Foreningen Sknsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 2005

Nyhederne fra 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999


19. december: En ny regional opdelning af Sverige kan v�re p� vej, skriver Dagens Nyheter. den s�kaldte ansvarkomit, som den svenske stat har nedsat til at kikke p� sp�rgsm�let, arbejder ud fra to modeller best�ende af henholdsvis 6 og 9 regioner. De to modeller vil for Sk�ne, Halland og Blekinges vedkommende betyde at Sk�ne og Blekinge danner en region, og Halland skal indg� sammen med G�teborg og omkringliggende len i den ene model; mens at Sk�ne; Blekinge og S�nderhalland danner en f�lles region i den anden model. I begge modeller foresl�s navnet Region Syd. S� nogen Sk�nelandsregion er der ikke udsigt til, men i det mindste er tanken om, at en del af Sm�land skulle indg� i �Region Syd� opgivet - heldigvis (se ogs� 1/6, 8/9, 10/9, 21/9 og 22/9).

11. december: Den kendte sanger, TV-v�rtinde m.m. Annette Heick bor i Sk�ne sammen med sin mand og barn. De trives godt i det lille sk�nske samfund udenfor Malm�, hvor de bor, skriver Berlingske Tidende i en artikel, hvor Heick bl.a. fort�ller: �Jeg har aldrig fornemmet, at nogen rynkede p� n�sen ad os herovre. Sk�ningerne f�ler jo de h�rer til Danmark, og de tager tit til K�benhavn - ofte flere gange om ugen. Svenskerne st�r n�rmest med �bne arme, mens det modsatte ikke altid er tilf�ldet. Der er langt flere fordomme fra danskerne mod Sverige end omvendt.�

10. december: Tr�neren for en af Sk�nelands bedste fodboldklubber Halmstad BK, Janne Andersson, skriver i en kronik i Hallandsposten at han er rystet over at Halmstedsfolkem�let er blevet p�virket grelt af fjerne dialekter. Som han skriver: �Jag t�nker p� det r-ljud som helt skall saknas i den klassiska halmstadsdialekten, till exempel i o(r)den st�(r)st, f�(r)st, skjo(r)ta och bo(r)ta. Avsaknaden av r-ljud var, tillsammans med ett n�got nasalt uttal, halmstaddialektens adelsm�rke, ja rent av dess innersta v�sen. Tv� halmstadbor som tr�ffades i f�rskingringen kunde omedelbart, efter att ha lyssnat p� varandra le igenk�nnande och svara �de h�(r)s� p� fr�gan om de var fr�n Halmstad. Vad har d� h�nt? Jo, man kan nu i staden pl�tsligt h�ra tv� varianter p� temat uttalat r-ljud, n�mligen dels ett tungspets-r, dels ett r-ljud som n�rmast f�r tankarna till en gammal gods�gare med grevlig b�rd och tweedkavaj.
B�da dessa r-ljud kombineras friskt, i ett mer eller mindre framg�ngsrikt f�rs�k att d�lja talarens plebejiska h�rkomst, med anv�ndandet av en uppl�ndsk satsmelodi och uttal av bokst�verna -rs (som till exempel i ordet toschdag). Ve och fasa!�
    Kristianstadsbladet bringer i dag en artikel om en studiekreds om g�ngem�l. Som en af studiekredsens deltagere siger til avisen: �G�ingskan �r mest likt danskan, det finns m�nga danska ord.�

9. december: Ogs� i Kristianstadsbladet bringes nyheden om den kommende snaphanedrama p� svensk fjernsyn (se 8/12). Den skal instrueres af duoen Bj�rn Stein och M�ns M�rlind. Sidstn�vnte l�fter lidt af sl�ret for den plottet: �Det handlar om en ung man som en natt f�rlorar allting. Sedan beger han sig ut p� jakt efter h�mnd. I skuggan av ett frihetskrig som p�g�r blir han en snapphane, och jobbar tillsammans med snapphanarna mot sin privata h�mnd�.

8. december: N�ste �rs juledram p� SVT bliver sk�nsk � og dansk, skriver Sydsvenska Dagbladet.Det kommer nemlig til at omhandle snaphanernes (burde vel v�re friskytternes) kamp mod den svenske krismagt i 1600-tallet. Daniel Alfredson som har ansvaret for SVT�s dramaafdeling, SVT Fiktion, mener at der p� den tid udf�rtes en fremgangsrig etnisk udrensning og han ser paralleller til det tidligere Jugoslavien og andre steder i vor tid: �D�rmed finns det ocks� en aktualitet och det �r ett av sk�len till att jag tycker att man kan g�ra en s�dan h�r historia. Men det �r ju t�nkt som en underh�llande film och ett �ventyr, det �r inget historiskt dokument vi ska g�ra. Det ska vara en hyfsat korrekt historieskrivning men det �r klart att det dras till sin spets med karakt�rer som inte fanns i verkligheten.�

24. oktober: Foreningen Sk�nsk Fremtids formand Knud Holdt har f�et bragt et (forkortet) indl�g i N�stved Tidende (som for fremtiden, dvs. imorgen sl�s sammen med andre sj�llandske aviser til Sjllands Tidende): �Sj�llands Tidende / N�stved Tidende bringer 15/10-05 en helsides artikel om g�ngeh�vdingen, skrevet af Birger Hilstr�m. Artiklen ledsages af fotos og faktabokse og er en opfordring til udflugter i Sydsj�lland: "I G�ngeh�vdingens fodspor", som der st�r i overskriften, hvor Svend Povelsen tillige ben�vnes "Sydsj�llands fantastiske partisan". Et farvelagt kort viser vej i "G�ngernes land" med hele 15 forskellige stop p� ruten, alle med en oplysende tekst vedf�jet.
Ideen til denne g�ngetur er god, og forh�bentlig vil mange f�lge i Svend Povelsens spor. Der b�r dog knyttes et par kommentarer til Birger Hilstr�ms tekst, hvori man bl.a. finder dette udsagn: "Meget tyder p�, at Svend Povelsen kom fra Snesere i Sydsj�lland".
Hertil m� svares, at der vist er almindelig enighed om, at Svend Povelsen (f�dt o. 1610) tr�dte sine barnesko i det danske Sk�ne, og at det var derfor han fik tilnavnet Gynge (G�nge), dvs. den Svend Povelsen, der kom fra G�nge Herred i det nordlige, danske Sk�ne t�t ved den gamle rigsgr�nse mellem Danmark og Sverige (Sm�land). Nogle g�r skridtet videre og mener, at hans hjemby var Verum i G�nge Herred.
Birger Hilstr�m skriver i sin korte karakteristik af Svend Povelsen: "Han levede i 1600-tallet i Danmark og Sverige, hvor han huserede som partisananf�rer.". For tydelighedens skyld b�r det pr�ciseres, at "Sverige" her m� forst�s som det af svenskerne besatte danske Halland, hvor sk�ningen Svend Povelsen ganske rigtigt opholdt sig i �rene 1645-1657.
Det danske Halland var besat af fjenden som f�lge af Horns Krig (1643-1645), en udl�ber af Tredive�rskrigen. Svend Povelsen boede efter 1645 med sin familie i det sydlige Halland, n�rmere betegnet i Laholm og omegn.�
I avisen skriver Hilstr�m som svar til Holdt: �Tak for de p�ne ord. Men if�lge forfatteren Nils Hartmanns h�fte G�ngeh�vdingen � Svend Povelsen i Sydsj�lland fra 1993 p� Gyldendal kommer G�ngeh�vdingen fra enten Snesere i Sydsj�lland eller � ganske rigtigt � fra Sk�ne. Derfor: "meget tyder p�, at Svend Povelsen kom fra Snesere i Sydsj�lland ", og under alle omst�ndigheder f�rte han sin partisankrig her. Han boede tilmed efter frihedskampen i Gl. Lundby, der som bekendt ogs� er Sydsj�lland. Men ellers tak for kommentarerne til det sp�ndende stykke Danmarkshistorie.�
Sp�rgsm�let om Svend Poulsens f�dested er ikke besvaret, men da Poulsen selv brugte tilnavnet Gynge i sine senere �r, skulle det v�re m�rkeligt om han ikke kom fra G�nge (eller deromkring). Det burde kunne sandsynligg�res gennem at lave en unders�gelse over danskernes geografiske tilnavne s�som G�nge, Skaaning, Fynbo, Lollik osv. og deres f�dested i 1600-tallet. Mon ikke at det vil vise at ingen indf�dte sj�ll�ndere bar navne h�rende til en anden landsdel?

10. oktober: Bertil Karlsj�, forfatter til to fremragende b�ger om den gamle dansk-svensk rigsgr�nse (se litteraturlisten), har forfattet et l�serbrev som er blevet bragt i Hallandsposten, og som p� glimrende vis oplyser om forskellen p� landskab og len, som er s�rdeles relevant i Hallands tilf�lde i forbindelse med den mulige kommende regionale inddeling af Sverige: �Det �r viktigt att skilja mellan landskap och l�n. Det fanns f�rr en skolbok, som hette Halland � landskap och l�n.
S� var f�rh�llandet fram till kommunreformen omkring 1974. D� �verf�rdes �stra Karup till B�stads kommun i d�varande Kristianstads l�n och Lindome socken till M�lndal i G�teborgs och Bohus l�n. Sm�l�nningarna i F�rgaryd, Landeryd, L�ngaryd, Unnaryd och J�lluntofta bildade tillsammans med hall�ndska Torup en ny kommun, Hylte som tillf�rdes Hallands l�n.
L�ngt innan Halland blev svenskt, slutgiltigt 1658, var Halland ett danskt landskap, som r�knades in i begreppet Sk�neland. Jag har varit med om att utforska och dokumentera den gamla riksgr�nsen mellan Danmark och Sverige med gr�nsm�rken �nda fr�n 1200-talet. Bortsett fr�n mindre gr�nstvister s� �r Hallandsgr�nsen of�r�ndrad sedan �urminnes tid�.
L�nsgr�nser kan �ndras godtyckligt men de gamla landskapsgr�nserna best�r. Det �r landskapsgr�nserna som avg�r om man �r hall�nning, sm�l�nning, sk�ning och s� vidare. Vi skall alltid f�rbli hall�nningar oberoende av l�n och regioner.�

8. oktober: Ark�ologer har fundet resterne af Malm�borgmester Jens Pedersens hus fra omkring 1500, skriver Sydsvenska Dagbladet. Ark�ologerne pr�ver at kortl�gge Malm�s senmiddelalder og tiden omkring den danske reformation, hvor Malm� spillede en central rolle.

7. oktober: Det er p� tide at indbyggerne i �resundsregionen knyttes sammen, skriver Jan Sv�rd, formand, og Benny Haugsh�j, n�stformand, i �resunds socialdemokratiske forening (SF) i et godt debatindl�g i Kristianstadsbladet: "Trafiken �ver sundet har �kat p� alla s�tt. Och det �r ett gott och sunt tecken p� att vi �r p� v�g att uppleva oss som en region. Men det �r inte nog. Vatten skiljer. Broar samlar. Och s�dant �r l�get speciellt i Danmark, d�r m�nga broar binder ihop landet men d�r det hittills inte har uttagits broavgifter, bortsett fr�n Stora B�lt.
Det �r �SF:s principiella uppfattning att det inte ska kosta n�got att komma �ver broar. Det �r en samh�llsplikt att bygga broar s� att m�nniskor kan komma snabbt och l�tt till varandra.
Och s� ska vi ut�ver bron i syd ha en tunnel i norr. Detta g�r att vi k�nner att vi bor i �resundsregionen.
�SF har m�nga andra f�rslag p� hur vi i vardagen b�ttre ska kunna uppleva att vi bor i �resundsregionen: till exempel att vi �ker kollektivt inom gemensamma taxezoner och att vi betalar skatt d�r vi bor.
Dessutom �r det �SF:s uppfattning att �resundsregionen ska ha sin egen regionminister s� att vi kan se den "lite fr�n ovan".
Det �r inte nationella och lokala intressen som h�r ska vara i fokus � utan de regionala."

1. oktober:Foreningen Sk�nsk Fremtids hjemmeside har i dag 10-�rsjubil�um. Det markeres med en m�ngde nyt materiale p� hjemmesiden.

29. september: Et indl�g i debatten om den fremtidige regionale struktur i Sverige og Sk�neland forfattet af professor Peter Broberg, bringes i dag i Helsingborg Dagblad. Broberg er tilh�nger af en l�sning, hvor Sk�ne, Halland og Blegind danner en f�lles region: "Denna region, Scaniae p� de gamla kartorna, har en specifik bakgrund. Geografiskt �r det riktat mot sydv�st, historiskt har det en n�stan 900-�rig dansk bakgrund, kulturellt �r det sk�nskt och ekologiskt en del av Sydskandinavien. Skilt fr�n det egentliga Sverige �r det genom sm�l�ndska h�glandet. Att detta omr�de blev en del av det danska riket passar med den logiska geografin. Att det i dag genom �resundsmetropolen blir en del av Stor-K�benhavn �r lika sj�lvklart."

28. september: S�llskapet Sk�nsk Samling har valgt ny formand p� sit �rsm�de, skriver Sk�nska Dagbladet. Den i Sk�nelandssammenh�ng temmelig kendte og um�deligt skarpe debatt�r Anders Larsson fra Helsingborg afl�ser Ingegerd Emnell p� formandsposten. Emnell har de sidste fire �r gjort et fortr�ffeligt arbejde med at f� Sk�nsk Samling p� fode igen, efter nogle magre �r i halvfemserne. Sk�nsk Samling stiftedes i 1937 og udgiver �rsbogen SAS. 2005-udgaven udkom i forbindelse med selskabets �rsm�de.

22. september: Aviskommentarerne til den regionale Ansvarskomittns bet�nkning (21/9) er talrige. Hallands Nyheters leder er imod delingen af Halland, som der l�gges op til, og foretr�kker at Halland bliver en selvst�ndig region (se ogs� 8/9): �Det finns inte ett enda b�rande argument f�r att dela Halland. Tv�rtom talar allt som kan l�ggas i v�gsk�len f�r ett sammanh�llet Halland. Det g�ller v�xtkraft, befolkningsutveckling och syssels�ttningsf�rm�ga, som naturligtvis b�r vara de faktorer som v�ger tyngst i bed�mningen av hur en region klarar sig. Halland �r i dag en av landets fr�msta tillv�xtregioner med sitt strategiska l�ge mellan storstadsregionerna G�teborg och Malm�/K�penhamn.� Til Hallandsposten udtaler Hallands landsh�vdning Lars-Erik L�vden skeptisk: �Jag f�rst�r inte varf�r man ska splittra en region som �r i stor tillv�xt, och jag tror att det kan bli problem f�r Halland att ha en fortsatt gynnsam utveckling om regionen splittras.�
Den blegindske avis Syd�stran skriver: �Var Blekinge kan hamna i en s�dan ny regionorganisation �r om�jligt att s�ga. Det finns viljor som vill att l�net lierar sig med Sk�ne, andra v�nder blickarna norrut mot Sm�land och det finns ocks� r�ster som talar om ett riktigt storl�n i s�der med Sk�ne, Halland, Blekinge, Kronoberg och Kalmar l�n.� Mens at Blekinge L�ns Tidning skriver: �N�r Blekinge blev svenskt i samband med freden i Roskilde 1658 lades det in under det nya sk�nska generalguvermentet. En h�rd beskattning ledde dock till motst�nd bland befolkningen och 1683 blev Blekinge ett eget l�n i riket. Men efter 322 �r i frihet har en sammanslagning med Sk�ne �ter blivit aktuell.� De blegindske politikere er dog forsigtige med at udtale sig om deres �nsker, men Blekinges landsh�vding Ingegerd W�rnersson t�r dog sige, at hun ikke er sikker p� at det ender en sammenslutning med Sk�ne.
Kristianstadsbladets leder er positiv: �Region Sk�ne ut�kas med Blekinge och s�dra Halland, omfattande Halmstad och Laholm. Resten av Halland tillf�rs V�stra G�talandsregionen. Den f�reslagna sydsvenska regionen skulle inneb�ra en klar f�rst�rkning av Kristianstads roll som regionhuvudstad. N�r regionens gr�nser f�rskjuts norrut och �sterut hamnar Kristianstad i en mer naturlig geografisk mittpunkt, j�mf�rt med den nuvarande n�got avsides placeringen i nord�stra h�rnet av Region Sk�ne.�
Ogs� Sm�landsposten har en interessant lederkommentar: �For Kronoberg [et af tre sm�landske len] d�r politiker och tj�nstem�n l�st sig fast vid ett Sydostsamarbete som Ansvarskommitten inte ens kalkylerar med �r det lika viktigt att v�nda sig s�derut mot Sk�ne, �resund och kontinenten som mot Gnosj�regionen. Det var faktiskt flera hundra �r sedan de av Vilhel Moberg skildrade b�nderna i gr�nsbygden mellan Sm�land och Sk�ne st�lldes mellan Sverige och Danmark. Nu f�r inte en ny regiongr�ns leda till att kartans tunna landskapsgr�ns blir en ny byr�kratibarri�r.�

21. september: Den s�kaldte Ansvarskomittn, som den svenske regering har nedsat til at vurdere den fremtidige regionale inddeling af landet, er nu klar med sit forslag, skiver G�teborgs-Posten. Den har arbejdet efter tre linjer, seks regioner, ni regioner eller 14 regioner. Man har bed�mt at seks regioner bliver for f� og 14 for mange og argumenterer derfor for ni. For Sk�ne, Halland og Blegind betyder forslaget at kommunerne Halmsted og Laholm i Halland sammen med Blegind tilsluttes Region Sk�ne. De tre nordlige hallandske Kongsbakke, Varbjerg og Falkenbjerg f�res til V�stra G�talandregionen mens at den sidste kommune i Hallands len, Hylte, f�res tilbage til Sm�land. Hylte kommune har aldrig v�ret en del af det gamle �stdanmark, men tilh�rer traditionelt landskabet Sm�land.

10. september: P� et m�de i g�r i Malm� mellem de fire borgerlige rigsdagspartier i Sverige, blev en vigtig uenighed �benbaret. M�det blev holdt for hundreder af sk�nske borgerlige, og da de fire ledere fik stillet sp�rgsm�let om Sk�nes regionale selvstyre skulle g�res permanent, rakte tre af de fire ledere h�nderne op, skriver Sydsvenska Dagbladet. Det var Maud Olofsson (Centerpartiet), Lars Leijonborg (Folkpartiet) og G�ran H�gglund(Kristdemokraterna). Moderatlederen Fredrik Reinfeldt ville derimod afskaffe sk�ningernes selvstyre, da han mente at sygehuspolitiken � som er regionens vigtigste ansvarsomr�de � burde v�re et statsligt anliggende.
Dermed er tre af de svenske partiledere enige med deres sk�nske partif�ller (se 9/9), mens at spr�kken mellem Sverige-moderaterna og Sk�ne-moderaterne endnu engang udstilledes p� det sk�nske sp�rgsm�l (se f.eks. 15/6, 16/6, 29/9 og 12/10 fra 2000).

9. september: I en kronik i Sydsvenska Dagbladet med titlen �St�rk sj�lvstyret i Sk�ne� skriver de fire sk�nske borgerlige ledere Jerker Swanstein (moderaterna), Marita Sander-Schale (Folkpartiet), Berit Wir�dal (kristdemokraterna) og Katarina Erlingson (Centerpartiet): "Vi vill att det sk�nska sj�lvstyret blir permanent samt tilldelas en rad nya uppgifter som idag beslutas alltf�r l�ngt ifr�n medborgarna. Infrastrukturfr�gor samt arbetsmarknadsrelaterade uppgifter �r tv� exempel p� omr�den som Sk�ne skulle kunna hantera mer optimalt �n staten.
Delar av v�r vision f�r framtiden �r att Sk�ne och Sj�lland utg�r en gemensam arbetsmarknadsregion samt �r den region d�r det startas flest f�retag. Majoritetens regionala utvecklingspolitik handlar idag mer om att begr�nsa f�retagens m�jligheter ist�llet f�r att ut�ka dem."
I en n�sten identisk artikel i Kristianstadsbladet skriver de fire mere direkte: "H�r i �resundsregionen finns goda f�ruts�ttningar f�r tillv�xt som kan bli �nnu b�ttre om gr�nshindren mellan Sverige och Danmark rivs.
Tyv�rr har regeringen i stort s�tt ignorerat dessa fr�gor trots att Sk�ne, Sverige och Danmark skulle tj�na p� en integrering genom h�gre skatteinkomster och en h�gre syssels�ttning.
I dag ser vi on�digt kr�ngel och or�ttvisor i st�llet f�r nya initiativ som skulle skapa regelf�renklingar, avskaffa kr�nglet f�r �resundspendlare eller ge Sk�ne m�jlighet att bli ett f�rs�ksomr�de f�r nya metoder f�r tillv�xt och jobbskapande."

8. september: Kristianstadsbladets leder diskuterer i dag den ikke s�rlige succesfulde dialog mellem de sk�nske regionspolitikere og sk�ningerne: "En konsultrapport fr�n i v�ras visade att det regionala utvecklingsarbetet �r t�mligen ok�nt bland sk�ningarna. Bara 10 procent av dem som inte arbetar i regionen anser att dialogen mellan medborgarna och regionens f�retr�dare har varit bra.
Enligt den medborgarenk�t som SOM-institutet vid G�teborgs universitet presenterade f�r n�gra veckor sedan hyser mindre �n 10 procent av sk�ningarna f�rtroende f�r regionens politiker och tj�nstem�n. Det f�rklarades av politikerna med att dialogen med medborgarna �r f�r d�lig.
Bakom det nyvunna intresset f�r dialog finns ocks� ren sj�lvbevarelsedrift. Regionf�rs�ket p�g�r till 2010 och om den sammanh�llna regionen ska ha n�gon framtid efter Ansvarsutredningens bet�nkande 2007 om hur det offentliga Sverige ska organiseras kr�vs definitivt �kad folklig legitimitet. Sk�ningarna vet i allm�nhet inte vad regionen g�r, eller ens vad den �r. Och definitivt inte vem som g�r vad. Hur ska de d� kunna st�lla r�tt personer till svars?
Tanken bakom utbildningarna i medborgardialog �r definitivt god. M�ten berikar. Fr�gan �r bara om regionen kommer att finna r�tt form f�r hur dialogen ska utformas."
    Ogs� i Halland er der gang i regionsdebatten. I Hallands Nyheter i dag reagerer den altid engagerede hall�nding Ante Ottoson fra Scanias Regionala Institut p� avisens leder fra den 5/8 (se denne): " Visst b�r vi ta h�nsyn till historien n�r en uppdelning blir aktuell. Sk�ne och Blekinge har tillsammans f�ljt oss genom historien �nda sedan statsbildningarna tog fart efter vikingatiden. Namnet Sk�neland kanske inte �r s� lyckat, d� det l�tt misstolkas. Varf�r inte Danaland eller n�got annat namn som associerar till v�r gemensamma historia?
Vi h�rstammar ju faktiskt fr�n danerna och inte svearna.
Vi �r m�nga hall�nningar som borde ha r�tten att kalla oss f�r en etnisk minoritet."
Lederskribenten skriver som svar: "Men n�r Ottosson vill kalla hall�nningar f�r en etnisk minoritet blir jag lite f�rskr�md. Borde inte erfarenheterna fr�n Jugoslaviens s�nderfall och de brutala krigen d�r eller folkmordet i Rwanda ha avskr�ckt fr�n att bygga identitet p� delvis konstruerad etnisk grupptillh�righet?" Og forts�tter:� Likafullt har de �ver 350 �r som Halland liksom Sk�ne h�rt till Sverige gjort att de allra flesta hall�nningarna k�nner sig som svenskar - inte danskar. Detta f�rst�rks av de stora flyttstr�mmarna under de senaste 50 �ren som gjort att n�stan alla hall�nningar, stockholmare, sk�ningar och andra har sl�ktingar och d�rmed en del av sina r�tter i andra landskap �n d�r de bor. M�nga har r�tterna i andra l�nder. F�r alla dem har situationen f�r mer �n 350 �r sedan ingen betydelse f�r dagens politiska, kulturella och administrativa verklighet. Det finns d�rmed inga f�ruts�ttningar f�r n�gon "dansk revanschism"."
Med dansk revanschism mener lederskribenten formodentlig en i Halland opst�et dansksindet modstand. Den polemiske tone skjuler dog ikke den indirekte hyldest til den svenske statsnationalistiske kulturnivellering i Halland, og det er skr�mmende.
Og s� er det tr�ttende at h�re sammenligninger mellem det gamle Jugoslavien og Sk�nelandsbev�gelsens betoning af kulturelle rettigheder. For hvis sammenligningen skulle holde vand skulle den svenske h�r spille den jugoslaviske forbundsh�rs lidet �refulde rolle og G�ran Persson Milosevichs, og i begge tilf�lde er det helt ude i hampen.

20. august: Gr�nseforeningens tidligere formand, Bent A. Koch, anmelder i Gr�nsen nr. 4, august 2005, bogen Dannevirkem�nd og Ejderfolk. Koch starter dog sin anmeldelse med en sk�nsk betragtning, selvom Sk�ne ikke er bogens tema: "Ved en Sydslesvig-konference p� Christiansborg for nogle �r siden - da jeg endnu var formand for Gr�nseforeningen - fik jeg et sv�rt sp�rgsm�l, jeg havde lidt sv�rt ved at svare p�.
Det l�d: - Hvad vil Gr�nseforening g�re for de danske i Sk�ne?
Jeg vidste godt, at der var en dansk bev�gelse i Sk�ne, som var optaget af landets �rhundredgamle forbindelse med Danmark, men at Gr�nseforeningen skulle interessere sig for den, var aldrig faldet mig ind. N�r sp�rgsm�let blev stillet, er det naturligvis fordi, Sk�ne er gammelt dansk land, og b�de landskab og sk�ningernes mentalitet - lynne - som man sagde f�rhen - minder om vores samt at mange vitterligt f�ler sig draget af og mod Danmark.
Det er ikke blot i kilometer, at K�benhavn ligger n�rmere end stockholm. Men om en sk�nsk bev�gelse, der t�ler sammenligning med den danske i Sydslesvig, er der som bekendt ikke tale.
Denne lille tildragelse siger noget om historiens og afstamningens betydning ogs� i dag, n�r talen falder p� gr�nser. T�nk bare p�, hvor ofte vi fremh�ver, at Sydslesvig er gammelt dansk land."
Den omtalte konference blev refereret i artiklen Model Sydslesvig til Sk�ne i Sk�nsk Fremtid 12, 1995. Erindringen m� have spillet Koch et puds, da der ikke kan siges at findes en dansk bev�gelse i Sk�ne. Sk�nelandsbev�gelsen kan bedst karakteriseres som en regional sk�nelandsk bev�gelse, men naturligvis med et dansk isl�t.

10. august: UEFA har allerede skudt Malm� FF's gode ide om at kunne sine kampe i Parken ned (se 8/8). UEFA's svenske bestyrelsesmedlem Lars-Christer Olsson udtaler til Expressen: "Det finns inte en chans, reglerna �r glasklara." Reglerne foreskriver at klubber skal spille i sit eget land. Imidlertid har UEFA tidligere indvilliget i at israelske klubber kunne spille p� Cypern. Men for Sk�ne kan der alts� ikke dispenseres.

9. august: MetroXpress inkluderer i dagens udgave sit regelm�ssige �resundstill�g. Udover at man i p�faldende grad n�sten ikke st�der p� ordene Sk�ne og sk�ninger, er det mest i�jnefaldende en historie med en grotesk vinkling. Den pr�senteres s�ledes "Indvandring: Vi vil bo i danskerghetto, n�r vi flytter til Malm�. Og vores b�rn skal g� i danske skoler. I Malm�s forst�der findes i dag omr�der med 40 procent danske indbyggere."
Det er antropologen Peter Hervik, der i till�gget kalder danskere, der er flyttet til Sk�ne, for indvandrere. �benbart ved han ikke, at Sk�ne er gammelt dansk land og en gang udelukkende beboet af danskere. Alle byer grundlagt f�r 1658 er grundlagt af danskere, alle kirker og borge bygget f�r 1658 er rejst af danskere, store danskere som Tyge Brahe og Svend �G�nge� Poulsen var derfra, og vore dages sk�ninger er s�gar efterkommere af den oprindelige danske befolkning. Hvordan i alverden kan danskere, der flytter til sit gamle land, s� blive til "indvandrere"?

8. august: Fodboldklubben Malm� FF overvejer at s�ge UEFA om tilladelse til at spille sine kampe i Parken i K�benhavn, hvis holdet skulle klare kvalifikationen til Champions League, skriver Sydsvenska Dagbladet. �rsagen er at klubben kun m� lukke 13500 tilskuere ind p� Malm� stadion, men at der i Parken ville kunne v�re 42300. Malm� FF's sportchef Hasse Borg siger: "T�nk om vi g�r till gruppspel och f�r ett storlag som Manchester United, ja d� blir det den f�rbr�dring �ver �resund som alla talar om. Danskarna kommer, sk�ningarna kommer. Det kan man kalla integration och ett slag f�r fotbollen. Skall Uefa g� emot s�dant."

5. august: Sp�rgsm�let om et regionaliseret Sverige debatteres i dag p� lederplads i Hallands Nyheter. Lederskribenten er ikke begejstret: �H�gskolef�rbundet har ocks� i sin nya debattidskrift R�dslag l�tit regionalism vara tema f�r nummer tre, som kom ut i b�rjan av sommaren. Typiskt f�r den regionala debatten �r att av de tre inl�ggen har tv� skrivits av sk�nska debatt�rer medan det tredje skrivits av centerpartiets representant i EU:s regionkommitt�, Kent Johansson.
De sk�nska representanterna utvecklar tankar om olika kulturer i olika regioner i landet och vill inkorporera Halland och Blekinge i sitt "Sk�neland", trots att mycket f� hall�nningar k�nner n�gon gemenskap med Sk�ne. Carl Bildt k�nner sig exempelvis som "hall�nning, svensk, europ�", oklart i vilken ordning, men inte som "sk�nel�nning".
De flesta svenskar k�nner sig i f�rsta hand som svenskar. I andra hand kommer den lokala hembygden snarare �n kommunen, l�net eller landskapet. Ibland �r det inte ens bostadsorten utan f�r�ldrarnas hembygd som man identifierar sig med.
Sverige �r en enhetsstat, inte bara d�rf�r att Gustav Vasa formade en effektiv central f�rvaltning. Sverige har inte, som Tyskland, slagits ihop av m�nga sj�lvst�ndiga stater och har inte, som Spanien eller Belgien, inom gr�nserna haft m�nga olika spr�kliga och etniska grupper.
�nda fram till de senaste decennierna var Sverige, med undantag f�r samerna, en spr�kligt och kulturellt homogen stat.�
Lederskribenten synes ikke at vide, at Sverige er et imperium som for st�rstedelen best�r af erobrede danske og norske landskaber � erobringer foretaget 100 �r efter Gustav Vasas tid.

1. august: Efter femten �rs arbejde er sk�ningen Sixten Svensson blevet f�rdig med sin bog " Sanningen om snapphanel�gnen", skriver Kristianstadsbladet. Svensson vil g�re op med svensk historieskrivning, som beskriver snaphanerne som tyve og banditter, og i stedet give dem som kaldtes friskytter oprejsning. Han mener at svenske historikere har beg�et en del historieforfalskning ved at "glemme" visse dele af historien. Som eksempel n�vner han et dokument, som viser at Karl XI planlagde et regul�rt folkedrab i �rkeneds Sogn. Med sin bog h�ber Svensson at skabe fornyet debat om snaphanerne. Derfor har han ogs� sendt et eksemplar til Historiska institutionen p� Lund Universitet, hvilket de nok skal blive glade for. Svensson nedstammer i elvte generation fra friskytten Peder Pedersen.

28. juli: Ekstra Bladet har endnu engang fundet plads til en sk�nsk kommentar p� sin side 2. Denne gang i anledning af lundensiske akademikeres store interesse for danskkurser, s� de kan s�ge og f� arbejde i K�benhavn: "Det er p� tide, at disse sk�ninger l�rer deres gamle sprog igen og erstatter det uforst�elige kauderv�lsk, som er resultatet af hundrede af �rs svensk bes�ttelse."

25. juli: Bornholms Tidende bringer en historie fra Slangerup, hvor den sk�nelandske flagdag for andet �r i tr�k fejredes. Avisen gengiver malm�pr�sten Karl-Erik Weggerups festtale fra dagen, og citerer bl.a. Weggerup for at sige: "Sk�ne er et strategisk broland, som kan knytte sammen, takket v�re sin sk�nske, danske, svenske og nordiske historie. Sk�ningerne er et brofolk, som har en opgave for fremtiden. Verden beh�ver mange brolande i vore dage, fordi de giver bl�de, naturlige overgange mellem folk og lande i stedet for mure og barrierer.
N�ste gang du tager turen over Sundet skulle det gerne v�re til det gamle �stdanmark du rejser, ikke til det geopolitiske Sydsverige, dette hvad enten du er turist, er erhvervsdrivende eller har familieb�nd til Sk�ne. Vi er g�stfrie mennesker, vi danskere og sk�ninger, bare vi l�rer hinanden n�rmere at kende og forst�r vor f�lles baggrund. Vi har en historisk chance i disse �r, blot vi tager den. Og t�r hejse Sk�neflaget sammen med Dannebrog � som her i Slangerup denne sommerdag i 2005.
Tak for g�stfriheden i denne historiske og venlige by. Slangerup har �bnet sig flot for Sk�ne, og jeg vil svare med at sige: Danmark har vi f�lles, og Danmark m� aldrig glemmes."

23. juli: Det storsvenske parti Nationaldemokraterne stod i denne weekend p� Kivigs marked og solgte og uddelte materiale. Det diskuteres i l�rdagens leder i avisen Norra Sk�ne, som synes at det er �synnerligen konstigt� at storsvenske partier som Nationaldemokraterne og Sverigedemokraterne har v�lgerm�ssig opbakning i netop Sk�ne: �S� kommer vi d� till det underligaste av allt kring denna soppa. Hur kommer det sig att nationalismen �r s� stark i Sk�ne? Det borde ju vara precis tv�rtom!
I st�llet f�r att anamma det storsvenska borde man st� upp f�r sin egen region och verka f�r att f� styra sig sj�lva. Det borde finnas ett st�rre intresse f�r den egna historian, framf�r den som g�ller ett Sverige d� Sk�ne tillh�rde Danmark.
Det �r h�g tid att historieundervisningen reformeras p� ett s�dant s�tt att den b�ttre tillgodoser det regionala perspektivet av historien.
Inte minst det faktum att det finns sk�ningar som v�ljer att l�gga sin r�st p� den h�r typen av nationalistiska partier visar att okunskapen �r stor och att utbildningen m�ste bli b�ttre.�

20. juli: Den sk�nske rigsdagsmand Christer Nylander fra Folkpartiet har foresl�et at de nuv�rende fire sk�nske valgkredse til rigsdagsvalget sl�s sammen til een stor. Det st�tter Kristianstadsbladets leder varmt: �En fusion av de sk�nska valkretsarna vore v�lkommen. Sk�ne �r numera ett l�n och en region, det vore f�ljdriktigt att l�ta v�rt landskap bilda en riksdagsvalkrets. Sk�ne �r kanske det landskap i Sverige som har den starkaste geografiska, kulturella och historiska identiteten. Att l�ta detta sl� igenom p� m�nga fler plan �n i dag �r �nskv�rt.�

17. juli: Det Sk�nelandske Flags Dag er blevet fejret i Slangerup denne s�ndag.
For f�rste gang str�g det sk�nske flag til tops p� en flagstang i nutidens Danmark p� fuldt lovlig vis, idet politimesteren i Hiller�d havde givet sin tilladelse til flagning med det sk�nske flag denne dag, blot der ogs� blev flaget med Dannebrog, der dog ikke m�tte stilles ringere end Sk�neflaget.
Sk�neflaget blev derved underlagt de samme regler som, hvis man p� dansk territorium ville hejse USA's flag (Stars and Stripes). Det var s�ledes en historisk dag i Danmark i s�ndags.
I den anledning havde Foreningen Sk�nsk Fremtid, der stod som arrang�r, inviteret Karl-Erik Weggerup fra Malm� til at holde festtalen p� denne sk�nske flagdag. Weggerup var med til at relancere Sk�neflaget i 1964 og til at fejre den f�rste sk�neflagfest i 1967. Det var s�ledes s�vel en pioner som en veteran, der talte ved den velbes�gte flagfest i Slangerup.

15. juli: Den sk�nske debat i Weekendavisen (se 8/7) forts�tter med et indl�g af den kendte sk�nelandsdebatt�r Peter Broberg, som dels kommenterer den langsomme �resundsintegration, dels beskriver hvordan svensk �kulturpolitik� siden 1658 har m�rklagt Sk�nelands danske baggrund for sk�ningerne.
Broberg skriver bl.a.: �Den sk�nske faktor � som t�ller 1000 �rs baggrund i Danmark, et dansk regionalt folkesprog samt en kultur med danske r�dder inden for alle omr�der � burde v�re en st�rk kraft i en �resundsintegration. Men det er den ikke, og den bliver det heller ikke af tre grunde: for det f�rste n�gter det svenske system at acceptere den sk�nske danskhed og forts�tter med at f�re sin uniformitetspolitik. Dern�st accepterer Danmark dette, og endelig er det ikke politisk korrekt i Sverige at v�re nordisk regionalist eller danskorienteret sk�ning.�

8. juli: Weekendavisen bringer denne weekend p� ledersiden en reaktion p� Hanne Sanders� artikel fra 24/6 (se denne). Det er en artikel skrevet af Foreningen Sk�nsk Fremtids n�stformand S�ren Madsen, som g�r i rette med hendes p�stand om at �Den etniske tankegang fandtes i Sk�ne, men den var ikke styrende for menneskers tanker og handlinger�, gennem citater fra tiden under og efter Sk�nske Krig.
N�stformanden skriver bl.a. �Den umiddelbart moderate, men i virkeligheden s�rdeles durkdrevne, svenske guvern�r i de erobrede danske landskaber, Rutger v. Ascheberg skrev i 1693 en embedsberettelse om tilstanden i sit omr�de siden overgangen til Sverige. Om stemningen da Sk�nske Krig begyndte, skrev han: �...dhe svenske h�lle dhem f�r ett fremmat folck och ville intet l�tha dhem med sig utj dhet sv�nska nampnet participera uthan kallade dhem danske och juthar eller i Bohuus l�hn norbaggar; sielfve kallade dhe sig ochs� danske och inbillade sig, att dhe �ntel. m�ste komma till sitt corpus igen.� Og han brugte tillige ordet �dansk-sinnade� til at beskrive befolkningens sindelag.
Hvad ang�r sp�rgsm�let om etnisk udrensning, som Sanders blank afviser, s� kommer Ascheberg senere i sin beretning ind p� nogle af de uhyggelige tanker, som fandtes hos visse svenskere, vedr�rende den endelige l�sning p� det danske problem i Sk�ne, Halland og Blegind: �...hvarf�re de f�le p� dhe tanckar, att dhet vore r�deligast, det man dhe gambla jnbyggare p� hvariehanda s�tt uthrootade och heller �ga ett �de land �n med s� m�nga malcontanter uppfyllt, till des man effter handen med nya jnbyggiare uppe ifr�n landet igen populera kunde,�
Vi kan kun gl�de os over, at disse tanker ikke blev realiseret, for ellers ville der i dag ikke have fandtes sk�ninger (defineret som efterkommere af den oprindelige danske befolkning i Sk�ne) og dermed ingen sk�nsk bev�gelse. Men som man kan se var tanken om etnisk udrensning ikke fjern.�

1. juli: Nu fors�ger Dansk Folkeparti endnu engang at f� den siddende regering til at bede svenskerne tilbagelevere de mange kulturskatte, som de stjal i Danmark i 1600-tallet (se f.eks.15/7 2002). I partiets pressemeddelelse fra 22/6 udtaler udenrigsordf�rer S�ren Espersen: �Over hele verden er der staterne imellem et stort arbejde i gang for netop at f� udvekslet s�kaldt civilt krigsbytte - alts� alt andet end v�ben, faner og andre milit�re krigsbytter, som netop ikke skal udleveres. I FN systemet arbejdes der flittigt med tanken om, at kulturskatte jo som en selvf�lgelighed h�rer hjemme i oprindelseslandet.
Det kan i den forbindelse overraske, at Sverige h�rer til et af de ganske f� lande i verden - og alene blandt de vestlige civilisationer, som har vist uvilje mod denne nye, fornuftige trend.
Der er s�vist g�et mange �r, siden svenskerne r�vede de danske kulturskatte. Men p� trods af de mange �r, som er g�et, b�r kulturskattene som en selvf�lgelighed tilbageleveres, og jeg finder, at det vil v�re helt i tr�d med de gode, venskabelige forbindelser mellem Danmark og Sverige, at der nu indledes forhandlinger om tilbagelevering af kulturskattene.�
Men regeringen vil ikke tage et s�dant initiativ, skriver flere aviser i dag. Dansk Folkeparti vil nu istedet forf�lge sagen i Nordisk R�d.

24. juni: I en stor artikel i Weekendavisen om noget der p� overfladen ligner en diskussion af Sk�nes overgang fra Danmark til Sverige, forfattet af lederen af Centrum f�r Danmarksstudier p� Lund Universitet Hanne Sanders, angribes de sk�nske selvstyrebestr�belser.
Hun forlanger at danskerne skal tage sig i agt for den sk�nske charmeoffensiv, idet k�rligheden til Danmark og den sk�nske historie if�lge hende egentlig ikke handler om Danmark, men om at markere en regional distance til Stockholm. Videre skriver hun, at man i K�benhavn m�ske kan tr�kke p� smileb�ndet, n�r man forst�r, hvordan den sk�nske regionalisme st�tter sine krav til Stockholm p� historier om en brutal forsvenskning. Det meste af artiklen foreg�r med at overbevise l�serne om, at der ikke fandt en forsvenskning sted, forst�et som en bevidst omnationalisering, samt at etnisk udrensning er et anakronistisk begreb at bruge i forbindelse med 1600-tallets sk�nske historie.
Men Sanders har ikke styr p� datidens kilder, for s� ville hun have set at nationalitet havde stor betydning (se f.eks. Etnisk udrensning i Sk�neland og National identitet � Sk�ne i det 17de �rhundrede, samt Dansk identitet i 1500- og 1600-tallet). Sanders synes alt for p�virket af den i visse historikerkredse udbredte misopfattelse, at national identitet hos folkeslagene er en konstruktion fra 1800-tallet. Derfor falder hele hendes historiske argumentation til jorden, og ligeledes kritikken af den sk�nske regionalisme som blot ender med at fremst� som noget ikke s�rligt subtilt smagsdommeri.

17. juni: Sveriges Television, SVT, overvejer at lave en st�rre udsendelse om snaphaner, skriver Kristianstadsbladet. Indtil videre har der kun v�ret tale om rekognosceringer for at finde gode steder at foretage indspilningerne, men turismechefen oppe i G�nge, Anna Witgren, h�ber at det bliver til noget, da det vil gavne turismen.

10. juni: En ny bog om Sk�nelands historie har set dagens lys. Den er skrevet af John G�rnebrand fra Simmershavn. Bogen omtales i Kristianstadsbladet, og sammefattes som �Dramatiska h�ndelser i danska Sk�neland�.

9. juni: �rets sk�ning bliver ikke som hidtil udn�vnt p� det Sk�nelandske flags dag 17. juli, skriver arrang�ren �Stiftelsen Sk�nel�ndska Flaggans Dag� i en pressemeddelelse. Det sker istedet p� en gallamiddag i Eslevs medborgerhus 16. nov. �rsagen angives at v�re at kan man s� kan f� l�jerne transmitteret direkte i regional radio.

5. juni: I anledning af Danmarks Grundlovsdag vajede Dannebrog p� Kernen i Helsingborg.

2. juni: Lollands-Falsters Folketidende bringer i dag en historie om en gruppe sk�ninger under ledelse af den kendte sk�nske kirkehistoriker Stig Alen�s, der var taget fra S�lvager i Sydsk�ne til Utterslev p� Vestlolland. �rsagen var at klokken i Utterslev kirke stammer fra S�lvager kirke. Selvom man ikke ved pr�cist hvorfor klokken er flyttet fra Sk�ne til Lolland, formodes det at have noget med den s�kaldte klokkeskat fra 1601 at g�re. Der skulle sikre, at alle kirker i datidens Danmark kun skulle have en klokke hver.

1. juni: Europar�det har lavet en analyse af det lokale og regionale demokrati i Sverige, hvor bl.a. Region Sk�ne er kommet under luppen, skriver NF�.
R�det skriver: �Vi �r mycket imponerade �ver den framg�ng Region Sk�ne haft i att kombinera de traditionella landstingsuppgifterna (h�lso- och sjukv�rd) med de planerings- och utvecklingsfr�gor som �vertagits fr�n statlig niv�.�
Det har gjort socialdemokraten Uno Aldegren, regionsborgmester, meget glad: �Jag blir j�tteglad n�r jag l�ser vad Europar�det skrivit om oss. Att s�ga att Sk�ne �r j�mb�rdigt med regioner i Frankrike och Italien �r naturligtvis n�got vi ska vara stolta �ver. Det �r ju en tydlig indikation p� att vi �r p� r�tt v�g med sj�lvstyret i Sk�ne och det ger ju ocks� ett starkt st�d till Ansvarskommitt�n i dess arbete att se �ver det svenska v�lf�rdssystemet.�
Det er den konservative Jerker Swanstein, viceregionsborgmester, enig i: �Jag �r glad att vi under 2001 lyckades v�nda s� att den sk�nska sj�lvstyrelsen inte �tergick till nationell niv�. Och det �r bra att det �r just sj�lvstyrelse och inte samverkansmodellen vi har h�r i Sk�ne. Sj�lvstyrelsemodellen ger en bred demokratisk f�rankring i hela Sk�ne.�

20. maj: Halmsted bliver mere og mere dansk, konstaterer byens stadsmilj�arkitekt Birgitta K. Matsson i skriftet Arven og framtiden, som Halmsted kommune har udgivet som en slags forberedelse til byens 700-�rs jubil�um 2007. M�let er at fremh�ve det danske i Halmsteds bykerne, eller som der st�r �den danska, varma, mttade frgskalan med gula och rda pigment i putsytor i kombination med korsvirke [bindingsv�rk] och rtt tegel r en stark och fr stadskrnan mycket rik tradition.�
De historiske kvarterer i Halmsted skyldes Christian IV og hans arkitekter. Det har inspireret bystyret til et genialt projekt. Man har f�et arkitekterne bag det kongelige biblioteks bygning den Sorte Diamant i K�benhavn til i Halmsted at bygge et nyt bibliotek, en Hvid �delsten. Og ligesom Diamanten ligger overfor Christianshavn, som Christian IV jo grundlagde, skal �delstenen ligge overfor Halmsteds historiske kvarterer med Nis � imellem.

7. maj: Sydsvenska Dagbladet har i dag en stor artikel om livsstilmagasinet Sk�ne. Avisen har interviewet etnologen Kjell Hansen om den regionale str�mning i Sk�ne, som bl.a. magasinet er et udtryk for. P� sp�rgsm�let om der ikke er en modstrid i regionalisternes p�stand om at skue fremad, n�r deres koncept bygger p� nostalgi, svarer Hansen: �Men jag tror inte att de l�ngtar tillbaka. Regionalisterna vill �stadkomma n�got nytt. Men de beh�ver historien, det man upplever sig ha gemensamt, f�r att definiera sin annorlundahet, sin unika situation.� Han afviser ogs� at nyregionalismen skulle v�re en skummel st�rrelse: �Det kan bero p� att de flesta medier �r Stockholmsstyrda. Medierna upplever det som att regionalismen per definition tar avst�nd fr�n Stockholm. Medan regionerna ute i landet upplever det som att Stockholmsregionalismen styr hela landet.�

6. maj: Nu f�r �resund en parlamentarisk forsamling, idet tolv �stensundske og vestensundske politikere fra deres respektive parlamenter har besluttet at danne �resunds parlamentarikernetv�rk. Netv�rkets form�l er at g�re noget konkret ved barriere- og udviklingssp�rgsm�l og se om man kan skabe fremadrettede initiativer og �ndre den lovgivning som skaber problemer.

5. maj: Da det er blevet s� moderne med undskyldninger for fortidens ugerninger, har Ekstra Bladet p� ledersiden med sin s�dvanlige karakteristiske sarkasme foresl�et en r�kke historiske h�ndelser som Danmark kan sige undskyld for. Men avisen foresl�r ogs� at "Svenskerne b�r undskylde den etniske udrensning af danskerne i Sk�ne", og det er jo ikke s�rlig sarkastisk.

3. maj: I onsdag i S�dermanlands Nyheter skrev den kommende generaldirekt�r for Sveriges regeringskansli Bo Holmberg: "Stockholm-M�lardalen �r den enda region i landet som kan ge tillv�xt �t hela Sverige!" Det har f�et Sk�nef�deralisterne til at skrive en kronik i Kristianstadsbladet. Heri skriver de bl.a.: "Generaldirekt�ren, som �r tillsatt av G�ran Persson med fokus p� Stockholmsregionen, vill �ven l�gga ner alla landsting. F�ljden av detta kommer att bli att den lokala sk�nska politiken kommer centralstyras helt av ett regeringskansli i Stockholm, som medvetet fokuserar sig p� Stockholm," og forts�tter "Sk�ne har som en del av �resundsregionen en oerh�rd outnyttjad potential. H�r bor �ver 3 miljioner inv�nare att j�mf�ra med M�lardalens knappt 2 miljioner. Det geografiska l�get, d�r landv�garna mellan Sverige och Europa m�ter sj�v�garna mellan �stersj�n och Nordsj�n, �r vida �verl�gset Stockholms f�ruts�ttningar f�r att agera draglok �t Sverige.
V�rt problem �r att beslutsfattarna, som sitter i Stockholm, tror att Stockholm �r det enda som kan r�dda Sverige och d�rf�r ignorerar oss i Sk�ne. L�sningen �r regionala sj�lvstyren."

1. maj: Det er ikke kun Gran Hansson fra Stiftelsen Sk�nsk Framtid, som i �r har oprettet en Sk�nelands-Blog. Ogs� Anders Hansson har oprettet en - Europe of Regions eller Regioners Europa p� dansk - fortrinsvis med sine kronikker fra Sk�nska Dagbladet.

29. april: Tyge Brahe museet p� Hven er blevet �bnet idag. I Berlingske Tidende anmeldes museet, men ikke specielt positivt. Dels mangler originalt materiale, dels er museet indrettet i den nu nedlagte kirke Allhelgonakyrkan fra slutningen af 1800-tallet. Og kirken virker if�lge Berlingskes anmelder som et malplaceret sted, som museum for Tyge Brahe og hans arbejde. Apropos malplaceret s� var Sveriges kronprinsesse Victoria sat til at �bne museet, selvom Tyge Brahe ikke noget s�rligt med Sverige at g�re i sin tid. Det var jo udlandet.

28. April: Moderaternas byr�dsgruppe i Engelholm vil stille forslag om at rejse en statue af byens grundl�gger Christian II n�r Engelholm fylder 500 �r den 16. oktober 2016, skriver Helsingborgs Dagblad. Som sideeffekt h�ber man at 500-�rs jubil�umet vil kunne vaske det svenske m�rkat "Tyrann" af kongen, idet han af nogle oppe i Sverige ses som ansvarlig for det s�kaldte stockholmske blodbad (hvor f�rre end 100 omkom). For engelholmere og sk�ninger kendes Christian II dog som "den Gode".

21. april: Nu skal slagmarken ved Axtorn i Halland unders�ges, skriver Hallands Nyheter. Falkenbjergs kommune har bevilliget 133.000 svenske kroner til at unders�ge stedet, hvor den danske h�r - trods underlegen - slog svenskerne i 1565 i et legendarisk slag.

19. april: Foreningen Sk�nsk Fremtid omtales i dag p� bagsiden af Flensborg Avis: "Det er ikke bare syd for gr�nsen, at en del af befolkningen �nsker at leve som danskere. P� den anden side af �resund - i Sk�ne, Halland og Blekinge - �nsker befolkningen ogs� st�rre tilknytning til Danmark. Overraskede ved at erfare dette kastede Bagsiden sig straks i arkiverne for at blive klogere p� Foreningen Sk�nsk Fremtids virke."

15. april: Sveriges pomologiska s�llskap har besluttet at hvert landskab skal have et landskabs�ble. Sk�ne har f�et tildelt sorten Aroma som har eksisteret siden begyndelsen af 70'erne, hvor de danske Ingrid Marie og Filippa blev krydset med heldigt udfald.

1. april: Som traditionen byder sig havde de sk�nske aviser hver deres aprilsnar. Sydsvenska Dagbladet havde en historie om nogle italienske forskere, der havde fundet en tunnel mellem Lunds domkirke og Dalby kirke. Den skulle angiveligt v�re bygget i middelalderen som flugtvej for munke, s� de kunne flygte hvis klosteret i Dalby blev udsat "f�r en attack av den danskfientliga lokalbefolkningen p� Lundasl�tten." For - som der stod i artiklen - s� var Sk�ne netop kommet "under dansk �verh�ghet".
Sikken en sjov aprilsnar at h�vde at Sk�ne og Sk�nes befolkning ikke var dansk. Sk�ne kom jo ikke under dansk overh�jhed, da Sk�ne var Danmark. Og klosteret kunne heller ikke angribes af en danskfjendtlig lokalbefolkning, da der kun fandtes �n lokalbefolkning og den var helt igennem dansk. Alle der l�ste dagens Sydsvenskan m� virkelig have moret sig. Mon der var nogen som hoppede p� den?

23. marts: I anledning 100-�rs jubil�umet for oph�velsen af den norsk-svenske union har den norske historiker Rolf Rasch-Engh skrevet en bog, der bl.a. fort�ller, at Sverige s� sent som i 1916 havde udf�rlige milit�rplaner for en invasion af Norge, skriver den norske avis Aftenposten. Det skulle ske ved samme strategi som i 1500-, 1600 og 1700-tallet; ved at sk�re Norge over p� midten, viser planer fra den svenske generalstans arkiv. To armeer best�ende af soldater fra Stockholm, Uppsala, V�ster�s, Falun, �stersund og G�vle var �rem�rket til angrebet. Rasch-Enge mener, at det f�rst og fremmest var den konservative generalstab, som stod bag planl�gningen, og den var ikke ubetinget under politisk kontrol. Det var ogs� det (stor-)svenske konservative milj� som stod bag opf�relsen af erobringsmonumenterne i Sk�ne p� denne tid.
Selvom det ganske vist er blevet antydet at lignende svenske planer eksisterede mod Danmark, kendes der ikke til arkivmateriale, der kan bekr�fte det.

7. marts: I Kristianstadsbladet kritiserer den sk�nske folkpartist Christer Nylander den svenske regerings svage �konomiske politik, som han mener kunne l�ses ved at behandle Sk�ne ordentligt: "Svensk ekonomi beh�ver ocks� en politik som tar vara p� de olika regionernas m�jligheter. Sk�ne har stora chanser att tillsammans med Sj�lland bli ett av norra Europas viktigaste tillv�xtcentra. Men ocks� h�r har regeringen visat en p�taglig of�rm�ga. Det �r som om man �r r�dd f�r att sl�ppa loss de krafter som finns i �resundsregionen. [...] Sn�lheten mot Sk�ne, den misslyckade integrationspolitiken och en d�lig, kortsiktig industripolitik �r tre tunga f�rklaringar till att Sverige fastnat p� h�g arbetsl�shet och att m�nga unga st�lls utanf�r. S� kan vi inte ha det!"

5. marts: Peter Danielsson, sk�nsk moderat fra Helsingborg og medlem af den svenske rigsdag, synes if�lge NF�, at �resund b�r have sin egen minister: "�resund ligger l�ngt ifr�n Stockholm och f�r inte det fokus som beh�vs f�r att �resundsintegrationen ska g� fort nog." Han forts�tter: "Regeringen m�ste ge �resundsfr�gorna h�gre prioritet. Regionen har passerat Stockholm i attraktivitet n�r det g�ller till exempel placering av multinationella f�retags huvudkontor, men r�dsla f�r konkurrens f�r inte stoppa �resundsregionens positiva utveckling. Jag vill se en �resundsminister med uppgift att �ka takten i integrationen. Det beh�vs en tydlig plan f�r �resundsintegrationen, med vision, m�l och medel. I nul�get finns stort intresse att g� vidare fr�n b�de lokalt och regionalt plan, men b�de den svenska och danska regeringen m�ste engagera sig mer i fr�gan."

2. marts: Den svenske ark�olog Fredrik Svanberg h�vder i Sydsvenska Dagbladet - med baggrund i sin doktorafhandling som han af uransagelige �rsager fik godkendt i 2003 og i sin bog "Vikingatiden i Sk�ne" - at vikingerne ikke f�lte sig som hverken danskere eller svenskere. Istedet f�lte sig sig som indbyggere i en by eller en bygd, h�vder Svanberg, som angiveligt st�tter sin konklusion p� en s�rlig tolkning af ark�ologisk materiale. Det m� siges at v�re noget tvivlsomt at konkludere s�dan, n�r man ikke umiddelbart udfra ark�ologisk materiale kan sige noget om folks etniske/nationale identitet og solidaritet. Der er god grund til skepsis da de samtidige skriftlige historiske kilder, s�som Adam af Bremens v�rk, benytter betegnelserne danske og svensk. Og det ville han og andre vel n�ppe have gjort hvis de ikke var meningsfulde og beskrivende begreber.
Svanbergs v�rk skal dog nok ogs� ses p� en anden m�de. Hans motivation afsl�res som politisk, da han pludselig kritiserer at "det idag finns en regionalism - inte minst i �resundsomr�det - som bygger p� f�rest�llningen om ett gemensamt historiskt och kulturellt ursprung. G�rna regional integration, men inte grundad p� oriktiga historiska f�rest�llningar."
Det kan man kun v�re enig i, men det virker ikke bare ikke som om Svanberg selv evner at bidrage til rigtige historiske fort�llinger.

26. februar: Det danske mesterskab i indend�rs-atletik blev afholdt i dag - i Malm�.

19. februar: Dansk-svenske skoler p� vej i Sk�ne, var dagens store nyhed i JP K�benhavn. En for�ldregruppe og to skoler arbejder i �jeblikket med planer om at oprette dansk/svenske skoleklasser (se ogs� 5/10 2004). Form�let er at give b�rn med dansk eller dansk/svensk baggrund mulighed for at blive undervist p� begge sprog og l�re om b�de den danske og svenske historie. En af skolerne, Geijerskolen i Limhavn, h�ber at kunne starte en tosproget klasse i 2006. Skolens rektor Anna Kerstin Andersson er ved at unders�ge om klassen skal undervises efter den danske eller svenske folkeskolelov.

17. februar: If�lge nye tal fra det svenske �Statistiska Centralbyr�n� blev danskerne i 2004 for f�rste gang den st�rste tilflyttergruppe i Sk�ne+Sverige, beretter Berlingske Tidende. I alt 3.753. To ud af tre slog sig ned i Sk�ne og halvdelen bevarede et job i hovedstadsomr�det.
Malm�s socialdemokratiske borgmester Ilmar Reepalu siger: "Jeg tror, det f�rst og fremmest er de billige boligomkostninger, der g�r det attraktivt at bo i Malm�. Mange danskere har opdaget Sk�ne, efter at venner og bekendte er flyttet hertil. Gruppen, som vil undg� den danske 24-�rs-regel, fylder meget i debatten, men var i antal vel p� under 100 personer". Han mener at det f�rst og fremmest skyldes �bningen af �resundsbroen.
Mens danskerne i 2000 blot var den fjerdest�rste gruppe tilflyttere p� den anden side af Sundet, har vi nu overhalet finner og nordm�nd samt henvist irakerne til andenpladsen.

11. februar: Et af Christianstads �ldste huse skal s�lges, skriver Kristianstadsbladet. Det drejer sig om Hans Pryts lejehus fra 1641. I den anledning bringer avisen en oversigt over den gamle f�stningsbys �ldste huse. Ikke f�rre end otte bygninger har st�et siden den danske tid.

8. februar: Danmark gik i dag til folketingsvalg. P� trods af at den kommunale og regionale struktur skal �ndres i l�bet af i �r, spillede emnet ingen rolle i valgkampen. Det er eller temmelig relevant for �resundsregionen. Til geng�ld har der v�ret mange kritiske r�ster fremme p� begge sider af �resund vedr�rende den strikse danske valglov, der hindrer mange danskere, der bor udenlands i at stemme. Problemet er at valgloven er bestemt af Grundloven, som dikterer at man skal have "bop�l i riget" for at kunne stemme. Det kr�ver derfor en grundlovs�ndring - hvad der ikke er en triviel sag - for at danskere bosat i Sk�ne skal kunne stemme. Det er jo egentligt grotesk at t�nke p�, n�r Sk�ne er det gamle �stdanmark. En l�sning kunne v�re at definere "riget" st�rre. De fremmeste fortalere for en �ndring af valgloven har pudsigt nok v�ret valgkampens to kulturkampskombattanter, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

21. januar: Kv�llsposten bringer p� ledersiden i dag en kronik af malm�pr�sten og sk�nelandsfork�mperen Karl-Erik Weggerup. Han skriver bl.a.: "De allra flesta sk�nska politiker tycks vara eniga om att vi i Sk�ne m�ste arbeta utifr�n v�ra egna f�ruts�ttningar. F�rst d� kan vi utr�tta n�got positivt ocks� f�r v�r omv�rld, i st�llet f�r att dikteras uppifr�n och d�rmed l�sa v�r handlingsfrihet och begr�nsa de regionala utvecklingsm�jligheterna", og "Enda v�gen att st�rka den sk�nska identiteten och brotanken �r sanningsenlig och obligatorisk sk�nsk historieundervisning i skolorna i Sk�neland, det vill s�ga i Sk�ne, Halland och Blekinge. I Sk�nelands historia ing�r ocks� Bornholm, med andra ord hela det gamla �stdanmark."

14. januar: Det til dato �ldste danske brev p� papir er dukket op i statsarkivet i Stralsund i Nord�sttyskland, og der vedr�rer begivenheder i Sk�ne. Brevskriveren er ingen ringere end kong Valdemar IV (Atterdag), og brevet er fra 1359. I brevet opfordrer Valdemar de hanseatiske handelsm�nd i Sk�ne til at rejse hjem f�r krigen mod svenskekongen Magnus III bryder ud.

13. januar: Frederik IIs bordhimmel, som svenskerne stjal i 1658, vender muligvis for en stund tilbage til Kronborg, skriver Helsing�r Dagblad. I anledning af ren�ssance-�ret ventes det nemlig at Kronborg kan f� lov at l�ne bordhimlen af det svenske nationalmuseum.

5. januar: En ny blog om Sk�neland er �bnet. Navnet er Blog Sk�neland. En blog er en side p� internettet, hvor alle og enhver kan skrive nyheder.

Tilbage til hovedside.


Opdateres af webmaster@skaanskfremtid.dk