Foreningen Skånsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 2006


Nyhederne fra 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999

30. december: Allerede i dag bringer Sydsvenska dagbladet en kronik med kommentar til "Snapphanarna" og den efterfølgende dokumentar sendt i går (se 28/11). Den er skrevet af Fredrik Persson, doktorand i historie på Lund Universitet. Han er ikke begejstret for serien, selvom han dog anerkender at Skånes historie har været glemt: "Av exalterade tv-hallåor och medverkande har Snapphanar framställts som ett moraliskt uruppförande, en tidigare f�rtigen historia om svenskt förtryck och skånskt motstånd. Det som inte varit möjligt att läsa i svenska historieböcker skulle äntligen dras fram i ljuset.
Sant är att Skånes förflutna i allmänhet har kommit i kläm mellan en nationalistisk svensk och dansk historieskrivning. Att hårdlansera en lika nationalistisk skånsk variant är dock en dålig lösning. Det behövs färre, inte fler nationella skygglappar."

28. december: Svensk fjernsyn har netop sendt serien Snapphanar, og i dag afsluttet med en dokumentarudsendelse om snaphaner. I programmet deltog bl.a. Ole Hyltoft, Sixten Svensson (se 17/7), Uno Röndahl og historikerne Stefan Persson og Jojan Vadenbring som alle omtalte snaphanerne (friskytterne) positivt. Den smålandske militærhistoriker Peder Danielsson var af den modsatte opfattelse og kaldte snaphanerne for banditter. Historikerne Dick Harrison og Jens Chr. V. Johansen deltog også med synspunkter på Skånsk Krig og forsvenskningen (se også Malte Lewan Neelsens Blog).

22. december: I Kristianstadsbladet bringes en debatartikel i anledning af TV-serien Snapphanarna, som vises i juledagene. Det er historikeren Peter Ullgren som advarer mod skånsk selvstændighed: "Jag är visserligen inte född i Skåne men älskar landskapet i alla dess delar från skogarna i Göinge till slätterna neråt Öresundskusten. Här vill jag leva och här vill jag dö. Skulle jag behöva avge en lojalitetsförklaring till den nya regimen, eller k�ras ut ur Skåne på grund av min bakgrund?
Den skånska identiteten är inte densamma som den en gång var på 1600-talet och vad den föreställts vara därefter."

20. december: I anledning af den kommende serie Snapphanarna bringer Helsingborgs Dagblad en artikel om friskytter og snaphaner, hvor tre historikere er blevet interviewet.
Jonny Ambrius: "Om Danmark vunnit kriget hade snapphanarna blivit hjälteförklarade. Nu har de en svag ställning i dansk historia."
Sixten Svensson: "De flesta var goda danska patrioter och motståndsm�n som �r v�rda ett �rligt erk�nnande. Att också andra element lurade i skogarna var svenskarnas eget fel."
G�ran Rystad: �De st�llde till besv�r f�r svenskarna men kunde inte p�verka storpolitiska l�get. Men det kunde ju ironiskt nog egentligen inte heller de svenska och danska arm�erna. Det var tack vare fransk diplomati som Sverige fick beh�lla Sk�ne n�r freden sl�ts 1679. �D�remot har snapphanarna haft betydelse f�r den sk�nska identiteten. De �r en del av mytbildningen om den sk�nska s�rpr�geln.�

8. december: Her op til jul er der kommet en ny bog om Snaphaner. Den bærer titlen �Friskyttar, rövare ocj bondeuppb�d� og er skrevet af Kim Hazelius med forord af Dick Harrison. I Kristianstadsbladet anmelder historikeren Peter Ullgren bogen. Han skriver i sin anmeldelse bl.a. �Det �r med andra ord inte fel att lyfta upp dem i ett lokalt och regionalt sammanhang, men desto allvarligare �r det n�r snapphanarna st�ps om till storsk�nska patrioter, vilket �r den obehagliga undertonen som beh�rskar boken,� og �Den som læser Kim Hazelius bok kommer dock att beh�rskas av en annan tanke och det �r att motst�nd visst l�nar sig, eftersom det historieromantiska perspektivet dominerar. D�rmed underbl�ser hon en provinsialism och ett skånskt s�rartst�nkande som inte alls st�mmer med den historiska verkligheten.�
Med en sådan svada fra en svensk historiker, må der altså v�re tale om en god bog.

22. november: I forbindelse med regeringens plan om fremtidens sygehustilbud, klargjorde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i TV-Avisen overfor seerne, at danskerne i fremtiden glæde sig tilbud fra et større geografisk sygehusområde, end de er vant til. Og hvad det var for et område, åbenbarede Løkke for seerne: "Skåne, Halland og Blekinge og Sydslesvig vender tilbage, om man så må sige".

27. oktober: Lars-Ivar Ericson og Lennart Pettersson fra centerpartiet har stillet f�lgende beslutningsforslag i den svensk Rigsdag: �Riksdagen tillk�nnager f�r regeringen som sin mening vad som i motionen anf�rts om �terb�rdande av skånska skatter.
Motivering:
M�nga historiska klenoder fr�n olika delar av landet f�rvaras p� museer i Stokholm. Det �r oftast de mest v�rdefulla och sev�rda f�rem�len som hamnar p� statliga museer i Stockholm. Det inneb�r att flera sk�nska klenoder s�som B�ckaskogskvinnan, Balk�kratrumman, Trollebergsringen, Trydekrucifixet silverskatter mm finns i Stockholm. Det borde vara mera naturligt att de fanns i Skåne n�ra fyndplatsen. Som argument f�r att f�rem�len skall f�rvaras i Stockholm har anf�rts s�kerhetssk�l. Genom att Historiska museet i Lund nu planerar en egen skattkammare s� kan s�kert s�kerhetsfr�gorna l�sas. Det �r d�rf�r nu l�mpligt att inleda processen med att �terb�rda de sk�nska skatterna till sin r�tta plats.

30. september: Geijerskolen i Limhavn har nu endelig besluttet at starte en tosproglig dansk-svensk �resundsklasse n�ste efterår, skriver Sydsvenska Dagbladet (se ogs� 18/2). Interessen fra for�ldre har v�ret overv�ldende. Mange havde gerne set at klassen allerede var startet, men det kunne ikke lade sig g�re. Geijerskolen kan dog v�re stolt af at kunne tilbyde et valgfrit �resundskundskab som fag fra anden til femte klasse.

21. september: Resultatet af gårsdagens valg til Skåneparlamentet blev følgende (tabellen opdateret 27/9 med den endelige procentfordeling for de fjorten største partier):
Parti Procent Forandring Mandat Forandring
Socialdemokraterna 34,40 -5,7 53    -11
Moderaterna 27,92 +7,44 43 +12
Folkpartiet 8,46 -3,02 13  -6
Sverigedemokraterna    6,58 0    0    10
Centerpartiet    5,89 +0,55    9       0
Kristdemokraterna    4,71 -1,97 7    -4
Miljöpartiet    4,39 +0,99    7    +2
V&aouml;nsterpartiet    4,20 -1,80 7    -3
Sveriges Pensionärers Intresseparti    2,28 -0,42    0       0
Skånes Självständighetsparti - Skånepartiet    0,66 -0,72    0
Skånes läns sjukvårdsparti    0,35    0
Allianspartiet    0,03    0
Nationaldemokraterna    0,02 -0,26    0
Skånefederalisterna    0,01 -0,02    0
Øvrige    0,10 -2,69    0       0

Valgresultatet betyder at de borgerlige får flertal i Region Skåne - men kun med støtte fra svensk-nationale parti Sverigedemokraterne. De fire borgerlige partier i "Allians för Skåne" foretrækker dog et samarbejde med miljöpartiet fremfor Sverigedemokraterne. Den opbakning Sverigedemokraterne fik skal måles i forhold til Skånes Väls valgresultat sidst (2,87%). I Blekinge fortsætter det socialdemokratiske styre, ligesom det borgerlige styre kan forsætte i Halland. For valget til Skåneparlamentet for fire år siden se 16/9 2002.

7. august: Bibliotekaren Bo Gentili beklager i et debatindl�g i Sydsvenska Dagbladet at Malm� Stadsbiblioteks har skrinlagt sine planer om at skabe den st�rste offentlig tilg�ngelige Skånesamling til dato. Nogen begrundelse beskrives ikke, men den hidtidige Sk�nesamling f� inddraget et af sine to rum og halvdelen af b�gerne l�gges p� magasin. Malm� Stadsbibliotek fik sin Sk�nesamling som en donation af antikvariatsboghandleren William Lengertz da biblioteket flyttede ind i sine dengang nye lokaler i 1946. Samlingen, som m�ler 250 hyldemeter er den st�rste af sin slags. Den indeholder mange sj�ldenheder, men ogs� en uendelig m�ngde skrifter som giver en n�sten fuldst�ndig beskrivelse af Sk�ne. Lengertz var medstifter af Skaanelands Oplysningskreds i 1948.

5. august: Dronning Margrethe har takket nej til Halmsteds 700-�rs jubil�um n�ste �r, skriver Hallandsposten. Det var danske hertug Kristoffer, bror til Danmarks dav�rende konge Erik Menved, der underskrev byens privilegiebrev den 31. maj 1307. Derfor har Halmsted fundet det passende, at det danske kongehus deltog i de forest�ende jubil�umsfestligheder.
S�dan bliver det dog tilsyneladende ikke. Halmsteds jubil�umsselskab har indbudt dronning Margrethe, men har nu f�et svar om, at hun i forbindelse med jubil�umsdagen er optaget til anden side.
Helt frem til 1645 var Halmstad en dansk k�bstad. Ikke mindst Christian den Fjerde har sat sit pr�g p� den gamle danske k�bstad. Det var ham, der lod bygge Halmsted Slot, der stod f�rdig 1619. Det var dette f�stningsv�rk, der var med til at forvandle Halmsted fra en fredelig hallandsk k�bstad til en vigtig f�stningsby i Danmarks forsvar mod Sverige.

30. juli: Manglen p� arbejdskraft i K�benhavnsomr�det f�r nu den heldige effekt at arbejdsl�sheden falder markant flere steder i Sydvestsk�ne, skriver Sydsvenska Dagbladet. P� de sk�nske arbejdsformidlinger opfordrer man sk�ningerne til at s�ge arbejde p� den vestensundske side, og det ofte med held. Arbejdsl�sheden er faldet markant i b�de Trelleborg, Lomme og Kevlinge.

16. juli: Foreningen Sk�nsk Fremtid har holdt flagfest for Det Sk�nelandske Flag i haven bag Slangerup Turistinformation n�r Hiller�d p� Sj�lland.
I 2005 fik foreningen for f�rste gang officiel tilladelse til brug af Sk�neflaget p� linje med Dannebrog. Denne tilladelse gjaldt ogs� i 2006, hvor �rets festtaler var naturvejleder p� Bornholm, Torsten Sletskov, der tillige er sekret�r i Föreningen Sk�nelands Framtid i Sk�ne.

14. juli: Den svenske politolog Marie Demker har unders�gt regionale forskelle i svenskernes holdning til at modtage flere flygtninge, beretter Weekendavisen i en stor artikel. Mens at gennemsnittet for Sverige (med Sk�neland) er 48%, der synes at det er et godt forslag at tage imod f�rre flygtninge (24% synes det er et d�rligt forslag, mens 28% ikke har svaret hverken ja eller nej). For Sk�ne+Blekinge er tallet dog hele 59%, mens det i Stockholm er 40% og resten af Sverige 38%.
Demkers f�rste hypotese til forklaringen af denne regionale forskel, er at Sk�ne muligvis mere er en del af dansk opinionsdannelse, for eksempel via l�sning af danske aviser.
Hendes anden hypotese er, at der kan v�re tale om en historisk arv. I den politiske sociologi taler man om skillelinjer bl.a. mellem arbejde og kapital. Den har v�ret meget st�rk i Sverige. I Danmark derimod har en anden skillelinje v�ret st�rk, og det er den mellem land og by, mellem jordbrug og byerhverv. Det er en vigtig mods�tning i Danmark ved siden af venstre og h�jre-opdelingen. Det medf�rer if�lge Demker �...at der i Sk�ne, som faktisk har v�ret dansk, findes en st�rre lighed med Danmark. Der findes skillelinjer i Sk�ne, som ikke findes i resten af Sverige, og som ligner det danske samfund mere end resten af Sverige�. Demker h�vder, at det kunne forklare at indvandringskritiske partier st�r relativt st�rkere i Sk�ne end nordp�. Demker konkluderer: �Jeg kender ingen anden region i Sverige, som har en s�dan identitet som Sk�ne. Der findes en mods�tning, som s�tter Sk�ne op mod Stockholm og statsmagten.� For mere om samme emne se 19/9 2002.

13. juli: Efter afsl�ringerne af Glyptotekets og Davids Samlings indk�b af udsmuglede kunstskatte fra bl.a. Italien og Tyrkiet har Enhedslistens partiets kulturordf�rer, Per Clausen tabt t�lmodigheden med kulturministeriet, og i g�r kr�vet en redeg�relse om de danske museers involvering i den ulovlige handel, skriver Information. Og Clausen tilf�jer: "Desuden b�r ministeren tage initiativ til, at den kunst, der har forvildet sig ulovligt ind p� danske museer, hurtigst muligt bliver sendt tilbage til de lande, der med rette kan g�re krav p� den." Nu ser vi s� frem til at Per Clausen vil k�mpe lige s� ih�rdigt for at f� de danske kulturgenstande, som uretm�ssigt befinder p� svenske museer, tilbage. Ganske vist befinder disse danske genstande sig ikke p� svenske museer pga. ulovlig handel, men pga. �benlyst tyveri i �rene 1658-60. Og det vel liges� slemt.

6. juli: K�benhavns overborgmester Ritt Bjerregaard vil have s�nket prisen for at k�re over �resund, s� K�benhavn og den store region omkring Malm� i h�jere grad kan f� gavn af hinanden, skriver MetroXpress. Og det er jo et godt forslag, men hendes efterf�lgende argument afsl�rer dog en trist mangel p� grundl�ggende kendskab til Danmarks � og is�r sk�nelansk - kulturhistorie. For som hun udtaler: �Broen er en fantastisk mulighed for at knytte to vidt forskellige kulturer sammen.�

1. juli: Det er blevet s� popul�rt med nationale kanon�er for tiden. Ogs� historien skal sine kanon, synes undervisningsminister Bertel Haarder. Det udvalg han nedsatte til at udv�lge vigtige historiske begivenheder, er nu kommet med en historiekanon med 29 punkter. Det har medf�rt en heftig debat om de emner, som ikke er med. Men ingen har kritiseret at den vigtigste begivenhed i Danmark slet ikke er n�vnt, nemlig Roskildefreden.

17. juni: Den sk�nske historiker Sixten Svensson har stor succes med sine ture � kaldet Heldag i Snapphanland - rundt i G�nge hvor han beretter om �Sk�nes blodiga 1600-talshistoria�, skriver Kristianstadsbladet. Svensson forklarer hvad der har drevet ham til dette initiativ: �Det �r, som bekant, segerherrarna som skriver historien och det st�mmer inte alltid �verens med verkligheten. Vi ser h�ndelserna ur danska k�llor och g�ingarnas perspektiv i st�llet. Det �r viktigt f�r mig att folk f�r reda p� sanningen. Min bok, "Sanningen om snapphanel�gnen" ligger till grund f�r resan.�

15. juni: En ny handy miniguide til fortidens k�benhavnske arkitektur tager forskud p� efter�rets ren�ssancefestival Golden days in Copenhagen, skriver Urban. Guiden er fyldt med sjove historier om bygningerne og deres daglige brug i ren�ssancen. Da Sk�ne var en del af Danmark, er der ogs� medtaget bygninger i Sk�ne.

9. juni: Snaphaner er s� popul�re for tiden, skriver Kristianstadsbladet, at de nord�stsk�nske kommuner nu vil satse 400000 kroner p� at tydeligg�re og �ge kundskaben om G�nges snaphanehistorie samt p� en enkel m�de pr�sentere de historiske steder p� egnen. Regionsmuseet og lokale akt�rer kommer ogs� til at deltage i snaphaneprojektet. I samme artikel fort�lles ogs� at Wahlstr�ms Bokf�rlag i l�bet af i �r vil lansere den f�rste i en bogserie af tre b�rneb�ger om snaphanar, samt at SVT - udover den igangv�rende produktion af en snaphaneserie (se 8/3) � ogs� vil lave en serie i otte afsnit med titlen Svenska Slag omhandlende 1600-tallet slutning med fokus p� den Sk�nske Krig.

4. juni: �L�t Sk�ne bli Scania� skriver de fire sk�nske regionspolitikere Pia Kinhult, Gilbert Tribo, Tolf Tufvesson og Ilan Sadé, samt konsulenten og manden bag Regionernes Europa-bloggen Anders L. Hansson i en kronik i Sydsvenska Dagbladet om den kommende regionale inddeling af Sverige som Ansvarskommitt�n arbejder med: � Starkare regioners positiva inverkan p� den ekonomiska tillv�xten har l�nge och v�l h�vdats � inte minst av n�ringslivsorganisationer. Tillv�xten sker i f�retag, och de har regional och lokal f�rankring, inte nationell.
P� n�got �rs sikt kan det antas att Halland och Blekinge s�ker n�gon partner, och Sk�ne b�r redan nu inbjuda politikerna d�rifr�n till samtal p� lika villkor. De tre provinserna utg�r tillsammans en m�jlig region med historisk bakgrund och rimligt omf�ng. Regionens latinska beteckning Scania �r sedan sekler ett vedertaget begrepp.
Men hur b�r d� det juridiska uttrycket f�r denna region gestaltas? Viktigast �r att det utarbetas en stadga � ett legalt dokument som reglerar villkoren f�r sj�lvstyret. Stadgan b�r inledas med en preambel som s�tter in regionen i sitt historiska, skandinavisk-europeiska sammanhang. D�refter m�ste den ge svar p� f�ljande fr�gor:
*Vad �r Scania?
*Hur konstituerar sig Scania internt?
*Vilket f�rh�llande har Scania till Sverige och EU?
*Vilka kompetenser har Scania respektive Sverige?
*Hur organiseras det r�ttsliga systemet?
*Vilken finansiell grund har Scania?
Det vore h�rvidlag naivt av regionpolitikerna att v�nta p� initiativ fr�n Stockholm. Omedelbart b�r en kommitt� med alla regionfullm�ktiges partier b�rja utforma en stadga.�
Kronikken er god og et fortrinligt fors�g p� at tage initiativet i regionaliseringsdebatten. Men om begrebet Scania har en fremtid som f�llesbetegnelse for Sk�ne, Halland og Blekinge kan man have forskellige meninger om. Det forekommer i hvert fald lidt underligt at foretr�kke et unordisk stednavn som samlende betegnelse for en hypotetisk Sk�nelandsregion. Man m� nok erkende at begrebet Sk�neland har sv�rt ved at f� gennemslagskraft i Halland og Blekinge, da det her betragtes � omend forkert - som et udtryk for �storsk�nskhed�. Og det er vel deri forklaringen p� Scania-pr�ferencen skal findes. Om en gammel latinsk betegnelse for Sk�ne, s� skulle bedre muligheder for opbakning i Halland og Blekinge eller s�m�nd i Sk�ne selv, kan man nok have sine tvivl om.

26. april: En ny Sk�nelands-blog har set dagens lys, skabt af Malte Lewab Neelsen. L�s den.

20. marts: Jyllandspostens leder i avisens K�benhavnssektion g�r en slags status over �resundsintegrationen, efter at tal netop har vist at trafikken p� �resundsbroen er i kraftig v�kst: �Den gode udvikling skal naturligvis helst forts�tte til gavn for v�ksten p� begge sider af sundet. Dog er der langt igen, f�r vi kommer til at opfatte Malm� og Sk�ne som en naturlig del af regionen. Sydsvensk kulturliv og andre begivenheder er stadig n�rmest usynlige i den stork�benhavnske hverdag, mens de p� den modsatte side af broen tydeligvis for l�ngst har taget K�benhavn til sig af et fuldt og helt hjerte.�

18. marts: P� Ekstra Bladets side 2 bringer avisen en kommentar til seneste nummer af Skånsk Fremtid, som roser Ekstra Bladet for at bringe geografisk korrekte vejrkort, hvor Bornholm ikke flyder i en boks nord for Göteborg, hvorved skyer, solskin og snebyger heller ikke g�r �...sporl�st henover et vakuum ved navn Sk�ne, som ellers systematisk er blevet sk�ret ud af de fleste Danmarkskort siden tragedien i Roskilde�. Ekstra Bladet skriver som kommentar: �Det manglede da bare. Ekstra Bladet bakker fuldt og helt op om Sk�nsk Fremtids berettigede krav om at f� det gamle land tilbage til riget. Blot er det bekymrende, at der f�lger s� hulens mange svenskere med.�

8. marts: Tuva Novotny, Gustaf Skarsg�rd og Kim Bodnia er blandt de skuespillere som vil kunne ses i "Snapphanar" - �rets juledrama i SVT, skriver Hallandsposten. Serien, som bliver p� to 90-minutters afsnit, bliver for st�rstedelen indspillet i Litauen i marts, april og maj og skildrer en mand som vil h�vne sin myrdede familie i 1600-talets Sk�neland og Sverige. Han allierer sig med snaphaner, som l�rer ham at h�ndtere v�ben. Se ogs� 9/12 2005.

7. marts: Flytningen fra Sj�lland til Sk�ne har aldrig v�ret st�rre end nu, meddeler Region Sk�ne. Sidste �r flyttede 3500 over �resund fra vest til �st. 2 ud af 3 bosatte sig i Malm�, Landskrone eller Helsingborg.

18. februar: Geijerskolen i Limhavn kan blive f�rst med en �resundsklasse, dvs. en klasse hvor dansk sprog og dansk kultur p� forskellig vis integreres i undervisningen (Se ogs� 19/2 2005). Tanken er at omtrent halvdelen af eleverne i klassen skal have dansk baggrund og resten sk�nsk/svensk. Det skriver centerpartisten Ilan Sadé - som deltog i et m�de i �resundskomiteens lokaler i K�benhavn ig�r, hvor parterne i projektet dr�ftede sagen - i sin blog. Sadeé �nsker i sit valgprogram danskundervisning i sk�nske skoler.

14. februar: Nu fors�ger Sk�ne igen at f� nogle af sine kulturgenstande tilbage fra Stockholm, skriver Sydsvenska Dagbladet. Det er direkt�ren for det historiske museum i Lund, som nu bringer emnet p� banen, og det er f�rst og fremmest metallet, m�nter og smykker fra jernalder og vikingetid han �nsker f�rt hjem. Men det afviser den konstituerede chef for Historiska museet i Stockholm. Han mener, at det er n�dvendigt at have samlinger, som viser hele landets udvikling i sammenh�ng. Eller som han siger: �Det vore m�rkligt om vissa delar saknades. Ungef�r som att visa en karta d�r exempelvis Sk�ne eller V�sterg�tland saknades.�
Det er bare lige det, at Sk�ne ikke tilh�rte Sverige i jernalder og vikingetid, hvorfor det ingen mening har, at vise det i en svensk sammenh�ng. Historiekundskab synes ikke at v�re udbredt i det stockholske museums ledelse.

15. januar: I en kronik i Aftonbladet med overskriften "Terror och etnisk rensning gjorde sk�ningar svenska" fort�ller forfatteren Herman Lindqvist at det i dag er 329 �r siden at Kong Karl XI's "n�diga plakat" sattes op ved kirker og offentlige pladser i Sk�ne, som kundgjorde at hvis nogen sk�ning p� nogen m�de gjorde en repr�sentant for den svenske krone eller h�r noget som helst, s� skulle alle m�nd i n�rmeste by tvinges til at betale 1000 rigsdaler i b�de, og desuden skulle hver tiende man i byen udv�lges og henrettes. En uge senere sk�rpedes truslen. Da skulle hver tredje mand i byen henrettes.
Lindquist skriver uden at l�gge fingrene imellem: "Den kampanj som den svenska ockupationsmakten genomf�rde f�r att f�rsvenska sk�ningarna var en av de mest brutala och samtidigt mest effektiva som n�gon regering n�gonsin genomf�rt i Europa. Den genomf�rdes utan att befolkningen utanf�r Sk�ne egentligen n�gonsin fick reda p� vad som h�nde.
Om detta h�nt i v�r tid skulle FN med st�rsta sannolikhet ha ingripit och placerat fredsstyrkor mellan de stridande, och de svenska ansvariga politikerna och milit�rerna hade sl�pats till krigsf�rbrytartribunalen i Haag. H�r br�ts mot samtliga av v�r tids m�nniskor�ttslagar, krigslagar och lagar om skydd av minoriteter.
F�rsvenskningen bankades in p� flera plan samtidigt. P� markniv�n slog man h�nsynsl�st till rent fysiskt mot varje motst�ndsk�mpe som p�tr�ffades. Han torterades offentligt och blev sedan avr�ttad under spektakul�rt brutala former, allt f�r att avskr�cka andra upproriska. En vanlig metod var att f�ngen br�ndes med gl�dande j�rn varp� en j�rnst�ng k�rdes in i �ndtarmen och ut genom n�san. Kroppen spikades sedan upp p� ett tr�d."

10. januar: I Sydsvenska Dagbladet fort�ller sprogforskeren, komikeren og instrukt�ren Fredrik Lindstr�m om sin nye tv-serie "Svenska dialektmysterier", hvor Skåneland f�r sit eget afsnit, om sit syn på "den skånska dialekten": " I programmet har vi vinklat det på att det har med den historiska mellanst�llningen att g�ra. Sk�nskan �r en dansk dialekt som har tvingats att bli svensk. Inte tillr�ckligt svensk f�r att bli omtyckt av andra svenskar, och absolut inte tillr�ckligt dansk, eftersom danskarna tycker att skånska �r den mest sv�rbegripliga formen av svenska. - Jag ser skånskan som något av en ful ankunge. En fl�kt av kontinenten. Den verkligt praktfulla svanen i sammanhanget."

4. januar: Den kendte Skånelandsforkæmper Peter Broberg er død, skriver Helsingborgs Dagblad. Avisen bringer en længere nekrolog med fokus på Brobergs virke om arkitekt i Landskrone. Men der er ingen ord om hans Skånelandsengagement.

Tilbage til hovedside.


Opdateres af webmaster@skaanskfremtid.dk