Skånelandske nyheder 2003

31. december: Her vor �ret g�r p� h�ld, kan det n�vnes at vi udover at v�re blevet beriget med debatb�gerne Sk�neland i F�r�ndring og Nokk nu och vidda hut, og s� har vi f�et en ny Svend Poulsen biografi med titlen Snaphanelederen Svend Poulsen � en milit�rhistorisk boigrafi af Kim A. Wagner og en samling af historiske artikler i bogen Da �stdanmark blev til Sydsverige af bl.a. Harald Gustafsson og Jens Chr. V. Johansen.

29. december: Dagens historie p� Danmarks Radios program 1 b�rer titlen "Sk�ne hjem til Danmark". Ole Hyltoft medvirker. Historien pr�senteres s�ledes: � Undertrykte folk og undertrykkende statsmagter er normalt noget vi forbinder med u-lande eller bananrepublikker sydp� eller �stp� i Europa. Men vi skal ikke l�ngere end til Sverige for at finde et undertrykt folk, og det er den svenske stat som undertrykker. Sk�ningerne er et folk, som vi tror er svenske, men de er i virkeligheden besatte danskere. S� er det sagt! P� stortorvet i Malm� st�r der en rytterstatue af svenskekongen Karl d.10. Gustav. I �revis har man i Sydsvenska Dagbladet diskuteret, om den ikke skal rives ned. For nogle sk�ninger er statuen nemlig en skamplet p� Sk�nes historie.�

13. december: Nu skal slagmarken ved Landskrone endlig ndres�ges af ark�ologer. Trods at projektet kaldes �Introduktion av slagf�lts-arkeologi i Sydsverige�, s� drejer det sig alts� om Slaget ved Landskrone 14. juli 1677. Og omr�det b�r man kalde Danmark, selvom det var 19 �r efter Roskildefreden. Landskrone og omegn havde nemlig � takket v�re befrielsen �ret f�r � f�et sig en dansk amtmand.

8. december: En mur skal bygges p� den gamle dansk-svenske rigsgr�nse n�r �ksenholt og K�bholt. Anledningen er den nye motorvej til Sm�land. Form�let med den 75 lange mur er at fungere som blikfang i det monotone terr�n. P� den ene side vil der st� Sk�ne og p� den anden Sm�land. Den vil blive belyst om natten.

8. december: Ark�ologer har fundet spor af en middelalderborg ved S�rup vest for Ysted, fort�ller svensk TV4. Den menes at have tilh�rt Thott-�tten.

1. december: For at nye godt af dansk �know-how� i juletr�sdyrkning har sk�nske juletr�sdyrkere g�et med i Dansk Juletr�sdyrkerforening.

24. november: Aron Bostr�m er valgt til ny leder af Sk�nef�deralisterne, skriver Kristianstadsbladet.

21. november: Kristianstadsbladet har anmeldt bogen �Nokk nu och vidda hut� (se 6/10 og 28/9). Overskriften p� anmeldelsen er �Alltf�r stor danskv�nlighet� (et underligt kritikpunkt). Bl.a. skriver anmelderen: �Integrationen �ver �resund �r v�llovlig. Tyv�rr saboteras den av hutl�sa broavgifter och allehanda administrativt pendlarkr�ngel.
D�remot tror jag inte det �r realistiskt, eller ens �nskv�rt, att f�rs�ka vrida klockan tillbaka f�r att skapa en sorts "sk�nel�ndsk" identitet, om vars inneb�rd f�rfattarna till ett par nyutkomna ess�samlingar �r sk�ligen oklara.�

20. november: Moderaten Ulf Bingsg�rd vil have at der flages med sk�nelandsflaget foran r�dhuset i Trelleborg sammen med det svenske flag, EU-flaget og kommunens flag med byv�ben.
Kerstin Gahne, medejer af Flaggfabriken Skandia AB som fremstiller sk�nelandsflag, synes m�rkeligt nok ikke om ideen. Til Sydsvenska Dagbladet udtaler hun: � Med tanke p� att den sk�nska flaggan f�retr�der dem som f�respr�kar ett mera fritt, provinsiellt Sk�ne kan det bland andra m�nniskor uppfattas som lite v�l provokativt att flagga sk�nskt framf�r R�dhuset.�
Man kan sp�rge sig, hvorfor det altid er svenskernes f�lelser, der skal veje tungest i flagsagen.

30. oktober: En ny stiftelse er dannet til varetagelse af den sk�nelandske flagdag. Det er den tidligere ansvarlige Kulturf�reningen Sk�nelands Flagga som har stiftet den nye stiftelse med navnet �Stiftelsen Sk�nel�ndska Flaggans Dag�. Den nye stiftelse tr�dte for f�rste sammen i dag p� regionhuset i Lund.

6. oktober: Sk�nelandsbogen �Nokk nu och vidda hut� er blevet anmeldt i det svenske socialdemokratiske lokaltidsskrift Lundademokraten. Anmelderen synes ikke at ville diskutere synspunkterne i bogen. I stedet h�ner hanbogen med gloser som �Inskr�nktheten hyllas, den sj�lvgoda provinsialismen sitter i h�gs�tet�, � Det �r en triumf f�r en�gdheten och den saliga dumheten� og �Det �r tillbaks till grottorna de vill.� Anmelderen er kendt som kulturskribent p� Helsingborgs Dagblad, hvor han ved flere tilf�lde har betegnet Sk�neland som svensk f�r 1658.

1. oktober: I nyeste nummer (3/2003) af det Svenska spr�kn�mndens tidsskrift Spr�kv�rd udtaler sprogmanden G�ran Hallberg fra Lund Universitet sig imod at oph�je sk�nsk til et sprog: "Sedan l�nge finns det p� b�da sidor av �resund f�respr�kare f�r 'det sk�nska spr�kets' upph�jelse till allsk�nskt regionalt tal- och skriftspr�k. Tillkomsten av Sk�ne l�n och �resundsbron gav den spr�kpolitiken ny luft under vingarna. Argumentationen �r inte s�llan sakligt grumlig och dessv�rre f�rknippad med komplicerade politiskt-ideologiska s�rintressen."

28. september: En ny Sk�nelandsbog er udkommet. Titlen er �Nokk nu och vidda hut�. Den er udgivet af Stiftelsen Sk�nsk Framtid.

14. september: Sverige med Sk�neland har stemt nej til EUROen (41,8 % mod 56,1 %). I Sk�ne var der flere ja end nejstemmer (49,1 % mod 48,7 %). Sk�neland under eet sagde dog nej (52% mod 48%). Det fjerde landskab i det gamle �st-Danmark, Bornholm, stemte i �vrigt ogs� nej til den danske EURO-afstemning i 2000.

9. september: F�lgende overskrift p� en artikel kan man l�se i Berlingske Tidende i dag: �Tre multihaller p� vej i hovedstaden�. I artiklen f�r vi at vide at de ligger henholdsvis i H�je Taastrup, ved Bella Centret og ved Hyllievang i Malm� Syd, hvor en ny station vil blive opf�rt n�r Malm�s citytunnel bygges. Som man kan udlede af artiklen er Malm� Syd nu en del af Danmarks hovedstad.

8. september: Sk�nef�deralisternes formand er tr�dt tilbage, skriver Helsingborgs Dagblad. �rsagen er f�rst og fremmest uoverensstemmelser i forbindelse med h�ndtering af partiets l�serbrevspolitik.

3. september: Europar�det vil i en ny rapport have at Sverige anerkender de regionale kulturer i landet, og n�vner specielt den sk�nske. R�det opfordrer Sverige til at l�se tvisten omkring sproget/dialekten i Sk�ne og til dialog.

1. september: Sk�nska Dagbladet skriver at Moderaterna Carl Johan Sonesson, Branimir Knezevic och Liliana Mattsson vil stille forslag i Sk�neparlamentet, om at det skal v�re muligt at udskrive valg i Region Sk�ne. Sonesson �nsker endvidere, at det der skal holdes valg til Rigsdag og Sk�neparlament p� to forskellige, i stedet for samtidig som det er nu. Ingen af forslagene ventes at kunne samle flertal.

30. august: En heftig debat har rejst sig efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen har kritiseret den danske regerings samarbejde med bes�ttelsesmagten under Anden Verdenskrig. Bl.a. tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen er imod statsministerens opg�r. P� forsiden af Berlingske Tidende udtaler Helveg Petersen: �Jeg kunne lige s� godt kritisere Christian IV, fordi han mistede Sk�ne, Halland og Blekinge.�
Det er en skandale at en tidligere dansk udenrigsminister ikke kender sit eget lands historie. Christian IV m�tte ganske vist pants�tte Halland for 30 �r i 1645, men det var alts� hans s�n Frederik III, som var konge, da Sverige erobrede de tre n�vnte �stdanske landskaber. Det intellektuelle niveau hos selv toppolitikere og f�rende opinionsdannere er skr�mmende lavt, n�r emnet bliver sk�nelandske forhold.

22. august: F�reningen Sk�nelands Framtids bog �Sk�neland i F�r�ndring� er blevet anmeldt i Sk�nska Dagbaldet af Helmer L�ng, som kalder den �ambiti�s�. Han synes bedst om �det kortaste och k�rnfullaste bidraget, som lyfter fram �resundsbrons psykologiska effekt: "�resundsregionen och det mentala brobygget".� Mens at han har lidt forbehold overfor Malte Neelsens artikel om sproget i Sk�ne, fordi Neelsen ikke har refereret til L�ngs arbejder om samme emne, og i �vrigt ikke er enig med ham.

31. juli: Helsingborgs byr�d har afvist folkpartiets Maria Winbergs forslag om at hejse det sk�nelandske flag p� flere kommunale flagst�nger i byen. I dag sker det kun p� en lille h�ndfuld.

28. juli: I Helsingborgs Dagblad giver G�ran Hansson fra Stiftelsen Sk�nsk Framtid en forklaring p� hvad det er, som fortalerne for erkendelsen af sk�nsk som eget sprog vil: � Det har aldrig varit tal om att f� ett erk�nnande f�r det blandspr�k som idag talas i Sk�ne. Det �r visserligen sk�nska vad g�ller intonation, uttal och meningsbyggnad men m�nga av de sk�nska orden idag ersatts med svenska. Ist�llet �r det historiska sk�nska spr�ket som b�r f� ett erk�nnande - det som talades allm�nt i Sk�ne f�r bara en eller ett par generationer sedan. Denna distinktion m�ste klarg�ras innan man st�ller fr�gan om det sk�nska spr�ket �r ett spr�k eller en dialekt.�

14. juli: Den sk�nelandske flagdag blev fejret i Billesholms Folkets Park. Sangeren Sanna Nielsen blev �rets Sk�ning.

11. juli: Sangeren Michael Wiehe giver i Kv�llsposten i dag udtryk for sin holdning til sk�nsk som sprog. Selvom han ikke er sk�ning, fors�ger han at synge p� sk�nsk, og h�vder at have st�rke f�lelser for den sk�nske dialekt. Men allgevel siger han: �Det finns en slags sk�nsk chauvinism som jag ogillar. Sk�nska �r f�r mig som vilken annan dialekt som helst. Det finns inget egenv�rde i att beh�lla allt som det en g�ng var.� Wiehe blev for et par �r siden udn�vnt til �rets sk�ning.

5. juli: Efter mange fors�g kan sk�nsk nu blive et sprog skriver Kv�llsposten. Europar�det overvejer at give sk�nsk status som eget sprog. Til avisen udtrykker Helmer l�ng fra Sk�nska Akademien tilfredshed, og p� sp�rgsm�let om man nu vil kr�ve �hemspr�ksundervisning� i skolerne, svarer han: �Nej, fast ett tag var vi inne p� det sp�ret, s�ger han. Det vi hoppas �r att vi ska f� medel att g�ra en databas.�

7. juni: I g�rsdagens udgave af Kristianstadsbladet fortaltes at Dannebrog var blevet hejst p� Hovdal slot. Det var mange sk�ninger glade for. I avisen kunne man l�se kommentarer som "Det k�nns bra att �ntligen vara tillbaka under den danska flaggan," og "Det �r nog fortfarande lite Snapphanar i oss sk�ningar, �tminstone i dessa trakter. Sk�ne var ju en tredjedel, till och med den viktigaste tredjedelen, av Danmark och en k�nnbar f�rlust f�r danskarna, som f�rs�kte �terta Sk�ne. I de striderna sattes Hovdala i brand p� 1670-talet." Om aftenen blev "Der er et yndigt land" synget, eller som Kristianstadsbladet skrev: "Nationals�ngen sj�ngs i st�llet senare p� kv�llen n�r `befrielsen' avslutades med middag p� H�ssleholmsg�rden."
I den anden avis p� de kanter, Norra Sk�ne, stilledes istedet sp�rgsm�let om det ikke var "f�rr�deri att hissa den danska flaggan".

6. juni: I en kronik i Sk�nska Dagbladet kritiserer F�reningen Sk�nelands Framtids n�stformand, Malte Lewan Neelsen, den overdrevne h�jtideligholdelse af den svenske nationaldag (der er i dag), som han ikke mener harmonerer med den virkelighed folk i Sk�neland lever i: "Malm�/Lund och Helsingborg v�xer alltmer samman. Kristianstad och �sterlen �r en del av samma region. Mellan platserna r�r sig sk�ningarna p� drygt en timme. Delar av Halland och Blekinge blickar av tradition ocks� s�derut. Nu tar vi i v�stra Sk�ne oss dessutom in Sj�lland p� under en timme. D�r har vi v�r verklighet och d� beh�vs inte nationaldagen p� det �verdrivna vis den har kommit att fungera de sista �ren."
Neelsen drager ogs� en parallel til den sk�nelandske flagdag: "Tredje s�ndagen i juli firas varje �r Sk�nel�ndska flaggans dag och utm�rkelsen �rets sk�ning utdelas. Sk�ne har varit en naturlig politisk region l�ngt l�ngre �n Sverige existerat; det b�rjade med Upp�kra som centrum i mitten p� j�rn�ldern. Inga kommuner f�rdelar pengar f�r lokalt firande av denna dag. H�ndelsen n�rmast tigs ihj�l i flera sk�nska tidningar. Samtidigt g�r samma tidningar vissa �r ett ganska stort nummer av norska (sic!) nationaldagen tv� m�nader tidigare, som ett f�red�me f�r svenska nationaldagen."
    Norra Sk�ne diskuterer i sin leder i dag ogs� nationaldagen, og sp�rger om Sverige nu er s� homogent historisk set som nogle forestiller sig: "Lika s�llan erinrar vi oss att de provinser vi sydsvenskar tillh�r varit danska betydligt l�ngre �n de 350 �r som f�rflutit sedan samma provinser blev svenska. Om vi r�knar bort Lappland, Sk�ne, Blekinge, Halland, Bohusl�n och J�mtland vilka samtliga landskap koloniserades eller er�vrades av den expansiva svenska centralmakten vid olika tidpunkter skulle det genuina Sverige best� av det som ligger d�r mittemellan med M�larlandskapen, �sterg�tland och V�sterg�tland som ett urhem. Det �r inget stort landomr�de. Det kostade b�de krig och m�nniskoliv att forma Sverige. F�r inte heller sm�l�nningar och dalmasar var ju alltid sina kungar trogna. Sanningen �r att Sverige endast undantagsvis varit homogent vad g�ller spr�k, kultur och sedv�njor. P� 1600-talet var Sverige en stormakt och �stersj�n ett svenskt innanhav. D� var tyska det dominerande spr�ket. N�r Karl XII tilltr�dde regerade han �ver landomr�den som i dag delats upp p� sju l�nder. Det danska spr�ket influerade de sydsvenska dialekterna l�ngt efter det att f�rsvenskningen omformat f�rvaltningen."
Se ogs� 1/12 og 6/12 2001, og 18/1 og 30/7 2002 for mere om den svenske nationaldag.

5. juni: Bjuv kommune har besluttet ikke at flage sk�nsk, fort�ller Helsingborgs Dagblad. Folkpartisten Stefan Persson havde ellers foresl�et det, men kommunen har besluttet af afvise det med begrundelsen at "Det �r emellertid s�llsynt att se den sk�nska flaggan i kommunala flaggspel".
Region Sk�ne har opfordret de sk�nske kommuner til at flage med det r�d-gule Sk�ne(lands)flag, men kun Ysted og Svedale g�r det. Alligevel kunne man godt have forventet at Bjuv kommune havde fremf�rt en mere intelligent begrundelse.

27. maj: En ny bog om �resundsregionen er blevet udgivet (det var den, der gav anledning til HDs leder i forg�rs - se 25/5). Titlen er "�resundsregionen - bakgrund, verklighet, m�jligheter" og er skrevet af Uffe Palludan och Henrik Persson fra Institut for Fremtidsforskning med Regionala utvecklingsledningen i Region Sk�ne som igangs�tter. Den omhandler forskelle mellem Sk�ne og Sj�lland, som det er n�dvendigt at kunne forst� for at f� integrationen p� rette spor.

25. maj: Helsingborgs Dagblads leder anl�gger den pessimistiske tone i dagens leder som omhandler �resundsintegrationen: "Skatter, lagar och regelsystem �r mycket sv�rare att riva �n fysiska gr�nshinder. Det h�r blir inte enklare av att Sk�nes och Sj�llands problematik och m�jligheter inte delas av hela nationerna i �vrigt. Att positivt s�rbehandla sk�ningar �r inte m�jligt i ett Stockholmsperspektiv. Och regeringen i K�penhamn m�ste hela tiden h�lla ett �ga p� medborgarna p� Jylland som �r v�nda mer s�derut mot Tyskland. Till r�ga p� el�ndet infinner sig en stor dos nationell prestige. Sverige vill s�tta sin pr�gel p� en �verenskommelse och danskarna sin."
Og s� hj�lper gamle b�nd ikke meget, mener lederen: "Att Sk�ne en g�ng var danskt v�ger l�tt mot andra faktorer som frammanad individualism i Danmark och kollektivism i Sverige." Desv�rre diskuterer lederen ikke om sk�ninger er mest "individualistiske" eller mest "kollektivistiske".

23. maj: I Lokaltidningen Helsingborg har der i de to seneste numre udspillet sig en debat om sk�nske dialekter. Nogle folk fra Vermland skrev: "Sk�ningar �r spr�kligt handikappade - t�nk p� turistarna," med begrundelsen at sk�ningerne "...inte kan uttala alla ljud i alfabetet p� s� s�tt som st�rsta delen av landets inv�nare g�r."
�rsagen til debatten er Sk�netrafikens beslutning om at lade deres trafikoplysning blive udtalt p� sk�nsk (se 25/3). Det vermlandske udfald er blevet im�deg�et p� avisens l�serbrevssider, og de sk�nske reaktioner bliver sammenfattet s�ledes: "Stanna hemma om ni vill slippa h�ra de sk�nska gutturala l�tena!".

21. maj: P� Foreningen Sk�nsk Fremtids generalforsamling blev Knud J. Holdt genvalgt som formand.

20. maj: Et sp�ndende, og forh�bentligt fremgangsrigt, initiativ ved navn FRIngo er startet. Det har til form�l at fremme �resundsintegrationen gennem udvikling af foreningslivet, og deres m�ls�tning b�r man kunne istemme: "M�let er, at vi efterlader varige og velfungerende samarbejder over Sundet!"

17. maj: Berlingske Tidende beringer i dag en r�kker artikler om vestensundsk indflytning til Sk�ne. Man kan blandt andet l�se at man mister sin stemmeret (men avisen glemmer at fort�lle at det f�rst er efter nogle �r), og at danske b�rn, som kommer i svensk skole, f�r undervisning i dansk ved siden af den almindelige skolegang. I artiklerne staves Malm� konsekvent M-a-l-m-�, mens at Sk�ne staves S-y-d-s-v-e-r-i-g-e.

9. maj: I dagens Sk�nska Dagbladet kan man l�se en trist historie, hvor en ung sk�nsk kunstner fra G�nge skammer sig over at hun en gang imellem kommer til at udtale en r�kke ord p� g�ngem�l. Hun vil meget hellere tale svensk: "Det �r komiskt att h�ra dem s�ga dessa ord. Jag och mina v�nner har k�mpat f�r att inte f� den dialekten, men ibland r�kar man uttala p� det s�ttet �nd�."

27. april: For at markere 900-�ret for oprettelsen af det nordiske �rkebisped�mme i Lund blev der afholdt en stor gudstjeneste i Domkirken her til formiddag med bes�g af Dronning Margrethe, Prins Henrik og Dronning Silvia. Der blev synget et par samler af Grundtvig, og ogs� nogle svenske salmer selvom sidstn�vnte ikke klang rigtig godt i den gamle danske kirke. Udenfor vajede et stort Dannebrogsflag og et stort Sk�nelandsflag (se ogs� 25/4).

26. april: April har set udgivelsen af to b�ger med relation til Sk�nelandssagen. Den ene er debatbogen "Sk�neland i f�r�ndring" udgivet af F�reningen Sk�nelands Framtid, med bidrag af 8 kendte Sk�nelandsdebatt�rer. Den anden er "Regionernas Europa udgivet af Region Sk�ne, med bidrag af en lille snes politikere og forskere. Den handler dog mere om andre europ�iske regioner.

25. april: Festlighederne i anledning af 900-�ret for oprettelsen af det nordiske �rkebispes�de i Lund er �bnet i dag. Man har bl.a. kunnet h�re Prof. Martin Schwartz Lausten forel�se om "Kirkens liv 1103". Han mente at det var under Svend Estridsen at Danmark udviklede sig fra et vikingesamfund til en nationalstat, og det centrale i den proces var kampen for at f� et dansk �rkebispes�de. Ganske vist var �rkebispes�det oprindeligt nordisk som f�lge af en aftale mellem de tre nordiske konger, men Norge og senere Sverige blev forholdsvis hurtigt skilt ud som selvst�ndige �rkebisped�mmer. Man har ogs� kunnet h�re historikeren Dick Harrison forel�se om "Dagligt liv i Lund 1103". Han var ligeledes af den opfattelse at den f�rste sten til nationalstatstanken i Danmark blev lagt med oprettelsen af �rkebispes�det i Lund, som han kraftigt understregede m�tte betegnes som dansk.
Som f�lge af begivenheden vajer foran Lund Domkirke et k�mpestort Dannebrog ved siden af et liges� stort Sk�nelandsflag. Bagved st�r en r�kkeflagst�nger med de nordiske flag i mindre format - inklusiv det svenske. Det er s�dan det skal v�re.

24. april: Sydsvenska Dagbladet bringer i dag en historie om Landsarkivet i Lund, som fylder 100 �r. I Landsarkivet findes en hel del dokumenter fra f�r 1658. Og bes�ger man stedet kan man i en glasmontre se et lille dokument skrevet af Kong Erik mellem 1241 og 1319. Det er dog fra 1600-tallet at man har mest liggende, f�rst og fremmest kirkeb�ger. Landsarkivet d�kker Sk�ne, Halland og Blekinge.

23. april: Helsingborgs Dagblad bringer i dag en rapport fra K�benhavn. Artiklens forfatter har �benbart forelsket sig i byen, for han skriver: "F�r en sk�ning �r det dessutom lika mycket skyldighet som r�ttighet att kunna sin "moraliska" huvudstad. Om inget annat f�r att leka v�gvisare n�r n�gon vilsen stockholmare dimper ner i kullerstensmyllret." Han har ogs� nogle interessante forh�bninger til metroen: "Vem vet, en utbyggd Metro i K�penhamn kan vara startskottet p� den verkliga revolutionen, den med namnet �resundsintegrationen."

17. april: Den svenske justitiekansler har behandlet sk�ningen Anders Larssons anmeldelse af Helsingborgs Dagblad for hets mot folkgrupp (se 7/4). Justitiekanslern afviste blankt anmeldelsen med begrundelsen at sk�ninger ikke kan anses for at v�re en folkgrupp. Helsingborgs Dagblad har ikke omtalt anmeldelsen med et ord.

13. april: Helsingborgs Dagblad fort�ller i deres s�ndagsudgave historien om en dansk Landskronefamilies genvordigheder med de svenske myndigheder, som ikke vil acceptere at familiens sl�gtsnavn f�res videre til n�ste generation. De svenske myndigheder har den politik at b�rn nok kan f� begge for�ldres efternavn, men ikke den ene for�lders sl�gtsnavn. Landskronefamiliens yngste blev d�bt i Helsing�r og fik b�de sl�gtsnavn og efternavn, men hos den svenske folkbokf�ring er sl�gtsnavnet fjernet.

12. april: P� F�reningen Sk�nelands Framtids �rsm�de i dag takkede Gert Bj�rk af som formand efter 12 �rs tro tjeneste p� posten. Som ny formand blev valgt Elisabeth Deber. Ogs� p� n�stformandsposten blev der skiftet ud. Malte Lewan Neelsen har afl�st Jens P�lsson.

8. april: I g�r aftes i det svenske tv-program Vetenskapens v�rld fortaltes historien om svenskernes slavefort Carlsborg p� Guldkysten, opkaldt efter Carl X. Det blev oprettet i 1653, men erobredes af danskerne 1658. S� mens Sverige smed Danmark p� porten i Sk�nelandene, smed Danmark alts� Sverige p� porten i Afrika. Det ville have v�ret bedre hvis det havde v�ret omvendt.
Hvis man er til mere dansk tropekolonihistorie, kan det n�vnes at det var den sk�nske adelsmand Ove Gjedde til Tommerup p� �sterlen, der stod i spidsen for den af Christian IV udsendte ekspedition til Indien for at anl�gge en handelsplads. I 200 �r vejede Dannebrog over den lille by Trankebar p� Indiens syd�stkyst - takket v�re en sk�nsk bedrift.

7. april: Helsingborgs Dagblad er blevet anmeldt for brud mod loven om hets mot folkgrupp. �rsagen er et l�serbrev som avisen bragte for en uge siden, hvor skribenten bl.a. h�vdede at en "st�ddig och sj�lvgod syn p� sig sj�lv och omgivningen" er et typisk karaktertr�k ved sk�ninger, og agiterede for at ytringsfriheden burde indskr�nkes for sk�ninger i form af et forbud mod benyttelse af det sk�nske flag. L�serbrevet var en reaktion p� Maria Winbergs forslag 26. marts (se denne).
Anmelderen, Anders N� Larsson, understreger at Helsingborgs Dagblad umiddelbart efter publiceringen af l�serbrevet n�gtede at acceptere flere indl�g i debatten, med andre ord ville avisen ikke give sk�ningerne lov til at forsvare sig.
Se ogs� 30/7, 3/10 og 25/10 2002 for andre sager om "hets mot sk�ningar".

26. marts: Den sk�nske folkpartist Maria Winberg som sidder i Helsingborg byr�d foresl�r at byen skal hejse det sk�nske flag p� alle kommunale og officielle flagst�nger i byen parallelt med det det svensk flag. Til Helsingborg Dagblad siger hun: "Vi m�ste v�rda v�ra historiska r�tter. Jag vill se m�nga r�d-gula flaggor till vardags och till fest i kommunen. I och med staden flaggar sk�nskt ger vi flaggan mera tyngd och v�rdighet. Vi f�rst�rker en fin symbol som vi kan sluta upp kring." Maria Winberg var ogs� aktiv for at f� fjernet den provokerende Magnus Stenbock statue for nogle �r siden (se Magnus Stenbock med i endnu et slag fra Sk�nsk Fremtid nr. 29).
Nogen mulighed for at forslaget skal blive vedtaget er der dog ikke, idet b�de socialdemokraterne og moderaterne synes at der allerede flages nok (hvilket man som bes�gende eller indbygger i byen hurtigt vil finde ud er ufattelig lidt) sk�nsk i Helsingborg.

25. marts: Nytt fr�n �resund skriver i dag at Sk�netrafiken i fremtiden vil lade deres computerstemmer som giver svar p� sp�rgsm�l om busser og tog v�re sk�nske. Som Jonas Westerdahl fra Sk�netrafiken forklarer: "Det ska vara en personlig r�st med sk�nsk dialekt som �terspeglar Sk�netrafikens profil och v�rderingar."

24. marts: Elleve sk�nske forfattere og instrukt�rer retter i et �bent brev i Aftonbladet en kritik af SVT som har planer om at sk�re kraftigt ned p� dramaproduktionen i Malm�. De skriver at en s�dan beslutning vil v�re "ett allvarligt slag mot Sk�ne och sk�nsk kultur." De mener at den oprindelige regionale satsning var positivt og vitaliserende, ikke mindst n�r det g�lder det talte sprog: "Dialekten, och spr�ket, �r ju ingenting mindre �n det fantastiska redskap med vilket vi minns oss sj�lva, v�ra liv och v�ra f�rf�ders liv. Ett folk utan spr�k �r ett folk utan minne och ett folk utan minne g�r man precis vad man vill med."
De anklager SVT for at mangle visioner: "Men var finns visionerna nu? Var finns planerna p� en serie om den sk�nska ondskan - 30-talet? Var dr�mmen om ett stort epos om det nya Malm� - Sveriges mest expanderande stad? Var tankarna p� sp�nnande nedslag i Sk�nes blodiga historia? Ingenstans, uppenbarligen.
Men med en tro p� det regionala, p� sk�nskan och det sk�nska perspektivet, i botten, skulle kulturella landvinningar kunna g�ras."
De elleve opfordrer SVT til at lade sk�nsk filmproduktion leve.

23. marts: Malm�s stadsbyggnadsn�mnd har besluttet at opkalde en vej efter Niels Bunkeflo, kannik i Roskilde og Lund og senere tilknyttet Skt. Peders forsamling i Malm�. Men de sagde imidlertid nej til at benytte det danske udtryk "gade". Til Sydsvenska Dagbladet udtaler n�vnets formand, socialdemokraten Rolf P�lsson: "Nja, det g�r inte. Det handlar om uttalet. Och s� tillh�r ju Sk�ne Sverige."

22. marts: Microscan har netop udgivet Sofia Brahes samling med bl.a. en sl�gtsbog. Sofia Brahe var Tyge Brahes lilles�ster. Hun var involveret i astronomiske studier, og betragtes som en af de f�rste danske sl�gtsforskere.

18. marts: Sydnytt bragte idag nyheden om amerikanernes ambassadeplaner (se 16/3). Som den amerikanske ambassad�r forklarede: "Vi ser �resundsregionen som een region."

16. marts: Den amerikanske ambassade i K�benhavn overtager ansvaret fra ambassaden i Stockholm n�r det g�lder sager vedr�rende handel og erhverv i Sk�ne, skriver Malm� kommune p� deres hjemmeside.

13. marts: Sydsvenska Dagbladet fort�ller at den svenske marine i stilhed har udf�rt en avanceret ub�ds�velse i Skagerak. Deltagerne var den amerikanske atomub�d, USS Connecticut, og en svensk dieselub�d, som b�rer navnet Halland.

10. marts: Hvis nogen har lyst til at k�be et sk�nsk slot, har man muligheden nu. Sydnytt berettede i dag at Gersn�s slot vest for Simmershavn p� �sterlen er sat til salg. Slottet har r�dder tilbage til 1300-tallet. Det senmiddelalderlige borghus blev ombygget i 1640'erne af den datidige ejer Falk Lykke. Men i 1873 fors�gte den danske arkitekt Ferdinand Meldahl at f�re slottet tilbage til sin middelalderlige stil. Niels Peter Stilling kalder i sin bog Kulturminder i Sk�ne resultatet for en "festlig, forvirret, stilblandet bygning". Slottet er vurderet til beskedne 8-10 millioner kroner.

4. marts: Amtsborgmester i Storstr�ms Amt, Ivan Olsen, argumenterer i en kronik i Jyllandsposten i dag for at beholde et niveau mellem stat og kommuner. Han foresl�r oprettelsen af regioner ved at sammenslutte nogle af nuv�rende amter. Om sit eget amt skriver han: "Jeg tror alts�, at vi i Danmark fortsat vil have et direkte folkevalgt, regionalt niveau til at tage sig af teknik, omsorg og regional udvikling. Jeg tror, der bliver syv-ni regioner, og at Storstr�ms Amt bliver en del af et "Lolland-Falster og Sj�lland uden for hovedstadsomr�det"."
Olsens forslag er sp�ndende og b�r overvejes. Set fra et �resundsperspektiv vil en s�dan region blive en vigtig akt�r, og vil med lidt held f� flere danskere til at interessere sig for �resundsintegrationen.

28. februar: At der findes en udbredt scanofobi p� Sydsvenska Dagbladet er velkendt for de fleste. I dagens avis bringes en karikaturtegning af en sk�ning forestillende en fed bonde med en spade i jorden st�ende p� en mark. I baggrunden er tegnet en bindingsv�rksg�rd og piletr�er - begge typisk sk�nske (danske kunne man sige). Bonden siger: "Faourr raourr. Maourr aerr raourr." Det er vel meningen at stavningen ordene skal forestille de karakteriske tvelyde og tungerods-r i det sk�nske tonefald. Under tegningen st�r der: "Om ett svenskatest blev aktuellt skulle sk�ningarna ligga risigt till."
Pointen er angiveligt at vise at det er absurd at indf�re en svensktest for fremmede folk, n�r sk�ninger n�ppe vil kunne best� den. Sydsvenskan er i egne �jne en meget moralsk avis, men som ofte med svensk moral, s� er den dobbelt. For set fra et moralsk synspunkt er det svenskerne der burde tage en sk�nsktest da det svenske sprog historisk set ikke hjemme i Sk�ne. Og det g�r det heller ikke i dag eftersom det oprindelige folk taler et andet sprog. Det kan man jo selv l�se i Sydsvenskans "vittighedstegning". Se i�vrigt 3. januar l�ngere nede for lidt aktuel satire af dansk klasse.

27. februar: Helsingborgs Dagblad refererer i en artikel i dag g�rsdagens foredrag af Magnus Jerneck fra statsvetenskapliga institutionen och Centrum f�r Europaforskning ved Lund Universitet afholdt i Dunkers kulturhus i Helsingborg. Jerneck pr�senterede dystre udsigter for �resundsintegrationen. Han mente at der simpelthen er og fortsat vil v�re alt for stor forskel i politisk og administrativ kultur, skattesystem, arbejdsmarked, boligpolitik m.m. mellem de to sider af �resund. Dog havde han den holdning at nogle af problemer muligvis kunne overvindes gennem uformelle netv�rk af politikere.

25. februar: Har man muligheden for at g� p� bogudsalg i Sk�neland eller Sverige kan man k�be bogen T�nk om- : nio kontrafaktiska ess�er redigeret af historikerne Lars M. Andersson og Ulf Zander. Den best�r af en r�kke "hvad-nu-hvis" betragtninger om vigtige h�ndelser i historien, og een af dem handler om hvad der ville v�re sket hvis den danske h�r havde sl�et den svenske i slaget ved Lund 1676. If�lge forfatteren G�ran Larsson ville det havde betydet at Sk�ne havde v�ret �stdanmark i dag med alt hvad det indeb�rer.

23. februar: Helsingborgs Dagblad bringer i dag en stor artikel om begivenhederne og forhandlingerne der f�rte til Roskildefreden. Det er i denne m�ned 345 �r siden at den st�rste tragedie i det danske folks historie fandt sted. Avisen har bes�gt Taastrup, fordi det var p� pr�steg�rden freden blev underskrevet, og talt med den gamle provst i Gammel Taastrup som fort�ller: "Folket h�r i H�je T�strup vill helst inte h�ra talas om att det var just p� deras ort som olyckan skedde. Det �r lite skamligt."
Eller som Helsingborgs Dagblad skriver: "Det var en nationell katastrof. Och den v�rker lite �nnu i v�r tid."

22. februar: Dagbladet Informations forum for systemdebat, Luftskibet, havde i dag arrangeret konferencen "�resundsbro eller �resundskl�ft? - De sm� forskelles fobi". Umiddelbart skulle man mene at en s�dan konference ville v�re en l�kkerbidsken for alle der er interesseret i Sk�neland og �resundsintegration. Men man blev slemt skuffet. Sk�nsk kultur og sindelag var n�sten demonstrativt holdt borte. Derimod var konferencen domineret af det "s�dvanlige pseudo-intellektuelle 'danske' sleskeri for 'svenskerne'", som en skuffet tilh�rer bagefter udtrykte det.

20. februar: Et stort flertal i K�benhavns kommune har i dag vedtaget at fjerne statuen af s�helten Niels Juel.

13. februar: Sk�nelandens kulturhistoriska f�rening planl�gger at opf�re et historisk Malm�skuespil til sommer med 110 medvirkende, beretter Sk�nska Dagbladet. Stykket b�rer titlen "Oss kungar emellan" og har Frederik I, Gustav Vasa og J�rgen Kock som hovedpersoner. Om stykket bliver opf�rt afh�nger dog af om foreningen kan f� �konomisk st�tte.

8. februar: Sk�nska Dagbladet skriver i en artikel i dag at af 8700 nyindflyttede til Sk�ne i 2002 er de 2000 af vestensundsk oprindelse, hvilket er rekord. 3500 er fra det �vrige Sk�neland samt Sverige.

6. februar: Foreningen for Bygningskultur vil bruge sin ret til at f� Kulturministeriet til at frede statuen af s�helten Niels Juel ved Holmens kanal i K�benhavn, skriver Jyllandsposten i dag. Form�let er at hindre K�benhavns kommune i at fjerne statuen (se 24/11 2002). Foreningen har ret til at f� sit fredningsforslag fremlagt for kulturministerens s�rlige fredningsorgan, Det S�rlige Bygningssyn, og dermed er sagen havnet p� ministerens bord.

3. februar: Sk�nel�ndska Gastronomiska Akademien vil starte en gastronomipris for at fremme sk�nsk madkultur. De �nsker at prisen skal v�re p� 100.000 kroner, hvoraf de forestiller sig at Region Sk�ne skal bidrage med halvdelen. Regionen tvivler dog p� at den kan afs�tte penge til en s�dan pris, da regionens �konomi i �jeblikket har det skidt.

26. januar: I en kronik i Sk�nska Dagbladet forleden klagede en svensker over nedmonteringen af "det nationella". Hun talte varmt for det svenske monarki og kongehus, som der p� det seneste er blevet h�rdt angrebet. Hendes synspunkter har f�et Stiftelsen Sk�nsk Framtids formand G�ran Hansson til at skrive en modkronik som bringes i dag i samme avis. Han skriver bl.a.: "Som sk�ning har man, sett ur ett "Regionernas Europa"-perspektiv, all r�tt i v�rlden att st�lla fr�gan om varf�r man i Sk�ne skall tvingas betala apanage till en monarki som historiskt varit en katastrof f�r v�r region och som man d�rf�r knappast kan sympatisere med."

18. januar: Bornholmerne er blevet s� tr�tte at den svenske toldbehandling i Ysted, at venstrepolitikeren Thor Gunnar Kofoed p� deres vegne har foresl�et, at bornholmerne skal kunne k�re igennem Sk�ne til K�benhavn i en plomberet bus, skriver TV2's tekst-tv i dag.
Toldfarcen i Ysted giver ulykkelige mindelser om den kolde krigs jernt�ppe, hvor vestberlinernes rejse gennem det sovjettisk kontrollerede �sttyskland til det frie Vesttyskland ogs� antog groteske former (se ogs� 2/11 2002). Gid nogle danske politikere udenfor Bornholm snart ville tr�de i karakter, og f� gjort noget ved denne sag.

17. januar: En ny roman omhandlende Tyge Brahes liv er blevet anmeldt i Sk�nska Dagbladet. Forfatterinden er Alexandra Coelho Ahadoril, som er f�dt i Helsingborg, men bor i Stockholm, hvor hun arbejder som litteraturkritiker. Anmelderen, Helmer L�ng, skriver om romanen som b�rer titlen Stj�rneborg: "Stj�rneborg �r helt enkelt en beundringsv�rd litter�r prestation."

14. januar: Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste p� sit ugentlige pressem�de tanken om en fast forbindelse mellem Helsing�r og Helsingborg, som G�ran Persson ellers gjorde sig til talsmand for i g�r. Statsministerens argument er at der er rigelig plads til flere biler p� �resundsbroen. Han n�vnte dog ikke at han er den �verste politiske ansvarlige for de h�je bropriser som holder bilerne v�k. Potentialet er enormt for �get trafik over Sundet - hvis priserne er til det.

13. januar: Den svenske statsminister G�ran Persson udtrykte i dag �nske om en fast forbindelse mellem Helsing�r og Helsingborg. Han mente at endnu en fast forbindelse vil �ge �resundsintegrationen. Selvom det svenske Banverket ikke har kalkuleret med en ny forbindelse (se 8/1) fastslog Persson at den svenske stat kan finde penge til projektet.

9. januar: Sk�nska Dagbladet fort�ller i dag om projektet Swedia 2000, som er et internetbaseret dialektarkiv med eksempler p� "svenske" dialekter. Disse defineres som dialekter der tales indenfor Sveriges nuv�rende gr�nser samt p� �land og langs den finske kyst. Derfor findes der ogs� eksempler fra Blekinge, Halland og Sk�ne.

8. januar: If�lge Sydsvenska Dagbladet vil det svenske Banverket p� mandag, n�r det offentligg�r sin 12-�rs plan, desv�rre afvise tunnelprojektet mellem Helsing�r og Helsingborg. Derimod indg�r Citytunnelen i Malm� i planen. Den vil f�re �resundstogene igennem det centrale Malm� istedet for som nu at g� rundt om byen. Rejsetiden mellem K�benhavns Hovedbaneg�rd og Malm� Centralstation forventes at kunne afkortes med cirka 15%.

6. januar: Udsigten til isvinter med tilfrysning af de indre danske farvande gav anledning til en lille historie i TV2 Nyhederne her til aften. Der fortaltes om tidligere isvintre og naturligvis ogs� den i 1658 der fik s� forf�rdelige konsekvenser for Danmark. Men efter indslaget tilf�jede opl�seren at hvis farvandene fryser til igen "...kan vi jo suse over og erobre Sk�ne tilbage".

4. januar: Den svenske regering har besluttet at give Lund Universitet to millioner ekstra s� det historiske museum fortsat kan tage h�nd om ark�ologiske fund gjort i Sk�ne, skriver Sydsvenska Dagbladet idag. Dermed skulle den lange sag om museet v�re afgjort - h�ber vi.

3. januar: Carsten Graab�ks fortr�ffelige tegneseriestribe Statsministeren har ved flere lejligheder benyttet aktuelle sager om Sk�ne og Sverige som tema for en humoristisk pointe. I Lolland-Falsters Folketidende i dag drejede striben sig om netop Sk�ne. Departementschefen siger til statsministeren: "Sk�ne kr�ver selvstyrerettigheder i lighed med eksempelvis samerne". Hertil siger statsministeren: "Jamen sk�ningerne er da ikke et naturfolk..!". "N�h...", siger departementschefen, "...men de bliver mobbet i samme omfang som naturfolk."

Tilbage til hovedside.