �r folk som flyttat fr�n Sk�ne, b�de inom och utanf�r Sverige.
Det kan naturligtvis tolkas p� m�nga s�tt. Men den sk�nska sj�lvbilden l�r ha �ndrats av senare �rs tilltagande �resundsintegration. Och av att n�gonstans runt var fj�rde sk�ning numera har r�tter utanf�r Sverige.�

30. Januar: I noget som vist nok skal forestille en satire p� �danske ghettoer� i Malm�, sammenligner en anonym journalist i Information Annestad n�r Malm� hvor der nu findes 40% �danskejede� boliger (h�vdes det) og Hyllie, hvor der om f� �r forventes 75% �danskejede� boliger, med ghettodannelser i Vollsmose og Gellerupparken. Sammenligningen siger mere om forfatterens historiske uvidenhed end virkeligheden, for danskere, der flytter til Sk�ne, kan aldrig blive indvandrere, n�r Sk�ne er oprindeligt dansk land. Tilsvarende er svenskheden et for Sk�ne udefra kommende f�nomen, og derfor skal danskere naturligvis ikke lade sig forsvenske bare fordi de flytter til Sk�ne. Derimod g�r det ikke noget hvis man som vestensundsk tilegner sig lidt sk�nsk sindelag.

29. Januar: Kv�llspostens politiske kommentator Peter J. Olsson beklager at det sk�nske selvstyre ikke ser ud til at uddybes. I dagens avis skriver han: �Tyv�rr kanske resultatet blir att sj�lvstyret inte f�rdjupas. Kanske kommer man att f� �gna st�rsta kraften inkorporera Blekinge, Kronobergs l�n, halva Hallands och halva Kalmar l�n, inklusive landskapet �land, till �S�dra G�talandsregionen�.� Og forts�tter med henvisning til Sydsvenska Dagbladets scanofobe redaktionelle linie: �G�r det s� finns det anh�ngare: Sydsvenska Dagbladet hyllar p� s�ndagen i en entusiastisk, n�sten euforisk ledare en s�dan utveckling. B�st av allt f�r Sydsvenskan vore att detta kn�pper dem p� n�san som g�rna ser regionbildning med en kulturell och historisk dimension. Att Region Sk�ne haft en st�rre folklig f�rankring eftersom inv�narna faktiskt identifierat sig som sk�ningar och d�rmed ocks� med en ny politisk enhet �r annars r�tt oomstritt,� og forts�tter lidt senere, �Och att som Sydsvenskan hylla borttagandet av Sk�nenamnet f�r att man ogillar �r�dgul chauvinism�, det �r bara f�nigt. Den som tror sig hitta farliga tendenser i sk�nsk regionalism har s�kert styrts av f�rutfattade meningar.�

28. Januar: Sydsvenska Dagbladet, Sk�nes st�rste avis og ubetinget den mest scanofobe, er i dagens leder ligeglade med udsigten til at Sk�ne som egen region forsvinder. Avisen vel n�rmest fryder sig over det: �Skulle sk�ningarna f�rlora n�got av sin identitet om Sk�ne f�rsvann ur regionnamnet? Knappast. F�rr hette det Malm�hus respektive Kristianstads l�n och sk�ningen var inte mindre sk�ning d�.
Dessutom vore det bara sk�nt att slippa r�dgul chauvinism. Det h�nder att sk�nska politiker storvulet talar om Sk�neland eller en Scaniaregion, byggd p� historia och identitet. Det ligger farligt n�ra dravel.�

26. Januar: "Sk�ne dagens Tjetjenien" lyder overskriften p� en kronik i Sk�nska Dagbladet af Alf Ronnby, lektor ved G�teborg Universitet. Han skriver blandt andet: �Idag skulle vi betrakta svenskarnas h�rjningar i Sk�ne som folkmord. Krigarkungarna Gustav II Adolf, Karl X Gustav och Karl XI skulle kanske st�llas inf�r den internationella domstolen i Haag och d�mas f�r brott mot m�nskligheten.
Dagens Tjetjenien har sina paralleller med Sk�ne. I 15 �rs tid har ryska trupper br�nt, sk�vlat och m�rdat rebeller och civilbefolkningen. �vergreppen p� detta lilla land och dess folk �r bestialske och har en l�ng historia.�

14. Januar: Den svenske forfatter Hermann Lindqvist har ogs� f�lt sig foranlediget af snaphaneserien til at skrive en kronik om Sk�nes forsvenskning. I Aftonbladet skriver han bl.a. �Tv-serien om Snapphanarna var en p�minnelse om m�rka kapitel i Sveriges historia. Sverige �r ett av ytterst f� l�nder i Europa som genomf�rt etnisk rensning, folkomflyttningar och andra brutala �vergrepp i ockuperade omr�den � och kommit undan med det.� Kronikken b�rer overskriften �Brutal etnisk rensning n�r Sk�ne blev svenskt�.

8. Januar: Foreningen �resundsborger blev stiftet i dag. Foreningens form�l er med demokratiske midler at arbejde aktivt for at forbedre de praktiske rammer for �resundsborgernes integration over �resund.

6. januar: I Expressen, et af Sveriges st�rste dagblade, bringes i dag en kronik af Hanne Sanders, leder af Centrum fr Danmarksstudier p� Lund Universitet. Sanders sammenfatter seriens tema s�ledes: �Vi f�r se folk samlas kring det sk�nska och en lojalitet mot detta kunde tydligen f� den mest jordn�ra bonde att f� kampgl�d i �gonen. Det framst�lls som det sk�nska l�g i blodet och fick mening i mots�ttningen till den svenska gemenskapen. Det sk�nskas betydelse f�r snapphanarna visas genom att alla sk�despelare talar sk�nska. Det sk�nska presenteras som en klassisk nationalism - det har ett spr�k, en historia och en kamp, d�r den etniska gemenskapen �r viktigare �n interna konflikter.
P� 1600-talet fanns inte s�dana nationella identiteter. Det fanns inte en dominerande och k�nsloladdad svenskhet eller danskhet. Man praktiserade inte etniskt rensning i 1600-talets Europa. Och det fanns ingen som k�mpade f�r det sk�nska - ja, det �r os�kert om bonden i Sk�ne �verhuvudtaget k�nde sig som sk�nsk.
Problemet var att man hade varit unders�te under den danska kungen och det �nskade snapphanarna att bli igen. Troheten mot en �verhet var viktig. Man k�mpade inte f�r en sk�nsk frihet men f�r att �ter bli den danske kungens unders�tar. Sk�despelarna borde d�rf�r snarare ha l�rt sig danska.�
Sanders kan have en pointe I det uhistoriske i at h�vde en sk�nsk national identitet i 1600-tallet, men hun g�r for vidt, n�r hun siger at national identiteter ikke fandtes dengang. Det har hun ganske h�vdet f�r og blevet im�deg�et (se 8/7 2005), men hun synes fortsat ikke at kere sig synderligt om at blive gjort opm�rksom p� at datidens kilder peger i modsat retning.

2. januar: Ikke alle statister til julens snaphaneserie (se 28/12 2006) synes at det var en god serie, skriver Kristiansstadsbladet. En af de lokale statister �ke Oloffson udtaler: �En typisk Stockholmsproduktion av n�gra som inte kan historien och som hittar p� ortsnamn som inte fanns. Det finns ingen substans i dramat.�

Tilbage til hovedside.