Foreningen Sknsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 2004

Nyhederne fra 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999


30. november: P� �rsdagen for Karl XII�s d�d 1718 har der med mellemrum v�ret manifestationer fra storsvenske nationalister ved krigerkongens monument i Lund. If�lge Sydsvenska Dagbladet holdt en svensk student i �r en tale til Karl XII�s �re, hvor han fremh�vede Karl XII som et ideal for dagens svenske samfund, og bl.a. sagde at Sverige og svenskheden er truet af feje politikere og en politisk korrekt presse som dyrker det �nationale selvhad�.
Det er ansl�et at omkring 20.000 sk�nel�ndere (�stdanskere) blev udskrevet til Karl XII�s vanvittige felttog i �st- og Nord-Europa. N�sten ingen vendte hjem. Karl XII personligg�r den svenske imperialisme, hvis st�rste offer var det danske folk i vor tre gamle �stensundske landskaber. Det er derfor fuldkommen grotesk at svenske nationalister skal trampe rundt i Sk�ne, og tale om en truet svenskhed, n�r svenskerne selv � f.eks. eksemplificeret med storsvenske sejrsmonumenter i Malm�, Baarslev og Helsingborg � har fors�gt at udrense den oprindelige danske kultur i Sk�ne, Halland og Blekinge og erstatte den med en fremmed svensk. S�vel talen som manifestationen er en fr�khed uden lige, men i det mindste f�r vi udstillet de svenske nationalisters dobbeltmoral (se evt. ogs� 28/2 l�ngere nede).

29. november: I en artikel om sk�nske mad i Helsingborgs Dagblad med titlen �Danska blodsbanden m�rks i sk�nska maten� kan man l�se om en lang r�kke sk�nske retter som i det store hele er identiske med klassiske danske l�kkerier. Forfatteren understreger at sk�nsk mad er meget forskelligt fra svensk. Og med maden som eksempel, konkluderer forfatteren: �Grym �r den sk�nska historien och trots ett samf�rst�nd med resten av Sverige har n�gon sann romans egentligen aldrig uppst�tt. Blodsbanden med naboen p� andra sidan sundet har inte raderats bort trots dryga trehundra �r.�

22. november: Sk�nef�deralisternes leder Aron Bostr�m er blevet interviewet i Kristianstadsbladet og Radio Kristianstad i anledning af partiets underskriftindsamling for at f� �ndret den officielle svenske stavem�de for Kristianstad/Christianstad (se 18/11). Til avisen siger Bostr�m: �Det �r en mer ursprunglig, mer korrekt stavning. Christian IV stavade det s� och vi har ett stadsvapen med C. Det finns folk som tycker att Ch ser snyggare ut,� og til radioen: � Vi tror att det �r m�nga som vill �terg� till stavning med Ch. Dessutom �r det m�nga turistande danskar h�r och f�r dem �r det mer naturligt med Christianstad.�
Og det er jo ganske gode argumenter.

19. november: I denne uges Weekendavisen kan man l�se en tankev�kkende og skr�mmende artikel om volden i Malm�. I artiklen forekommer der en sidebem�rkning, som kr�ver en kommentar; danske tilflyttere til Malm� karakteriseres s�ledes: �ligesom alle andre indvandrere har de valgt at klumpe sig sammen�.
Men Sk�ne er alts� gammelt dansk land og vore dages sk�ninger er efterkommere af den oprindelige danske befolkning. Malm� og stort set alle andre byer er grundlagt af danskere, alle gamle landsbykirker er danske, store sk�nske personligheder som Tyge Brahe og Svend �G�nge� Poulsen� var danske, og m.m.
Det er derfor en hel forkert at kalde danske tilflyttere i Sk�ne for �indvandrere�. De b�r kaldes tilflyttere, for man kan ikke �indvandre� til sit eget gamle land, liges� vel som sk�ninger ikke kan �indvandre� til Sj�lland.

18. november: Sk�nef�deralisterne har udsendt en pressemeddelelse, hvor de redeg�r for et initiativ, der skal f�re til en folkeafstemning i Christianstad om �ndring af byens officielle stavning. Partiet skriver:
�Vi sk�nefederalister i Christianstad har startat en namninsamling som kr�ver en folkomr�stning om stavnings�ndring av Kristianstad till Christianstad.
Folkomr�stningen vill vi ska h�llas i samband med n�sta ordinarie kommunalval, dvs p� valdagen 2006. Kraven p� namninsamlingen speciferas i Kommunallagen (1991:900) och inneb�r att vi siktar p� 3000 namnunderskrifter, vilket �r lite mer �n 5% av de r�stber�ttigade i kommunen.
Vi kommer starta insamlandet av namn p� stan under l�rdag, 20 nov, kl 12-15.�
Til indsamlingen har sk�nef�deralisterne �bnet en s�rlig kampagneside p� Internet.

17. november: Malm�-pr�sten Karl-Erik Weggerup frems�tter i en kronik i dag i Bornholms Tidende �nsket om at udvise st�rre respekt for Sk�nes regionale kultur. Han skriver blandt andet: �Den eneste vej til at styrke den sk�nske identitet er sandf�rdig og obligatorisk sk�nsk historieundervisning i Sk�nelands skoler. S� ser vi tydeligt, at Sk�neland er et moderne broland med mennesker, som er et brofolk, med en opgave nu og i fremtiden! Opgaven best�r i at knytte sammen � og rive mure og barrierer ned � fortrinsvis mellem Sverige og Danmark.�
    I en artikel i Kvllsposten skriver de svenske socialdemokraters tidligere partisekret�r: �Vem �lskar egentligen Sk�neparlamentet?�. Her argumenterer han for et indirekte valgt parlament og p�st�r at �ett indirekt styrt kommunalf�rbund inte alls beh�ver vara mindre demokratiskt �n ett direktvalt parlament�.

3. november: P� det �rlige �resundsting var der bred enighed om blandt �resundsregionens politikere at det nu g�lder om at f� hele regionen til at h�nge sammen, idet arbejdskraftens mobilitet og vores internationale konkurrencekraft beh�ver en smidig, veldimensioneret og effektiv infrastruktur.

1. november: I �Hvem vil v�re million�r?� her til aften var 50.000 kroner sp�rgsm�let: �Hvilke farver har det sk�nske flag?� Det turde g�tteren, som havde hj�lp af biskop Jan Lindhardt, ikke svare p�. F�rst efter at have brugt livlinen 50-50 svarede �r�d og gul�. Det sk�nske (sk�nelandske) flags farver virker ikke til at v�re s�rlig kendt vest for Sundet.

28. oktober: S�llskapet Sk�nsk Samlings �rsbok �S�as�� 2004 er udkommet og indeholder mere end en snes bidrag.

25. oktober: Det var lidt af en unders�gelse, Sydnytt og TV2/Lorry kunne pr�sentere, og som man med overskriften �Danskere vil indtage Sk�ne� kunne l�se s�ledes p� TV2�s tekst-tv: �Op mod 200.000 danskere vil sandsynligvis flytte over �resund i l�bet af de n�ste fem �r. Det oplyser TV2/Lorry og Sydnytt p� baggrund af en rundsp�rge blandt 600 borgere i K�benhavn.�

21. oktober: Hanne Reintofts nye bog Hjerteb�nd anmeldes i en r�kke aviser i dag. Handlingen udspiller i Sk�ne under Sk�nske Krig 1676-79, hvor man f�lger en families sk�bne. Til Kristeligt Dagblad forklarer Reintoft: �Det var jo et sk�bnedrama, at det danske folk blev gjort svensk. Man for�rede et folk v�k ... s�dan. Men v�rre var det, at svenskekongen, Karl VI [XI, red.], havde haft planer om at udrydde alle sk�ningerne. En "entl�sung" havde v�ret bragt p� tale.� P� sp�rgsm�let om hun tror historien gentager sig svarer hun: �Ikke direkte, men den kan l�re os meget. Blandt andet at forst� nutiden og derigennem �ndre fremtiden.�
Bogen f�r gode anmeldelser. Nogle pluk: � Is�r gives et f�ngslende, trov�rdigt og smukt portr�t af de dansksindede, sk�nske pr�ster og pr�stekoner. Ikke mindst skildringen af deres nationalitetsf�lelse og lutherske gudstro og forholdet mellem disse to instanser er sp�ndende l�sning� (Kristeligt Dagblad). �Hjerteb�nd er en roman fyldt med lidelser. Men det er trods alt ogs� en livsbekr�ftende bog. For nok troede de, at hjerteb�nd kunne briste, men det gjorde de ikke� (Jyllandsposten). �Hanne Reintofts kendte engagement i almindelige menneskers liv viser sig p� samme m�de som i hendes tidligere romaner ogs� i Hjerteb�nd. Og det er romanens plus, og det m� man som l�ser s� tage til takke med. Men det skal der nok v�re mange, der vil� (Politiken).
Hjerteb�nd er udgivet af Lindhardt & Ringhof, er p� 422 s. og koster 299 DKK.

5. oktober: Interessen for at ruste danske b�rn til en fremtid i �resundsregionen er nu s� stor, at der er planer om at etablere en tosproget dansk/svensk skoleklasse p� en af Malm�s skoler, skriver Berlingske Tidende. Bag initiativet st�r en kreds af danske for�ldre bosat i Malm�. Forslaget m�der opbakning overalt i et politiske landskab i �resundsregionen.

30. september: I tidsskriftet Fortid og Nutid 3/2004 anmelder historikeren Benito Scocozza bogen �Da �stdanmark blev Sydsverige� (se evt 31/12 2003. Cirka halvdelen af anmeldelsen bruges p� at diskutere Harald Gustafssons artikel, og hans tese om at det ikke er meningsfyldt at bruge nationale termer i forbindelse med udviklingen i 1600-tallet. Scocozza skriver: �Ud fra de unders�gelser, som antologien selv freml�gger, virker det s�gt, n�r Gustafsson fors�ger at likvidere enhver form for svenskheds- og danskhedsf�lelser i forbindelse med Sk�nelandenes overgang til Sverige.� Anmelderen h�fter sig ved Lundby-proklamationen (gengivet under 30/7 � se denne), og konkluderer: �Det tyder p�, at der fandtes en danskhed og en svenskhed, og det virker besynderligt, hvis man vil ben�gte, at der her er tale ikke om etniske, men om rent ud sagt eksplicitte begreber om to nationaliteter�.

25. september: I artiklen �P� �blerov i Sk�ne� i Berlingske Tidende kan man l�se om de mange kulinariske oplevelser med �bler man kan opleve i Sk�ne i denne tid. Og n�r nu man er der, kan man ogs� nyde landskabet: �Farverne gl�der mere og mere intenst dag for dag, det sk�nske landskab ligger umiskendelig svensk - nogle steder mildt og fladt, andre steder vildt og forrevet.� Journalisten har v�ret i Aahus, Torekov og Malm�, og undervejs set et �umiskendelig svensk� landskab. Hvis det sk�nske landskab er umiskendelig svensk, hvordan skal man s� betegne Bornholms landskab?

18. september: Uno R�ndahl be�res i dag i Kristianstadsbladet med en stor artikel om hans liv og bedrifter. Den tidligere kriminalkomiss�r fra Christianstad er ber�mt i vide kredse for sine b�ger om Sk�nelands historie. Til avisen udaler han: �Mina tre b�cker har lett till en reviderad bild av Sk�nelands historia och inneb�r ett nytt s�tt att se p� v�rt d�tida folks sv�ra livsvillkor, i form av en historia sedd underifr�n med folkets sinnen. P� det s�ttet kan historia b�de berika och vidga nutidsperspektiven.�

17. september: Uno R�ndahl omtales i dag i Sk�nska Dagbladet i anledning af hans 80-�rs f�dselsdag i overmorgen.

15. august: P� Malm� stadions l�gter kunne man i dag under fodboldkampen mellem sk�nske Malm� FF og svenske Djurg�rden h�re g�sternes tilh�ngere r�be: �Vi s�ljer Sk�ne till Danmark...� (det var vist ment som en h�n), hvortil Malm� FF tilh�ngerne svarede: "Sk�ne till Danmark..." og afsluttede med "D� blir vi fulla lyckliga och f�rdomsfria!".

30. juli: Centrum f�r Danmarksstudier i Lund skildres i en stor artikel i Weekendavisen. Bl.a. interviewes lederen Hanne Sanders (se ogs� 26/4 2000), og hun siger meget rigtigt: �Mens svenskerne eksempelvis ikke g�r s� meget ud af Sk�nes historie, g�lder det omvendt, at Sk�nes historie er stort set ikke eksisterende for danskere. I hvert fald efter 1658.�
Men kendetegnende for Sanders kan hun ikke dy sig for at propagandere for sit yndlingssynspunkt: �Man [symptomatisk for Sanders og �Danmarkseksperterne� p� centeret holdes det i deres offentlige argumentation altid i det dunkle hvem �man� er � red.] har en ide om, at der efter 1658 blev lagt et jernt�ppe ned gennem �resundsregionen, hvorefter alle kontakter stoppede. At den svenske stat nu kr�vede at alle sk�ninger blev svenske, og at de, som enten ikke kunne eller ville l�re det, blev sl�et ihjel eller smidt ud.�
Sanders mener videre � i ramme alvor � at man ikke kunne tale om nationale identiteter dengang: �Man skulle have et helt kulturelt kursus for at blive forsvensket p� den m�de, vi taler om i dag. De koder fandtes slet ikke dengang.�
Selvom modeksemplet er n�vnt igen og igen, s� kan det v�re p� sin plads at g�re det en gang til. Vi citerer Carl XI�s proklamation fra 1678, hvor der st�r, at der skal indf�res ��en s�dan uniformitet og lighed, at indbyggerne og unders�tterne derved med tiden m� vindes til de svenske fra de danske s�der og skikke og s�ledes efterh�nden mister k�rligheden til Danmark, som ellers utvivlsomt vil vedvare hos dem, thi overensstemmelse i ceremonier, konstitutioner, s�der og sprog holder ufejlbarligt gemytterne indbyrdes sammen.�
Sanders h�vder endvidere at ��sprog og kultur snarere var bundet til funktion end til nationalitet.� En p�stand man kun kan ryste p� hovedet af. Folk g�r ikke i krig, som de sk�nelandske friskytter frivilligt gjorde, fordi ens �funktion� er truet, men man g�r det fordi ens nationalitet er det.

18. juli: P� den sk�nelandske flagdag blev Johan Wester og Anders Jansson Hipp Hipp-g�nget udn�vnt til �rets Sk�ning(er).
Foreningen Sk�nsk Fremtid arrangerede en lille havefest for det sk�nelandske flag i Slangerup Turistinformations dejlige have. Til historieskriverne kan det oplyses, at flagfesten i Slangerup Foreningen bekendt er f�rste gang, det sk�nelandske flag er blevet fejret mere samlet vest for �resund. Festen blev be�ret med bes�g af bl.a. borgmesteren i Slangerup med frue og af provsten i Frederikssund Provsti.
Til samme historierapport kan det desuden oplyses, at det sandsynligvis er f�rste gang, den sk�nelandske flagdag er blevet omtalt i landsd�kkende dansk tv, og i hvert fald med et indslag fra fejringen i Sk�ne (Billesholm).

17. juli: Jyllands-Posten offentliggjorde p� forsiden af sin k�benhavnssektion (JP-K�benhavn) i dag en l�ngere artikel om det danske politis forbud mod at hejse det sk�nelandske flag i Slangerup i morgen p� det sk�nelandske flags dag.
Ogs� Frederiksborg Amtsavis har en artikel om sagen. Her redeg�r Stig Colbj�rn Nielsen fra Slangerup Turistforening om miseren: � Det skulle g�res rigtigt, s� jeg sendte en ans�gning om at m�tte hejse det sk�nske flag til kommunaldirekt�r Palle Skov, der leverede en meget hurtig sagsbehandling og kontaktede Danmarks-Samfundet, som her i landet afg�r tvivlssp�rgsm�l om flagregler. Her fik han oplyst, at selvom det sk�nske flag er anerkendt i Sverige, s� m� det ikke hejses i Danmark. S� nu n�jes vi med at s�tte det store, sk�nske flag op p� porten til turistbureauet, og s� s�tter vi det lille op p� vores flagstang ude p� fortovet.�

16. juli: Et grimt eksempel p� SVTs �nysprog� kan opleves i stationens omtale af Radio Malm�huses udsendelse fra udn�vnelsen af �rets Sk�ning, som de skriver sker �Vid en cermoni i Billesholms Folkets Park�. SVT, som bl.a. financeres af sk�ningers licenskroner, n�gter at bruge ordet �Sk�nel�ndska flaggans dag�.

14. juli: Sydsvenska Dagbladet beretter i dag at statuen �Det svenska tungsinnet�, som blev afsl�ret for en m�ned siden i Limhavn. Dele af n�setippen p� broncestateun er slebet af i nattens mulm og m�rke. Statuen blev opstillet trods store protester fra limhavnboerne.

5. juli: �Nu skal dansken forbr�dres med svensken� var overskriften p� del 2 af tv-programserien �Se det summer� med Puk Elgaard, som blev pr�senteret: �Puk tager over Sundet, for at se om vore forestillinger om svenskerne holder stik�. Puk tog s� helt over til Helsingborg for at studere svenskere, og kom frem til den erkendelse, at danskere havde meget tilf�lles med de mennesker hun m�dte.
Denne type underholdningsprogrammer savner generelt refleksion. Hvis Puk havde forstand p� sin historie, ville hun ikke blive overrasket over sin erkendelse. Vore dages sk�ninger er jo efterkommere af den oprindelige danske befolkning i Sk�ne. Man forbr�dres ikke med svensken ved at rejse over Sundet. Her kan man �kun� opn� at blive forbr�dret med sine gamle landsm�nd.

1. juli: Sk�neavisen er en flot dansksproget reklametryksag udgivet af Position Sk�ne og Malm� Turism, der skal inspirere til at tage til Sk�ne. Nr. 2/2004 er udkommet og er et studie v�rd, hvad ang�r beskrivelsen af Sk�nes historie. Man kan m�de en artikeloverskrift som �M�d Danmark i Sk�ne� med indledningen: �Hvis v�ggene i de mange middelalderbygninger i Malm� kunne tale, ville det str�mme ud med masser af Danmarkshistorie�.
Under artiklen om vikingebyen ved Fodevig (som desv�rre staves Fotevik), fort�ller grundl�ggeren Sven Rosborn om det store slag i 1134, som han karakteriserer som ��formentlig et af de st�rre i den danske vikingehistorie.�
Selv Helsingborg pr�senterer sig som �Ogs� en smule dansk, og det er vi stolte over som gammel danskerby.� Og Magnus Stenbock n�vnes ikke med et eneste ord.
Desv�rre gror tr�erne ikke ind i himmelen, og det skyldes nok lidt manglende redaktion. For om Glimmingehus kan man l�se: �Glimmingehus er den �ldst bevarede borg i Sverige fra den senere middelalder. Den er bygget omkring �r 1500, og det er den �ldste bygning som stadig er bevaret u�ndret siden dengang.� Det er selvf�lgelig en v�rre omgang vr�vl. For �dengang� var Sk�ne jo dansk, og det var Glimmingehus ogs�. Der har vel n�ppe v�ret en eneste svensker indblandet i bygningen af borgen, s� den er ikke mere svensk end pyramiderne i Egypten.

25. juni: Som reaktion p� en anmeldelse af en r�kke b�ge om Bornholm i Politiken 19/6, hvori bornholmsk kaldes �dette kauderv�lsk svensk-danske� skrev Sk�nsk Fremtids formand Knud J. Holdt et l�serbrev til Bornholms Tidende, som bragtes i dag:
�Bornholmsk sprog er s�ledes netop IKKE svensk, og det er dybt forn�rmende i relation til bornholmerne og vidner om ringe indsigt, n�r Graugaard h�nligt beskriver bornholmsk som "dette kauderv�lsk svensk-danske.
Bornholmsk sprog 1658-2004 er tv�rtimod sk�nsk, dvs. gammelt �stdansk sprog, der IKKE er blevet forsvensket, s�ledes som de andre sk�nske sprogvarianter p� fastlandet er blevet det i tiden under den svenske bes�ttelse af Sk�nelandene efter Forr�deriet i Roskilde 1658.�

22. juni: F�r aftenens fodboldkamp mellem Danmark og Sverige i aften, kommer Tomas Polvall i Helsingborgs Dagblad nogle betragtninger om det dansk-svensk forhold: � Sverige er�vrade stora delar av �stra Danmark. Det har man n�stan gl�mt i Sverige. I Danmark gl�mmer man aldrig. D�rf�r kommer danskar aldrig att heja p� Sverige. Vi �r b�st! �tminstone i Norden.� Pollvall er bitter over at danskerne ikke hepper p� Sverige, p� samme m�de som i 1992, da �svenskar hade s�kt sig till K�penhamn f�r att dela gl�djen� efter EM-triumfen. Pollvall overser dog at det er naturligt for sk�ninger at identificere sig med danske triumfer, og det er forklaringen p� �misforholdet� i det danske-svenske forhold.

18. juni: Flere har nok lagt m�rke til det k�mpestore sk�nelandsflag med p�skriften Hofterup til Sveriges kampe under Fodbold-EM. Det har Sydsvenska Dagbladet ogs� lagt m�rke til, og interviewet bagm�ndene, som forklarer at flaget er skabt �f�r att hylla sin underbara by och Sk�ne�. P� sp�rgsm�let om de tror de svsnke spillere f�r et kick af at se, der st�r Hofterup, svarer de: �Eftersom halva starthalvan �r sk�ningar s� k�nner de sig hemma�. Faktisk stiller Sverige med et halvt sk�nelandsk landshold. Man m� sige, at det var godt for svensk fodbold, at Sverige gaflede �stdanmark i 1658, ellers ville de have v�ret en fodboldnation p� niveau med Moldavien og Luxembourg.

3. juni: En doktor i etnologi ved navn Lars-Eric J�nsson diskuterer i en kronik i Helsingborgs Dagblad ideen om tilbagelevering af bordhimmelen (se 29/5 og 28/5). Han er ikke direkte imod ideen, men mener at der kan v�re et dilemma: �Ja, just det, "fr�n" Kronborg. Kommer den d�rifr�n? Vad h�nder om staden Antwerpen beg�r att f� "tillbaka" de v�vda tapeter och tronhimlen som tillverkades av Hans Knieper? Vem �r den r�ttm�tige �garen, som Broberg och Nordstr�m talar om? Vad �r r�tt f�rem�l p� r�tt plats? Kronborg �r i det h�r fallet en rimlig plats f�r bordshimlen. Men man skulle ocks� kunna t�nka sig att ett museum �ver Knieper skulle kunna h�vda r�tten till den.� Til det kan man svare nej, da Knieper har solgt den til den danske krone. Man skal forestille sig at man k�ber et B&O fjernsyn, som naboen efter et stykke tid stj�ler. Hvem har s� ejerretten til fjernsynet? Det er da ikke s�lgeren eller tyven. Det er naturligvis k�beren, s� der er ikke noget dilemma her.

29. maj: Helsingborgs Dagblad kommenterer i sin leder Brobergs og Nordstr�ms forslag om tilbagelevering af Fr. II�s bordhimmel (se 28/5). Avisen er ikke modstander af ideen, men �nsker at: ��den h�r aff�ren kan redas upp p� f�rh�llandevis l�g niv� - en l�neuppg�relse mellan Nationalmuseum och f�rvaltningen av Kronborgs slott.�
Bekymringen er f�lgende: �F�r gr�ver man i historien finns det ingen �nde p� or�ttvisor, grymheter och d�rmed skaml�sa of�rr�tter som kr�ver r�ttelse i nuet eller i v�rsta fall sin h�mnd. Se bara p� det som h�nde i det gamla Jugoslavien.� En bem�rkning, der ikke tyder p� den store tillid til almindelige demokratiske virkemidler i Norden.
Andetsteds i avisen afviser Torsten Gunnarsson, chef for samlingerne p� Nationalmuseet i Stockholm ideen: �Det handlar inte om vad vi vill. Det �r formellt om�jligt, det �r svenska statens och svenska folkets egendom.� Med andre ord, stj�l og det er dit.

28. maj: I en kronik i Helsingborgs Dagblad argumenterer Peter Broberg, arkitekt og sk�nelandsfork�mper, og Tomas Nordstr�m, kommunstyrelsens ordf�rande i Helsingborg, for at Sverige skal tilbagelevere r�vede danske kulturskatte tilbage. Konkret har de Frederik II�s bordhimmel fra Kronborg i tankerne: ��r 2006 har av Danmark utsetts till ren�ssansens �r och en m�ngd stora arrangemang skall genomf�ras. Att ordna s� att bordshimmeln �ter finns p� Kronborg detta �r �r en stor och angel�gen sak f�r Helsingborg. I ett f�rsta steg kan man l�na ut den och i ett andra steg l�mna tillbaka detta praktstycke. Denna bordshimmel �r del av v�r egen sk�nska historia s�v�l som Danmarks. Fredrik II: s bordshimmel h�r hemma i Helsing�r!�

4. maj: P� �rsdagen for befrielsesbudskabet 1945 har �se Clausen Bjerg, som holdt tale p� Sk�nepartiets m�de 29/4 (se denne), f�et offentliggjort et l�serbrev i Flensborg Avis. Her oplyser hun om en nystartet organisation med navnet Dansk Genforeningsbev�gelse, som samarbejder med Sk�nepartiet om et frit og uafh�ngigt Sk�ne, eventuelt tilknyttet Danmark. Men hun siger ogs� at �vi �nsker et Danmark fra Hallands�sen til Ejderen�. Grunden til at hun skriver i Flensborg Avis er at hun �nsker tilslutning til sagen fra folk, der tilh�rer det danske mindretal i Sydslesvig.

30. april: Ekstra Bladet bringer i dag en historie fra sj�llandske Lundby, hvor ildsj�len bag landsbyens lokalhistoriske arkiv, Torben Rasmussen, fort�ller at Svend Poulsen �G�nge� efter hans mening kan ligge i en mystisk stenkiste p� Lundby kirkeg�rd. Menighedsr�det skal nu afg�re om en udgravning kan finde sted, s� mysteriet eventuelt kan l�ses.

29. april: Nogle hundrede medlemmer fra og sympatis�rer til Sk�nepartiet deltog i g�r i en demonstration for et frit Sk�ne foran Carl X Gustav statuen i Malm�. Blandt talerne fandtes ogs� �se Clausen Bjerg fra Fremskridtspartiet.

24. april: Region Sk�ne f�r lov til at leve videre lidt endnu, skriver Sydsvenska Dagbladet. Kommuneminister Lars-Erik L�vd�n har meddelt at man hverken vil afbryde regionsfors�get eller g�re det permanent, f�r man har set konklusionen fra det udvalg, som er sat til at overv�ge fors�get. L�vd�n afsl�rer, at han er positiv til fors�get nu, og afviser ikke at der kan udvikles forskellige former for selvstyre rundt om i landet. Han har tidligere v�ret kritisk til Region Sk�ne, fort�ller han avisen: �Det jag var kritisk mot under den f�rra mandatperioden var de separatistiska tong�ngarna, som n�stan hade ett l�jets skimmer �ver sig, och som v�ckte starka reaktioner i �vriga Sverige.�

19. april: Hallands Nyheter anmelder i dag bogen �N�r hall�nningarna blev svenskar� af Sven Larsson. Bogen f�r gode anmeldelser, velsagtens fordi bogens pointe er, at hall�nderne fik det meget bedre, da de blev svenskere.

14. april: Et nyt tidsskrift, udgivet af Aller, er udkommet. Titlen er Magasinet Sk�ne og er if�lge udgiverne "det f�rsta rikst�ckande svenska magasinet med regional pr�gel".

25. marts: Giv Frederik og Mary Margrethe I�s kjole med guldtr�de i bryllupsgave, foresl�r universitetslektor Klaus Kj�ller i dagens BT. Svenskerne stjal kjolen fra Margrethes gravmonument i 1659, og opbevarer den nu i Uppsala Domkirke. Kj�ller har skrevet til den svenske konge og begrundet sit �nske: �Det vil v�re en i�jnefaldende demonstration af svensk storsind og respekt over for nabolandet Danmark og danskernes nationale f�lelser.�

17. marts: Et nyt kulturhistorisk projekt kaldet �resundsfolk er begyndt. Det skal skildre "sund- och gr�nsg�ngare" gennem tiderne.

5. marts: Thomas Aabo og Aron Bostr�m fra Sk�nef�deralisterne forklarer i en debatartikel i Trelleborgs Allehanda hvorfor partiet blev dannet: � Vi stiftade partiet Sk�nefederalisterna i februari val�ret 2002. Medlemmar i, och sympatis�rer med, F�reningen Sk�nel�ndsk Framtid och Stiftelsen Sk�nsk Framtid enades p� en mejlinglista om att starta ett parti. En av anledningarna var att vi k�nde att de etablerade partierna inte representerade oss i fr�gor g�llande sk�nskt sj�lvstyre. De etablerade partierna ing�r alla i en rikst�ckande partiapparat, vilket medf�r att de aldrig i tillr�ckligt h�g grad kommer driva sk�nska krav om v�r egen kultur och historia. D�rf�r att de s�tter riksintresset f�rst. D�rf�r beh�vs ett regionalt sk�nskt parti.� De to forklarer dern�st hvad deres program er: �Federalismen �r nog i Sverige det mest missuppfattade politiska system som finns. Det handlar om en mycket klar maktdelning som f�rhindrar att en h�gre niv�, till exempel EU eller Sverige, kan k�ra �ver vad man tycker i Sk�ne. Sk�ne, p� sikt f�rhoppningsvis hela Sk�neland, ska utvecklas till en federal delstat i f�rbund med Sverige. H�r ska vi sj�lva ta beslut i de angel�genheter som ber�r oss.�

28. februar: For at markere dens svenske sejr over danskerne i Slaget ved Helsingborg for 294 �r siden, marcherede 150 medlemmer af det storsvenske nationalistparti Nationaldemokraterna igennem Helsingborgs gader. P� partiets hjemmeside kan man l�se: �Den 28 februari 2004 var det �ter dags f�r svenskarna att visa att man inte b�jer rygg f�r utl�ndsk imperialism och �verstatlighet. D� liksom nu handlade det om ifall det skulle finnas ett svenskt, enat och sj�lvst�ndigt Sverige.� Partiet mener alts� i ramme alvor, at krigen dengang skyldtes dansk imperialisme, og at svenskerne k�mpede for svensk Sverige. Den holdning har kun mening, hvis partiet mener at sk�ninger s�vel dengang som f�r egentlig var svenskere, og at de �stensundske landskaber i virkeligheden var sydsvenske landskaber i det danske rige. Meget overraskende havde Den Danske Forening (en indvandringskritisk dansk forening, som foregiver at v�re national) valgt at deltage i dette arrangement, og dermed bl�stemple Nationaldemokraternes absurde historiesyn.

9. februar: En gammel sk�nsk vikingeskat fra S�nder Sandby udenfor Lund, som i 122 �r har ligget p� museum i Stockholm, kommer nu hjem til Sk�ne, skriver Sydsvenska Dagbladet. Men med s�dvanlig svensk storsind, s� er den kun til l�ns, og i s� kort tid at det historiske museum i Lund ikke kan n� at vise den for almenheden. Kun S�nder Sandbys hembygdsf�rening f�r mulighed for at studere skatten.

6. februar: I Kristianstadsbladets fort�lles om en ny udstilling af t�mmerhuse fra G�nge, hvoraf en model stammer fra �rkened. Den ansvarlige for udstillingen, Paul Hansson, kommer altid til at t�nke p� egnens vigtigste historiske begivenhed, n�r han ser de gamle tr�huse: �Snapphanekrigen, det var ju snudd p� folkmord. Till exempel i �rkened 1678, d� d�dades alla manfolk och alla g�rdar br�ndes i en ren h�mndaktion. Och jag m�rker att detta h�lls levande �nnu in p� 2000-talet hos m�nniskorna i trakten.�

20. januar: I en kronik i g�rsdagens Jyllandsposten tilbageviser forfatteren Ole Hyltoft nogle debatt�rers p�stand om at nationalf�lelse er opfundet i begyndelsen af 1800-tallet: � Dette passer simpelt hen ikke. Selvf�lgelig er det s�dan, at den, der fryser og sulter, er mere optaget af at f� varme og mad end af at r�be hurra for dannebrog. Og livet for menigmand i det kolde nord har jo v�ret en kamp for eksistensen.
Men sk�ningerne lavede alts� guerillabev�gelse for at beholde deres nationale identitet, deres danskhed. Og de danske b�nder satte liv og lemmer p� spil i den ene krig efter den anden for at v�rne om f�drelandet. B�de l�g og l�rd har b�ret k�rlighed til sit nationale hjemsted gennem �rhundrederne.�

19. januar: En doktorafhandling om den kirkelige forsvenskkning i Sk�ne omtales i dag i Helsingborgs Dagblad. Forfatteren, Stig Alen�s, fort�ller at det tog lang tid f�r danske kirkes�der var blevet erstattet med svenske, men han mener ikke, at det skyldes �revolution�r verksamhet� fra de danske pr�sters side, men �snarare r�rde det sig om en stor tr�ghet och allm�n konservatism�.

Tilbage til hovedside.


Opdateres af webmaster@skaanskfremtid.dk