Skånelandske nyheder 2006

30. december: Allerede i dag bringer Sydsvenska dagbladet en kronik med kommentar til �Snapphanarna� og den efterf�lgende dokumentar sendt i g�r (se 28/11). Den er skrevet af Fredrik Persson, doktorand i historie p� Lund Universitet. Han er ikke begejstret for serien, selvom han dog anerkender at Sk�nes historie har v�ret kelmt: �Av exalterade tv-hall�or och medverkande har �Snapphanar� framst�llts som ett moraliskt uruppf�rande, en tidigare f�rtigen historia om svenskt f�rtryck och sk�nskt motst�nd. Det som inte varit m�jligt att l�sa i svenska historieb�cker skulle �ntligen dras fram i ljuset.
Sant �r att Sk�nes f�rflutna i allm�nhet har kommit i kl�m mellan en nationalistisk svensk och dansk historieskrivning. Att h�rdlansera en lika nationalistisk sk�nsk variant �r dock en d�lig l�sning. Det beh�vs f�rre, inte fler nationella skygglappar.�

28. december: Svensk fjernsyn har netop sendt serien Snapphanar, og i dag afsluttet med en dokumentarudsendelse om snaphaner. I programmet deltog bl.a. Ole Hyltoft, Sixten Svensson (se 17/7), Uno Röndahl og historikerne Stefan Persson og Jojan Vadenbring som alle omtalte snaphanerne (friskytterne) positivt. Den sm�landske milit�rhistoriker Peder Danielsson var af den modsatte opfattelse og kaldte snaphanerne for banditter. Historikerne Dick Harrison og Jens Chr. V. Johansen deltog ogs� med synspunkter p� Sk�nsk Krig og forsvenskningen (se ogs� Malte Lewan Neelsens Blog).

22. december: I Kristianstadsbladet bringes en debatartikel i anledning af TV-serien Snapphanarna, som vises i juledagene. Det er historikeren Peter Ullgren som advarer mod sk�nsk selvst�ndighed: �Jag �r visserligen inte f�dd i Sk�ne men �lskar landskapet i alla dess delar fr�n skogarna i G�inge till sl�tterna ner�t �resundskusten. H�r vill jag leva och h�r vill jag d�. Skulle jag beh�va avge en lojalitetsf�rklaring till den nya regimen, eller k�ras ut ur Sk�ne p� grund av min bakgrund?
Den sk�nska identiteten �r inte densamma som den en g�ng var p� 1600-talet och vad den f�rest�llts vara d�refter. �

20. december: I anledning af den kommende serie Snapphanarna bringer Helsingborgs Dagblad en artikel om friskytter og snaphaner, hvor tre historikere er blevet interviewet.
Jonny Ambrius: �Om Danmark vunnit kriget hade snapphanarna blivit hj�ltef�rklarade. Nu har de en svag st�llning i dansk historia.�
Sixten Svensson: �De flesta var goda danska patrioter och motst�ndsm�n som �r v�rda ett �rligt erk�nnande. Att ocks� andra element lurade i skogarna var svenskarnas eget fel.�
G�ran Rystad: �De st�llde till besv�r f�r svenskarna men kunde inte p�verka storpolitiska l�get. Men det kunde ju ironiskt nog egentligen inte heller de svenska och danska arm�erna. Det var tack vare fransk diplomati som Sverige fick beh�lla Sk�ne n�r freden sl�ts 1679. �D�remot har snapphanarna haft betydelse f�r den sk�nska identiteten. De �r en del av mytbildningen om den sk�nska s�rpr�geln.�

8. december: Her op til jul er der kommet en ny bog om Snaphaner. Den b�rer titlen �Friskyttar, rövare ocj bondeuppb�d� og er skrevet af Kim Hazelius med forord af Dick Harrison. I Kristianstadsbladet anmelder historikeren Peter Ullgren bogen. Han skriver i sin anmeldelse bl.a. �Det �r med andra ord inte fel att lyfta upp dem i ett lokalt och regionalt sammanhang, men desto allvarligare �r det n�r snapphanarna st�ps om till storsk�nska patrioter, vilket �r den obehagliga undertonen som beh�rskar boken,� og �Den som l�ser Kim Hazelius bok kommer dock att beh�rskas av en annan tanke och det �r att motst�nd visst l�nar sig, eftersom det historieromantiska perspektivet dominerar. D�rmed underbl�ser hon en provinsialism och ett sk�nskt s�rartst�nkande som inte alls st�mmer med den historiska verkligheten.�
Med en s�dan svada fra en svensk historiker, m� der alts� v�re tale om en god bog.

22. november: I forbindelse med regeringens plan om fremtidens sygehustilbud, klargjorde indenrigsminister Lars L�kke Rasmussen i TV-Avisen overfor seerne, at danskerne i fremtiden gl�de sig tilbud fra et st�rre geografisk sygehusomr�de, end de er vant til. Og hvad det var for et omr�de, �benbarede L�kke for seerne: �Sk�ne, Halland og Blekinge og Sydslesvig vender tilbage, om man s� m� sige�.

27. oktober: Lars-Ivar Ericson og Lennart Pettersson fra centerpartiet har stillet f�lgende beslutningsforslag i den svensk Rigsdag: �Riksdagen tillk�nnager f�r regeringen som sin mening vad som i motionen anf�rts om �terb�rdande av sk�nska skatter.
Motivering:
M�nga historiska klenoder fr�n olika delar av landet f�rvaras p� museer i Stokholm. Det �r oftast de mest v�rdefulla och sev�rda f�rem�len som hamnar p� statliga museer i Stockholm. Det inneb�r att flera sk�nska klenoder s�som B�ckaskogskvinnan, Balk�kratrumman, Trollebergsringen, Trydekrucifixet silverskatter mm finns i Stockholm. Det borde vara mera naturligt att de fanns i Sk�ne n�ra fyndplatsen. Som argument f�r att f�rem�len skall f�rvaras i Stockholm har anf�rts s�kerhetssk�l. Genom att Historiska museet i Lund nu planerar en egen skattkammare s� kan s�kert s�kerhetsfr�gorna l�sas. Det �r d�rf�r nu l�mpligt att inleda processen med att �terb�rda de sk�nska skatterna till sin r�tta plats.

30. september: Geijerskolen i Limhavn har nu endelig besluttet at starte en tosproglig dansk-svensk �resundsklasse n�ste efter�r, skriver Sydsvenska Dagbladet (se ogs� 18/2). Interessen fra for�ldre har v�ret overv�ldende. Mange havde gerne set at klassen allerede var startet, men det kunne ikke lade sig g�re. Geijerskolen kan dog v�re stolt af at kunne tilbyde et valgfrit �resundskundskab som fag fra anden til femte klasse.

21. september: Resultatet af g�rsdagens valg til Sk�neparlamentet blev f�lgende (tabellen opdateret 27/9 med den endelige procentfordeling for de fjorten st�rste partier):

Parti	Procent	Forandring	Mandat	Forandring
Socialdemokraterna	34,40	-5,7	53	-11
Moderaterna	27,92	+7,44	43	+12
Folkpartiet	8,46	-3,02	13	-6
Sverigedemokraterna	6,58	0	0	10
Centerpartiet	5,89	+0,55	9	0
Kristdemokraterna	4,71	-1,97	7	-4
Milj�partiet	4,39	+0,99	7	+2
V�nsterpartiet	4,20	-1,80	7	-3
Sveriges Pension�rers Intresseparti	2,28	-0,42	0	0
Sk�nes Sj�lvst�ndighetsparti - Sk�nepartiet	0,66	-0,72	0
Sk�nes l�ns sjukv�rdsparti	0,35		0
Allianspartiet	0,03		0
Nationaldemokraterna	0,02	-0,26	0
Sk�nefederalisterna	0,01	-0,02	0
�vrige	0,10	-2,69	0	0

Valgresultatet betyder at de borgerlige f�r flertal i Region Sk�ne � men kun med st�tte fra svensk-nationale parti Sverigedemokraterne. De fire borgerlige partier i �Allians för Sk�ne� foretr�kker dog et samarbejde med milj�partiet fremfor Sverigedemokraterne. Den opbakning Sverigedemokraterne fik skal m�les i forhold til Sk�nes V�ls valgresultat sidst (2,87%). I Blekinge forts�tter det socialdemokratiske styre, ligesom det borgerlige styre kan fors�tte i Halland. For valget til Sk�neparlamentet for fire �r siden se 16/9 2002.

7. august: Bibliotekaren Bo Gentili beklager i et debatindl�g i Sydsvenska Dagbladet at Malm� Stadsbiblioteks har skrinlagt sine planer om at skabe den st�rste offentlig tilg�ngelige Sk�nesamling til dato. Nogen begrundelse beskrives ikke, men den hidtidige Sk�nesamling f� inddraget et af sine to rum og halvdelen af b�gerne l�gges p� magasin. Malm� Stadsbibliotek fik sin Sk�nesamling som en donation af antikvariatsboghandleren William Lengertz da biblioteket flyttede ind i sine dengang nye lokaler i 1946. Samlingen, som m�ler 250 hyldemeter er den st�rste af sin slags. Den indeholder mange sj�ldenheder, men ogs� en uendelig m�ngde skrifter som giver en n�sten fuldst�ndig beskrivelse af Sk�ne. Lengertz var medstifter af Skaanelands Oplysningskreds i 1948.

5. august: Dronning Margrethe har takket nej til Halmsteds 700-�rs jubil�um n�ste �r, skriver Hallandsposten. Det var danske hertug Kristoffer, bror til Danmarks dav�rende konge Erik Menved, der underskrev byens privilegiebrev den 31. maj 1307. Derfor har Halmsted fundet det passende, at det danske kongehus deltog i de forest�ende jubil�umsfestligheder.
S�dan bliver det dog tilsyneladende ikke. Halmsteds jubil�umsselskab har indbudt dronning Margrethe, men har nu f�et svar om, at hun i forbindelse med jubil�umsdagen er optaget til anden side.
Helt frem til 1645 var Halmstad en dansk k�bstad. Ikke mindst Christian den Fjerde har sat sit pr�g p� den gamle danske k�bstad. Det var ham, der lod bygge Halmsted Slot, der stod f�rdig 1619. Det var dette f�stningsv�rk, der var med til at forvandle Halmsted fra en fredelig hallandsk k�bstad til en vigtig f�stningsby i Danmarks forsvar mod Sverige.

30. juli: Manglen p� arbejdskraft i K�benhavnsomr�det f�r nu den heldige effekt at arbejdsl�sheden falder markant flere steder i Sydvestsk�ne, skriver Sydsvenska Dagbladet. P� de sk�nske arbejdsformidlinger opfordrer man sk�ningerne til at s�ge arbejde p� den vestensundske side, og det ofte med held. Arbejdsl�sheden er faldet markant i b�de Trelleborg, Lomme og Kevlinge.

16. juli: Foreningen Sk�nsk Fremtid har holdt flagfest for Det Sk�nelandske Flag i haven bag Slangerup Turistinformation n�r Hiller�d p� Sj�lland.
I 2005 fik foreningen for f�rste gang officiel tilladelse til brug af Sk�neflaget p� linje med Dannebrog. Denne tilladelse gjaldt ogs� i 2006, hvor �rets festtaler var naturvejleder p� Bornholm, Torsten Sletskov, der tillige er sekret�r i Föreningen Sk�nelands Framtid i Sk�ne.

14. juli: Den svenske politolog Marie Demker har unders�gt regionale forskelle i svenskernes holdning til at modtage flere flygtninge, beretter Weekendavisen i en stor artikel. Mens at gennemsnittet for Sverige (med Sk�neland) er 48%, der synes at det er et godt forslag at tage imod f�rre flygtninge (24% synes det er et d�rligt forslag, mens 28% ikke har svaret hverken ja eller nej). For Sk�ne+Blekinge er tallet dog hele 59%, mens det i Stockholm er 40% og resten af Sverige 38%.
Demkers f�rste hypotese til forklaringen af denne regionale forskel, er at Sk�ne muligvis mere er en del af dansk opinionsdannelse, for eksempel via l�sning af danske aviser.
Hendes anden hypotese er, at der kan v�re tale om en historisk arv. I den politiske sociologi taler man om skillelinjer bl.a. mellem arbejde og kapital. Den har v�ret meget st�rk i Sverige. I Danmark derimod har en anden skillelinje v�ret st�rk, og det er den mellem land og by, mellem jordbrug og byerhverv. Det er en vigtig mods�tning i Danmark ved siden af venstre og h�jre-opdelingen. Det medf�rer if�lge Demker �...at der i Sk�ne, som faktisk har v�ret dansk, findes en st�rre lighed med Danmark. Der findes skillelinjer i Sk�ne, som ikke findes i resten af Sverige, og som ligner det danske samfund mere end resten af Sverige�. Demker h�vder, at det kunne forklare at indvandringskritiske partier st�r relativt st�rkere i Sk�ne end nordp�. Demker konkluderer: �Jeg kender ingen anden region i Sverige, som har en s�dan identitet som Sk�ne. Der findes en mods�tning, som s�tter Sk�ne op mod Stockholm og statsmagten.� For mere om samme emne se 19/9 2002.

13. juli: Efter afsl�ringerne af Glyptotekets og Davids Samlings indk�b af udsmuglede kunstskatte fra bl.a. Italien og Tyrkiet har Enhedslistens partiets kulturordf�rer, Per Clausen tabt t�lmodigheden med kulturministeriet, og i g�r kr�vet en redeg�relse om de danske museers involvering i den ulovlige handel, skriver Information. Og Clausen tilf�jer: "Desuden b�r ministeren tage initiativ til, at den kunst, der har forvildet sig ulovligt ind p� danske museer, hurtigst muligt bliver sendt tilbage til de lande, der med rette kan g�re krav p� den." Nu ser vi s� frem til at Per Clausen vil k�mpe lige s� ih�rdigt for at f� de danske kulturgenstande, som uretm�ssigt befinder p� svenske museer, tilbage. Ganske vist befinder disse danske genstande sig ikke p� svenske museer pga. ulovlig handel, men pga. �benlyst tyveri i �rene 1658-60. Og det vel liges� slemt.

6. juli: K�benhavns overborgmester Ritt Bjerregaard vil have s�nket prisen for at k�re over �resund, s� K�benhavn og den store region omkring Malm� i h�jere grad kan f� gavn af hinanden, skriver MetroXpress. Og det er jo et godt forslag, men hendes efterf�lgende argument afsl�rer dog en trist mangel p� grundl�ggende kendskab til Danmarks � og is�r sk�nelansk - kulturhistorie. For som hun udtaler: �Broen er en fantastisk mulighed for at knytte to vidt forskellige kulturer sammen.�

1. juli: Det er blevet s� popul�rt med nationale kanon�er for tiden. Ogs� historien skal sine kanon, synes undervisningsminister Bertel Haarder. Det udvalg han nedsatte til at udv�lge vigtige historiske begivenheder, er nu kommet med en historiekanon med 29 punkter. Det har medf�rt en heftig debat om de emner, som ikke er med. Men ingen har kritiseret at den vigtigste begivenhed i Danmark slet ikke er n�vnt, nemlig Roskildefreden.

17. juni: Den sk�nske historiker Sixten Svensson har stor succes med sine ture � kaldet Heldag i Snapphanland - rundt i G�nge hvor han beretter om �Sk�nes blodiga 1600-talshistoria�, skriver Kristianstadsbladet. Svensson forklarer hvad der har drevet ham til dette initiativ: �Det �r, som bekant, segerherrarna som skriver historien och det st�mmer inte alltid �verens med verkligheten. Vi ser h�ndelserna ur danska k�llor och g�ingarnas perspektiv i st�llet. Det �r viktigt f�r mig att folk f�r reda p� sanningen. Min bok, "Sanningen om snapphanel�gnen" ligger till grund f�r resan.�

15. juni: En ny handy miniguide til fortidens k�benhavnske arkitektur tager forskud p� efter�rets ren�ssancefestival Golden days in Copenhagen, skriver Urban. Guiden er fyldt med sjove historier om bygningerne og deres daglige brug i ren�ssancen. Da Sk�ne var en del af Danmark, er der ogs� medtaget bygninger i Sk�ne.

9. juni: Snaphaner er s� popul�re for tiden, skriver Kristianstadsbladet, at de nord�stsk�nske kommuner nu vil satse 400000 kroner p� at tydeligg�re og �ge kundskaben om G�nges snaphanehistorie samt p� en enkel m�de pr�sentere de historiske steder p� egnen. Regionsmuseet og lokale akt�rer kommer ogs� til at deltage i snaphaneprojektet. I samme artikel fort�lles ogs� at Wahlstr�ms Bokf�rlag i l�bet af i �r vil lansere den f�rste i en bogserie af tre b�rneb�ger om snaphanar, samt at SVT - udover den igangv�rende produktion af en snaphaneserie (se 8/3) � ogs� vil lave en serie i otte afsnit med titlen Svenska Slag omhandlende 1600-tallet slutning med fokus p� den Sk�nske Krig.

4. juni: �L�t Sk�ne bli Scania� skriver de fire sk�nske regionspolitikere Pia Kinhult, Gilbert Tribo, Tolf Tufvesson og Ilan Sadé, samt konsulenten og manden bag Regionernes Europa-bloggen Anders L. Hansson i en kronik i Sydsvenska Dagbladet om den kommende regionale inddeling af Sverige som Ansvarskommitt�n arbejder med: � Starkare regioners positiva inverkan p� den ekonomiska tillv�xten har l�nge och v�l h�vdats � inte minst av n�ringslivsorganisationer. Tillv�xten sker i f�retag, och de har regional och lokal f�rankring, inte nationell.
P� n�got �rs sikt kan det antas att Halland och Blekinge s�ker n�gon partner, och Sk�ne b�r redan nu inbjuda politikerna d�rifr�n till samtal p� lika villkor. De tre provinserna utg�r tillsammans en m�jlig region med historisk bakgrund och rimligt omf�ng. Regionens latinska beteckning Scania �r sedan sekler ett vedertaget begrepp.
Men hur b�r d� det juridiska uttrycket f�r denna region gestaltas? Viktigast �r att det utarbetas en stadga � ett legalt dokument som reglerar villkoren f�r sj�lvstyret. Stadgan b�r inledas med en preambel som s�tter in regionen i sitt historiska, skandinavisk-europeiska sammanhang. D�refter m�ste den ge svar p� f�ljande fr�gor:
*Vad �r Scania?
*Hur konstituerar sig Scania internt?
*Vilket f�rh�llande har Scania till Sverige och EU?
*Vilka kompetenser har Scania respektive Sverige?
*Hur organiseras det r�ttsliga systemet?
*Vilken finansiell grund har Scania?
Det vore h�rvidlag naivt av regionpolitikerna att v�nta p� initiativ fr�n Stockholm. Omedelbart b�r en kommitt� med alla regionfullm�ktiges partier b�rja utforma en stadga.�
Kronikken er god og et fortrinligt fors�g p� at tage initiativet i regionaliseringsdebatten. Men om begrebet Scania har en fremtid som f�llesbetegnelse for Sk�ne, Halland og Blekinge kan man have forskellige meninger om. Det forekommer i hvert fald lidt underligt at foretr�kke et unordisk stednavn som samlende betegnelse for en hypotetisk Sk�nelandsregion. Man m� nok erkende at begrebet Sk�neland har sv�rt ved at f� gennemslagskraft i Halland og Blekinge, da det her betragtes � omend forkert - som et udtryk for �storsk�nskhed�. Og det er vel deri forklaringen p� Scania-pr�ferencen skal findes. Om en gammel latinsk betegnelse for Sk�ne, s� skulle bedre muligheder for opbakning i Halland og Blekinge eller s�m�nd i Sk�ne selv, kan man nok have sine tvivl om.

26. april: En ny Sk�nelands-blog har set dagens lys, skabt af Malte Lewab Neelsen. L�s den.

20. marts: Jyllandspostens leder i avisens K�benhavnssektion g�r en slags status over �resundsintegrationen, efter at tal netop har vist at trafikken p� �resundsbroen er i kraftig v�kst: �Den gode udvikling skal naturligvis helst forts�tte til gavn for v�ksten p� begge sider af sundet. Dog er der langt igen, f�r vi kommer til at opfatte Malm� og Sk�ne som en naturlig del af regionen. Sydsvensk kulturliv og andre begivenheder er stadig n�rmest usynlige i den stork�benhavnske hverdag, mens de p� den modsatte side af broen tydeligvis for l�ngst har taget K�benhavn til sig af et fuldt og helt hjerte.�

18. marts: P� Ekstra Bladets side 2 bringer avisen en kommentar til seneste nummer af Skånsk Fremtid, som roser Ekstra Bladet for at bringe geografisk korrekte vejrkort, hvor Bornholm ikke flyder i en boks nord for Göteborg, hvorved skyer, solskin og snebyger heller ikke g�r �...sporl�st henover et vakuum ved navn Sk�ne, som ellers systematisk er blevet sk�ret ud af de fleste Danmarkskort siden tragedien i Roskilde�. Ekstra Bladet skriver som kommentar: �Det manglede da bare. Ekstra Bladet bakker fuldt og helt op om Sk�nsk Fremtids berettigede krav om at f� det gamle land tilbage til riget. Blot er det bekymrende, at der f�lger s� hulens mange svenskere med.�

8. marts: Tuva Novotny, Gustaf Skarsg�rd og Kim Bodnia er blandt de skuespillere som vil kunne ses i "Snapphanar" - �rets juledrama i SVT, skriver Hallandsposten. Serien, som bliver p� to 90-minutters afsnit, bliver for st�rstedelen indspillet i Litauen i marts, april og maj og skildrer en mand som vil h�vne sin myrdede familie i 1600-talets Sk�neland og Sverige. Han allierer sig med snaphaner, som l�rer ham at h�ndtere v�ben. Se ogs� 9/12 2005.

7. marts: Flytningen fra Sj�lland til Sk�ne har aldrig v�ret st�rre end nu, meddeler Region Sk�ne. Sidste �r flyttede 3500 over �resund fra vest til �st. 2 ud af 3 bosatte sig i Malm�, Landskrone eller Helsingborg.

18. februar: Geijerskolen i Limhavn kan blive f�rst med en �resundsklasse, dvs. en klasse hvor dansk sprog og dansk kultur p� forskellig vis integreres i undervisningen (Se ogs� 19/2 2005). Tanken er at omtrent halvdelen af eleverne i klassen skal have dansk baggrund og resten sk�nsk/svensk. Det skriver centerpartisten Ilan Sadé - som deltog i et m�de i �resundskomiteens lokaler i K�benhavn ig�r, hvor parterne i projektet dr�ftede sagen - i sin blog. Sadeé �nsker i sit valgprogram danskundervisning i sk�nske skoler.

14. februar: Nu fors�ger Sk�ne igen at f� nogle af sine kulturgenstande tilbage fra Stockholm, skriver Sydsvenska Dagbladet. Det er direkt�ren for det historiske museum i Lund, som nu bringer emnet p� banen, og det er f�rst og fremmest metallet, m�nter og smykker fra jernalder og vikingetid han �nsker f�rt hjem. Men det afviser den konstituerede chef for Historiska museet i Stockholm. Han mener, at det er n�dvendigt at have samlinger, som viser hele landets udvikling i sammenh�ng. Eller som han siger: �Det vore m�rkligt om vissa delar saknades. Ungef�r som att visa en karta d�r exempelvis Sk�ne eller V�sterg�tland saknades.�
Det er bare lige det, at Sk�ne ikke tilh�rte Sverige i jernalder og vikingetid, hvorfor det ingen mening har, at vise det i en svensk sammenh�ng. Historiekundskab synes ikke at v�re udbredt i det stockholske museums ledelse.

15. januar: I en kronik i Aftonbladet med overskriften "Terror och etnisk rensning gjorde sk�ningar svenska" fort�ller forfatteren Herman Lindqvist at det i dag er 329 �r siden at Kong Karl XI's "n�diga plakat" sattes op ved kirker og offentlige pladser i Sk�ne, som kundgjorde at hvis nogen sk�ning p� nogen m�de gjorde en repr�sentant for den svenske krone eller h�r noget som helst, s� skulle alle m�nd i n�rmeste by tvinges til at betale 1000 rigsdaler i b�de, og desuden skulle hver tiende man i byen udv�lges og henrettes. En uge senere sk�rpedes truslen. Da skulle hver tredje mand i byen henrettes.
Lindquist skriver uden at l�gge fingrene imellem: "Den kampanj som den svenska ockupationsmakten genomf�rde f�r att f�rsvenska sk�ningarna var en av de mest brutala och samtidigt mest effektiva som n�gon regering n�gonsin genomf�rt i Europa. Den genomf�rdes utan att befolkningen utanf�r Sk�ne egentligen n�gonsin fick reda p� vad som h�nde.
Om detta h�nt i v�r tid skulle FN med st�rsta sannolikhet ha ingripit och placerat fredsstyrkor mellan de stridande, och de svenska ansvariga politikerna och milit�rerna hade sl�pats till krigsf�rbrytartribunalen i Haag. H�r br�ts mot samtliga av v�r tids m�nniskor�ttslagar, krigslagar och lagar om skydd av minoriteter.
F�rsvenskningen bankades in p� flera plan samtidigt. P� markniv�n slog man h�nsynsl�st till rent fysiskt mot varje motst�ndsk�mpe som p�tr�ffades. Han torterades offentligt och blev sedan avr�ttad under spektakul�rt brutala former, allt f�r att avskr�cka andra upproriska. En vanlig metod var att f�ngen br�ndes med gl�dande j�rn varp� en j�rnst�ng k�rdes in i �ndtarmen och ut genom n�san. Kroppen spikades sedan upp p� ett tr�d."

10. januar: I Sydsvenska Dagbladet fort�ller sprogforskeren, komikeren og instrukt�ren Fredrik Lindstr�m om sin nye tv-serie "Svenska dialektmysterier", hvor Sk�neland f�r sit eget afsnit, om sit syn p� "den sk�nska dialekten": " I programmet har vi vinklat det p� att det har med den historiska mellanst�llningen att g�ra. Sk�nskan �r en dansk dialekt som har tvingats att bli svensk. Inte tillr�ckligt svensk f�r att bli omtyckt av andra svenskar, och absolut inte tillr�ckligt dansk, eftersom danskarna tycker att sk�nska �r den mest sv�rbegripliga formen av svenska. - Jag ser sk�nskan som n�got av en ful ankunge. En fl�kt av kontinenten. Den verkligt praktfulla svanen i sammanhanget."

4. januar: Den kendte Sk�nelandsfork�mper Peter Broberg er d�d, skriver Helsingborgs Dagblad. Avisen bringer en l�ngere nekrolog med fokus p� Brobergs virke om arkitekt i Landskrone. Men der er ingen ord om hans Sk�nelandsengagement.

Tilbage til hovedside.