Foreningen Skňnsk Fremtid 

Sk├ąnelandske nyheder 2003


Nyhederne fra 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999

31. december: Her vor ´┐Żret g´┐Żr p´┐Ż h´┐Żld, kan det n´┐Żvnes at vi udover at v´┐Żre blevet beriget med debatb´┐Żgerne Sk´┐Żneland i F´┐Żr´┐Żndring og Nokk nu och vidda hut, og s´┐Ż har vi f´┐Żet en ny Svend Poulsen biografi med titlen Snaphanelederen Svend Poulsen ´┐Ż en milit´┐Żrhistorisk boigrafi af Kim A. Wagner og en samling af historiske artikler i bogen Da ´┐Żstdanmark blev til Sydsverige af bl.a. Harald Gustafsson og Jens Chr. V. Johansen.

29. december: Dagens historie p´┐Ż Danmarks Radios program 1 b´┐Żrer titlen "Sk´┐Żne hjem til Danmark". Ole Hyltoft medvirker. Historien pr´┐Żsenteres s´┐Żledes: ´┐Ż Undertrykte folk og undertrykkende statsmagter er normalt noget vi forbinder med u-lande eller bananrepublikker sydp´┐Ż eller ´┐Żstp´┐Ż i Europa. Men vi skal ikke l´┐Żngere end til Sverige for at finde et undertrykt folk, og det er den svenske stat som undertrykker. Sk´┐Żningerne er et folk, som vi tror er svenske, men de er i virkeligheden besatte danskere. S´┐Ż er det sagt! P´┐Ż stortorvet i Malm´┐Ż st´┐Żr der en rytterstatue af svenskekongen Karl d.10. Gustav. I ´┐Żrevis har man i Sydsvenska Dagbladet diskuteret, om den ikke skal rives ned. For nogle sk´┐Żninger er statuen nemlig en skamplet p´┐Ż Sk´┐Żnes historie.´┐Ż

13. december: Nu skal slagmarken ved Landskrone endlig ndres´┐Żges af ark´┐Żologer. Trods at projektet kaldes ´┐ŻIntroduktion av slagf´┐Żlts-arkeologi i Sydsverige´┐Ż, s´┐Ż drejer det sig alts´┐Ż om Slaget ved Landskrone 14. juli 1677. Og omr´┐Żdet b´┐Żr man kalde Danmark, selvom det var 19 ´┐Żr efter Roskildefreden. Landskrone og omegn havde nemlig ´┐Ż takket v´┐Żre befrielsen ´┐Żret f´┐Żr ´┐Ż f´┐Żet sig en dansk amtmand.

8. december: En mur skal bygges p´┐Ż den gamle dansk-svenske rigsgr´┐Żnse n´┐Żr ´┐Żksenholt og K´┐Żbholt. Anledningen er den nye motorvej til Sm´┐Żland. Form´┐Żlet med den 75 lange mur er at fungere som blikfang i det monotone terr´┐Żn. P´┐Ż den ene side vil der st´┐Ż Sk´┐Żne og p´┐Ż den anden Sm´┐Żland. Den vil blive belyst om natten.

8. december: Ark´┐Żologer har fundet spor af en middelalderborg ved S´┐Żrup vest for Ysted, fort´┐Żller svensk TV4. Den menes at have tilh´┐Żrt Thott-´┐Żtten.

1. december: For at nye godt af dansk ´┐Żknow-how´┐Ż i juletr´┐Żsdyrkning har sk´┐Żnske juletr´┐Żsdyrkere g´┐Żet med i Dansk Juletr´┐Żsdyrkerforening.

24. november: Aron Bostr´┐Żm er valgt til ny leder af Sk´┐Żnef´┐Żderalisterne, skriver Kristianstadsbladet.

21. november: Kristianstadsbladet har anmeldt bogen ´┐ŻNokk nu och vidda hut´┐Ż (se 6/10 og 28/9). Overskriften p´┐Ż anmeldelsen er ´┐ŻAlltf´┐Żr stor danskv´┐Żnlighet´┐Ż (et underligt kritikpunkt). Bl.a. skriver anmelderen: ´┐ŻIntegrationen ´┐Żver ´┐Żresund ´┐Żr v´┐Żllovlig. Tyv´┐Żrr saboteras den av hutl´┐Żsa broavgifter och allehanda administrativt pendlarkr´┐Żngel.
D´┐Żremot tror jag inte det ´┐Żr realistiskt, eller ens ´┐Żnskv´┐Żrt, att f´┐Żrs´┐Żka vrida klockan tillbaka f´┐Żr att skapa en sorts "sk´┐Żnel´┐Żndsk" identitet, om vars inneb´┐Żrd f´┐Żrfattarna till ett par nyutkomna ess´┐Żsamlingar ´┐Żr sk´┐Żligen oklara.´┐Ż

20. november: Moderaten Ulf Bingsg´┐Żrd vil have at der flages med sk´┐Żnelandsflaget foran r´┐Żdhuset i Trelleborg sammen med det svenske flag, EU-flaget og kommunens flag med byv´┐Żben.
Kerstin Gahne, medejer af Flaggfabriken Skandia AB som fremstiller sk´┐Żnelandsflag, synes m´┐Żrkeligt nok ikke om ideen. Til Sydsvenska Dagbladet udtaler hun: ´┐Ż Med tanke p´┐Ż att den sk´┐Żnska flaggan f´┐Żretr´┐Żder dem som f´┐Żrespr´┐Żkar ett mera fritt, provinsiellt Sk´┐Żne kan det bland andra m´┐Żnniskor uppfattas som lite v´┐Żl provokativt att flagga sk´┐Żnskt framf´┐Żr R´┐Żdhuset.´┐Ż
Man kan sp´┐Żrge sig, hvorfor det altid er svenskernes f´┐Żlelser, der skal veje tungest i flagsagen.

30. oktober: En ny stiftelse er dannet til varetagelse af den sk´┐Żnelandske flagdag. Det er den tidligere ansvarlige Kulturf´┐Żreningen Sk´┐Żnelands Flagga som har stiftet den nye stiftelse med navnet ´┐ŻStiftelsen Sk´┐Żnel´┐Żndska Flaggans Dag´┐Ż. Den nye stiftelse tr´┐Żdte for f´┐Żrste sammen i dag p´┐Ż regionhuset i Lund.

6. oktober: Sk´┐Żnelandsbogen ´┐ŻNokk nu och vidda hut´┐Ż er blevet anmeldt i det svenske socialdemokratiske lokaltidsskrift Lundademokraten. Anmelderen synes ikke at ville diskutere synspunkterne i bogen. I stedet h´┐Żner hanbogen med gloser som ´┐ŻInskr´┐Żnktheten hyllas, den sj´┐Żlvgoda provinsialismen sitter i h´┐Żgs´┐Żtet´┐Ż, ´┐Ż Det ´┐Żr en triumf f´┐Żr en´┐Żgdheten och den saliga dumheten´┐Ż og ´┐ŻDet ´┐Żr tillbaks till grottorna de vill.´┐Ż Anmelderen er kendt som kulturskribent p´┐Ż Helsingborgs Dagblad, hvor han ved flere tilf´┐Żlde har betegnet Sk´┐Żneland som svensk f´┐Żr 1658.

1. oktober: I nyeste nummer (3/2003) af det Svenska spr´┐Żkn´┐Żmndens tidsskrift Spr´┐Żkv´┐Żrd udtaler sprogmanden G´┐Żran Hallberg fra Lund Universitet sig imod at oph´┐Żje sk´┐Żnsk til et sprog: "Sedan l´┐Żnge finns det p´┐Ż b´┐Żda sidor av ´┐Żresund f´┐Żrespr´┐Żkare f´┐Żr 'det sk´┐Żnska spr´┐Żkets' upph´┐Żjelse till allsk´┐Żnskt regionalt tal- och skriftspr´┐Żk. Tillkomsten av Sk´┐Żne l´┐Żn och ´┐Żresundsbron gav den spr´┐Żkpolitiken ny luft under vingarna. Argumentationen ´┐Żr inte s´┐Żllan sakligt grumlig och dessv´┐Żrre f´┐Żrknippad med komplicerade politiskt-ideologiska s´┐Żrintressen."

28. september: En ny Sk´┐Żnelandsbog er udkommet. Titlen er ´┐ŻNokk nu och vidda hut´┐Ż. Den er udgivet af Stiftelsen Sk´┐Żnsk Framtid.

14. september: Sverige med Sk´┐Żneland har stemt nej til EUROen (41,8 % mod 56,1 %). I Sk´┐Żne var der flere ja end nejstemmer (49,1 % mod 48,7 %). Sk´┐Żneland under eet sagde dog nej (52% mod 48%). Det fjerde landskab i det gamle ´┐Żst-Danmark, Bornholm, stemte i ´┐Żvrigt ogs´┐Ż nej til den danske EURO-afstemning i 2000.

9. september: F´┐Żlgende overskrift p´┐Ż en artikel kan man l´┐Żse i Berlingske Tidende i dag: ´┐ŻTre multihaller p´┐Ż vej i hovedstaden´┐Ż. I artiklen f´┐Żr vi at vide at de ligger henholdsvis i H´┐Żje Taastrup, ved Bella Centret og ved Hyllievang i Malm´┐Ż Syd, hvor en ny station vil blive opf´┐Żrt n´┐Żr Malm´┐Żs citytunnel bygges. Som man kan udlede af artiklen er Malm´┐Ż Syd nu en del af Danmarks hovedstad.

8. september: Sk´┐Żnef´┐Żderalisternes formand er tr´┐Żdt tilbage, skriver Helsingborgs Dagblad. ´┐Żrsagen er f´┐Żrst og fremmest uoverensstemmelser i forbindelse med h´┐Żndtering af partiets l´┐Żserbrevspolitik.

3. september: Europar´┐Żdet vil i en ny rapport have at Sverige anerkender de regionale kulturer i landet, og n´┐Żvner specielt den sk´┐Żnske. R´┐Żdet opfordrer Sverige til at l´┐Żse tvisten omkring sproget/dialekten i Sk´┐Żne og til dialog.

1. september: Sk´┐Żnska Dagbladet skriver at Moderaterna Carl Johan Sonesson, Branimir Knezevic och Liliana Mattsson vil stille forslag i Sk´┐Żneparlamentet, om at det skal v´┐Żre muligt at udskrive valg i Region Sk´┐Żne. Sonesson ´┐Żnsker endvidere, at det der skal holdes valg til Rigsdag og Sk´┐Żneparlament p´┐Ż to forskellige, i stedet for samtidig som det er nu. Ingen af forslagene ventes at kunne samle flertal.

30. august: En heftig debat har rejst sig efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen har kritiseret den danske regerings samarbejde med bes´┐Żttelsesmagten under Anden Verdenskrig. Bl.a. tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen er imod statsministerens opg´┐Żr. P´┐Ż forsiden af Berlingske Tidende udtaler Helveg Petersen: ´┐ŻJeg kunne lige s´┐Ż godt kritisere Christian IV, fordi han mistede Sk´┐Żne, Halland og Blekinge.´┐Ż
Det er en skandale at en tidligere dansk udenrigsminister ikke kender sit eget lands historie. Christian IV m´┐Żtte ganske vist pants´┐Żtte Halland for 30 ´┐Żr i 1645, men det var alts´┐Ż hans s´┐Żn Frederik III, som var konge, da Sverige erobrede de tre n´┐Żvnte ´┐Żstdanske landskaber. Det intellektuelle niveau hos selv toppolitikere og f´┐Żrende opinionsdannere er skr´┐Żmmende lavt, n´┐Żr emnet bliver sk´┐Żnelandske forhold.

22. august: F´┐Żreningen Sk´┐Żnelands Framtids bog ´┐ŻSk´┐Żneland i F´┐Żr´┐Żndring´┐Ż er blevet anmeldt i Sk´┐Żnska Dagbaldet af Helmer L´┐Żng, som kalder den ´┐Żambiti´┐Żs´┐Ż. Han synes bedst om ´┐Żdet kortaste och k´┐Żrnfullaste bidraget, som lyfter fram ´┐Żresundsbrons psykologiska effekt: "´┐Żresundsregionen och det mentala brobygget".´┐Ż Mens at han har lidt forbehold overfor Malte Neelsens artikel om sproget i Sk´┐Żne, fordi Neelsen ikke har refereret til L´┐Żngs arbejder om samme emne, og i ´┐Żvrigt ikke er enig med ham.

31. juli: Helsingborgs byr´┐Żd har afvist folkpartiets Maria Winbergs forslag om at hejse det sk´┐Żnelandske flag p´┐Ż flere kommunale flagst´┐Żnger i byen. I dag sker det kun p´┐Ż en lille h´┐Żndfuld.

28. juli: I Helsingborgs Dagblad giver G´┐Żran Hansson fra Stiftelsen Sk´┐Żnsk Framtid en forklaring p´┐Ż hvad det er, som fortalerne for erkendelsen af sk´┐Żnsk som eget sprog vil: ´┐Ż Det har aldrig varit tal om att f´┐Ż ett erk´┐Żnnande f´┐Żr det blandspr´┐Żk som idag talas i Sk´┐Żne. Det ´┐Żr visserligen sk´┐Żnska vad g´┐Żller intonation, uttal och meningsbyggnad men m´┐Żnga av de sk´┐Żnska orden idag ersatts med svenska. Ist´┐Żllet ´┐Żr det historiska sk´┐Żnska spr´┐Żket som b´┐Żr f´┐Ż ett erk´┐Żnnande - det som talades allm´┐Żnt i Sk´┐Żne f´┐Żr bara en eller ett par generationer sedan. Denna distinktion m´┐Żste klarg´┐Żras innan man st´┐Żller fr´┐Żgan om det sk´┐Żnska spr´┐Żket ´┐Żr ett spr´┐Żk eller en dialekt.´┐Ż

14. juli: Den sk´┐Żnelandske flagdag blev fejret i Billesholms Folkets Park. Sangeren Sanna Nielsen blev ´┐Żrets Sk´┐Żning.

11. juli: Sangeren Michael Wiehe giver i Kv´┐Żllsposten i dag udtryk for sin holdning til sk´┐Żnsk som sprog. Selvom han ikke er sk´┐Żning, fors´┐Żger han at synge p´┐Ż sk´┐Żnsk, og h´┐Żvder at have st´┐Żrke f´┐Żlelser for den sk´┐Żnske dialekt. Men allgevel siger han: ´┐ŻDet finns en slags sk´┐Żnsk chauvinism som jag ogillar. Sk´┐Żnska ´┐Żr f´┐Żr mig som vilken annan dialekt som helst. Det finns inget egenv´┐Żrde i att beh´┐Żlla allt som det en g´┐Żng var.´┐Ż Wiehe blev for et par ´┐Żr siden udn´┐Żvnt til ´┐Żrets sk´┐Żning.

5. juli: Efter mange fors´┐Żg kan sk´┐Żnsk nu blive et sprog skriver Kv´┐Żllsposten. Europar´┐Żdet overvejer at give sk´┐Żnsk status som eget sprog. Til avisen udtrykker Helmer l´┐Żng fra Sk´┐Żnska Akademien tilfredshed, og p´┐Ż sp´┐Żrgsm´┐Żlet om man nu vil kr´┐Żve ´┐Żhemspr´┐Żksundervisning´┐Ż i skolerne, svarer han: ´┐ŻNej, fast ett tag var vi inne p´┐Ż det sp´┐Żret, s´┐Żger han. Det vi hoppas ´┐Żr att vi ska f´┐Ż medel att g´┐Żra en databas.´┐Ż

7. juni: I g´┐Żrsdagens udgave af Kristianstadsbladet fortaltes at Dannebrog var blevet hejst p´┐Ż Hovdal slot. Det var mange sk´┐Żninger glade for. I avisen kunne man l´┐Żse kommentarer som "Det k´┐Żnns bra att ´┐Żntligen vara tillbaka under den danska flaggan," og "Det ´┐Żr nog fortfarande lite Snapphanar i oss sk´┐Żningar, ´┐Żtminstone i dessa trakter. Sk´┐Żne var ju en tredjedel, till och med den viktigaste tredjedelen, av Danmark och en k´┐Żnnbar f´┐Żrlust f´┐Żr danskarna, som f´┐Żrs´┐Żkte ´┐Żterta Sk´┐Żne. I de striderna sattes Hovdala i brand p´┐Ż 1670-talet." Om aftenen blev "Der er et yndigt land" synget, eller som Kristianstadsbladet skrev: "Nationals´┐Żngen sj´┐Żngs i st´┐Żllet senare p´┐Ż kv´┐Żllen n´┐Żr `befrielsen' avslutades med middag p´┐Ż H´┐Żssleholmsg´┐Żrden."
I den anden avis p´┐Ż de kanter, Norra Sk´┐Żne, stilledes istedet sp´┐Żrgsm´┐Żlet om det ikke var "f´┐Żrr´┐Żderi att hissa den danska flaggan".

6. juni: I en kronik i Sk´┐Żnska Dagbladet kritiserer F´┐Żreningen Sk´┐Żnelands Framtids n´┐Żstformand, Malte Lewan Neelsen, den overdrevne h´┐Żjtideligholdelse af den svenske nationaldag (der er i dag), som han ikke mener harmonerer med den virkelighed folk i Sk´┐Żneland lever i: "Malm´┐Ż/Lund och Helsingborg v´┐Żxer alltmer samman. Kristianstad och ´┐Żsterlen ´┐Żr en del av samma region. Mellan platserna r´┐Żr sig sk´┐Żningarna p´┐Ż drygt en timme. Delar av Halland och Blekinge blickar av tradition ocks´┐Ż s´┐Żderut. Nu tar vi i v´┐Żstra Sk´┐Żne oss dessutom in Sj´┐Żlland p´┐Ż under en timme. D´┐Żr har vi v´┐Żr verklighet och d´┐Ż beh´┐Żvs inte nationaldagen p´┐Ż det ´┐Żverdrivna vis den har kommit att fungera de sista ´┐Żren."
Neelsen drager ogs´┐Ż en parallel til den sk´┐Żnelandske flagdag: "Tredje s´┐Żndagen i juli firas varje ´┐Żr Sk´┐Żnel´┐Żndska flaggans dag och utm´┐Żrkelsen ´┐Żrets sk´┐Żning utdelas. Sk´┐Żne har varit en naturlig politisk region l´┐Żngt l´┐Żngre ´┐Żn Sverige existerat; det b´┐Żrjade med Upp´┐Żkra som centrum i mitten p´┐Ż j´┐Żrn´┐Żldern. Inga kommuner f´┐Żrdelar pengar f´┐Żr lokalt firande av denna dag. H´┐Żndelsen n´┐Żrmast tigs ihj´┐Żl i flera sk´┐Żnska tidningar. Samtidigt g´┐Żr samma tidningar vissa ´┐Żr ett ganska stort nummer av norska (sic!) nationaldagen tv´┐Ż m´┐Żnader tidigare, som ett f´┐Żred´┐Żme f´┐Żr svenska nationaldagen."
    Norra Sk´┐Żne diskuterer i sin leder i dag ogs´┐Ż nationaldagen, og sp´┐Żrger om Sverige nu er s´┐Ż homogent historisk set som nogle forestiller sig: "Lika s´┐Żllan erinrar vi oss att de provinser vi sydsvenskar tillh´┐Żr varit danska betydligt l´┐Żngre ´┐Żn de 350 ´┐Żr som f´┐Żrflutit sedan samma provinser blev svenska. Om vi r´┐Żknar bort Lappland, Sk´┐Żne, Blekinge, Halland, Bohusl´┐Żn och J´┐Żmtland vilka samtliga landskap koloniserades eller er´┐Żvrades av den expansiva svenska centralmakten vid olika tidpunkter skulle det genuina Sverige best´┐Ż av det som ligger d´┐Żr mittemellan med M´┐Żlarlandskapen, ´┐Żsterg´┐Żtland och V´┐Żsterg´┐Żtland som ett urhem. Det ´┐Żr inget stort landomr´┐Żde. Det kostade b´┐Żde krig och m´┐Żnniskoliv att forma Sverige. F´┐Żr inte heller sm´┐Żl´┐Żnningar och dalmasar var ju alltid sina kungar trogna. Sanningen ´┐Żr att Sverige endast undantagsvis varit homogent vad g´┐Żller spr´┐Żk, kultur och sedv´┐Żnjor. P´┐Ż 1600-talet var Sverige en stormakt och ´┐Żstersj´┐Żn ett svenskt innanhav. D´┐Ż var tyska det dominerande spr´┐Żket. N´┐Żr Karl XII tilltr´┐Żdde regerade han ´┐Żver landomr´┐Żden som i dag delats upp p´┐Ż sju l´┐Żnder. Det danska spr´┐Żket influerade de sydsvenska dialekterna l´┐Żngt efter det att f´┐Żrsvenskningen omformat f´┐Żrvaltningen."
Se ogs´┐Ż 1/12 og 6/12 2001, og 18/1 og 30/7 2002 for mere om den svenske nationaldag.

5. juni: Bjuv kommune har besluttet ikke at flage sk´┐Żnsk, fort´┐Żller Helsingborgs Dagblad. Folkpartisten Stefan Persson havde ellers foresl´┐Żet det, men kommunen har besluttet af afvise det med begrundelsen at "Det ´┐Żr emellertid s´┐Żllsynt att se den sk´┐Żnska flaggan i kommunala flaggspel".
Region Sk´┐Żne har opfordret de sk´┐Żnske kommuner til at flage med det r´┐Żd-gule Sk´┐Żne(lands)flag, men kun Ysted og Svedale g´┐Żr det. Alligevel kunne man godt have forventet at Bjuv kommune havde fremf´┐Żrt en mere intelligent begrundelse.

27. maj: En ny bog om ´┐Żresundsregionen er blevet udgivet (det var den, der gav anledning til HDs leder i forg´┐Żrs - se 25/5). Titlen er "´┐Żresundsregionen - bakgrund, verklighet, m´┐Żjligheter" og er skrevet af Uffe Palludan och Henrik Persson fra Institut for Fremtidsforskning med Regionala utvecklingsledningen i Region Sk´┐Żne som igangs´┐Żtter. Den omhandler forskelle mellem Sk´┐Żne og Sj´┐Żlland, som det er n´┐Żdvendigt at kunne forst´┐Ż for at f´┐Ż integrationen p´┐Ż rette spor.

25. maj: Helsingborgs Dagblads leder anl´┐Żgger den pessimistiske tone i dagens leder som omhandler ´┐Żresundsintegrationen: "Skatter, lagar och regelsystem ´┐Żr mycket sv´┐Żrare att riva ´┐Żn fysiska gr´┐Żnshinder. Det h´┐Żr blir inte enklare av att Sk´┐Żnes och Sj´┐Żllands problematik och m´┐Żjligheter inte delas av hela nationerna i ´┐Żvrigt. Att positivt s´┐Żrbehandla sk´┐Żningar ´┐Żr inte m´┐Żjligt i ett Stockholmsperspektiv. Och regeringen i K´┐Żpenhamn m´┐Żste hela tiden h´┐Żlla ett ´┐Żga p´┐Ż medborgarna p´┐Ż Jylland som ´┐Żr v´┐Żnda mer s´┐Żderut mot Tyskland. Till r´┐Żga p´┐Ż el´┐Żndet infinner sig en stor dos nationell prestige. Sverige vill s´┐Żtta sin pr´┐Żgel p´┐Ż en ´┐Żverenskommelse och danskarna sin."
Og s´┐Ż hj´┐Żlper gamle b´┐Żnd ikke meget, mener lederen: "Att Sk´┐Żne en g´┐Żng var danskt v´┐Żger l´┐Żtt mot andra faktorer som frammanad individualism i Danmark och kollektivism i Sverige." Desv´┐Żrre diskuterer lederen ikke om sk´┐Żninger er mest "individualistiske" eller mest "kollektivistiske".

23. maj: I Lokaltidningen Helsingborg har der i de to seneste numre udspillet sig en debat om sk´┐Żnske dialekter. Nogle folk fra Vermland skrev: "Sk´┐Żningar ´┐Żr spr´┐Żkligt handikappade - t´┐Żnk p´┐Ż turistarna," med begrundelsen at sk´┐Żningerne "...inte kan uttala alla ljud i alfabetet p´┐Ż s´┐Ż s´┐Żtt som st´┐Żrsta delen av landets inv´┐Żnare g´┐Żr."
´┐Żrsagen til debatten er Sk´┐Żnetrafikens beslutning om at lade deres trafikoplysning blive udtalt p´┐Ż sk´┐Żnsk (se 25/3). Det vermlandske udfald er blevet im´┐Żdeg´┐Żet p´┐Ż avisens l´┐Żserbrevssider, og de sk´┐Żnske reaktioner bliver sammenfattet s´┐Żledes: "Stanna hemma om ni vill slippa h´┐Żra de sk´┐Żnska gutturala l´┐Żtena!".

21. maj: P´┐Ż Foreningen Sk´┐Żnsk Fremtids generalforsamling blev Knud J. Holdt genvalgt som formand.

20. maj: Et sp´┐Żndende, og forh´┐Żbentligt fremgangsrigt, initiativ ved navn FRIngo er startet. Det har til form´┐Żl at fremme ´┐Żresundsintegrationen gennem udvikling af foreningslivet, og deres m´┐Żls´┐Żtning b´┐Żr man kunne istemme: "M´┐Żlet er, at vi efterlader varige og velfungerende samarbejder over Sundet!"

17. maj: Berlingske Tidende beringer i dag en r´┐Żkker artikler om vestensundsk indflytning til Sk´┐Żne. Man kan blandt andet l´┐Żse at man mister sin stemmeret (men avisen glemmer at fort´┐Żlle at det f´┐Żrst er efter nogle ´┐Żr), og at danske b´┐Żrn, som kommer i svensk skole, f´┐Żr undervisning i dansk ved siden af den almindelige skolegang. I artiklerne staves Malm´┐Ż konsekvent M-a-l-m-´┐Ż, mens at Sk´┐Żne staves S-y-d-s-v-e-r-i-g-e.

9. maj: I dagens Sk´┐Żnska Dagbladet kan man l´┐Żse en trist historie, hvor en ung sk´┐Żnsk kunstner fra G´┐Żnge skammer sig over at hun en gang imellem kommer til at udtale en r´┐Żkke ord p´┐Ż g´┐Żngem´┐Żl. Hun vil meget hellere tale svensk: "Det ´┐Żr komiskt att h´┐Żra dem s´┐Żga dessa ord. Jag och mina v´┐Żnner har k´┐Żmpat f´┐Żr att inte f´┐Ż den dialekten, men ibland r´┐Żkar man uttala p´┐Ż det s´┐Żttet ´┐Żnd´┐Ż."

27. april: For at markere 900-´┐Żret for oprettelsen af det nordiske ´┐Żrkebisped´┐Żmme i Lund blev der afholdt en stor gudstjeneste i Domkirken her til formiddag med bes´┐Żg af Dronning Margrethe, Prins Henrik og Dronning Silvia. Der blev synget et par samler af Grundtvig, og ogs´┐Ż nogle svenske salmer selvom sidstn´┐Żvnte ikke klang rigtig godt i den gamle danske kirke. Udenfor vajede et stort Dannebrogsflag og et stort Sk´┐Żnelandsflag (se ogs´┐Ż 25/4).

26. april: April har set udgivelsen af to b´┐Żger med relation til Sk´┐Żnelandssagen. Den ene er debatbogen "Sk´┐Żneland i f´┐Żr´┐Żndring" udgivet af F´┐Żreningen Sk´┐Żnelands Framtid, med bidrag af 8 kendte Sk´┐Żnelandsdebatt´┐Żrer. Den anden er "Regionernas Europa udgivet af Region Sk´┐Żne, med bidrag af en lille snes politikere og forskere. Den handler dog mere om andre europ´┐Żiske regioner.

25. april: Festlighederne i anledning af 900-´┐Żret for oprettelsen af det nordiske ´┐Żrkebispes´┐Żde i Lund er ´┐Żbnet i dag. Man har bl.a. kunnet h´┐Żre Prof. Martin Schwartz Lausten forel´┐Żse om "Kirkens liv 1103". Han mente at det var under Svend Estridsen at Danmark udviklede sig fra et vikingesamfund til en nationalstat, og det centrale i den proces var kampen for at f´┐Ż et dansk ´┐Żrkebispes´┐Żde. Ganske vist var ´┐Żrkebispes´┐Żdet oprindeligt nordisk som f´┐Żlge af en aftale mellem de tre nordiske konger, men Norge og senere Sverige blev forholdsvis hurtigt skilt ud som selvst´┐Żndige ´┐Żrkebisped´┐Żmmer. Man har ogs´┐Ż kunnet h´┐Żre historikeren Dick Harrison forel´┐Żse om "Dagligt liv i Lund 1103". Han var ligeledes af den opfattelse at den f´┐Żrste sten til nationalstatstanken i Danmark blev lagt med oprettelsen af ´┐Żrkebispes´┐Żdet i Lund, som han kraftigt understregede m´┐Żtte betegnes som dansk.
Som f´┐Żlge af begivenheden vajer foran Lund Domkirke et k´┐Żmpestort Dannebrog ved siden af et liges´┐Ż stort Sk´┐Żnelandsflag. Bagved st´┐Żr en r´┐Żkkeflagst´┐Żnger med de nordiske flag i mindre format - inklusiv det svenske. Det er s´┐Żdan det skal v´┐Żre.

24. april: Sydsvenska Dagbladet bringer i dag en historie om Landsarkivet i Lund, som fylder 100 ´┐Żr. I Landsarkivet findes en hel del dokumenter fra f´┐Żr 1658. Og bes´┐Żger man stedet kan man i en glasmontre se et lille dokument skrevet af Kong Erik mellem 1241 og 1319. Det er dog fra 1600-tallet at man har mest liggende, f´┐Żrst og fremmest kirkeb´┐Żger. Landsarkivet d´┐Żkker Sk´┐Żne, Halland og Blekinge.

23. april: Helsingborgs Dagblad bringer i dag en rapport fra K´┐Żbenhavn. Artiklens forfatter har ´┐Żbenbart forelsket sig i byen, for han skriver: "F´┐Żr en sk´┐Żning ´┐Żr det dessutom lika mycket skyldighet som r´┐Żttighet att kunna sin "moraliska" huvudstad. Om inget annat f´┐Żr att leka v´┐Żgvisare n´┐Żr n´┐Żgon vilsen stockholmare dimper ner i kullerstensmyllret." Han har ogs´┐Ż nogle interessante forh´┐Żbninger til metroen: "Vem vet, en utbyggd Metro i K´┐Żpenhamn kan vara startskottet p´┐Ż den verkliga revolutionen, den med namnet ´┐Żresundsintegrationen."

17. april: Den svenske justitiekansler har behandlet sk´┐Żningen Anders Larssons anmeldelse af Helsingborgs Dagblad for hets mot folkgrupp (se 7/4). Justitiekanslern afviste blankt anmeldelsen med begrundelsen at sk´┐Żninger ikke kan anses for at v´┐Żre en folkgrupp. Helsingborgs Dagblad har ikke omtalt anmeldelsen med et ord.

13. april: Helsingborgs Dagblad fort´┐Żller i deres s´┐Żndagsudgave historien om en dansk Landskronefamilies genvordigheder med de svenske myndigheder, som ikke vil acceptere at familiens sl´┐Żgtsnavn f´┐Żres videre til n´┐Żste generation. De svenske myndigheder har den politik at b´┐Żrn nok kan f´┐Ż begge for´┐Żldres efternavn, men ikke den ene for´┐Żlders sl´┐Żgtsnavn. Landskronefamiliens yngste blev d´┐Żbt i Helsing´┐Żr og fik b´┐Żde sl´┐Żgtsnavn og efternavn, men hos den svenske folkbokf´┐Żring er sl´┐Żgtsnavnet fjernet.

12. april: P´┐Ż F´┐Żreningen Sk´┐Żnelands Framtids ´┐Żrsm´┐Żde i dag takkede Gert Bj´┐Żrk af som formand efter 12 ´┐Żrs tro tjeneste p´┐Ż posten. Som ny formand blev valgt Elisabeth Deber. Ogs´┐Ż p´┐Ż n´┐Żstformandsposten blev der skiftet ud. Malte Lewan Neelsen har afl´┐Żst Jens P´┐Żlsson.

8. april: I g´┐Żr aftes i det svenske tv-program Vetenskapens v´┐Żrld fortaltes historien om svenskernes slavefort Carlsborg p´┐Ż Guldkysten, opkaldt efter Carl X. Det blev oprettet i 1653, men erobredes af danskerne 1658. S´┐Ż mens Sverige smed Danmark p´┐Ż porten i Sk´┐Żnelandene, smed Danmark alts´┐Ż Sverige p´┐Ż porten i Afrika. Det ville have v´┐Żret bedre hvis det havde v´┐Żret omvendt.
Hvis man er til mere dansk tropekolonihistorie, kan det n´┐Żvnes at det var den sk´┐Żnske adelsmand Ove Gjedde til Tommerup p´┐Ż ´┐Żsterlen, der stod i spidsen for den af Christian IV udsendte ekspedition til Indien for at anl´┐Żgge en handelsplads. I 200 ´┐Żr vejede Dannebrog over den lille by Trankebar p´┐Ż Indiens syd´┐Żstkyst - takket v´┐Żre en sk´┐Żnsk bedrift.

7. april: Helsingborgs Dagblad er blevet anmeldt for brud mod loven om hets mot folkgrupp. ´┐Żrsagen er et l´┐Żserbrev som avisen bragte for en uge siden, hvor skribenten bl.a. h´┐Żvdede at en "st´┐Żddig och sj´┐Żlvgod syn p´┐Ż sig sj´┐Żlv och omgivningen" er et typisk karaktertr´┐Żk ved sk´┐Żninger, og agiterede for at ytringsfriheden burde indskr´┐Żnkes for sk´┐Żninger i form af et forbud mod benyttelse af det sk´┐Żnske flag. L´┐Żserbrevet var en reaktion p´┐Ż Maria Winbergs forslag 26. marts (se denne).
Anmelderen, Anders N´┐Ż Larsson, understreger at Helsingborgs Dagblad umiddelbart efter publiceringen af l´┐Żserbrevet n´┐Żgtede at acceptere flere indl´┐Żg i debatten, med andre ord ville avisen ikke give sk´┐Żningerne lov til at forsvare sig.
Se ogs´┐Ż 30/7, 3/10 og 25/10 2002 for andre sager om "hets mot sk´┐Żningar".

26. marts: Den sk´┐Żnske folkpartist Maria Winberg som sidder i Helsingborg byr´┐Żd foresl´┐Żr at byen skal hejse det sk´┐Żnske flag p´┐Ż alle kommunale og officielle flagst´┐Żnger i byen parallelt med det det svensk flag. Til Helsingborg Dagblad siger hun: "Vi m´┐Żste v´┐Żrda v´┐Żra historiska r´┐Żtter. Jag vill se m´┐Żnga r´┐Żd-gula flaggor till vardags och till fest i kommunen. I och med staden flaggar sk´┐Żnskt ger vi flaggan mera tyngd och v´┐Żrdighet. Vi f´┐Żrst´┐Żrker en fin symbol som vi kan sluta upp kring." Maria Winberg var ogs´┐Ż aktiv for at f´┐Ż fjernet den provokerende Magnus Stenbock statue for nogle ´┐Żr siden (se Magnus Stenbock med i endnu et slag fra Sk´┐Żnsk Fremtid nr. 29).
Nogen mulighed for at forslaget skal blive vedtaget er der dog ikke, idet b´┐Żde socialdemokraterne og moderaterne synes at der allerede flages nok (hvilket man som bes´┐Żgende eller indbygger i byen hurtigt vil finde ud er ufattelig lidt) sk´┐Żnsk i Helsingborg.

25. marts: Nytt fr´┐Żn ´┐Żresund skriver i dag at Sk´┐Żnetrafiken i fremtiden vil lade deres computerstemmer som giver svar p´┐Ż sp´┐Żrgsm´┐Żl om busser og tog v´┐Żre sk´┐Żnske. Som Jonas Westerdahl fra Sk´┐Żnetrafiken forklarer: "Det ska vara en personlig r´┐Żst med sk´┐Żnsk dialekt som ´┐Żterspeglar Sk´┐Żnetrafikens profil och v´┐Żrderingar."

24. marts: Elleve sk´┐Żnske forfattere og instrukt´┐Żrer retter i et ´┐Żbent brev i Aftonbladet en kritik af SVT som har planer om at sk´┐Żre kraftigt ned p´┐Ż dramaproduktionen i Malm´┐Ż. De skriver at en s´┐Żdan beslutning vil v´┐Żre "ett allvarligt slag mot Sk´┐Żne och sk´┐Żnsk kultur." De mener at den oprindelige regionale satsning var positivt og vitaliserende, ikke mindst n´┐Żr det g´┐Żlder det talte sprog: "Dialekten, och spr´┐Żket, ´┐Żr ju ingenting mindre ´┐Żn det fantastiska redskap med vilket vi minns oss sj´┐Żlva, v´┐Żra liv och v´┐Żra f´┐Żrf´┐Żders liv. Ett folk utan spr´┐Żk ´┐Żr ett folk utan minne och ett folk utan minne g´┐Żr man precis vad man vill med."
De anklager SVT for at mangle visioner: "Men var finns visionerna nu? Var finns planerna p´┐Ż en serie om den sk´┐Żnska ondskan - 30-talet? Var dr´┐Żmmen om ett stort epos om det nya Malm´┐Ż - Sveriges mest expanderande stad? Var tankarna p´┐Ż sp´┐Żnnande nedslag i Sk´┐Żnes blodiga historia? Ingenstans, uppenbarligen.
Men med en tro p´┐Ż det regionala, p´┐Ż sk´┐Żnskan och det sk´┐Żnska perspektivet, i botten, skulle kulturella landvinningar kunna g´┐Żras."
De elleve opfordrer SVT til at lade sk´┐Żnsk filmproduktion leve.

23. marts: Malm´┐Żs stadsbyggnadsn´┐Żmnd har besluttet at opkalde en vej efter Niels Bunkeflo, kannik i Roskilde og Lund og senere tilknyttet Skt. Peders forsamling i Malm´┐Ż. Men de sagde imidlertid nej til at benytte det danske udtryk "gade". Til Sydsvenska Dagbladet udtaler n´┐Żvnets formand, socialdemokraten Rolf P´┐Żlsson: "Nja, det g´┐Żr inte. Det handlar om uttalet. Och s´┐Ż tillh´┐Żr ju Sk´┐Żne Sverige."

22. marts: Microscan har netop udgivet Sofia Brahes samling med bl.a. en sl´┐Żgtsbog. Sofia Brahe var Tyge Brahes lilles´┐Żster. Hun var involveret i astronomiske studier, og betragtes som en af de f´┐Żrste danske sl´┐Żgtsforskere.

18. marts: Sydnytt bragte idag nyheden om amerikanernes ambassadeplaner (se 16/3). Som den amerikanske ambassad´┐Żr forklarede: "Vi ser ´┐Żresundsregionen som een region."

16. marts: Den amerikanske ambassade i K´┐Żbenhavn overtager ansvaret fra ambassaden i Stockholm n´┐Żr det g´┐Żlder sager vedr´┐Żrende handel og erhverv i Sk´┐Żne, skriver Malm´┐Ż kommune p´┐Ż deres hjemmeside.

13. marts: Sydsvenska Dagbladet fort´┐Żller at den svenske marine i stilhed har udf´┐Żrt en avanceret ub´┐Żds´┐Żvelse i Skagerak. Deltagerne var den amerikanske atomub´┐Żd, USS Connecticut, og en svensk dieselub´┐Żd, som b´┐Żrer navnet Halland.

10. marts: Hvis nogen har lyst til at k´┐Żbe et sk´┐Żnsk slot, har man muligheden nu. Sydnytt berettede i dag at Gersn´┐Żs slot vest for Simmershavn p´┐Ż ´┐Żsterlen er sat til salg. Slottet har r´┐Żdder tilbage til 1300-tallet. Det senmiddelalderlige borghus blev ombygget i 1640'erne af den datidige ejer Falk Lykke. Men i 1873 fors´┐Żgte den danske arkitekt Ferdinand Meldahl at f´┐Żre slottet tilbage til sin middelalderlige stil. Niels Peter Stilling kalder i sin bog Kulturminder i Sk´┐Żne resultatet for en "festlig, forvirret, stilblandet bygning". Slottet er vurderet til beskedne 8-10 millioner kroner.

4. marts: Amtsborgmester i Storstr´┐Żms Amt, Ivan Olsen, argumenterer i en kronik i Jyllandsposten i dag for at beholde et niveau mellem stat og kommuner. Han foresl´┐Żr oprettelsen af regioner ved at sammenslutte nogle af nuv´┐Żrende amter. Om sit eget amt skriver han: "Jeg tror alts´┐Ż, at vi i Danmark fortsat vil have et direkte folkevalgt, regionalt niveau til at tage sig af teknik, omsorg og regional udvikling. Jeg tror, der bliver syv-ni regioner, og at Storstr´┐Żms Amt bliver en del af et "Lolland-Falster og Sj´┐Żlland uden for hovedstadsomr´┐Żdet"."
Olsens forslag er sp´┐Żndende og b´┐Żr overvejes. Set fra et ´┐Żresundsperspektiv vil en s´┐Żdan region blive en vigtig akt´┐Żr, og vil med lidt held f´┐Ż flere danskere til at interessere sig for ´┐Żresundsintegrationen.

28. februar: At der findes en udbredt scanofobi p´┐Ż Sydsvenska Dagbladet er velkendt for de fleste. I dagens avis bringes en karikaturtegning af en sk´┐Żning forestillende en fed bonde med en spade i jorden st´┐Żende p´┐Ż en mark. I baggrunden er tegnet en bindingsv´┐Żrksg´┐Żrd og piletr´┐Żer - begge typisk sk´┐Żnske (danske kunne man sige). Bonden siger: "Faourr raourr. Maourr aerr raourr." Det er vel meningen at stavningen ordene skal forestille de karakteriske tvelyde og tungerods-r i det sk´┐Żnske tonefald. Under tegningen st´┐Żr der: "Om ett svenskatest blev aktuellt skulle sk´┐Żningarna ligga risigt till."
Pointen er angiveligt at vise at det er absurd at indf´┐Żre en svensktest for fremmede folk, n´┐Żr sk´┐Żninger n´┐Żppe vil kunne best´┐Ż den. Sydsvenskan er i egne ´┐Żjne en meget moralsk avis, men som ofte med svensk moral, s´┐Ż er den dobbelt. For set fra et moralsk synspunkt er det svenskerne der burde tage en sk´┐Żnsktest da det svenske sprog historisk set ikke hjemme i Sk´┐Żne. Og det g´┐Żr det heller ikke i dag eftersom det oprindelige folk taler et andet sprog. Det kan man jo selv l´┐Żse i Sydsvenskans "vittighedstegning". Se i´┐Żvrigt 3. januar l´┐Żngere nede for lidt aktuel satire af dansk klasse.

27. februar: Helsingborgs Dagblad refererer i en artikel i dag g´┐Żrsdagens foredrag af Magnus Jerneck fra statsvetenskapliga institutionen och Centrum f´┐Żr Europaforskning ved Lund Universitet afholdt i Dunkers kulturhus i Helsingborg. Jerneck pr´┐Żsenterede dystre udsigter for ´┐Żresundsintegrationen. Han mente at der simpelthen er og fortsat vil v´┐Żre alt for stor forskel i politisk og administrativ kultur, skattesystem, arbejdsmarked, boligpolitik m.m. mellem de to sider af ´┐Żresund. Dog havde han den holdning at nogle af problemer muligvis kunne overvindes gennem uformelle netv´┐Żrk af politikere.

25. februar: Har man muligheden for at g´┐Ż p´┐Ż bogudsalg i Sk´┐Żneland eller Sverige kan man k´┐Żbe bogen T´┐Żnk om- : nio kontrafaktiska ess´┐Żer redigeret af historikerne Lars M. Andersson og Ulf Zander. Den best´┐Żr af en r´┐Żkke "hvad-nu-hvis" betragtninger om vigtige h´┐Żndelser i historien, og een af dem handler om hvad der ville v´┐Żre sket hvis den danske h´┐Żr havde sl´┐Żet den svenske i slaget ved Lund 1676. If´┐Żlge forfatteren G´┐Żran Larsson ville det havde betydet at Sk´┐Żne havde v´┐Żret ´┐Żstdanmark i dag med alt hvad det indeb´┐Żrer.

23. februar: Helsingborgs Dagblad bringer i dag en stor artikel om begivenhederne og forhandlingerne der f´┐Żrte til Roskildefreden. Det er i denne m´┐Żned 345 ´┐Żr siden at den st´┐Żrste tragedie i det danske folks historie fandt sted. Avisen har bes´┐Żgt Taastrup, fordi det var p´┐Ż pr´┐Żsteg´┐Żrden freden blev underskrevet, og talt med den gamle provst i Gammel Taastrup som fort´┐Żller: "Folket h´┐Żr i H´┐Żje T´┐Żstrup vill helst inte h´┐Żra talas om att det var just p´┐Ż deras ort som olyckan skedde. Det ´┐Żr lite skamligt."
Eller som Helsingborgs Dagblad skriver: "Det var en nationell katastrof. Och den v´┐Żrker lite ´┐Żnnu i v´┐Żr tid."

22. februar: Dagbladet Informations forum for systemdebat, Luftskibet, havde i dag arrangeret konferencen "´┐Żresundsbro eller ´┐Żresundskl´┐Żft? - De sm´┐Ż forskelles fobi". Umiddelbart skulle man mene at en s´┐Żdan konference ville v´┐Żre en l´┐Żkkerbidsken for alle der er interesseret i Sk´┐Żneland og ´┐Żresundsintegration. Men man blev slemt skuffet. Sk´┐Żnsk kultur og sindelag var n´┐Żsten demonstrativt holdt borte. Derimod var konferencen domineret af det "s´┐Żdvanlige pseudo-intellektuelle 'danske' sleskeri for 'svenskerne'", som en skuffet tilh´┐Żrer bagefter udtrykte det.

20. februar: Et stort flertal i K´┐Żbenhavns kommune har i dag vedtaget at fjerne statuen af s´┐Żhelten Niels Juel.

13. februar: Sk´┐Żnelandens kulturhistoriska f´┐Żrening planl´┐Żgger at opf´┐Żre et historisk Malm´┐Żskuespil til sommer med 110 medvirkende, beretter Sk´┐Żnska Dagbladet. Stykket b´┐Żrer titlen "Oss kungar emellan" og har Frederik I, Gustav Vasa og J´┐Żrgen Kock som hovedpersoner. Om stykket bliver opf´┐Żrt afh´┐Żnger dog af om foreningen kan f´┐Ż ´┐Żkonomisk st´┐Żtte.

8. februar: Sk´┐Żnska Dagbladet skriver i en artikel i dag at af 8700 nyindflyttede til Sk´┐Żne i 2002 er de 2000 af vestensundsk oprindelse, hvilket er rekord. 3500 er fra det ´┐Żvrige Sk´┐Żneland samt Sverige.

6. februar: Foreningen for Bygningskultur vil bruge sin ret til at f´┐Ż Kulturministeriet til at frede statuen af s´┐Żhelten Niels Juel ved Holmens kanal i K´┐Żbenhavn, skriver Jyllandsposten i dag. Form´┐Żlet er at hindre K´┐Żbenhavns kommune i at fjerne statuen (se 24/11 2002). Foreningen har ret til at f´┐Ż sit fredningsforslag fremlagt for kulturministerens s´┐Żrlige fredningsorgan, Det S´┐Żrlige Bygningssyn, og dermed er sagen havnet p´┐Ż ministerens bord.

3. februar: Sk´┐Żnel´┐Żndska Gastronomiska Akademien vil starte en gastronomipris for at fremme sk´┐Żnsk madkultur. De ´┐Żnsker at prisen skal v´┐Żre p´┐Ż 100.000 kroner, hvoraf de forestiller sig at Region Sk´┐Żne skal bidrage med halvdelen. Regionen tvivler dog p´┐Ż at den kan afs´┐Żtte penge til en s´┐Żdan pris, da regionens ´┐Żkonomi i ´┐Żjeblikket har det skidt.

26. januar: I en kronik i Sk´┐Żnska Dagbladet forleden klagede en svensker over nedmonteringen af "det nationella". Hun talte varmt for det svenske monarki og kongehus, som der p´┐Ż det seneste er blevet h´┐Żrdt angrebet. Hendes synspunkter har f´┐Żet Stiftelsen Sk´┐Żnsk Framtids formand G´┐Żran Hansson til at skrive en modkronik som bringes i dag i samme avis. Han skriver bl.a.: "Som sk´┐Żning har man, sett ur ett "Regionernas Europa"-perspektiv, all r´┐Żtt i v´┐Żrlden att st´┐Żlla fr´┐Żgan om varf´┐Żr man i Sk´┐Żne skall tvingas betala apanage till en monarki som historiskt varit en katastrof f´┐Żr v´┐Żr region och som man d´┐Żrf´┐Żr knappast kan sympatisere med."

18. januar: Bornholmerne er blevet s´┐Ż tr´┐Żtte at den svenske toldbehandling i Ysted, at venstrepolitikeren Thor Gunnar Kofoed p´┐Ż deres vegne har foresl´┐Żet, at bornholmerne skal kunne k´┐Żre igennem Sk´┐Żne til K´┐Żbenhavn i en plomberet bus, skriver TV2's tekst-tv i dag.
Toldfarcen i Ysted giver ulykkelige mindelser om den kolde krigs jernt´┐Żppe, hvor vestberlinernes rejse gennem det sovjettisk kontrollerede ´┐Żsttyskland til det frie Vesttyskland ogs´┐Ż antog groteske former (se ogs´┐Ż 2/11 2002). Gid nogle danske politikere udenfor Bornholm snart ville tr´┐Żde i karakter, og f´┐Ż gjort noget ved denne sag.

17. januar: En ny roman omhandlende Tyge Brahes liv er blevet anmeldt i Sk´┐Żnska Dagbladet. Forfatterinden er Alexandra Coelho Ahadoril, som er f´┐Żdt i Helsingborg, men bor i Stockholm, hvor hun arbejder som litteraturkritiker. Anmelderen, Helmer L´┐Żng, skriver om romanen som b´┐Żrer titlen Stj´┐Żrneborg: "Stj´┐Żrneborg ´┐Żr helt enkelt en beundringsv´┐Żrd litter´┐Żr prestation."

14. januar: Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste p´┐Ż sit ugentlige pressem´┐Żde tanken om en fast forbindelse mellem Helsing´┐Żr og Helsingborg, som G´┐Żran Persson ellers gjorde sig til talsmand for i g´┐Żr. Statsministerens argument er at der er rigelig plads til flere biler p´┐Ż ´┐Żresundsbroen. Han n´┐Żvnte dog ikke at han er den ´┐Żverste politiske ansvarlige for de h´┐Żje bropriser som holder bilerne v´┐Żk. Potentialet er enormt for ´┐Żget trafik over Sundet - hvis priserne er til det.

13. januar: Den svenske statsminister G´┐Żran Persson udtrykte i dag ´┐Żnske om en fast forbindelse mellem Helsing´┐Żr og Helsingborg. Han mente at endnu en fast forbindelse vil ´┐Żge ´┐Żresundsintegrationen. Selvom det svenske Banverket ikke har kalkuleret med en ny forbindelse (se 8/1) fastslog Persson at den svenske stat kan finde penge til projektet.

9. januar: Sk´┐Żnska Dagbladet fort´┐Żller i dag om projektet Swedia 2000, som er et internetbaseret dialektarkiv med eksempler p´┐Ż "svenske" dialekter. Disse defineres som dialekter der tales indenfor Sveriges nuv´┐Żrende gr´┐Żnser samt p´┐Ż ´┐Żland og langs den finske kyst. Derfor findes der ogs´┐Ż eksempler fra Blekinge, Halland og Sk´┐Żne.

8. januar: If´┐Żlge Sydsvenska Dagbladet vil det svenske Banverket p´┐Ż mandag, n´┐Żr det offentligg´┐Żr sin 12-´┐Żrs plan, desv´┐Żrre afvise tunnelprojektet mellem Helsing´┐Żr og Helsingborg. Derimod indg´┐Żr Citytunnelen i Malm´┐Ż i planen. Den vil f´┐Żre ´┐Żresundstogene igennem det centrale Malm´┐Ż istedet for som nu at g´┐Ż rundt om byen. Rejsetiden mellem K´┐Żbenhavns Hovedbaneg´┐Żrd og Malm´┐Ż Centralstation forventes at kunne afkortes med cirka 15%.

6. januar: Udsigten til isvinter med tilfrysning af de indre danske farvande gav anledning til en lille historie i TV2 Nyhederne her til aften. Der fortaltes om tidligere isvintre og naturligvis ogs´┐Ż den i 1658 der fik s´┐Ż forf´┐Żrdelige konsekvenser for Danmark. Men efter indslaget tilf´┐Żjede opl´┐Żseren at hvis farvandene fryser til igen "...kan vi jo suse over og erobre Sk´┐Żne tilbage".

4. januar: Den svenske regering har besluttet at give Lund Universitet to millioner ekstra s´┐Ż det historiske museum fortsat kan tage h´┐Żnd om ark´┐Żologiske fund gjort i Sk´┐Żne, skriver Sydsvenska Dagbladet idag. Dermed skulle den lange sag om museet v´┐Żre afgjort - h´┐Żber vi.

3. januar: Carsten Graab´┐Żks fortr´┐Żffelige tegneseriestribe Statsministeren har ved flere lejligheder benyttet aktuelle sager om Sk´┐Żne og Sverige som tema for en humoristisk pointe. I Lolland-Falsters Folketidende i dag drejede striben sig om netop Sk´┐Żne. Departementschefen siger til statsministeren: "Sk´┐Żne kr´┐Żver selvstyrerettigheder i lighed med eksempelvis samerne". Hertil siger statsministeren: "Jamen sk´┐Żningerne er da ikke et naturfolk..!". "N´┐Żh...", siger departementschefen, "...men de bliver mobbet i samme omfang som naturfolk."

Tilbage til hovedside.


Opdateres af webmaster@skaanskfremtid.dk