Foreningen Sknsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 2002


Nyhederne fra 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999´ 1998

26. december: Ekstra Bladet kommenterer i dag Dahls indl�g i Berlingske Tidende fra i forg�rs (se 24/12). I kommentaren, som b�rer titlen "Spids p�len", st�r der bl.a. "Det smerter Ann-Sofie, at afstanden mellem danskere og sk�ninge n�rmest er blevet st�rre end mindre, efter at broen er kommet. Et eller andet sted h�rer Sk�ne til Danmark. Det har Ann-Sofie ret i. Men sandheden er jo, at de rigtige danske sk�ninge ikke eksisterer mere. Den lille h�slige hidsigprop, Karl X's valgsprog om danske sk�ninge var: SPIDS P�LEN. Tiden omkring 1658 var ikke s� bl�ds�den, og han fik ram p� samtlige danskere. En efter en. De tog det ikke s� tungt med etnisk udrensning dengang.
Derfor m� vi bedr�ve den s�de Ann-Sofie med, at svenske sk�ninge i svensk Sk�ne er og bliver svenskere."

24. december: Docent i statskundskab ved Lund Universitet Ann-Sofie Dahl, skriver i en kommentar i Berlingske Tidende i dag om sk�ningernes holdning til Danmark: "At vi sk�ninger n�rer stor k�rlighed til vores tidligere f�dreland, er n�ppe nogen hemmelighed. Tv�rtimod g�r vi ofte og gerne en pointe ud af vores dobbelte nationale lojaliteter, som udstr�kker sig b�de til centralmagten i nord - der betragtes med en hvis medf�dt mist�nksomhed - og det gamle land i vest."
Dahl skriver videre: "Det h�nder, at vi sk�ninger i sp�g h�vder, at vi har v�ret besat af Sverige siden 1658, da den store forsvenskning af Sk�ne blev indledt, med Lunds Universitet som et centralt led i kampagnen for at t�mme de balstyrige sydl�ndinge."
Hun slutter: "Ganske vist har vi en �resundsregion, men den best�r af to lande med to folk. Og s� os sk�ninger, som ikke altid rigtig ved, hvor vi h�rer hjemme."

20. december: Den svenske regering besluttede i g�r at det historiske museum i Lund fortsat skal tage h�nd om ark�ologiske fund i Sk�ne. Regeringen har fundet de n�dvendige penge til opgaven ved at omprioritere de midler der i forvejen gives til Lund Universitet. Det er universitetet der har det overordnede ansvar for museet, men de har n�gtet at betale for h�ndteringen af indkomne fund (se 27/9). Sk�nska Dagbladet kalder i dag beslutningen for forvirrende, da universitetet ikke har f�et tilf�rt flere penge som de har kr�vet. Derfor er det fortsat usikkert hvad der skal ske med museet.

17. december: For at f�lge op p� g�rsdagens historie (se 16/12) har Sk�nska Dagbladet har v�ret p� gaden i Malm� og spurgt en r�kke tilf�ldige mennesker om de spiser gr�nk�l til jul. En af de adspurgte gav et interessant svar. Han fortalte at han var fra Sm�land, og han derfor ikke fik gr�nk�l til jul. Han fortalte videre: "Gr�nk�l tror jag mest att hall�ndarna har. Min sv�rfar gifte om sig med en hall�ndska och hon var noga med att man ska ha gr�nk�l p� julbordet."
S� man kan konkludere at gr�nk�lsgr�nsen tiln�rmelsesvis f�lger den gamle dansk-svenske rigsgr�nse.

16. december: Sk�nska Dagbladet fort�ller i dag om en stor unders�gelse som dagligvarek�den Axfood har gjort. De har unders�gt de regionale forskelle i salget af forskellig julemad i Sverige og Sk�neland. De viser sig for eksempel at trefjerdedele af al gr�nk�l og brunk�l som k�den s�lger, s�lges i Sk�ne. Derimod ligger Sk�ne i bunden n�r det g�lder julostkaka, julkorv og julkn�ckebr�d. De tre sidstn�vnte svenske julespecialiteter er ukendt vestensundsk, hvorimod gr�nk�l m� siges at v�re en dansk specialitet.

15. december: Forskellen i dansk og svensk bogmoms volder strid skriver Sydsvenska Dagbladet i dag. Flere boghandlere i Malm� importerer dansksprogede b�ger og s�lger dem til vestensundske kunder, som kan spare 15-20% p� prisen. Ikke overraskende er vestensundske boghandlere meget lidt tilfredse og en af de store danske bogdistribut�rer n�gter nu at levere b�ger til Malm�. Imidlertid er dette ikke tilladt if�lge EUs regelv�rk om det indre marked, som den malm�itiske boghandler Gudmund Hamrelius g�r opm�rksom p� i avisen. Han giver yderligere en begrundelse for at der b�r s�lges dansksprogede b�ger i Malm� og resten af Sk�ne: "Det handlar ocks� om sk�ningarnas sj�lvklara r�tt att f� k�pa danska b�cker p� danska i Sk�ne."
Og det kan man jo kun give ham ret i.

10. december: Endnu et s�m til ligkisten med p�standen om at de sk�nelandske b�nder fik forbedret sine forhold under svensk styre, er hamret i af �konomihistorikern Mats Olsson fra Lund Universitet. Han har kortlagt de sk�nske storgodsers �konomi og arbejdsorganisation fra 1500-tallet og op til midten af 1800-tallet. Han har bl.a. fundet eksempler p� livegenskap i Sk�ne fra 1690 til 1740. Faktisk konkluderer han at de sk�nske b�nder reelt var underlagt samme slags stavnsb�nd som deres vestensundske f�ller var det.

4. december: Centrum f�r Danmarksstudier p� Lunds Universitet havde i dag, p� 326-�rs dagen for slaget ved Lund, arrangeret foredrag med titlen "N�r �stdanmark blev Sydsverige - en fr�ga om f�rsvenskning? 1600-talets integrationspolitik ur ett blekingskt och gotl�ndskt perspektiv" som historikerne Karl Bergman og Jens Lerbom var foredragsholdere p�. Umiddelbart kunne det synes m�rkeligt at inddrage Gotland i diskussionen, men angiveligt har Lerbom fundet antydninger af at gotl�nderne var blever fordansket som f�lge af den danske reformation, og at deres danske sindelag f�rst blev tydeligt efter 1645, hvor Gotland blev afst�et til Sverige. Det var nu ikke det der var pointen i hans foredrag, men han tog det som udgangspunkt i en bredere diskussion af begreberne "danskhet, svenskhet, f�rsvenskning, f�rdanskning, nationalism, patriotism och etnicitet". Han mente, at have fundet ud af, at man ikke kunne benytte disse begreber om f�nomener dengang p� samme m�de som man benytter dem i dag. Begreberne er sen 1800-tals retorik, h�vdede han. Bergman var af samme opfattelse, men det blev for tilh�rerne aldrig klart hvori forskellen egentlig l�, for begge historikere gav stribevis af eksempler, der virkede modsigende p� dette deres hovedsynspunkt. Istedet mente de at "f�rsvenskningen" ikke var motiveret af en omnationalisering, som vi ville forst� det i dag, men af et �nske om homogenisering af administrative �rsager. Imidlertid fremf�rtes et modeksempel fra et par af tilh�rerne i den t�tpakkede sal hvor foredraget fandt sted. De fortalte at den svenske generalguvern�r i Sk�ne, Rutger von Ascheberg, i en indberetning havde skrevet at sk�ningerne ikke bare skulle tilpasse sig 'udenp�' men ogs� 'indeni'. Det havde de to historikere ingen kommentarer til.
Men Karl Bergman kom da i hvert fald med et interessant synspunkt. Han mente ikke at man kunne sige at b�nderne i det gamle �st-Danmark havde det ringere end b�nderne oppe i Sverige. Det var en myte som var opst�et senere af politiske �rsager. Et synspunkt som er p� kollisionskurs med lektor Johansens (se 17/11).

1. december: En nyt m�dested p� nettet med nyheder og debat om sk�nelandske forhold er officielt �bnet idag. Navnet er Forum Scani�. Det er et prisv�rdigt initiativ som lover godt efter indholdet at d�mme.
Man kan bl.a. l�se mere om Sk�nepartiets forslag (se 27/11). Hvis forslaget vedtages, indeb�rer det at Malm� kommune skal unders�ge om en tilslutning til Danmark kan ske 2008. �rsagen er Malm�s d�rlige �konomi, som en tilslutning menes at kunne rette op p�. Moderaternas gruppeleder, Stefan Linde, fremf�rte synspunktet at forslaget kan kategoriseres som h�jforr�deri og give 10 �rs f�ngsel.
Man kan ikke lade v�rd med at t�nke p� modstandsbev�gelsen i Malm� 1659 hvis m�ls�tning minder om ovenn�vnte forslag. Modstandsbev�gelsens planer blev desv�rre opdaget, og flere af medlemmerne f�ngslet. Tre af dem, Bartholom�us Mikkelsen, Johan J�rgensen og Joakim Brun, gik det rigtigt slemt. De blev d�mt for h�jforr�deri og halshugget p� Stortorvet i Malm�. I dag halshugger det progressive Sverige ikke l�ngere sk�ninger. Man n�jes med at give dem 10 �rs f�ngsel.

27. november: Sk�nska Dagbladet skriver i dag at Sk�nepartiets leder Carl P. Herslow vil stille et forslag i Malm� byr�d, der, hvis det vedtages, skal unders�ge om Malm� b�r tilh�re Danmark eller Sverige. Sk�nska Dagbladet fort�ller intet om motivationen for forslaget, men citerer Herslow for at sige at indtil sp�rgsm�let er dr�ftet f�rdig b�r Malm� styres s�ledes at byen bliver attraktiv for begge lande.

25. november: Sydsvenska Dagbladet bringer i dag en artikel om Sk�nes dansteater. I artiklen fort�lles om et g�stespil p� Det Kongelige Teater i K�benhavn, som Politikens anmelder blev s� begejstret for, at han i avisen skrev: "Vi vil have Sk�ne tilbage!".

24. november: I g�r kunne man i Politiken l�se om seneste udvikling i Niels Juel sagen (se 19/11). Pensioneret viceadmiral J�rgen F. Bork er h�rd i sin kritik af planerne: "Det harmer mig oprigtigt, fordi man p� denne m�de kaster vrag p� flere �rhundreders historie, der knytter fl�den og Danmarks fortid t�t sammen," og forts�tter "Niels Juel ikke bare er Danmarks og Nordens st�rste s�officer gennem tiderne. Han er virkelig en af verdenshistoriens v�sentligste strateger og taktikere. Han kan sagtens sammenligne sig med engl�ndernes Lord Nelson."
K�benhavns bygge- og teknikborgmester, S�ren Pind fra Venstre, virker til at v�re i f�rd med at tr�kke i land. Han siger: "Nu er det s�dan, at jeg interesserer mig st�rkt for netop denne del af Danmarkshistorien, og i en historiel�s tid er det vigtigt, at vi husker fortidens store skikkelser - ogs� svundne tiders s�helte. Derfor studerer vi nu ogs� sagen n�rmere, og indtil videre er vi afventende."

23. november: Vandrerudstillingen "Sk�neland genom tecknarens �gon" omtales i dag i Sk�nska Dagbladet i anledning af at den er n�et til Falsterbo. Udstillingen viser Sk�neland gennem en lang r�kke tegneres �jne. Det eneste krav de hver is�r har skullet opfylde er at tegningernes motiv/emne p� en eller anden m�de skal have rod i Sk�ne, Blekinge eller Halland. Eksempler fra udstillingen kan ses her.

22. november: Sk�nska Dagbladet skriver i dag at repr�sentanter fra Europar�dets ekspertkomite for kulturelle rettigheder i en time den 25/11 skal h�re p� argumenter for at sk�ninger og gotl�ndere skal tilkendes status som nationale mindretal af Sverige. Gran Hansson og Peter Broberg fra Stiftelsen Sk�nsk Framtid taler sk�ningernes sag, og f�rstn�vnte siger til avisen: "Europar�dets representanter vill se om det finnas andra gruppar som kan frtjna att erknnas men inte f�r fr den svenska regeringen," fordi, som han siger, at Sk�ne har en egen historie og et eget sprog, omend sidstn�vnte er blevet kraftigt forsvensket, og derfor b�r anerkendes p� lige fod med "samer, tornedalsfinnar, sverigefinnar, romer och judar." Form�let med m�det er at f� Europar�dets hj�lp til at tvinge Sverige til at anerkende sk�ningernes egenart (se ogs� 13/7).

19. november: Sagen om den mulige flytning af Niels Juel statuen (se 13/11) har f�et omtale i dag i Politiken og Sk�nska Dagbladet, samt ig�r i Berlingske Tidende. Til Politiken siger Juels sl�gtning Niels Iuel-Brockdorff: "Det er da at sk�nde �n af Danmarks helt store s�nner", mens at museumsinspekt�r Jakob Seerup til Berlingske siger: "Det her giver mindelser om Maos kulturrevolution. Han fjernede ogs� de gamle monumenter". B�de Berlingske og Sk�nska Dagbladet citerer en bid fra Kong Christian stod ved h�jen mast: "Niels Juel gav agt p� stormens brag: Nu er det tid. Han hejsede det r�de flag og slog p� fjenden slag i slag," ligesom for at p�minde om at Niels Juel var af en ganske anden st�bning end visse medlemmer af K�benhavns borgerrepr�sentation.

18. november: Idag er en ny bog om Sk�ne udkommet. Titlen er Mit Sk�ne og er skrevet af Foreningen Sknsk Fremtids mange�rige bestyrelsesmedlem Jesper Klein. Det er �rets anden bem�rkelsesv�rdige udgivelse om Sk�ne. Den f�rste var Niels Peter Stillings "Kulturminder i Sk�ne" (se 18/10). Begge b�ger b�r v�re oplagte julegave�nsker for alle der er interesseret i Sk�ne.

17. november: Her til aften kunne man p� DR1 se udsendelsen "Jagten p� historien" hvor historikeren, og lektor, Jens Christian Vesterskov Johansen dystede p� ord med den kendte Sk�nelandsdebatt�r Peter Broberg fra Landskrone om Sk�nes forsvenskning. Programmet har tidligere v�ret vist p� DR2 og blev omtalt i artiklen Dansk lektor i historie: Fordel for sk�ningerne at blive svenske i Sk�nsk Fremtid nr. 37. Det var trist under udsendelsen at konstatere, at det nationale selvhad �benbart er blevet s� stuerent i visse danske akademiske kredse, at lektorer uden at blegne kan stille sig selv op og mene, at det var godt at ens gamle landsm�nd fik p�tvunget en anden nationalitet.
Mange har nok ogs� undret sig over Johansens hovedargument. For hvis det nu var s�dan en dejlig ting for de sk�nske st�nder at blive repr�senteret p� den svenske Rigsdag, hvorfor gjorde s� mange sk�ninger s� v�bnet modstand 1676-79, efter en halv snes �rs erfaring med dette svenske "demokrati"? Og hvorfor k�mpede ingen sk�ninger p� svensk side?

16. november: Historikeren Stig W�rmers foredrag p� DK4-universitet, "Fra Roskildefred til �resundsregion", som blev sendt for nogle m�neder siden, er nu blevet tilg�ngelig p� nettet. L�s om og se det udm�rkede foredrag her.

15. november: En protestliste der skal f� politikerne til at v�gne op og g�re noget ved hindringerne for �resundsintegrationen er blevet oprettet af Jonas Ranstam i Lund. Han er blevet tr�t af bl.a. de elendige skatteregler man uds�ttes for n�r man som ham bor i Sk�ne og arbejder p� Sj�lland.

13. november: Jyllandsposten fort�ller i dag at K�benhavns kommune vil flytte statuen af s�helten Niels Juel fra sin mere end 100 �r gamle plads ved Nationalbanken til Havnegade - for at forbedre trafikforholdene som de siger. Niels Juel var s�helten der slog den svenske fl�de i slaget ved K�ge Bugt 1677 under Sk�nske Krig. Orlogsmuseets museumsinspekt�r Jakob Seerup er modstander af flytningsplanerne. Han udtaler: "Placeringen af Niels Juel-statuen symboliserer den betydning Holmens Kanal og Bremerholmen tidligere havde for den danske fl�de," og forts�tter "Jeg forst�r ikke argumentet, at statuen er uhensigtsm�ssig for trafikken. Statuen har st�et samme sted i over 100 �r uden at sp�rre for trafikken." Seerup lover at Orlogsmuseet vil bek�mpe kommunens planer h�rdt.

10. november: I en kronik i dag i Politiken, forfattet af Bjarke Lund, med titlen "Svigefulde Svensson", diskuteres det, med udgangspunkt i Barseb�kdebatten, om det er muligt at indg� bindende aftaler med Sverige.
Lund henviser til Danmarks d�rlige erfaringer med Sverige n�r det g�lder overholdelse af indg�ede aftaler. Det st�rste brud g�lder Roskildefreden og den behandler Lund indg�ende: "Roskildefredens paragraf ni indeholdt bestemmelser om, at befolkningen i Sk�ne skulle beholde sin danske ret, sine love, gamle privilegier og friheder." Han forts�tter: "Men Sverige overholdt ikke fredsaftalerne. Dansk blev forbudt i skrift og tale. Faktisk var det indtil 1854 strafbart at indf�re danske b�ger til Sverige. Den sk�nske befolkning blev brutalt undertrykt."
Lund slutter: "Danmark har al mulig historisk grund til at have mistillid til Sveriges overholdelse af traktater og l�fter.
M�ske b�r vi afst� fra at indg� aftaler med Sverige, f�r l�ftet om lukning af Barsebck er opfyldt."

7. november: "Sk�ne har f�tt fler barn och danskar" er overskriften p� en artikel i dagens Metro Sk�ne. Man kan l�se at 1900 danske statsborgere er flyttet til Sk�ne i �rets f�rste 9 m�neder, hvilket er en �gning med 40% i forhold til samme periode sidste �r. Antallet af danske statsborgere bosat i Sk�ne ved �rsskiftet 2001/2002 var knap 11.000 if�lge �resunds Databanken. Det betyder at godt 1% af Sk�nes befolkning har dansk statsborgerskab.

4. november: De vigtige regionr�dsposter i Sk�neparlamentet blev endeligt besat i fredags. Et regionr�d er en l�nnet fuldtidspolitiker, som der eksisterer i alt otte af i Sk�neparlamentet. Tilh�rer regionr�det de partier der har flertal f�r man et ansvarsomr�de som kan sammenlignes med en borgmesterpost i K�benhavns kommune. Den vigtigste post er naturligvis regionsborgmesterposten som socialdemokraten Uno Aldegren s�tter sig p�. Han afl�ser dermed Carl Sonesson fra moderaterna. Den n�stvigtigste post er uden tvivl regionr�d f�r regional utvecklingsfr�gor. Det var den som kristdemokraten Rolf Tufvesson tidligere besad. I de n�ste fire �r deles ansvaret for omr�det mellem socialdemokraten Christine Axelsson og v�nsterpartisten Vilmer Andersen. Sidstn�vnte er f�dt p� Bornholm, bosat i Malm� og arbejder i K�benhavn.
    Idag begyndte TV/Lorry at sende �resundsnyheder. Programmet hedder TV �resund og sendes alle hverdage mellem kl. 12.00 og 12.30, hvilket betyder at folk med normale arbejdstider aldrig vil kunne se det. TV/Lorry har tidligere fors�gt noget lignende l�rdag aften. Desv�rre var det dengang temmelig uinteressante nyheder man valgte, da den sk�nske synsvinkel som regel manglede. Man m� h�be at det nye initiativ f�rer til en forbedring p� det punkt.

3. november: Folkpartiets sk�nske rigsdagsmedlemmer vil �benbart ikke st� i skyggen af centerpartiets Linander og Ericson (se 31/10) n�r det drejer sig om kampen for sk�nsk selvstyre. I en pressemeddelelse redeg�r Ulf Nilsson og Christer Nylander for et forslag de vil stille i Rigsdagen som skal mindske regeringens og rigsdagens magt over Sk�ne, samt permanentere og �ge det regionale selvstyre:
"Regionf�rs�ket har p� m�nga s�tt varit en framg�ng. Det har medf�rt �kat engagemang i utvecklingsfr�gor fr�n enskilda medborgare, lokala och regionala politiker samt n�ringsliv. M�nga beslut om kultur, v�gar och j�rnv�gar och mycket mera har flyttats fr�n Stockholm till Sk�ne. Dialogen mellan olika akt�rer har �kat. Det som nu diskuteras av olika f�retr�dare i Sk�ne beslutades tidigare i l�nsstyrelsen, d�r landsh�vdingen representerar den statliga centralmakten. I Sk�ne har f�rs�ket lett till en �kad regional samsyn och en b�ttre mobilisering kring gemensamma fr�gor. Men sorgligt nog har regeringen tydligt visat att den egentligen tycker illa om att makten i Sk�ne och i andra regioner �kar.
Vi riktar d�rf�r en mycket allvarlig uppmaning till regeringen: F�rsinka inte den regionala utvecklingen. Ge sk�ningarna ett klart och positivt besked om att det regionala sj�lvstyret f�r forts�tta och utvecklas."

2. november: I torsdags tog Bornholms Tidendes leder fat p� et problem der stiller sp�rgsm�lstegn ved om vi nu er p� vej mod en integreret �resundsregionen. Noget kunne nemlig tyde p� at dele af svenskernes jernt�ppe stadig trives i bedste velg�ende. Med udgangspunkt i en konkret sag hvor svenske toldere i Ysted tvang en stakkels bornholmsk kvinde til at kl�de sig af for at unders�ge hende i alle ender og kanter, fort�lles om de mange regler der besv�rligg�r rejse til og fra Bornholm over Sk�ne. Der findes faktisk s� mange som 72 bestemmelser man skal overholde. Den helt uskyldige kvinde blev kun udvalgt fordi nogle toldere skulle "opl�res". Som lederen harmdirrende skriver om den urimelige fremgangsm�de fra de svenske toldmyndigheder: "En s�dan behandling skal man alts� v�re parat til acceptere, hvis man som fredelig bornholmer vil krydse det gamle danske land, Sk�ne."
Men det skal ingen bornholmere eller andre danskere acceptere. Hvis svenske toldere vil "�ve" sig, kan de g�re det ved den gamle dansk-svenske rigsgr�nse mellem Sm�land og Sk�neland, s� de ikke modarbejder integrationen mellem Sk�ne og Bornholm/Sj�lland.

1. november: Af uforklarlige �rsager er det lykkedes nogle at finde lyk�nskningstelegrammer til vinderne af SM-guldet p� det svenske fodboldforbunds computere og offentligg�re dem p� nettet, skrev Aftonbladet ig�r. Mesterskabet afg�res dog f�rst i denne weekend og st�r mellem Malm� FF og stockholmske Djurg�rden. Men fodboldforbundet har skrevet lyk�nskningstelegrammer til begge allerede nu. I telegrammet til Malm� FF kaldes holdet for "danskarna". Det syntes Aftonbladets sportsjournalist �benbart var noget v�rre noget og stillede forbundets informationschef sp�rgsm�let: "Men det �r ju �nd� inte s� bra att kalla Malm�spelarna f�r danskar?" Informationschefen svarede: "Nej, det h�ller jag med om. Det var en olycklig formulering och jag vet inte varf�r den gjordes."
Imidlertid virker Malm� FFs tilh�ngere ikke forn�rmede. P� deres debatforum opfordres i dag til at man tager danske flag med til den sidste kamp, for beskyldes man for at v�re "danskar" kan man liges� godt opf�re sig som "danskar". Dette har endnu engang f�et debatten p� forummet til at blusse op om man nu er dansk-sk�nsk, sk�nsk, svensk-sk�nsk eller svensk i Sk�ne.

31. oktober: Sk�nska Dagbladet beretter idag om den sk�nske centerpartist Johan Linanders bedrifter i Rigsdagen (se ogs� 10/10 og 19/10). Han har sammen med sin partikammerat Lars-Ivar Ericson stillet et omfattende forslag med titlen "Sk�ne - itt harrlett lann" som skal udvikle Sk�ne. Tre af delforslagene til "riksdagsbeslut" lyder:
"Riksdagen tillk�nnager f�r regeringen som sin mening vad som i motionen anf�rts om att sk�nska skolor m�ste undervisa i sk�nsk/dansk historia.
Riksdagen tillk�nnager f�r regeringen som sin mening vad som i motionen anf�rts om Historiska museet i Lund.
Riksdagen tillk�nnager f�r regeringen som sin mening vad som i motionen anf�rts om ett �kat regionalt sj�lvstyre i Sk�ne."
De to f�rste punkter argumenteres der for s�ledes:
"Sk�ne b�r ut�ka det kulturella utbytet med Danmark och l�nderna runt s�dra �stersj�n. Sk�nska skolor ska �ven undervisa i sk�nsk/dansk historia.
Sk�ne �r en gammal kulturbygd och m�nga forntida fynd har samlats p� v�ra museer. De arkeologiska utgr�vningarna l�ngs v�stkustbanan och de genomf�rda provgr�vningarna i Stora Upp�kra visar att h�r finns de mest intressanta fornl�mningarna i Skandinavien. Vi anser att det �r sj�lvklart att dessa skall bevaras och finnas tillg�ngliga i Sk�ne, b�de f�r forskning och f�r allm�nheten. Krav m�ste st�llas p� staten att tillr�ckliga medel st�lls till Historiska museets i Lund f�rfogande f�r bevarande av fornfynden, registrering, visning och pedagogisk verksamhet."
Og for det sidste lyder argumentationen:
"Hela Sverige skulle m� bra av att genomg� en decentraliseringsprocess med starkare och mer sj�lvst�ndiga regioner som resultat. Att regionfullm�ktige ska vara direktvalt �r ur demokratisynpunkt en sj�lvklarhet f�r oss.
Sk�ningar ska besluta om fr�gor som g�ller Sk�ne. Det �r en enkel princip som vi lever efter. Vi �r medvetna om att alla stora n�dv�ndiga regionala f�r�ndringar inte kan ske p� en g�ng men redan nu borde Region Sk�ne f� ta �ver ansvaret f�r arbetsmarknadspolitiken inklusive de statliga arbetsmarknadspengarna. Vi �r �vertygade om att regionala och lokala satsningar ger mer valuta f�r pengarna �n centralt styrda satsningar."
Linanders og Ericsons forslag er nok det mest omfattende der nogensinde er stillet i Rigsdagen vedr�rende Sk�nes udvikling hvor omr�der som kultur og selvstyre er inkluderet.

29. oktober: Sk�nska Dagbladet har p� lederplads idag f�lgende kommentar til den tjetjensk-russiske konflikt: "Tjetjenien har varit ryskt n�stan lika l�nge som till exempel Sk�ne och J�mtland tillh�rt Sverige. Den befrielsekamp som den islamistiskt f�rgade gerillan bedriver �r absurd och skulle krossa Rysslands str�van att f�rsvara det m�ngkulturella samh�llet. Rysslands agerande har fullt st�d i folkr�tten."
Konflikten i Kaukasus er meget kompliceret p.g.a. akt�rernes forskellige og mere eller mindre skjulte m�ls�tninger, ikke mindst fordi hvad der til at begynde med var en national befrielseskamp efterh�nden synes at v�re trukket ind i civilisationskampen mellem den islamiske fundamentalisme og Vesten. Derfor kan mange synspunkter p� konflikten anl�gges. Men lederskribenten form�r alligevel at give verdens d�rligste undskyldning for at lade et imperium f�re krig mod et lille folk ved at henvise til forsvaret af "det m�ngkulturella samh�llet". Imperiale/multinationale stater som ikke har opbakning fra de enkelte folkeslag har et demokratisk problem og har dermed ogs� et legitimitetsproblem. Det er derfor absurd at henvise til folkeretten som lederskribenten g�r, og eftersom Sk�ne blandes ind i debatten kunne man godt f� den mistanke at motivationen bag lederen i virkeligheden er at advare mod eventuel sk�nsk l�srivelse. I s� fald sl�r han liges� meget plat p� kampen mod terrorisme som Rusland g�r. T�nker man ydermere p� at Sverige selv l�srev sig fra den "m�ngkulturella" Kalmarunion i sin tid har svenskere i almindelighed og lederskribenten i s�rdeleshed ingen moralsk ret til at n�gte andre folkeslag samme mulighed.

25. oktober: G�rsdagens beslutning (se 25/10) om ikke at rejse sag mod Nerikes Allehandas kulturchef Dixie Eriksson for hets mot folkgrupp, danner tema for en kronik i Metro Sk�ne af Malin Siwe med overskriften "En j�vel �r alltid en j�vel". Hun skriver at man m�ske burde teste justitiekanslern. Der findes nemlig mange hold som er dannet omkring en bestemt "folkgrupp". Hun skriver at hvis man kan hade Malm FF og kalde holdet for "sk�nej�vlar" s� "borde man f� hata SK Hakaoh och Somaliska KIF och tala om judej�vlar och negerj�vlar".
Ingen ville, eller turde, benytte de to sidstn�vnte betegnelser, mens at "sk�nej�vlar" tilsyneladende er accepteret. Siwe spekulerer over om det mon har noget at g�re med den tid folkegrupperne har levet i Sverige, men forkaster selv ideen da der har levet j�der i Sverige n�sten lige s� l�nge som der har levet sk�ninger. Hun afviser ogs� eventuelle p�stande om at sk�ninger ikke er en folkegruppe, og henviser til at Sk�neland er "godk�nd medlem i UNPO, Unrepresented Nations and Peoples Organisation, som inte �r en sk�mtf�rening utan bland annat har Tibet, Zanzibar och aboriginerne i Australien som medlemmar."
Hun kan ikke se hvorfor der skal g�res forskel og konkluderer derfor at loven om "hets mot folkgrupp" er ulykkelig. Hun slutter med at sige: "Vi blir inte en m�ngfaldsnation f�rr�n en j�vel �r s� god som en annan j�vel. Eller d�lig."

24. oktober: Det var ikke hets mot folkgrupp da Nerikes Allehandas kulturchef Dixie Eriksson benyttede betegnelsen "sk�nej�vlarna" i avisens netudgave 2/10 i en kommentar til en fodboldkamp mellem rebro og Malm FF, og som dagen efter f�rte til flere anmeldelser for hets mot folkgrupp (se 3/10). Det er den svenske justitiekansler som har vurderet sagen. Selvom han ikke finder at Eriksson har brudt loven, betegner han dog udtalelsen som "ovanligt osportsligt och dumt".

20. oktober: I oktober-nummeret af DSBs magasin Ud og se bringes en artikel om store danske sten. Man kan bl.a. l�se om stenene Sk�ne og Sj�lland som blev fundet under udgravningerne til �resundsforbindelsen. De blev placeret ved en parkeringsplads p� den vestensundske side t�t ved det sted hvor tunnelens opk�rsel findes. Stenen Sk�ne vejer 105 tons mens at stenen Sj�lland vejer 75 tons.

19. oktober: Den sk�nske rigsdagsmand Johan Linander vil stille forslag om at g�re den ene af Sveriges Televisions to kanaler regional. Han er tr�t af stockholmeriet i det licensfinancerede foretagende som giver sig udslag i at h�ndelser p� r�dshuset i Stockholm bliver d�kket i landsd�kkende udsendelser mens at h�ndelser i Region Sk�ne stort set aldrig f�r nogen opm�rksomhed.

18. oktober: Niels Peter Stillings bog "Kulturminder i Sk�ne" omtales i dag i BT. P� den velillustrerede halvanden side gives eksempler fra bogen som er et omfattende opslagsv�rk over borge, herreg�rde, kirker m.m. Stilling siger bl.a. "Det, jeg selv har l�rt ved at skrive min nye bog, er, i hvor h�j grad den danske kultur er bevaret i Sk�ne." Artiklens forfatter, Birgitte Grue, tillader sig at komme med en personlig betragtning: "Det f�rste, der her sl�r en dansk Sk�ne-begynder, er hvordan landet er afvekslende p� en utrolig DANSK m�de."
Bogen kan k�bes i alle velassorterede boghandlere p� begge sider af �resund. Den anbefales.

17. oktober: Sydsvenska Dagbladet bringer idag en artikel om Thage G. Petersons bog "Olof Palme som jag minns honom". Peterson fort�ller bl.a. en historie om malm�boernes utilfredshed med en �konomisk krisepakke som Palme ville gennemf�re for at hj�lpe Malm�regionen efter Kockums v�rftets lukning. Palme blev gal og ringede til den dav�rende landsh�vding i Malm�hus, Bertil G�ransson, og sagde til ham at han syntes at sk�ningerne var utaknemmelige. Palme sluttede samtalen med at fnyse "Satans sk�ningar" og sm�kkede dern�st r�ret p�.

15. oktober: EU-kommissionen har godkendt at f�rgetrafikken mellem R�nne og Ysted fortsat kan modtage tilskud fra den danske stat. Det er f�rste gang at EU-kommissionen har tilladt statstilskud til en international f�rgerute, men R�nne-Ysted er jo heller ikke s� international at det g�r noget.

14. oktober: Den sidste weekend i april 2003 fejres 900 �ret for oprettelsen af �rkebispes�det i Lund. Men allerede nu er en officiel hjemmeside �bnet med den historiske baggrund, prelimin�rt program og andre l�jer beskrevet.

13. oktober: Sydsvenska Dagbladets leder diskuterer idag Jens Kramer Mikkelsens tanker om et f�lles sk�nsk-sj�llandsk �resundsr�d med beskatningsret. Lederen er som udgangspunkt positiv til et s�dant r�d, men �nsker ligesom Asp i HD ig�r ikke endnu et beskatningsniveau. Desuden stiller lederen sp�rgsm�lstegn ved den folkelige forankring: "G�rna ett folkvalt �resundsr�d. Men f�rst n�r integrationen �r en sj�lvklarhet och tiden mogen. Trycket m�ste komma underifr�n, inte ovanifr�n som ett p�bud."

12. oktober: Jens Kramer Mikkelsens udspil 8/10 "f�der intressanta perspektiv" skriver lederskribent Jan-Olof Asp i Helsingborgs Dagblad idag. Han er dog kritisk til endnu et beskatningsniveau som et folkevalgt �resundsr�d vil v�re: "En fj�rde beskattnings- och beslutsniv� verkar vara �tminstone en, kanske tv�, f�r mycket. Initiativet f�der dock intressanta perspektiv som visserligen leder l�ngt fram i tiden men som b�r tas i redan nu. P� danska sidan p�g�r en debatt om K�penhamns kommun blivit f�r stor. F�rslag har v�ckts om att bryta upp K�penhamn i mindre kommuner f�r att den kommunala servicen och demokratin ska bli hanterlig. Kanske blir, i f�rl�ngningen, ett kommunalf�rbund som str�cker sig �ver b�da sidorna av Sundet logiskt n�r allt fler fr�gor som direkt ber�r regionen tr�nger p�. Ett �resundsr�d blir en logisk konsekvens av att arbetsmarknaden och bostadsmarknaden sm�lter samman �ver Sundet."

10. oktober: Den sk�nske centerpartist Johan Linander, som er nyvalgt til Sveriges rigsdag, har allerede stillet sit f�rste forslag, skriver Sk�nska Dagbladet idag. Han vil have at regeringen s�rger for at Lunds Universitets historiske museum kan tage vare p� indkomne ark�ologiske fund og fortsat kan tage imod publikum udefra (se 27/9). Linander har tidligere v�ret politisk sekret�r for centerpartiet i Region Sk�ne, og benyttede gerne den funktion til at sl� et slag for Sk�ne (se evt. 14/11 2000). Det bliver sp�ndende at f�lge Linanders virke i rigsdagen.

9. oktober: Ystads Allehanda giver i sin leder idag opbakning til Jens Kramer Mikkelsens tanker om et �resundsr�d, omend lederen er forbeholden overfor forslaget om beskatningsret som har v�ret fremme i debatten:
"Integrationen i �resundsregionen har fortfarande inte levt upp till f�rv�ntningarna.
Ett �resundsr�d med mer makt har d�rf�r mycket att utr�tta. Men kanske �r beskattningsmakt inte de verktyg det ska jobba med.
Mer inflytande �ver de krafter i regeringar, kommuner, organisationer och n�ringsliv som fortfarande har sv�rt att sl�ppa fram f�r�ndringar vore att f�redra."

8. oktober: K�benhavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen lufter i Berlingske Tidende muligheden af skabelsen af et demokratisk valgt �resundsr�d til at tage sig af sp�rgsm�l der vedr�rer �resundsregionen. Han opfordrer regeringens nyligt udpegede strukturkommission, der om halvandet �r skal komme med et bud p� en ny inddeling af det kommunale Danmarkskort, til at t�nke stort: "Jeg vil gerne opfordre strukturkommissionen til at t�nke en �resundsregion ind i den ny struktur. N�r det handler om geografien, tror jeg, at diskussionen om ti �r vil v�re en helt anden. I den forbindelse er min vision, at vi f�r en region, der b�de handler om Sj�lland og Sk�ne."
Desv�rre virker indenrigsminister Lars L�kke Rasmussen ikke begejstret. Han er bange for at "svenskerne" i et s�dant r�d vil foretage sig ting der ikke er i "danskernes" interesse. Men hvis indenrigsministeren havde haft lidt indsigt i �stensundske forhold ville han nok have t�nkt sig om f�r han s� bramfrit omtalte sk�ninger som "svenskere", for sk�ninger har aldrig villet skade Danmarks interesser. Kramer f�r til geng�ld st�tte fra geografiprofessor Christian Wichmann Matthiessen, som bakker op om forslaget om et �resundsr�d: "Der m� g�res en indsats, og hvis en s�dan indsats skal v�re legitim, skal den forankres i et egentligt demokratisk valgt organ med egne muligheder for at finansiere sine aktiviteter. Det er et godt forslag".
Det eneste kritikpunkt man kunne rejse g�r p� befolkningsst�rrelsen i det geografiske omr�de r�det skal d�kke. For hvis forslaget f�res ud i livet vil det betyde at omkring halvdelen af Danmarks befolkning skulle v�lge personer til et s�dant r�d (sj�ll�ndere, loll�ndere og falstringer), og s� er sp�rgsm�let om det ikke ville v�re nemmere bare at lade sk�ningerne v�lge 35 mandater til det danske folketing.

6. oktober: Helsingborgs Dagblad bringer idag en historie om Lundeark�ologen Bertil Helgessons forskning om den sk�nske jernalder og hvilken rolle Sk�ne spillede i skabelsen af et dansk rige. Helgesson mener at sk�ningerne i h�j selv bestemte sin egen sk�bne og at et dansk rige opstod som f�lge af et samspil mellem j�vnbyrdige st�rrelser p� begge sider af �resund.

4. oktober: Region Sk�ne er villig til at opfylde Lunds Universitets krav om flere penge til det historiske museum, skriver Sk�nska Dagbladet. Hvis museet skal forts�tte med alle de funktioner det har idag kr�ves at staten og regionen �rligt tildeler 3.5 millioner kroner. Region Sk�nes del er 1.5 millioner. Pia Kinhult fra Region Sk�ne siger, at hun ikke tror at det bliver et problem at finde de penge. Regionen bruger idag allerede 0.5 millioner, s� den sidste milion skal de nok finde p� budgettet, mener Kinhult (se ogs� 27/9).

3. oktober: Nerikes Allehanda er blevet anmeldt for "hets mot folkgrupp" skriver Sk�nska Dagbladet idag. �rsagen er en artikel som avisens kulturchef og fodboldskronik�r Dixie Eriksson skrev efter tirsdagens fodboldkamp i den bedste svenske r�kke Allsvenskan mellem Malm� FF og rebro. Den sluttede med ordene: "F�r �vrigt: Hata MFF, vinner Sk�nej�vlarna allsvenskan �r h�sten f�rst�rd."
Den bem�rkning har afstedkommet en omfattende debat p� Malm� FF's forum, hvor en af fansene har anmeldt Nerikes Allehanda for "hets mot folkgrupp". Han skriver s�ledes: "rade SK�NSKA vanner, jag har personligen anm�lt Nerikes allehanda for Hets mot Folkgrupp. Att kalla 1.1 miljon m�nniskor for "Sk�nedj�vlar' ar ett solklart exempel p� Hets mot Folkgrupp. Detta ar ytterligare ett exempel p� v�rf�r SK�NE m�ste bli fritt fr�n f�rtryckarna i sverige. FRIHET till SK�NE".
Det er ikke f�rste gang nogle har anmeldt svenskere for "hets mot folkgrupp" hvor folkgrupp har v�ret sk�ninger. Se f.eks. artiklerne Magnus Stenbock med i endnu et slag, Hetz-anmeldelse blev happening og Degn kan lige dy sig fra tidsskriftet Sknsk Fremtid.

1. oktober: Idag er en ny samling med sk�nske l�nker officielt �bnet. Navnet er Sk�newebben og ansvarlig er L�nsbibliotek Sk�ne. Initiativtager er dog Region Sk�ne, som har �nsket "en regional s�ktj�nst med kvalitetsgranskade och beskrivna webbplatser," som de skriver i en pressemeddelelse.

28. september: Sk�nefederalisterna har udsendt en pressemeddelelse med en kommentar til det netop overst�ede valg: "Sk�nefederalisterna ser positivt p� framtiden efter valet. Det sex m�nader unga partiet fick 169 r�ster i regionvalet, j�mnt f�rdelade �ver Sk�ne, och blev st�rst av sm�partierna. Sk�nefederalisterna har ocks� blivit Sveriges tjugofemte st�rsta riksdagsparti trots obetydlig satsning p� det valet. Medlemmarna har nu helt nya erfarenheter av val- och partiarbete och ser fram mot n�sta val, ett val som man f�rv�ntar sig ska bli genombrottet."

27. september: Lunds Universitet har besluttet at beholde det historiske museum indenfor universitets rammer, men det er dog fortsat usikkert hvor mange af museets nuv�rende opgaver man fortsat vil financere. Giver staten eller regionen ikke et tilskud truer universitet med at nedl�gge h�ndteringen af ark�ologiske fund (se 6/9 og 31/7). Den fortsatte usikkerhed om financeringen har f�et museumschefen Anders dman til at sige op med �jeblikkelig virkning. Han orker ikke mere, berettede Sk�nska Dagbladet ig�r.

25. september: Fint�llingen af stemmer til Sk�neparlamentsvalget er nu afsluttet, og den svenske valgmyndighed har offentliggjort resultatet. Der er sket den vigtige �ndring at et mandat er rykket fra socialdemokraterna til folkpartiet. Dermed er har socialdemokraterna og v�nsterpartiet ikke l�ngere absolut flertal. Men sandsynligvis vil milj�partiet st�tte en socialdemokratisk "Sk�neregering". De endelige procenter kan findes i den opdaterede tabel under 16/9.

22. september: Et nyt EU-st�ttet turismeprojekt kaldet Pilelandet er l�bet af stablen. M�ls�tningen er at fremme integrationen i �resundsregionen og f� indbyggerne til at f�le de tilh�rer samme omr�de. Desuden vil man sl� et slag for den f�lles dansk-sk�nske historie og regionens f�lles natur og kulturarv. Projektet er et samarbejde mellem en r�kke sydsk�nske kommuner og en r�kke sydsj�llandske kommuner samt M�ns turistforening og Storstr�ms amt.

19. september: Fremgangen for indvandringskritiske partier i kommunalvalget i s�ndags har f�et en del opm�rksomhed i sk�nske, svenske og danske medier. I flere sk�nske kommuner fik de svensk-nationalistiske parti Sverigedemokraterna et s�rdeles godt valg. Kommentarer og forklaringer kommer det ikke til at skorte p�. Idag kan man i flere aviser, bl.a. Sk�nska Dagbladet og Dagens Nyheter, l�se en forklaring fra Marie Demker, docent i statsvidenskab ved G�teborgs universitet, som hun er kommet med til det svenske telegrambureau TT. Hun mener at det er lettere for Sverigedemokraterna og partier med lignende holdninger at f� fremgang i Sk�ne fordi der allerede findes en "�ppning f�r det nationalistiska t�nkandet". Hun forklarer: "D�r finns de h�r tankarna etablerade: att man vill l�sg�ra Sk�ne fr�n Stockholm, att man egentligen inte tillh�r Sverige, och har egen flagga och s�. Den skiljelinjen �r obefintlig i �vriga Sverige, men den finns i Sk�ne och g�r det l�ttare f�r nationalister att mobilisera v�ljare."
Nu er det bare s�dan at Sverigedemokraterna, netop som en logisk f�lge af sit svensk-nationalistiske program, ikke vil frig�re Sk�ne fra Stockholm, gerne vil have at Sk�ne skal tilh�re Sverige og ikke arbejder for udbredelsen af det sk�nelandske flag. Sverigedemokraterna m� vel siges at have samme anstrengte til sk�nsk kultur og identitet som det officielle Sverige har haft siden 1658, inkl. Demker selv. Hvis hendes analyse var et fors�g p� at forklare Sverigedemokraternas fremgang i Sk�ne kan den bedst beskrives som v�rende helt ude i skoven.

17. september: Henrik Hammar var udset til at efterf�lge Carl Sonesson som Sk�nes regionsborgmester hvis de borgerlige havde vundet det sk�nske valg. I Kristianstadsbladet udtrykker Hammar skuffelse over valgresultatet og bekymring p� Sk�nes vegne over at socialdemokraterne nu skal styre: "Socialdemokraterna v�gar inte vara s� obstinata mot en socialdemokratisk regering som vi borgerliga varit. Det beh�vs om regionf�rs�ket ska f� forts�tta." Specielt udsigten til at ikke-sk�ningen og socialdemokraten Uno Aldegren nu kommer til regionsborgmester er Hammar ikke begejstret for. Han havde hellere set socialdemokraternes nuv�rende sk�nske leder Sven-Erik Bergkvist p� den post, men han har valgt at forlade toppolitik.
I Helsingborgs Dagblad giver kristdemokraten Rolf Tufvesson udtryk for lignende bekymringer: "Jag tror dessv�rre att socialdemokraterna kommer att g�ra Sk�ne till ett lydigt storlandsting i G�ran Perssons anda i st�llet f�r att utveckla det regionala sj�lvstyret."
Helsingborgs Dagblad har ogs� indhentet en kommentar til regionalvalget fra formanden for Sk�nes V�l Tony Wiklander, hvis valgalliance mistede alle sine mandater (se 16/9). Han siger at han som f�lge af valgresultatet har besluttet at forlade regionalpolitikken for altid. Sk�nepartiets Harry Franz�n er derimod ikke n�r s� skuffet. Han siger: "V�rt huvudsyftet var att blockera f�r Sk�nes v�l och Sverigedemokraterna. Det har vi lyckats med, de kom inte in." (se evt. 17/5)

16. september: Resultatet af g�rsdagens valg til Sk�neparlamentet blev f�lgende (tabellen opdateret 25/9 med den endelige procentfordeling for de tolv st�rste partier):
Parti Procent Forandring Mandat Forandring
Socialdemokraterna 40,10 +4,33 64    +8
Moderaterna 19,48 -6,59 31 -10
Folkpartiet 11,50 +6,56 19  +11
Kristdemokraterna    6,68 -1,01 11    -1
V�nsterpartiet    6,00 -0,80 10    -1
Centerpartiet    5,34 -0,72    9       0
Milj�partiet    3,40 -0,16    5    -1
Sk�nes V�l    2,87 -1,21    0    -6
Sveriges Pension�rers Intresseparti    2,70 -0,13    0       0
Sk�nepartiet    1,38    0
Nationaldemokraterna    0,28    0
Sk�nefederalisterna    0,03    0
�vrige    0,28    0       0

Valgresultatet betyder at de borgerlige mister deres flertal i Region Sk�ne. Sk�nes V�l r�g helt ud af Sk�neparlamentet, og Sk�nepartiet form�ede ikke at komme ind. Sk�nepartiet indgik i Sk�nes V�l forud for valget i 1998, men hoppede af i l�bet af valgperioden. Tilsammen har de procentm�ssigt samme tilslutning som tidligere, men falder p.g.a. splittelsen begge for sp�rregr�nsen p� 3%. Sp�rregr�nsen betyder at over 7% af sk�ningerne ingen repr�sentanter f�r i Sk�neparlamentet. I Blekinge forts�tter det socialdemokratiske styre, ligesom det borgerlige styre kan fors�tte i Halland.

12. september: Kristianstadsbladet har idag en gennemgang af de sm� partiers regionale valgprogrammer. Sk�nefederalisterna, Sk�nes l�ns sjukv�rdsparti og Sveriges Pension�rers Intresseparti f�r st�rst opm�rksomhed. De to sidstn�vnte skriver i deres f�lles Sk�neprogram at de vil "ge Sk�nes historia mer uppm�rksamhet i litteratur och museer". Kristianstadsbladet skriver at Sk�nefederalisterna "vill st�rka Region Sk�nes st�llning genom att sj�lvstyret skrivs in i grundlagen och regionen tar �ver lagstiftningsr�tten fr�n riksdagen p� flera omr�den."
B�de sm� og store partier er n�sten ved at falde over hinanden i deres iver for at sl� et slag for enten det regionale selvstyre eller styrkelse af sk�nsk kultur og historie (se 24/8, 5/9, 9/9 og 11/9), og det er jo meget positivt. Vi gl�der os til at se det udm�ntet i konkrete forslag efter valget.

11. september: Medierne giver desv�rre ikke Sk�neparlamentsvalget den opm�rksomhed som det burde f�. Men man kan ikke anklage partierne for at v�re ligeglad med Sk�ne. Et studie af deres hjemmesider viser at der for de flestes vedkommende findes ganske velbearbejdede regionalpolitiske programmer og at der i nogle tilf�lde dukker ganske klare og interessante holdninger op.
Mest markant er moderaterna i Sk�ne som profilerer sig med slagordene beslut som r�r Sk�ne ska fattas i Sk�ne - og det ikke kun p� deres hjemmeside men ogs� i avisannoncer.
I kristdemokraternas regionale program st�r der at partiet vil passe p� den regionale kulturarv: "Tillsammans med Frankrike �r Sverige det enda EU-land som inte har skrivit under Europakonventionen om r�ttigheter f�r inhemska regionala minoritetskulturer. Vi kristdemokrater vill st�rka inhemska regionala och nationella minoritetskulturernas st�llning. I Region Sk�ne kommer vi att arbeta f�r att f�rvalta och utveckla v�rt regionala arv och arbeta f�r att de sk�nska kulturskatterna i arkiv och p� museer stannar kvar i Sk�ne och bevaras �t kommande generationer."
I folkpartiets regionale valgmanifest loves at man vil arbejde for oprettelse af "ett gemensamt beslutsorgan f�r fr�gor som r�r sk�nsk-danska utmaningar."
Centerpartiet skriver i deres program at: "Sk�ningar ska besluta om fr�gor som g�ller Sk�ne. Det �r en enkel princip som Centerpartiet i Sk�ne lever efter."
V�nsterpartiet skriver i deres program at de "vill utveckla den regionala demokratin," og at man vil arbejde "f�r att den f�rs�ksverksamhet med utvidgat regionalt sj�lvstyre som bedrivits i Region Sk�ne ska permanentas och utvidgas."
I Sk�nes V�ls valgmateriale st�r der at partiet arbejder "f�r ett sj�lvst�ndigt Sk�ne".
Milj�partiet de Gr�na i Sk�ne skriver i deres regionalpolitiske program at de "har arbetat f�r ett �kat regionalt sj�lvstyre sedan partiet bildades f�r 20 �r sedan."
Sk�nefederalisterna skriver i deres program at: "Framlyftandet av sk�nsk kultur, spr�k och historia st�rker identiteten och ska befr�mjas, inte minst genom det offentliga utbildningssystemet. Med sk�nsk kultur menas b�de traditionell kultur och nyare blandformer och vidareutvecklingar. Den starka identiteten i sin tur st�rker samf�rst�ndet, solidariteten, gemenskapen och ansvarstagandet i samh�llet."
Det er ikke lykkedes at finde nemt tilg�ngelige regionalpolitiske programmer hos hverken Socialdemokraterna i Sk�ne eller Sk�nepartiet.

10. september: Sk�nska Dagbladet har v�ret p� gaden i Malm� og spurgt en r�kke tilf�ldige v�lgere om de synes at der findes emner som ikke har v�ret tilstr�kkelig belyst i valgkampen. En af v�lgerne svarer: "Sk�nefr�gan! Jag �r fr�n H�gan�s men bor i Malm�. Sk�ne b�r sikta p� att bli danskt igen, men det v�gar politikerna inte diskutera."

9. september: Ligesom F�reningen Sk�nelands Framtid, har ogs� Sydsvenska Dagbladet stillet Sk�nes politiske partier sp�rgsm�l i anledning af valget. Sp�rgsm�l og svar, samt l�nker til mere om regionalvalget, kan l�ses p� Sydsvenskans regionale valgside.

6. september: Lunds Universitet har givet den svenske regering et ultimatum, skriver Sk�nska Dagbladet idag. Hvis den ikke begynder at punge ud nu med penge til varetagelse af indkomne ark�ologiske fund p� det historiske museum, lukkes den del af museets virksomhed. Resten af museets virksomhed vil universitetet dog godt st�tte. Dermed ser museet ud til at v�re reddet. Men hvad der sker med kommende ark�ologiske fund gravet op fra den sk�nske st�r hen i det uvisse.

5. september: F�reningen Sk�nelands Framtid har idag udsendt f�lgende pressemeddelelse:
"Inf�r det sk�nska valet till regionfullm�ktige har F�reningen Sk�nelands Framtid (FSF) g�tt ut med tio fr�gor till partier som st�ller upp i valet. Fr�gorna och svaren presenteras p� FSF:s webbplats p� adressen http://www.skanelandsframtid.org/. FSF har f�tt in svar fr�n alla partier, utom milj�partiet.
Gert Bj�rk, F�reningen Sk�nelands Framtids ordf�rande, s�ger:
- Vi �r positivt �verraskade �ver att s� m�nga partier delar �sikt med oss i s� m�nga av v�ra fr�gor. V�r f�rening drar inga slutsatser av svaren betr�ffande vilket parti som fr�mjar regionalismen mest. Det �r upp till v�ljarna att l�ta sig p�verkas eller inspireras av politikernas svar. Vi anser emellertid att det �r viktigt att v�rt sk�nska parlament bemannas med politiker som har regionalt fokus och visioner f�r Sk�nelands utveckling."
Det er meget gl�deligt at konstatere at indfaldsvinklen fra de forskellige partier til den sk�nelandske problemstilling overvejende er positiv. F�reningen Sk�nelands Framtid lavede en tilsvarende unders�gelse for fire �r som man kan sammenligne med.

4. september: Nu ser der endelig ud til at ske noget i den regionale valgkamp. Kristdemokraterna i Sk�ne har idag udsendt f�lgende pressemeddelelse:
"- Med (s) blir det ingen integration i �resundsregionen!
"Det st�rsta integrationsproblemet �r G�ran Perssons fixering vid nationalstaten och dess centralistiska syn p� omv�rlden. En fungerande integration i �resundsregionen m�ste f� bygga p� fri mobilitet och valm�jligheter f�r medborgarna".
Detta konstaterade Rolf Tufvesson (kd), regionr�d med ansvar f�r den regionala utvecklingen i Region Sk�ne vid konferensen "Danmarks tv� gr�nsregioner". Konferensen h�lls i �benr�, p� s�dra Jylland, Danmark den 3 september.
"Det �vergripande syftet med arbetet i �resundsregionen �r att f� �kad integration och att vi tillvaratar de resurser och de kulturella olikheter som finns p� b�da sidor sundet. G�r vi detta skapar vi en vidgad arbets- och bostadsmarknad, en attraktion av f�retagsinvesteringar, forskning och �kat kulturutbud i regionen. Inget av detta tycks ha g�tt upp f�r regeringen".
"G�ran Persson har fortfarande inte lyckats svara p� fem mycket grundl�ggande fr�gor;
1) Vad g�r regeringen f�r att alla skall f� k�nna delaktighet och en k�nsla av gemensam identitet och gemenskap i �resundsregionen?
2) Vad g�r regeringen f�r att sk�ningarna skall f� k�nna att �resundsintegrationen skapar f�rdelar i deras vardag.
3) Vad g�r regeringen f�r fortsatt god tillv�xt i �resundsregionen?
4) Vad g�r regeringen f�r att skapa �kad tillg�nglighet genom en v�l fungerande infrastruktur och trafikf�rs�rjning i �resundsregionen?
5) Vad g�r regeringen f�r att f�renkla r�rligheten �ver sundet n�r det g�ller studier, arbete, bostad, n�je och rekreation?".
"Men ingenting i regeringens agerande tyder p� att man har n�gon handlingsplan, eller ens n�gon beredskap f�r dessa framtidsfr�gor. Det �r uppenbart att regeringen inte har kommit l�ngre �n f�r tre-fyra �r sedan"."

1. september: I et interview idag i Helsingborgs Dagblad med Sveriges statsminister G�ran Persson kan man l�se om hans syn p� Region Sk�ne og �resundsintegrationen. Han siger at han er bekendt med at alle partier i Sk�ne er positiv til �get selvstyre. Men han vil ikke love at regionsfors�get vil str�kke sig udover 2006. Han mener at at sygehuspolitiken er havnet i baggrunden fordi regionpolitikerne hellere vil arbejde med udvikling. Og det er han utilfreds med da sygehusudgifterne udg�r mere end 95% af regionens budget. Samtidig anklager han det det borgerlige styre i Region Sk�ne for �konomisk uansvarlighed pga det store underskud p� et trecifret millionbel�b. �resundsintegrationen er Persson heller ikke tilfreds med, men den manglende integration er danskernes skyld mener han. Danskernes tr�ghed med at f� l�st skatteproblemerne for pendlere og uviljen til at f� sat bropriserne ned giver han som konkrete eksempler. Nordvestsk�ningernes modstand mod lavere bropriser forst�r han ikke, da han mener at lavere bropriser vil f�re til st�rre integration og derfor ogs� gavne Nordvest-Sk�ne. Det vil derfor ogs� g�re det mere naturligt at bygge en fast forbindelse mellem Helsing�r og Helsingborg, som Persson mener kan st� klar inden 20 �r.

24. august: I den nyeste udgave af Region Sk�nes husstandsomdelte avis er de otte partier der er repr�senteret i Sk�neparlamentet blevet stillet en r�kke sp�rgsm�l i anledning af det kommende regionalvalg. Der sp�rges bl.a. om regional udvikling. Moderaterna vil integrere Sk�ne med Sj�lland p� alle omr�der, da de mener at disse to landsdele sammen udg�r en naturlig �resundsregion. Folkpartiet vil have at sk�ningerne skal have mere magt over sk�nsk udvikling. Kristdemokraterna vil have �get selvstyre i Sk�ne og mindre centralstyring fra Stockholm, de vil styrke det sk�nske sprog og sk�nsk kultur, og mener ikke at Stockholm skal bestemme over sk�nsk kulturpolitik.
P� sp�rgsm�let om hvad der er det bedste der er h�ndt Sk�ne under de sidste fire �r svarer socialdemokratiet og milj�partiet at det er dannelsen af Region Sk�ne med et udvidet regionalt selvstyre. V�nsterpartiet svarer at det er forl�ngelsen af regionsfors�get med �get selvstyre. Og Sk�nes V�l siger at det bedste er at Sk�ne har f�et lov til at beholde og udvikle sit selvstyre uden evig kamp mod en n�rmest fjendtlig regering. Det sidste parti, centerpartiet, siger ikke noget af interesse.

22. august: Region Sk�ne har f�et nej fra det svenske patent- och registreringsverket til at registrere den sk�nske grib som heraldisk v�ben for regionen. Nu har Region Sk�ne ganske vist valgt at blande de svenske bl�-gule farver ind i det regionsv�ben de har fors�gt at f� registreret, s� man kan ikke sige at det er noget s�rligt godt symbol. Ikke desto mindre rejser sagen det principielle sp�rgsm�l om hvem der skal have retten til at bestemme Sk�nes symboler; sk�ningerne gennem deres folkevalgte forsamling i Christianstad, eller det svenske bureaukrati. Den l�re man kan drage af denne sag er at ting som disse sker n�r man ikke er herre i eget hus.

20. august: Det er ikke voldsom meget fokus de sk�nske medier har rettet p� Sk�neparlamentsvalget 15/9. Ikke overraskende indtager valget til ny svensk Rigsdag samme dag en altdominerende rolle i valgkampen. Men lidt sk�nsk valgkamp f�r man da lov til at f�lge med i. I Sk�nska Dagbladet idag interviewes centerpartiets sk�nske h�b Katarina Erlingson. Om hun s� ogs� er noget Sk�ne skal h�be p� er et andet sp�rgsm�l. Hun siger nemlig at den "sk�nenationalism" som "en del" dyrker skaber mods�tninger. Istedet burde samarbejdet med statsmagten styrkes. Hun h�vder at Sverige vil nyde godt af at Sk�ne har en god udvikling, og derfor skal der ikke skabes "konstlade mots�ttningar", som hun mener kristdemokraterna g�r med deres snak om f�deralisme og moderaterna med sin "Sk�nenationalism".

18. august: Her til aften kunne man p� DR1 f�lge f�rste afsnit af den nyredigerede version af TV-serien G�ngeh�vdingen. Da den blev vist f�rste gang fik den megen kritik. Den nye version er ikke meget bedre.

17. august: I Kristianstadsbladet idag kan man opleve en meningsudveksling mellem to af de f�rende regionalpolitikere i Sk�ne, kristdemokraten Rolf Tufvesson og socialdemokraten Christine Axelsson, om Sk�nes fremtidige udvikling. Tufvesson ser gerne at Sverige blev opdelt i selvstyrende regioner efter tysk forbillede, men det er Axelsson ikke begejstret for og udtrykker bekymring for at disse delregioner vil passe deres eget og ikke bryde sig om andre dele af landet. Tufvessons visioner inkluderer ogs� et �resundsparlament valgt af folket, mens at Axelsson hellere ser en fremtid i samarbejde med svenske regioner og Stockholm. N�r det g�lder det vigtige omr�de, sk�nsk historie og identitet, er der markante forskelle i de to politikeres synspunkter. Tufvesson anser at den sk�nske historie og identitet binder sk�ningerne sammen, og at man m� v�re fast forankret i sin egen kultur for at v�re �ben overfor andre kulturer. Axelsson derimod er bange for at fokuseringen p� historie og identitet vil f� tilflyttere til at f�le sig uvelkommen i den sk�nske kultur. Hun ser istedet de fremmedes kultur som et stort aktiv for Sk�ne.

15. august: En ny hjemmeside der skal hj�lpe sl�gtsforskere i �resundsregionen er �bnet. Titlen er Over �resund og bag st�r Landsarkivet i Lund, Landsarkivet for Sj�lland, Malm� Stadsarkiv og K�benhavn Stadsarkiv.

7. august: Den sk�nske dagligvarebutiksk�de AG, med s�de i Hesselholm, skifter koncept, skriver Norra Sk�ne idag. Den sk�nske madkultur skal fremh�ves i butikkerne. Lokale b�nder skal levere k�d og gr�nsager, sk�nske kokke skal tale om mad og opskrifter, og de sk�nske farver r�dt og gult skal ses overalt. Som butiksk�dens chef siger: "S� fort man ser den sk�nska flaggan ska man t�nka p� AGs".

2. august: Det er idag 20 siden at striden om Hessel� i Kattegat var p� sit h�jeste. Den danske regering havde givet tilladelse til at foretage pr�veboringer efter olie og gas i farvandet ud for Hessel�, men det br�d Sverige sig ikke om, og en strid om territorialgr�nsen opstod. Sveriges dav�rende statsminister, Olof Palme, fik sagen til at koge over da han udtalte at han ans� Hessel� for at v�re svensk og henviste til Roskildefreden. Der st�r dog ikke noget om Hessel� i Roskildefreden, og derfor fik Palme ikke andet ud af det end at f� plettet sit ry. I fastl�ggelsen af territorialgr�nsen i Kattegat fik den dengang beboede � Hesselholm samme v�gt som Anholt og L�s�.

31. juli: I det stille arbejder Region Sk�ne og Lunds Universitet p� en model der kan sikre det historiske museum i Lund, skriver Sk�nska Dagbladet idag (se ogs� 10. juni). Regionr�det Pia Kinhult afsl�rer at man nu i f�llesskab g�r et seri�st fors�g nu p� at redde museet.

30. juli: Den under 26/6 omtalte artikel i Sk�nska Dagbladet med Kulturens chef, Margareta Alin, har givet stof til flere artikler i avisen. I l�rdags sagde Lunds borgmester i et interview at kommunen i mods�tning til Kulturen ikke har noget imod at flage sk�nsk, men at man sandsynligvis ikke vil g�re det, fordi man anser at det er tilstr�kkeligt med det svenske flag, EU-flaget og flaget med byv�bnet.
Ig�r kommenterede Malte Lewan Neelsen fra F�reningen Sk�nelands Framtid i et interview Alins ytringer, og kommenterede den mest horrible s�ledes: "Det �r mycket osmakligt och har inga samband med verkligheten. Vilka kopplingar kan man d� inte g�ra utifr�n det svenska nationaldagsfirandet, eller helt enkelt utifr�n Kulturens eget flaggande med svenska flaggan? Hon borde be Kulturf�reningen Sk�nelands Flagga om urs�kt".
Og idag skrev en l�serbrevskribent at Alins grove generaliseringer af sk�ninger er meget t�t p� forbryde sig mod loven om 'hets mot folkgrupp', og at det burde v�re en oplagt sag for diskrimineringsombudsmanden.

29. juli: Debatten om de danske kulturskatte, som svenskerne i sin tid r�vede fra os, er nu ogs� n�et til BTs lederside. Lederskribenten vil slet ikke h�re tale om tilbagelevering af r�vede kulturskatte: "Men normalt ville det blot t�mme vore museer og samlinger og g�re vor f�lles kultur fattigere, hvis alt skulle f�res tilbage til og koncentreres de steder, hvor det nu i sin tid blev skabt." Desv�rre virker det til at lederen har misforst�et hvad sagen drejer sig om, for det har ikke v�ret p� tale at f�re kulturskatte tilbage hvor de er skabt, men hvor de uretm�ssigt er r�vet fra (se f. eks. 22/7). Og argumentet med at museerne vil blive t�mt er us�dvanlig tyndt, for den samlede m�ngde kulturskatte verden over forbliver jo den samme. Og p�standen om at vor kultur bliver fattigere er direkte ulogisk. Vor kultur bliver naturligvis rigere af at vi har vor egen kulturarv p� vore egne museer.

27. juli: Har man forn�jelsen af at l�se Berlingske Tidende ville man ig�r p� avisens debatside have set en l�ngere artikel af Sk�nsk Fremtids formand Knud Holdt. Inspirationen var en artikel i avisen sidste l�rdag med overskriften "Kulturarv bygger p� tyvekoster", hvor museumschef p� Nationalmuseets internationale afdeling, Peter Pentz, blev interviewet i sagen om tilbagelevering af kulturskatte (se 20/7). Holdt skriver blandt andet: "Hver gang, der starter en diskussion i nutidens Danmark omkring kulturrovet fra 1658-1660 og de efterf�lgende �r, tr�kkes der en 'dansk' museumskustode frem af m�rket for at forsvare de storsvenske kulturtyverier i Danmark i 1600-�rene.
S�ledes ogs� denne gang. Den p�g�ldende kustode f�r lov at fremf�re den ene uhyrlighed efter den anden i medierne, medens den samlede 'danske' museums- og kulturverden forholder sig tavs og lader 'kollegaen' fremture uimodsagt."
Og Holdt imponeres bestemt ikke af Pentzes argumentation: "Selvom kriminalkommiss�r R�ndahl udf�rligt har beskrevet de omfattende milit�rt st�ttede rov af gammeldanske kulturgenstande og b�ger, udtaler den ind�dte forsvarer af storsvenskhedens imperialistiske fremf�rd i 1658-1660 P. Pentz: "Det kan simpelthen ikke lade sig g�re at rede tr�dene ud ..."."
Holdt slutter sin artikel: "Skulle de gammeldanske b�ger m.m. en dag komme tilbage fra Stokholm som f�lge af nusvensk velvilje over for nutids-danskere, b�r man for alt i verden undg� at lade disse v�rdifulde kulturgenstande falde i h�nderne p� historietilrettel�ggere af Pentz-typen."

26. juli: Er man interesseret i at studere scanofobi skal man l�se dagens udgave af Sk�nska Dagbladet. Heri interviewes chefen for Kulturen i Lund, Margareta Alin. Hun beretter, tilsyneladende stolt, at hun for to �r siden n�gtede at modtage et Sk�nelandsflag, efter at Kulturen var blevet tildelt et p� flagdagen p� Frostevold. If�lge Sk�nska Dagbladet har det f�rt til at Kulturen er blevet "den sk�nska nationalismens h�rdaste motst�ndare". Alin vil dog gerne flage med det svenske og det danske flag p� Kulturen, men r�ber dog ikke hvorfor disse to flag er mindre suspekte end det sk�nelandske. Artiklen i Sk�nska Dagbladet er foranlediget af et interview med Alin i Dagens Nyheter, som i en serie artikler har belyst hvad man kalder "den sk�nska nationalism". At der i virkelighedens verden ikke findes nogen sk�nsk nationalisme er en bagatel der ikke generer �gte scanofober. I Dagens Nyheter tog hun afstand fra "tendenser i sk�nska grupper och f�reningar att se p� Sk�ne og sk�ningarna som 'dom andra' som inte �r 'vi'", og mente ikke at der fandtes en sk�nsk s�rart.
Til efter�ret skal en udstilling hun har ansvaret for vises p� Nordiska museet. Den best�r af ti plancher med den "f�rskonade" historiefort�lling p� den ene side og den "verkliga och h�rda" p� den anden side. En af plancherne b�rer navnet Sk�nevalsen. Den er Alins favorit, fort�ller hun. P� den ene side vises uddeling af flag p� den sk�nelandske flagdag og p� den anden side omtales bl.a. et mord p� en afrikaner i Klippen og en parole fra Framstegspartiet i Aastrup som g�r p� repatriering af flygtninge n�r deres asylbehov er forsvundet.
Er man bare det mindste indsat i Sk�nelandssagen ved man at den ikke har v�ret inspirationskilde til hverken ovenst�ende gerning eller ovenst�ende partis program. Ejheller er inspirationen g�et den anden vej. Men er man i forvejen modtagelig overfor vrangforestillinger er samvittighedskvaler over lemf�ldig omgang med sandheden sandsynligvis ikke noget man lider af.

25. juli: Jyllandsposten skriver her til aften p� deres netavis (artiklen bringes i avisen imorgen) at kulturminister Brian Mikkelsen afviser Dansk Folkepartis forslag om at kr�ve r�vede kulturskatte tilbage fra Sverige (se 15/7). I sit svar til Folketinget skriver han at: "De p�g�ldende genstande er kommet til Sverige i en tid, hvor det var sejrherrens ret at tage krigsbytte. I Danmark har vi hidtil haft en tilsvarende holdning. Vi har desv�rre ikke erobret s� meget fra svenskerne - vi har jo tabt de fleste af krigene - men vi har blandt andet et tilsvarende problem med kunstskattene fra Gottorp Slot ved Slesvig, der i 1700-tallet blev f�rt til K�benhavn som krigsbytte og i dag befinder sig p� blandt andet Nationalmuseet, Rosenborg og Det Kongelige Bibliotek. Disse genstande betragter vi i dag som en del af vor kulturarv."
Han henviser til, at de svenske arkivmyndigheder har det synspunkt, at konsekvenserne af tilbagelevering af genstande fra is�r 1600-tallets krige ville v�re uoverskuelig. Det lyder dog som et ret d�rligt argument eftersom svenske arkivmyndigheder i den her sag er dybt inhabile, og desuden er stillingtagen til konkrete danske �nsker ikke 'uoverskuelig'. Ogs� henvisningen til kunstskattene fra Gottorp Slot er et d�rligt argument, da de to sager ikke kan sammenlignes, idet Gottorp Slot p� det p�g�ldende tidspunkt ikke l� i udlandet. Men hvis prisen for at f� vores kulturarv tilbage fra Sverige er tilbagelevering af gottorpernes gamle ragelse, s� er det da en ringe pris at betale.
Ministeren lover dog at ved lejlighed at dr�fte sp�rgsm�let med sin svenske kollega. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti har t�nkt sig at holde ministeren fast p� det l�fte. Til Jyllandsposten udtaler han at partiet derfor vil presse p� for, at regeringen tager dette sp�rgsm�l seri�st, og f�r arrangeret et m�de med den svenske kulturminister, og till�gger - s� det bliver klart for alle at sagen ikke er d�d - at: "Det vil v�re relevant at k�re en pr�vesag om eksempelvis f�rsteudgaven af Jyske Lov og Dronning Margretes I's brudekjole."

23. juli: Kristianstadsbladet bringer idag et interview med Uno R�ndahl, forfatter til b�gerne Sk�neland utan f�rskoning og Sk�neland - ur det f�rdolda, i anledning af den sk�nelandske flagdag i s�ndags. R�ndahl mener ikke at flagdagen f�r den plads i de sk�nske medier som den burde have, muligvis fordi flaget symboliserer at Sk�ne (og Halland og Blekinge) har en ikke-svensk historie. Som han siger: "Fortfarande finns ett motst�nd och det f�rtigs att det funnits en annan historia h�r. Den svenska staten har ett r�tt s� stort ansvar att v�r gamla historia f�rsvunnit och ersatts av svensk historia."

22. juli: I seneste nummer af tidsskriftet Sknsk Fremtid berettedes om Etiopiens krav til Italien om at tilbagelevere den verdensber�mte Auxum-obelisk, som italienske styrker bragte til Rom i 1937 efter erobringen af Etiopien (dengang Abessinien) og EU-kommissionens indblandning i sagen. Sagen er interessant fordi en l�sning kunne f� betydning for danske �nsker om at f� de kulturskatte tilbage som svenskerne r�vede fra os i 1600-tallet. Meget gl�deligt kunne Politiken s� ig�r oplyse at Italien nu vil levere obelisken tilbage. Nu h�ber vi s� at den svenske regering inspireres af sine italienske kolleger og leverer de stj�lne danske kulturv�rdier tilbage til Danmark.
Dagens leder i Politiken diskuterer forslaget om tilbagelevering af kulturv�rdier til Danmark og tager udgangspunkt i sagen om obelisken. Som s�dan udtrykker lederen ikke modstand mod forslaget, men anser at det i det fleste tilf�lde er b�de umuligt og u�nskeligt: "Begivenhedsforl�bet ligger ofte langt tilbage, og svenske, tyske eller eller baltiske kunstskatte i danske museer er i �rhundredernes l�b blevet en del af dansk kulturhistorie og dansk identitet. Et af Danmarks mest ber�mte oldtidsfund, Gundestrup-karret af massivt s�lv, er sandsynligvis stj�let af danskere et sted i Europa." Men lederen har ikke ret. For det f�rste bliver kunstskatte r�vet i andre lande aldrig en del af dansk kulturhistorie og dansk identitet, uanset hvor lang tid det s� har ligget p� et dansk museum. For det andet er Gundestrup-karret et rigtigt d�rligt eksempel at hive frem, da ingen ved hvordan det er havnet i Danmark.

21. juli: P� den sk�nelandske flagdag, som er blevet afholdt i Billesholm idag, blev TV-kokken Tina Nordstrm k�ret som �rets Sk�ning.

20. juli: Jyllandspostens leder omhandler idag Dansk Folkepartis fors�g p� f� de danske kulturv�rdier, som svenskerne r�vede i 1600-tallet, tilbage. Lederskribenten er i princippet enig i m�ls�tningen, men mener at opgaven bliver uoverskuelig, i s�rdeleshed hvis sp�rgsm�let skal op p� europ�isk plan, som Dansk Folkeparti har foresl�et. Istedet foresl�r lederskribenten: "Men kunne Dansk Folkeparti monstro ikke f�re sig lidt mindre krigerisk frem og i f�rste omgang blot foresl�, at danskere f�r gratis adgang til de slotte og museer, hvor tyvekosterne opbevares?"
Men Jyllandspostens leder synes at have glemt at de danske kulturskatte er placeret langt oppe i Sverige, og dermed temmelig utilg�ngelige for danskere. Og i�vrigt findes ikke alle kulturskatte udstillet, velsagtens fordi dansk kulturarv ikke interesserer svenske museumsbes�gene p� svenske museer.
Ogs� Berlingske Tidende har valgt at tage emnet op p� lederplads. Her er man lidt mere positiv til fors�get p� at skaffe vor kulturarv hjem. Bl.a. n�vnes sagen med de islandske h�ndskrifter, som burde have dannet pr�cedens i Norden for lang tid siden. Men som der st�r i lederen: "Skal der bringes blot n�dt�rftig balance i de enkelte landes kulturhistoriske arv, s� fordrer det et storsind, som ikke findes mange steder." S� fik det svenske kulturministerium den.

16. juli: Sk�nske medier, herunder Sk�nska Dagbladet, viderebringer idag Dansk Folkepartis krav vedr�rende tilbagelevering af de mange danske kulturskatte som svenskerne stjal i 1600-tallet. Anna Flodin, som er juridisk ekspert i det svenske kulturministerium, siger at det kan ende med en domstolsafg�relse f�r svenskerne leverer noget tilbage. Hun er tydeligvis ikke meget for at p�begynde tilbagelevering af kulturskatte uden videre, og hun giver som begrundelse at eftergivelse kan medf�re flere krav. Og det kan hun jo have ret i, for Sverige har mange landes r�vede kulturskatte liggende, og hvis alt dette skulle leveres tilbage ville Sverige ikke have ret mange kulturskatte at vise frem l�ngere. Sveriges egen produktion har nemlig ikke v�ret imponerende.

15. juli: I en pressemeddelelse udsendt af Dansk Folkeparti ig�r, og som er blevet viderebragt til offentligheden af bl.a. Danmarks Radio, fremg�r det at Dansk Folkepartis udenrigsordf�rer og n�stformand Peter Skaarup i Folketinget overfor udenrigsminister Per Stig M�ller og kulturminister Brian Mikkelsen vil rejse sp�rgsm�let om udlevering af de kulturskatte, der oprindeligt stammer fra Danmark, men som er r�vet af svenskerne under forskellige krige mellem de to lande. Skaarup udtaler i pressemeddelelsen: "Sverige er i besiddelse af en r�kke unikke danske kunstskatte, som er r�vet fra Danmark ved tidligere lejligheder. Det drejer sig blandt andet om Dronning Margrethe I�s brudekjole, f�rsteudgaven af Jydske Lov fra 1241, N�stved Bys jordebog, Neptunspringvandet, Frederik II�s Bordhimmel. Disse genstande b�r Danmark naturligvis f� hjem igen," og henviser til bogen Sk�neland utan forskoning og seneste nummer (37) af Sknsk Fremtid hvor der findes udf�rlige fortegnelser over tyvekosterne.
Skaarup forts�tter: "Den dav�rende regering var desv�rre b�de vrang- og modvillig, men det interessante er, at det dav�rende folketingsmedlem og den nuv�rende udenrigsminister, Per Stig M�ller blandede sig i debatten og opfordrede den gamle regering til at benytte 600-�ret for Kalmarunionen til at opfordre svenskerne til at opf�re sig p� samme fine m�de, som Danmark gjorde, da Island fik tilbageleveret sine h�ndskrifter. Men den dav�rende regering fulgte ikke opfordringen, og de r�vede kulturskatte befinder sig derfor stadig i Sverige.
Men nu, hvor vi har f�et en ny regering med den rette mand til opgaven med at f� tilbageleveret kulturskattene p� udenrigsministerposten, og hvor Danmark tilmed har formandsposten i EU, skulle der v�re en god lejlighed til at tage fat i sagen igen. Det var artige ting som det tidligere svenske milit�rdiktatur fra 1600-tallet foretog sig med omfattende r�verier i Danmark samt historiens f�rste systematiske, etniske udrensning af danskere i Sk�ne, Halland og Blekinge. Det vil derfor v�re et godt signal, hvis den svenske regering hurtigst muligt f�r draget omsorg for, at kulturskattene vender tilbage til deres rette ejerm�nd."
Dansk Folkeparti har allerede flere gange - nemlig i 1996 og for�ret 1997 - i Folketinget kr�vet, at den dav�rende regering tog fat i sagen om tilbagelevering af de r�vede kulturskatte. Kravene blev dengang refereret i artiklerne R�re om tyvekoster, Mere respekt for svenskerne end for Folketinget og Kulturministeren tror skattene vender hjem i tidsskriftet Sknsk Fremtid. Som det fremg�r var den nuv�rende konservative udenrigsminister Per Stig M�ller en vigtig drivkraft i fors�get dengang p� at f� kulturskattene hjem, og der skulle derfor denne gang v�re mulighed for lidt st�rre succes. I hvert fald burde der kunne skabes et folketingsflertal for en officiel henvendelse til Sverige. En interessant kompromisforslag som involverer Sk�ne blev fremf�rt af seminarielektor Ib Olesen i artiklen Skattene til Sk�ne i Sk�nsk Fremtid 22 (1998).

13. juli: Stiftelsen Sk�nsk Framtid (SSF) har offentliggjort den rapport om sprogsituationen i Sk�neland, som de sammen med Scanias Regionala Institut og Sk�nska Akademien afleverede til Europar�det p� et m�de 5/5. Ogs� den svenske regering fik et eksemplar. Som udgangspunkt m� man v�re positiv til ethvert fors�g p� at modvirke den sproglige forsvenskning i Sk�neland. Men desv�rre m� man konstatere at de tre organisationers sprogpolitik hviler p� bl.a. Helmer L�ngs postulater om at sk�nsk er et eget sprog. Ganske vist er man velkommen til at skabe et sk�nsk sprog, men n�r man som L�ng fors�ger at g�re det med tilbagevirkende kraft er man p� tynd is (se f.eks. 15/1). Og selv p�standen om at sk�nsk idag er et eget sprog er dristig, idet variationerne i dialekterne indenfor Sk�ne er betydelige. Det er sp�rgsm�let om det ikke ville v�re en mere farbar vej at bygge sprogpolitikken p� en definition af sk�nsk som en samling af forsvenskede �stdanske (fortrinsvis) folkem�l. Gennem at v�lge den danske synsvinkel kunne man da sl� p� at fastholdelsen af de sk�nske folkem�l vil have en gavnlig effekt p� �resundsintegrationen i det mindste i de tilf�lde hvor der endnu er en overensstemmelse mellem sk�nsk og rigsdansk. Samtidig vil den sk�nske sprogpolitik f� et fremtidsindrettet sk�r over sig og dermed �ge chancen for bred opbakning fra politikere, �resundsdebatt�rer og undervisningsinstitutioner.

28. juni: EU-kommissionen financerer et nyhedsbureau kaldet Eurolang, som er specielt indrettet p� europ�iske sprogsp�rgsm�l. I en artikel publiceret idag p� Eurolangs hjemmeside bringes et interview med G�ran Hansson fra Stiftelsen Sk�nsk Framtid (SSF) i anledning af hans deltagelse i en rundbordskonference i Leeuwarden arrangeret af EBLUL (European Bureau for Lesser Used Languages). Han var inviteret i egenskab af n�stformand for UNPO. I artiklen redeg�res kort for problemstillingerne omkring sproget i Sk�ne/Sk�neland, som SSF de sidste par �r har fokuseret meget p� (se bl.a. 5/5).

26. juni: Region Sk�ne har udgivet en lille faktabog om Sk�ne indeholdende en masse sp�ndende statistik. Bogen er gratis og kan hentes her.

19. juni: Region Sk�ne har idag pr�senteret sine nye hjemmesider. Det skal nu v�re endnu nemmere at finde information p� siderne. Som noget nyt er der skabt et debatforum hvor man stille sp�rgsm�l, komme med synspunkter, ideer og debattere med Region Sk�nes politikere og embedsm�nd.

16. juni: Sydsvenska Dagbladet gennemg�r idag hvad de 43 rigsdagsmedlemmer, der er valgt i Sk�ne, har bedrevet siden sidste valg. I mods�tning til andre landskabers rigsdagsmedlemmer har sk�ningerne problemer med at finde f�lles fodslag. Men det er dog ikke ensbetydende med at de er ligeglade med sp�rgsm�l som kan defineres som rent sk�nske. Knapt en trediedel har stillet forslag vedr�rende �resundsintegrationen og det sk�nske selvstyre. Seks af de 43 har k�mpet i rigsdagen for bevarelsen af Lunds Universitets historiske museum, to har stillet forslag om sk�nsk historieundervisning og en enkelt har stillet forslag om �konomisk st�tte til at tage sig ordentligt af Opagerfundene. Interessen virker til at v�re uafh�ngig af partitilh�rsforhold, idet kun v�nsterpartiet ingen repr�sentanter har blandt den gode trediedel.

15. juni: Det svenske midterparti Centerpartiet holder i denne weekend sit landsm�de i Helsingborg. Da partiet gik optog gennem byen gik repr�sentanterne fra Sk�ne under Sk�nelandsflaget.

14. juni: Det sk�nske opr�r i 1811 som kulminerede med blodbadet i Kl�gerup er blevet til en musical med titlen 1811. Den har premiere idag i laden ved Torups slot.

11. juni: Frem til l�rdag den 15. juni kan man v�re med til at v�lge �rets Sk�ning. Kandidaterne, man kan stemme p�, er forfatteren Helmer L�ng, tv-kokken Tina Nordstrm, underholderen Jan Sigurd, fodboldspilleren Henrik Larsson, fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic og forfatteren Sigge Cederholm. Vinderen pr�senteres p� den sk�nelandske flagdag 21. juli, som holdes i Folkparken i Billesholm.

10. juni: Lunds Universitets styrelse har i dag vedtaget at arbejde videre efter det forslag til bevarelse af det historiske museum i Lund, som en arbejdsgruppe foreslog den 29. maj (se denne). Det betyder dog ikke at museet er reddet, for universitetet insisterer stadig p� at regionen og staten m� p�tage sig et �konomisk ansvar for de dele af museet som ikke vedr�rer forskning og undervisning. Museets endelige sk�bne vil sikkert f�rst blive afgjort til november hvor universitetets budget for n�ste �r skal fastl�gges.

9. juni: Limhavns aktionsgruppe har natten til ig�r omd�bt flere gadenavne i Limhavn fordi de anser at de nuv�rende navne f�rer tankerne til Stockholm og det storsvenske ideal istedet for at hylde den lokale kultur og tradition, skriver Sydsvenska Dagbladet idag. Blandt de omd�bte gadenavne er Sveagatan som i nattens l�b blev til Nils Skrddares gata og Linngatan som blev til resundsgatan.

2. juni: Den sk�nske middelalderark�olog og chef for Lunds Universitets Historiske Museum Anders dman har skrevet en bog om sk�nske borge som n�r boghandlernes hylder i disse dage. Sk�ne har over 160 borge, og ingen har hidtil studeret dem p� seri�st niveau. Igen et eksempel p� at Sk�ne falder mellem to stole. Svenske forskere synes de er uinteressante fordi de er danske, og danske forskere r�rer dem ikke fordi deres tankeverden stopper ved �resund. Men s� m� sk�ninger jo tr�de i karakter. Og det har dman gjort med en bog som bringer ny sp�ndende viden om �stdanmarks middelalderhistorie. Titlen er Borgar i Sk�ne og er udgivet af Historiska Media i Lund.

1. juni: Idag �bner et oplevelsescenter i Opager ved de ark�ologiske udgravninger i landsbyen. Forel�big er centret yderst beskedent men kommunen har ambitioner om at det skal vokse sig st�rre efterh�nden.

30. maj: En ny mindesten over ofrene for svenskernes fremf�rd i Sk�neland under Sk�nske Krig er blevet rejst ved Klagstrup i Nord�st-Sk�ne. Forfatteren Uno R�ndahl havde f�et �ren af at afd�kke mindestenen, som b�rer indskriften "I kamp f�r hembygden Mars 1677". Mindestenen er rejst p� initiativ af lokalhistorikeren Brodde Almer, som ligesom s� mange andre sk�nel�ndere er utilfreds med den forvanskede historieskrivning sk�nel�nderne har f�et serveret af Sverige. Til Kristianstadsbladet siger han: "V�r sk�nska historia �r f�rljugen! Som alla segermakter har Sverige skrivit om Sk�nes historia och d�rf�r vet vi inget om den hj�ltemodiga frihetskamp som utspelades i v�ra hemtrakter under slutet av 1600-talet." Klagstrup ligger i N�sum sogn, som det svenske rigsr�d Johan Gyllenstierna gav f�lgende karakteristik af under krigen: "N�sums socken var bland de argaste snapphanesocknarna i skogsbygden". Svenskernes h�rde fremf�rd i sognet f�rte til at 40% af befolkningen d�de. Almer forklarer: "Det �r alla offer i denna befrielsekamp vi vill hedra med v�r minnessten."

29. maj: Den l�nge ventede rapport om Lunds Universitets Historiske Museum, samt de tre �vrige universitetsmuseer som har v�ret lukningstruede, er nu kommet, skriver Sk�nska Dagbladet idag. Tre alternativer opstilles som koster henholdsvis seks, fem og fire millioner. Hovedforslaget, som er det dyreste, er at beholde de tre funktioner museerne har idag: forskning og undervisning, opmagasinering af fynd og udstillingsvirksomhed. Udover visse organisatoriske �ndringer kr�ver hovedforslaget penge fra stat og region. Universitetsstyrelsen vil tr�ffe en beslutning p� baggrund af rapporten den 10. juni (se ogs� 19/2, 1/2, 9/1 og 8/1).

23. maj: Idag er den l�nge ventede sk�nske historiebog p� nettet blevet offentliggjort. Region Sk�ne har taget initiativ til projektet som kaldes Terra Scaniae. Fordelen med at have en historiebog p� nettet er at den l�bende kan udbygges og forbedres. En umiddelbar reaktion er at det ser lovende ud, men det er nok en god ide at sp�de til med Vr Mrklagda Bakgrund hvis man �nsker at blive klog p� Sk�nes historie. Sidstn�vnte indeholder samtidig ogs� Hallands og Blekinges historie, som Terra Scaniae indtil videre har set bort fra.

21. maj: Det har vel n�ppe undg�et nogens opm�rksomhed at sp�ndingerne mellem den danske regering og den svenske regering er ganske st�rke i disse dage. Faktisk har fundamentale meningsforskelle mellem det svenske politiske etablissement og dele af det danske ditto v�ret tydelige omkring udl�ndingepolitikken siden det danske valg i november, og toneangivende svenske kredse har ikke fors�mt nogen lejlighed til at angribe den danske regering og ikke mindst dets st�tteparti Dansk Folkeparti. Sidstn�vntes leder Pia Kj�rsgaard har �benbart f�et nok af den svenske kritik personificeret ved socialdemokraten Mona Sahlin. For i hendes ugebrev tager hun til genm�le mod Sahlins bagtalelser af Danmark ude i Europa: "Har Sverige nogen s�rlig grund til at f�re sig frem p� Danmarks bekostning? Sverige som i 1600-tallet p� grusomste vis etnisk udrensede den danske befolkning og dansk kultur i Sk�ne. Mona Sahlin burde se sig i spejlet, f�r hun slynger beskyldninger ud i Europa."

20. maj: Saxo - Kulturhistorisk �rsbok f�r Sk�neland har fra og med seneste nummer, som netop er udkommet, skiftet navn til Saxo - Kulturhistoria f�r Sk�neland. �rsagen er at udgivelsesfrekvensen med et nummer om �ret ikke kan holdes. Nogen begrundelse er ikke givet af Saxos udgiver MonitorF�rlaget, men �ndringen h�nger formodentlig sammen med den arbejdsbyrde forlagsdirekt�r Tor Flensmarck har p�taget sig med det ambiti�se bogprojekt Sk�nelands Medeltid - Orter och tter (se ogs� 12/3 2001).
Blandt bidragene i Saxo denne gang findes en gennemgang af Glimagerbiblens sk�bne forfattet af den hallandske pr�st Bror Jansson, som selv spillede en vigtig rolle i kampen for at f� biblen tilbage til Glimager (se 1/3 og 21/5 2001).

17. maj: Sk�nepartiet har pr�senteret sine valglister til rigsdagen og Sk�neparlamentet skriver det det svenske telegrambureau TT. Partistifter Carl P. Herslow topper overraskende nok ingen af listerne. Det g�r derimod Harry Franz�n, kendt for at udfordre svensk alkohollovgivning ved at s�lge vin i sin k�bmandsbutik i R�st�nge. Udover �ndringer i alkohollovgivningen g�r man til valg p� skabelse af en indvandringspolitik efter "dansk" model, stop for afviklingen af Barseb�kv�rket og �get sk�nsk selvstyre.
Sk�nepartiet har tidligere v�ret del af sammenslutningen Sk�nes V�l, som fik valgt seks mandater ind i Sk�neparlamentet i 1998, bl.a. Herslow. Men p� grund af interne stridigheder meddelte Sk�nepartiet sidste �r at man til Sk�neparlamentsvalget ville stille op i anden sammenslutning, kaldet Sk�nes Patientpersonalparti (se 29/8 2001). Det er uklart fra TT-telegrammet om Sk�nepartiet stiller op under eget navn eller under betegnelsen Sk�nes Patientpersonalparti.
Det lader i�vrigt til at flere af de sm� kommunalt funderede partier som Sk�nes V�l har best�et af har forladt sammenslutningen, og istedet vil n�jes med at virke i deres hjemkommune. Der har tilsyneladende ogs� v�ret lidt uro som f�lge af et valgteknisk samarbejde der blev indg�et i april mellem Sk�nes V�l og det svensk-nationalistiske parti Sverigedemokraterna, som bl.a. har til f�lge at Sverigedemokraterna ikke stiller op til Sk�neparlamentsvalget. Motiveringen er et �nske om at f� skabt stramninger i indvandringspolitikken inspireret af den danske regerings politik. Eftersom der er overensstemmelse imellem de to organisationers politik p� det punkt, er der en vis logik i valgsamarbejdet. Men alligevel b�r samarbejdet v�kke undren da Sverigedemokraternas svenske nationalisme st�r i st�rkt kontrast til de sk�nske selvstyrebestr�belser, som Sk�nes V�ls formand og strateg Tony Wiklander hidtil har st�ttet, og ikke har haft noget imod f�rer til sk�nsk selvst�ndighed (se 14/5 2000). Netop den sidste m�rkv�rdighed fik i g�rsdagens Sydsvenska Dagbladet Harry Franz�n til at angribe Sk�nes V�l for at ofre Sk�ne: "Sk�nes V�l s�ljer ut Sk�ne genom att samarbeta med Sverigedemokraterna". Det skal bem�rkes at hverken Franz�n eller Wiklander er sk�ninger. Dog er sidstn�vnte oprindeligt fra Bohus len.

16. maj: I dagens udgave af Sk�nska Dagbladet bringes en stor artikel om amerikaneren Charles Lindbergh. Anledningen er at det i �r er 75 �r siden han som den som den f�rste fl�j solo over atlanten. Ukendt for de fleste havde han faktisk sk�nske aner, idet hans farfar som udvandrede til Amerika, kom fra G�rdl�se i Sk�ne. I artiklen i Sk�nska Dagbladet bringes et citat som en sl�gtning ved navn Harry Lindbergh fra Hesselholm kom med i 1927: "Det skulle vara en sk�ning som gjorde det!"

15. maj: Kristianstadsbladets leder konkluderer at det g�r den rigtige vej med udviklingen i Sk�nes �konomi og besk�ftigelse, p� trods af at ikke alle forventninger til blandt andet �resundsregionen er blevet indfriet. L�sningen p� fortsat v�kst giver lederen ogs�: "Sk�ne har allt att vinna p� att integreras n�rmare med den starka danska ekonomin d�r stabila branscher som livsmedels- och l�kemedelsindustri dominerar, i motsats till den svenska ekonomin som �r oerh�rt beroende av konjunkturk�nsliga sektorer som telekom, bilar och �vrig verkstadsindustri.
Riskspridning �r alltid en god ekonomisk strategi f�r s�v�l privatpersoner, f�retag - och regioner.
Det �r dags f�r regeringen att l�ta Sk�ne fullt ut utnyttja sitt ypperliga geografiska l�ge i sk�rningspunkten mellan Danmark och Sverige."

13. maj: I en kronik i Sydsvenska Dagbladet forsvarer den sk�nske regionspolitiker Rolf Tufvesson det regionale selvstyre med et direkte valgt parlament, og afviser alternativet med indirekte valgte kommunalforbund (se 31. marts). I fremtiden vil det muligvis kun v�re Sk�ne som har et eget parlament mens at resten af regionerne vil have kommunalforbund. En s�dan udvikling er Tufvesson imod. Alle m� have mulighed for at f� sk�nske "tilstande":
"F�r Sk�ne �r flexibilitet och �ppenhet en n�dv�ndighet om vi vill arbeta vidare p� det vi hittills har uppn�tt. Sk�nes geografiska l�ge n�ra Europa, v�r specifika kulturhistoriska bakgrund, integrationen i �resundsregionen och det �ppna Europa talar f�r en utvecklingspolitik med en egen regional profil. Det finns ingen anledning att tro att �vriga delar av Sverige inte ocks� har sina unika m�jligheter att kunna utveckla sin profil p� liknande s�tt.
S�kert �r att Sveriges nuvarande centralistiska politik inte l�ngre �r i takt med vare sig tiden eller det moderna samh�llet."

5. maj: I Scanias Regionala Instituts nyhedsbrev udsendt idag berettes om m�det den 25. april (se l�ngere nede): "De tre sk�nska representanterna �verl�mnade en p�rm sp�ckad med fakta om den sk�nska historien, det sk�nska spr�ket och de krav p� erk�nnande av det historiska sk�nska spr�ket - talat f�r bara n�gon generation sedan - som ett regionalt spr�k. Under den timmen som utfr�gningen �gde rum visade expertkommitt�n stort intresse f�r argumenten.
Expertkommitt�ns slutrapport ber�knas vara klar i juni."

4. maj: I en artikel i Kristianstadsbladet idag berettes om et sp�ndende arbejde der er ved at blive afsluttet. Det har g�et ud p� at afskrive kirkeb�gerne i Broby og Osby sogne helt tilbage til 1645 og l�gge det ud p� nettet til almindelig brug. Arbejdet er led i et st�rre projekt der skal pr�sentere kirkeb�ger i Sk�ne og Blekinge i s�gbar form p� internettet. Projektet, der b�rer titlen Demografisk Databas S�dra Sverige, er blevet til p� initiativ af Landsarkivet i Lund. Tilg�ngelig i pdf format er blandt andet Osby sogns kirkeb�ger fra 1647-1690. De er interessante derved at den samme pr�stefamilie har haft ansvaret for sognet igennem hele forsvenskningsperioden, og er derfor blevet brugt som kildemateriale til diskussion af sindelaget og forsvenskningen i Sk�ne af forfattere som Knud Fabricius, Alf �berg, Uno R�ndahl og K. Arne Blom. Kirkeb�gerne er til at begynde med skrevet p� dansk, som man kan se, mens at sproget tilsidst er n�sten helt svensk. Bem�rk for eksempel hvordan stednavne og personnavne f�r svenske former. P� grund af den periode kirkeb�gerne her d�kker er projektbetegnelsen Demografisk Databas S�dra Sverige st�rkt misvisende. Tydeligvis er �stdanmark en mere korrekt betegnelse. Men hvis man havde valgt at kalde det Demografisk Databas Sk�neland kunne ingen havde fremf�rt indvendinger.

25. april: Stiftelsen Sk�nsk Framtid (SSF), Sk�nska Akademien (SA) og Scanias Regionala Institut (SRI) har i f�llesskab udsendt en pressemeddelelse hvori de fort�ller at de er blevet indbudt til at deltage i Europar�dets 'On-the-spot'-bes�g i Sverige. De har f�et mulighed for at tr�ffe Europar�dets ekspertkomite i enerum i det svenske Finansministerium i Stockholm. M�det vil vare en time og finde sted idag. De tre sk�nske organisationer vil informere ekspertkomiteen om den svenske regerings evne til at efterleve bestemmelserne om beskyttelse af de regionale sprog og kulturer i regionen Sk�neland.

24. april: Der er stor sandsynlighed for at en f�rgeforbindelse mellem Simmershavn p� �sterlen og Allinge p� Bornholm bliver til virkelighed, skriver Ystads Allehanda idag. Ligeledes �bner det mulighed for der kan blive indsat busser direkte til K�benhavn. Det vil i s� fald kunne aflaste trykket p� ruten K�benhavn-Ysted-R�nne. To forbindelser fra hovedstaden over det syd�stlige Sk�ne til Bornholm vil f� stor betydning for integrationen mellem de tre omr�der. Og endnu bedre kunne det blive hvis togruten K�benhavn-Ysted blev forl�nget til Simmershavn, som idag kun bef�rdes med lokaltog fra Malm� over Ysted.

22. april: Sk�nes regionale selvstyre modarbejdes af Stockholm konstateres det i en ny rapport skrevet af doktoranden i statskundskap Malena Ros�n fra Lunds universitet. Den svenske stat er simpelthen ikke villig til at overdrage bestemmelsesret til Region Sk�ne, og bedre bliver det ikke af at der i selve Sk�ne har v�ret uoverensstemmelser mellem de forskellige egne og byer. Rapporten bliver kommenteret i lederen i dagens udgave af Ystads Allehanda:
"Den svenska l�nsindelningen �r av gammalt datum och kan h�rledas tillbaks till Karl den X Gustafs dagar. N�r Sk�nes tv� landsting slogs samman till en och Region Sk�ne bildades var det b�rjan p� ett �kat regionalt sj�lvstyre. Meningen var att beslut som ber�r den regionala utvecklingen skulle f�ras n�rmre Sk�ningarna. Det var och �r en viktig tankeg�ng. Sk�ne ligger d�r det ligger och utg�r tillsammans med Sj�lland och Bornholm den mycket dynamiska �resundsregionen, och av EU betraktad som ett av unionens viktigaste integrationsprojekt.
Att en statsvetare konstaterat att centralmakten i Stockholm har sv�rt att dela med sig av makten kanske inte var n�gon �verraskning. Tyv�rr visar hennes studio ocks� att internt k�bbel och byt�nkande ocks� lagt krokben f�r det �kade sj�lvstyret.
Det �r v�rre - f�r Sk�nes 33 kommuner m�ste det bli en v�ckarklocka att sluta de inre bystriderna och verka tillsammans f�r hela Sk�nes b�sta.
Det gynnar alla sk�ningar - s� f�r stockholmarna tycka vad de vill."

21. april: Hovedstadens udviklingsr�d har pr�senteret en ny langsigtet trafikplan. En vigtig del af planen er bygningen af en tunnel mellem Helsing�r og Helsingborg. Bliver det f�rt ud i livet vil det f� afg�rende betydning for integrationen i �resundsregionen. Planen b�r derfor st�ttes helhjertet.

16. april: Sk�nefederalisternas valglister til det kommende valg er nu klare, skriver Sydsvenska Dagbladet idag. Listen til Sk�neparlamentsvalget toppes af Malte Lewan Neelsen. Partiet stiller ogs� op til kommunalvalget en r�kke steder. Malte Lewan Neelsen er spidskandidat for partiet til kommunalvalget i Lund. I Malm� er det Thomas Aabo som topper listen, mens Anders Larsson topper listen i Helsingborg. Alle tre er velkendte Sk�nelandsdebatt�rer.

15. april: Det sk�nelandske flags dag skal i �r afholdes i Billesholm, og ikke som tidligere �r p� Frostevold ved H�r, skriver Helsingborgs Dagblad. P� flagdagen k�res bl.a. �rets Sk�ning. Favoritten i �r er tv-kokken Tina Nordstr�m. Andre navne som avisen n�vner er fodboldspillerne Zlatan Ibrahimovic og Henrik Larsson. Det er imidlertid ingen betingelse for at blive k�ret er at man har gjort en indsats for sk�nsk kultur og identitet. Ganske vist forklarer den ansvarshavende for festlighederne i anledning af flagdagen, Stig Ingelsg�rd, til avisen at betingelsen for at blive valgt er at man g�r Sk�nes navn kendt, "till exempel genom att prata sk�nska," som han siger. Men de to seneste �rs k�ringer, musikeren Mikael Wiehe og sangeren Marianne M�rch, udm�rker sig ved ikke at tale sk�nsk, for de er slet ikke sk�ninger. Det b�r derfor heller ikke overraske at Ingelsg�rd roder sig ogs� ud i forklaringsproblemer n�r han skal forklare hvad som kendetegner en sk�ning: "Det �r sv�rf�ngat. Att man g�r n�got sk�nskt. Det �r ju s� brett...". Hvad "n�got sk�nskt" er uddybes aldrig. Og som s�dan er det vel symptomatisk p� hele den manglende sk�nske �nd omkring flagdagen. Det er jo helt meningsl�st at afholde en sk�nsk/sk�nelandsk flagdag hvis de ansvarlige ikke er i stand til at forklare hvad det vil sige at v�re sk�nsk/sk�nelandsk. Men flagdagen har efterh�nden ogs� reduceret sig selv til at v�re en ligegyldighedens dag, s� man b�r vel ikke v�re overrasket.

13. april: �rets forel�bigt bedste kronik i de sk�nelandske aviser kan l�ses idag i Kristianstadsbladet. Forfatteren er avisens lederskribent J�rgen J�rgensen, som skriver at Christianstad har behov for et identitetsskabende monument: "Svaret p� vad en s�dan skulptur ska f�rest�lla �r given - sj�lvklart Christian IV av Danmark-Norge som grundade Kristianstad �r 1614. Utan Christian inget Kristianstad. Hans milit�rstrategiska tankar som l�g bakom valet av plats f�r staden kom att pr�gla milit�r- och f�rvaltningsstaden under kommande sekler och g�r s� �n i dag trots att de sista milit�rerna l�mnat staden.
Att resa en staty �ver en dansk kung i Sverige vore f�r �vrigt s� uppseendev�ckande att det skulle ge eko i hela Sverige. I m�nga andra stora sk�nska st�der �terfinner vi monument �ver den svenska centralmaktens m�n, men aldrig �ver de gamla danska h�rskarna f�re 1658. P� Stortorget i Malm� sitter Karl X Gustav -er�vraren - till h�st. I Helsingborg �terfinns statyn av f�ltherren Magnus Stenbock, som slog tillbaka ett danskt f�rs�k att �terta Sk�ne i slaget vid Helsingborg 1710, till h�st nedanf�r K�rnan."
J�rgensen forts�tter: "Att i dag uppf�ra en Christian IV-staty kan uppfattas som ultrareaktion�rt. Kulturv�nstern som dominerar i medierna skulle s�kert reagera med stort raseri och h�rda verbala attacker mot Kristianstad. � andra sidan �kade antalet turister till Wien efter de �vriga EU-l�ndernas bojkott av landet f�r n�gra �r sedan n�r J�rg Haiders Frihetsparti tr�dde in i landets regering.
Det �r just debatt och kontrovers som beh�vs i Kristianstad. Kultureliten anser ju att konst ska vara provocerande. S� varf�r inte? Denna s�mniga lite inskr�nkta och sj�lvgoda stad m�ste bearbeta sin historia f�r att finna sin plats i nutiden. Vad �r danskt? Vad �r svenskt? Vad �r sk�nskt? Vad �r unikt f�r Kristianstad? Och framf�r allt hur passar Kristianstad in i den nya �resundsregionen och vilka effekter kommer integrationen �ver sundet att f� f�r stadens sj�lvuppfattning? Blir vi mer danska igen i framtiden n�r K�penhamn �ter blir viktigare �n Stockholm? En staty av Christians IV kan fungera som katalysator f�r, och st�ndig p�minnelse om, en lokal identitetsdebatt som aldrig tar slut."

10. april: Turistbureauerne i syv nord�stsk�nske og femten sydsj�llandske kommuner byttede ig�r brochurer, skriver Kristianstadsbladet. Meningen er at personalet skal l�re hinandens omr�der at kende. Karen Adrian, turistchef i Ringsted, siger til avisen: "Syftet med detta sk�nsk-danska samarbete �r att �ka turiststr�mmarna mellan varandras omr�den. Sydsj�lland �r bel�get ungef�r lika l�ngt s�der om �resundsbron som nord�stra Sk�ne �r norr om. "K�r �ver bron och ta v�nster" uppmanas nordostsk�ningarna, och vice versa naturligtvis."
Christianstads turistchef Tommy Gustavsson f�ler at mentaliteten hos befolkningen i de to omr�der minder om hinanden. "Vi fungerar bra ihop," siger han. Dansk turisme i nord�stsk�ne er eksploderet siden bro�bningen, og forklaringen er if�lge Gustavsson: "Vi har det som danska turister vill ha: naturupplevelser, kanoting och det danska Sk�ne".
Man kommer naturligvis til at t�nke p� at begge omr�der var arnesteder for henholdsvis den sk�nelandske og den sj�llandske modstandsbev�gelse under 1600-tallets svenske bes�ttelser. Og drivkraften bag den sydsj�llandske modstand var som bekendt sk�ningen Svend "G�nge" Poulsen (g�nger er nord�stsk�ninger). Om turistbureauerne vil dyrke denne interessante forbindelse vides ikke, men i det nord�stsk�nske samarbejde Sk�ne Nordost l�gger man ikke skjul p� sin historie. Som der st�r om G�ngeegnen under turisme: "P� 1600-talet p� gick en blodig maktkamp mellan Sverige och Danmark. Svenskarna hade ockuperat det d� danska Sk�ne. Mot den svenska �verheten stred de sk�nska friskyttarna. De kallades snapphanar och k�nde terr�ngen v�l. I gr�nsmarkerna mellan Sk�ne och Sm�land lever deras namn �n i dag. I och med freden i Roskilde �r 1658 blev Sk�ne svenskt men detta accepterades aldrig riktigt av danskarna. Under det sk�nska kriget 1675-79 f�rs�kte danskarna ta tillbaka vad de ans�g vara deras. Idag k�nner vi sk�ningar fortfarande av v�ra danska r�tter och mycket finns ocks� kvar fr�n den danska tiden. Inte minst v�r vackra sk�nska dialekt."

8. april: Nyhedsportalen Regionnytt Sk�ne er blevet udvidet til et slags Regionnytt Sk�neland, da nu b�de et Regionnytt Halland og et Regionnytt Blekinge er blevet inkluderet. Et glimrende initiativ som bestemt vil g�re det lettere at f�lge udviklingen i hele Sk�neland.

6. april: Kommitt�n f�r svenska spr�ket afholdt fornylig en pressekonference, hvor forslag til at styrke det svenske sprog i Sverige (og dermed Sk�neland) blev pr�senteret. Man vil g�re noget ved specielt den engelske p�virkning. Men man kan dog ikke lade v�rd med at se det som et led i en st�rre svensk bestr�belse p� at styrke den nationale identitet, hvori ogs� indg�r at g�re det svenske flags dag til national helligdag (se 18/1). Komiteen skriver f. eks. i bet�nkningens kapitel 18.4, med henvisning til det svenske sprogn�vns forslag til et handlingsprogram, at en klar sprogpolitik vil styrke det svenske sprogs rolle som b�rer af national identitet. Men samtidig skriver komiteen ogs� (kapitel 7.1.5) at: "Dialekterne �r en del av den m�ngspr�kighet som r�der i Sverige. Bruket och bevarandet av dialekterna �r inte bara viktiga f�r samh�llet som helhet, utan naturligtvis ocks� f�r de enskilda individer som talar dialekt. Vi menar att all m�ste f� sitt spr�k respekterat, oavsett om vi talar dialekt eller inte - spr�k och identitet h�nger n�ra samman."
Sk�nska Dagbladets chefredakt�r Jan A. Johansson har netop ladet den svenske sprogkomites bet�nkning v�re temaet i sin kronik idag. Og han kommer kort ind p� sprogsituationen i Sk�ne: "Men dialekterna d�? H�r i Sk�ne finns det ju till och med en kulturell r�relse som vill att sk�nskan ska f� status som eget spr�k (fast den inte existerar som skriftspr�k i dag). Enligt spr�kkommitt�n �r dialekterna viktiga och det har ett egenv�rde att h�lla liv i dem ocks� i v�r moderna tid. De bidrar till variation och regional kolorit."

4. april: Region Blekinge har oprettet hjemmesiden Blekinge blomstrar hvor man kan v�re med til at diskutere og forme Blekinges fremtid. En avis med samme navn er ogs� blevet husstandsomdelt som led i en st�rre kampagne, der l�ber frem til 22. april. Fra s�vel hjemmesiden som avisen f�r man desv�rre det indtryk at forholdet til Sk�ne, �resundsregionen og Danmark ikke fylder s�rlig meget i blekingeboernes tanker. Og det er en skam - mest for Blekinge selv.

3. april: Norra Sk�ne stiller i dagens leder sp�rgsm�let "Varf�r �r danskarna rikare?" (end svenskerne). Svaret som lederen giver er at det danske arbejdsmarked er mere fleksibelt og det private arbejdsmarked er st�rre i Danmark end i Sverige, og det m� Sverige tage ved l�re af. T�rt konstaterer lederen: "Det ser ut som om sk�ningar, blekingar och hall�nningar gjorde en d�lig aff�r, n�r de bytte nationalitet en g�ng i tiden. Dansken har n�mligen f�tt det allt b�ttre j�mf�rt med svensken de senaste trettio �ren."

31. marts: Sydsvenska Dagbladet tager i sin leder udgangspunkt i en svensk doktorafhandling med titlen "Makten �ver regionerna", som har f�et en del omtale i pressen, fordi den h�vder ar regionfors�gene i bl.a. Sk�ne er et "eliteprojekt" med svag folkelig forandring. Istedet konkluderes at indirekte valgte kommuneforbund bedre kan varetage de nuv�rende regioners opgaver. Men Sydsvenska Dagbladets leder er ikke enig i den konklusion: "Klart �r att regionf�rs�ken i Sk�ne och V�stra G�taland f�r forts�tta �ver �nnu en mandatperiod, till �r 2006. Och fr�gan �r trots allt om inte modellen har kommit till Sk�ne f�r att stanna. En �terg�ng till de tre forna landstingshuvudm�nnen �r inte realistisk.
Problemet under denna f�rsta mandatperiod tycks snarast vara att regionpolitiken i allt f�r liten utstr�ckning varit "elitbetonad". Partiernas ledande politiker har i de flesta fall valt bort regionpolitiken och �verl�tit den �t kolleger l�ngre ned p� listorna.
St�rre politisk professionalism �r vad som kr�vs f�r att hantera regionens ekonomi, �stadkomma en v�l fungerande sjukv�rd och driva l�nets fr�gor gentemot "Stockholm" och omv�rlden."

24. marts: I Sydsvenska Dagbladet giver Ann-Mari Nyman i en kronik eksempler p� hvordan det sk�nske folkem�l er blevet undertrykt i svensk fjernsyn: "F�r att g� tillbaka till 50-talet igen s� jag minnas att det uteslutande talades stockholmska i alla svenska filmar oavsett om det handlade om n�gon v�rml�ndsk bondefamilj eller bohusl�ndska fiskare. Det var bara Edvard Persson som till�ts tala en slags �delsk�nska." Det, der har ophidset Nyman, er en ny svensk film som skal forestille at foreg� i Ysted, men hvor alle medvirkende taler stockholmsk! Nyman gl�der sig dog over at sk�nsk trods alt lever, og n�vner som eksempel en ny hjemmeside som Trelleborgs kommune har oprettet. Her sl�s et slag for sk�nsk, eller rettere sagt s�nderslette-sk�nsk. I sprogforskningen anses dette folkem�l for at tilh�re �-dansk i mods�tning til resten af de sk�nske folkem�l som sammen med hallandsk og bornholmsk kaldes �st-dansk. Det er dog ikke umiddelbart til at se p� ordlisten, hvor den �st-danske endelse -a dominerer kraftigt over den �-danske endelse -e. Eksempel: flue (�-dansk), flua (�st-dansk), fluga (rigssvensk). Et bedre teksteksempel p� s�nderslette-sk�nsk end Trelleborgs kommunes ordliste kan studeres her.

23. marts: En svensk gymnasiekommission anbefaler at historie skal g�res til kerneemne i gymnasiet. Hidtil har historie kun v�ret obligatorisk p� tre ud af 16 linier i det svenske gymnasiesystem, hvilket har betydet at man har kunnet blive student uden nogen som helst kendskab til historie. Nu er det vanskeligt at vurdere om dette har v�ret godt eller skidt for Sk�neland. P� den ene side har de sk�nelandske elever undg�et at skulle l�re en historie som for en ikke ubetydelig del ikke er deres. P� den anden side har det jo ogs� v�ret medvirkende til den almene historiel�shed som Sk�neland i h�j grad lider under. Hvis en reform af undervisningen vil medf�re at der bliver lagt mere v�gt p� de enkelte landskabers s�rlige historie b�r den velkommes. Bedst naturligvis vil det v�re hvis Region Sk�ne kunne f� ansvaret for al undervisning i skoler og gymnasier, samt p� Lunds Universitet. S� beh�vede man ikke l�ngere lide under svenskernes forgodtbefindende og ideologiske eksperimenteren som den manglende historieundervisning er et resultat af.

22. marts: Kristdemokraten Aldo Iskra har i Malm� byr�d stillet forslag om opf�relsen af et sk�nsk krigsmuseum i Malm�. Han giver f�lgende begrundelse for forslaget: "Som gr�nsprovins har Sk�ne alltid varit utsatt f�r krigets h�rjningar. Alla malm�bor, sj�lvupplevt eller genom andra, har upplevelser av krig. Sk�ne �r Sveriges mest krigsh�rjade landskap och �nd� finns inget museum som gestaltar dissa erfaranheter p� ett helt�ckande s�tt. I Sk�ne och i resundsregionen beh�ver vi ett krigsmuseum f�r ett �kat fredsengagemeng."

18. marts: Region Sk�ne har bevilliget 600.000 danske kroner til "Handbok f�r �resunds-regionen" som Instituttet for Fremtidsforskning vil udgive. Den skal bl.a. besvare sp�rgsm�l som "hvad er Sk�ne?", "hvad er Region Sk�ne?" og "hvad er �resundsregionen?". Den skal kunne anvendes som baggrunds- og referencemateriale ved undervisning i skoler og ved udarbejdelse af forskellige publikationer.

15. marts: En irriteret Rolf Tufvesson fra de sk�nske kristdemokrater forts�tter sin kritik af socialdemokraternes Sk�nepolitik i Sk�neparlament og rigsdag i et indl�g i Helsingborgs Dagblad. De fors�ger nemlig at fremst� konstruktive og drivende i selvstyrearbejdet, men Tufvesson mener at det er ren snak og at de i handling viser en helt anden politik:
"Varf�r har (s)-politiker i b�de Sk�ne och i riksdagen st�ndigt motarbetat sk�ningarnas m�jligheter att sj�lva f� best�mma �ver sin egen framtid?
Varf�r skulle det vara b�ttre att Sk�nes framtid best�ms i Stockholm?"
Tufvesson er ogs� tr�t af at h�re p� kritikken af at de borgerlige i Sk�ne bygger deres flertal p� Sk�nes V�l, som socialdemokraterne konsekvent omtaler som "fr�mlingsfientliga" (f.eks. 30/1). Han skriver at socialdemokraterne ved flere lejligheder har stemt sammen med Sk�nes V�l mod de borgerlige, og i�vrigt samarbejder med flere at de lokalpartier, Sk�nes V�l best�r af, ude i kommunerne. Han anklager derfor socialdemokraterne for hykleri.
    Som den sidste st�rre sk�nske avis bringer Sk�nska Dagbladet idag nyheden om Sk�nefederalisternas opstilling til Sk�neparlamentsvalget. Man kan l�se at partiet vil styrke sk�nsk kultur, historie og sprog, samt at det sk�nske selvstyre skal skrives ind i Sveriges grundlov. Et andet programpunkt er en f�lles region best�ende af Sk�ne, Halland og Blekinge.

13. marts: Sk�ningernes tro p� fremtiden er st�rre end svenskernes er konklusionen p� en opinionsunders�gelse Svensk N�ringsliv har f�et foretaget. Sk�nska Dagbladet gik ud p� gaden og spurgte en r�kke tilf�ldige sk�ninger om de kunne give en forklaring p� det. En svarede: "Vi sk�ningar �r v�l glada m�nniskor - det har vi kanske fr�n Danmark."

9. marts: Carl Sonesson fra moderaterna og Sven-Erik Bergkvist fra socialdemokratiet har v�ret to af de to mest fremtr�dende regionspolitikere i de sidste fire �r, ikke mindst naturligvis i kraft af deres egenskab som partiledere for de to st�rste partier. Efter Sk�neparlamentsvalget til september holder de to imidlertid op og nye navne skal bringes frem. Kristianstadsbladet n�vner idag Henrik Hammar, Annika Annerby Jansson og G�ran Holm fra moderaterna som de folk der skal tegne moderaterna fremover. De har alle tre haft udtalelser som har fundet vej til disse sider: Hammar 17/3 2001, de to andre 29/8 2000. Ogs� de to socialdemokrater er blevet citeret: Aldegren 13/2 og Axelsson 30/1, begge i �r (se l�ngere nede). Det skulle derfor v�re muligt at danne sig et indtryk af de partiers holdninger og den politik de vil l�gge frem i den kommende Sk�neparlamentssamling.

7. marts: Sydsvenska Dagbladet refererer idag til en unders�gelse foretaget af SOM-institutet vid G�teborgs universitet, hvor man blandt andet har spurgt en udvalg sk�ninger hvor de f�ler sig mest hjemme - i deres hjemegn, i Sk�ne, Sverige, Norden, Europa eller verden. Flere sk�ninger svarede at de f�lte sig mere sk�nske end svenske. Dog svarede allerflest at de f�lte st�rst tilknytning til deres hjemegn.

3. marts: Socialdemokraten Leif Jakobsson har i dagens Sk�nska Dagbladet f�et bragt en kronik f�r han forklarer sine synspunkter i debatten med Rolf Tufvesson og Ingemar Hansson (se 16/2). Jakobsson skriver f�rst at han finder det b�de legitimt og �nskv�rdigt at v�rne om sk�nsk kultur og at fremh�ve landskabets historie p� seri�s vis. Men han finder det problematisk n�r man som Tufvesson f�rer det ind i det politiske liv, idet han mener at det f�rer til en opdeling i vi og dem. Han giver som argument at kun godt halvdelen (2/3 er mere korrekt) af dagens indbyggere i Sk�ne er i besiddelse af de historiske r�dder som Jakobsson mener Tufvessons sk�nske identitet bygger p�. Jakobsson skriver: "Sk�nskhet skal st� f�r bejakande av nya ider ist�llet f�r att associera till sj�lvtillr�cklighet og slutenhet som Tufvesson st�ndiga bak�tblickande till dansktiden g�r."

2. marts: Den 29. maj b�r udn�vnes til Bornholms Nationaldag, mener Paw Brylet, byr�dsmedlem for Venstre i Allinge-Gudhjem kommune p� Bornholm. P� denne dato i �r skal bornholmerne nemlig for f�rste gang v�lge medlemmer til den nye f�lles regionkommune for �en. I g�rsdagens udgave af Bornholms Tidende fremf�rte han sit forslag og trak en interessant historisk parallel: "For snart 350 �r siden var Bornholm besat af den svenskerne. Den 8. december 1658 sk�d Willum Clausen den svenske kommandant. Det blev starten p� opr�ret mod bes�ttelsesmagten. Willum Clausen tog sammen med Peder Olsen, Jens Kofoed, Poul Anker og andre frihedsk�mpere sagen i egen h�nd og smed svenskerne p� porten. Efterf�lgende drog de til K�benhavn og overrakte den 29. december et gavebrev til Kong Frederik den 3., og gav dermed Bornholm tilbage til Danmark."
Brylet roser efterf�lgende den nye regering i K�benhavn for at have sendt positive signaler til �en om, at man er specielt opm�rksom p� den bornholmske situation, og at man vil kigge velvilligt p� forslag fra Bornholm. Han forts�tter: "Alt ialt en god start p� det nye samarbejde mellem Bornholm og det �vrige Danmark. Det giver blod p� tanden og giver endnu en gang n�ring til �nsket om at fejre begivenhederne fra dengang. Lad os mindes den bornholmske opstand, lad os fejre vor befrielse og lad os samtidig sige velkommen til Regionskommunen. Den 29. maj bliver historisk, datoen skal h�ndf�stes og mindes i al evighed med Bornholms Nationaldag."

1. marts: Den sk�nske regionstyrelses formand Carl Sonesson har truet med at flytte Sk�neparlamentet fra Christianstad til Malm� eller Lund. Begrundelsen er at transportgodtg�relsen ikke er god nok for de 13 heltidsansatte politikere i regionens ledelse. Skattemyndighederne har bestemt at Christianstad skal opfattes som tjenestested i stedet for det sted hvor politikerne bor. Det betyder at transportgodtg�relsen bliver skattepligtig, og ikke skattefri. De som bor l�ngst v�k bliver da h�rdest ramt, mener Sonesson. Og da de fleste politikere bor i det sydvestlige Sk�ne, luftes muligheden for at flytte Sk�nes hovedstad derhen hvor de fleste politikere bor.
Ikke overraskende har denne sag f�et stor opm�rksomhed i Kristianstadsbladet, hvor dagens leder er skarp i sin kritik af hvad man kalder "regionpamparna" og deres fors�g p� at "mj�lka s� mycket pengar som m�jligt till den egna b�rsen". Grovfilen tages for alvor frem sidst i lederen: "N�gra ynka hundralappar sm�ller h�gre �n ansvaret f�r h�lso- och sjukv�rden, regionens framtida utveckling och den f�rdjupning av demokratin som det �kade sj�lvstyret ytterst syftar till. �r det verkligen s� illa? Inte undra p� att bilden blir allt tydligare av Region Sk�ne som tummelplats f�r en samling B-politiker, lika skolkben�gna som of�rm�gna att fylla i reser�kningar p� ett korrekt s�tt. Det �r sv�rt att t�nka sig ett st�rre svek mot sk�ningarna och mot regiontanken."
Kristianstadsbladets redaktionelle linie er vel nok den mest prosk�nske i den regionale debat. Derfor b�r regionpolitikerne ogs� h�re ekstra godt efter den helt berettigede kritik og tage sig sammen. F�r v�lgerne indtryk af at regionpolitikernes drivkraft er gr�dighed fremfor idealisme undermineres det sk�nske demokratis legitimitet i alvorlig grad.

27. februar: Ig�r blev forslaget om en sk�nsk "nationalhymn" officielt nedstemt i Sk�neparlamentet. Forslaget kom oprindeligt fra en gruppe hos moderaterna, men alligevel var det deres formand Carl Sonesson som gik forrest i modstanden mod forslaget, skriver Kristianstadsbladet idag. Sonesson ans� at forslaget var stillet i en blanding af ungdommelig iver og et �nske om opm�rksomhed. Han mente at ordet "nationalhymn" ledte tankerne i forkert retning. Sonesson fik opbakning bredt i salen, selvom forslagsstillerne anf�rt af Pia Kinhult og G�ran Holm ellers gjorde sit for at vende opinionen. Folkpartiets Kay-Vilhelm Winqvist gav f�lgende begrundelse til sit og hans partis (taktiske?) nej: "Regiontanken har m�nga motst�ndare. Det finns ingen anledning att ge dem ammunition!"

26. februar: Kristianstadsbladet har indsamlet reaktioner fra de to st�rste sk�nske partiers ledere, Carl Sonesson og Sven-Erik Bergkvist, p� dannelsen af Sk�nefederalisterna. Overraskende nok er begge positive. Der er jo trods alt tale om en konkurrent til det kommende valg, men m�ske de ikke er uinteresserede i at ligge lidt i l� af et parti, der �nsker et mere vidtg�ende selvstyre og en endnu st�rkere sk�nsk profil, end de selv officielt �nsker. De har jo hver is�r moderpartier i Stockholm at forholde sig til. Sonesson, som er fra det konservative parti moderaterna, havde f�lgende kommentar til Kristianstadsbladet, da han blev spurgt om partidannelsen: "Gl�djande att unga m�nniskor k�nner s� starkt i Sk�nefr�gan!" Den socialdemokratiske Bergkvist gl�der sig if�lge avisen ogs� over dannelsen af et nyt parti som vil fokusere p� Sk�nesp�rgsm�l, men er trods alt ikke helt med p� Sk�nefederalisternas hjertesag om sk�nsk lovgivningsret p� udvalgte omr�der: "Jag avvisar id�n p� den punkten. Vi kan �nd� fatta beslut som r�r Sk�ne."
Sk�nefederalisternas leder, Malte Lewan Neelsen, blev interviewet i den regionale tv-station for Sk�ne/Blekinge, Sydnytt, ig�r aftes. Indslaget kan ses p� Sydnytts hjemmeside, hvor alle indslag i�vrigt arkiveres og kan genses igen og igen.

25. februar: Medieinteressen for det nye parti, Sk�nefederalisterna, er stor. Ig�r aftes blev partiet omtalt i Sydnytt. Kristianstadsbladet har omtalt partiet i en stor artikel idag. Ogs� Norra Sk�ne har fundet at partidannelsen er en sp�ndende nyhed. Partiets mand i Christianstad Aron Bostrm udtaler til avisen: "P� senare �r har jag intresserat mig f�r politiska fr�gor och �r anh�ngare av att besluten, �ven i lagstiftande sammanhang, fattas s� n�ra v�ljarna som m�jligt. N�got som Sk�nefederalisterna kommer att k�mpa f�r." Partiets leder, Malte Lewan Neelsen, uddyber de decentrale synspunkter: "Ett �kat sj�lvstyre i stil med vad som finns i de tyska f�rbundsstaterna �r vad vi har som r�ttesn�re. Det finns liknande styress�tt b�de i exempelvis �sterrike, Belgien, F�r�arna och �land. Vi �r medvetna om att nuvarande regionstyre �r ett centralistiskt 'prov' och vill d�rf�r jobba f�r dess fortbest�nd och vidare utveckling."

24. februar: I s�ndagsudgaven af Helsingborgs Dagblad bringes et interview med Malte Lewan Neelsen, lederen af det nystiftede parti Sk�nefederalisterna. Han anser at Sk�ne beh�ver et parti, der mere klart og tydeligt kan tale Sk�nes sag, ikke mindst i selvstyresp�rgsm�l, og giver nogle konkrete eksempler: "De tankar vi hittills haft har handlat om arbetslagstiftning, sociallagstiftning och skattelagstiftning. Men kulturfr�gorna �r ocks� n�got som definitivt b�r ligga p� regional niv�. Vi menar att hela kulturpolitiken ska frikopplas och att Sk�ne ska ha lagstiftningsmakten p� �ven det omr�det."
Malte Lewan Neelsen forklarer at partiet ikke vil placere sig p� den traditionelle politiske h�jre-venstre skala, men afsl�rer dog alligevel hvor partiets holdningsm�ssige st�sted ikke skal findes: "Men jag vill betona att vi inte vill beblanda oss med invandrarfientliga organisationer eller liknande. Vi jobbar f�r en �ppen och v�lkomnande v�lkomnande regionalism f�r alla. Man ska absolut inte j�mf�ra oss med Sk�nes v�l, Sk�nepartiet eller Sverigedemokraterna. Vi har inget gemensamt med dessa organisationer."

22. februar: Imorgen holdes konstituerende m�de i et nydannet parti kaldet Sk�nefederalisterna (Sk�nef�deralisterne). I en netop udsendt pressemeddelelse skriver initiativtagerne:
"Inf�r valet i h�st bildas i veckan ett nytt politiskt parti. Det st�ller upp i regionfullm�ktige och i vissa kommuner. Partiet heter Sk�nefederalisterna och vill ge Region Sk�ne ett starkt och permanent sj�lvstyre inom Sverige. Det inneb�r lagstiftningsmakt p� flera omr�den. Partiet st�r f�r en �ppen, v�lkomnande kulturregionalism f�r alla, oavsett ursprung. Det har redan samlat erforderliga namnunderskrifter f�r att registrera sig hos valmyndigheten."

20. februar: Ig�r holdt den svenske rigsdags skatteudvalg offentlig h�ring om �resundsregionen. Det har inspireret til dagens leder i Sydsvenska Dagbladet hvor det beklages at integrationen ikke er g�et som man havde h�bet p�. Lederen tillader sig dog at v�re optimistisk p� fremtidens vegne:
"�resundsregionen h�r ihop spr�kligt, kulturellt och historiskt. Likheterna �r st�rre och mer betydande �n skillnaderna. Dock �r skillnaderna och kr�nglet betydande hinder f�r att regionen skall bli en fungerande tillv�xtmotor.
"Det som h�r samman v�xer nu samman", sade Willy Brandt inf�r Tysklands �terf�renande 1989. Orden kan v�l beskriva vad som h�nder �ver nationsgr�nsen ocks� i �resundsregionen, �ven om det tar tid. Processen mot en region i harmoni �r, trots att det hittills saknats konkreta politiska beslut f�r en s�dan utveckling, p� god v�g."
Brandt-citatet er brugt tidligere i �resundsdebatten af et par kendte borgmestre (se 12/11 1999). Lederskribenten burde nok have benyttet det mere korrekte ord 'statsgr�nse' fremfor 'nationsgr�nse', for at v�re i overensstemmelse med Brandts ber�mte ord.

19. februar: Den kristdemokratiske rigsdagsmand Tuve Sk�nberg kr�ver penge til det historiske museum i Lund, skriver Sk�nska Dagbladet idag. Han mener at ansvaret ligger hos undervisningsminister Thomas stros idet Lunds Universitet og dermed museet h�rer under hans ministerium. Sk�nberg siger: "Museet frvaltar ett oers�ttligt sk�nskt kulturarv, vars tillg�nglighet f�r b�de forskare och allm�nhet m�ste garanteras. Det �r av st�rste vikt att utbildningsdepartementet ger pengar till museet" (Se ogs� 1/2 og 9/1 l�ngere nede, samt 30/8 og 16/2 2001).

16. februar: Noget kunne tyde p� at den regionale valgkamp allerede er begyndt. I sk�nske aviser som Sk�nska Dagbladet, Kristianstadsbladet og Helsingborgs Dagblad k�rer i denne tid heftige debatter, som foreg�r delvist parallelt i de tre aviser. Bl.a. tager Rolf Tufvesson socialdemokraternes selvmodsigende Sk�nepolitik under behandling i en kronik:
"Christine Axelsson (s) och Per-Olof Olofsson (s) framf�r en del m�rkliga tankar kring Region Sk�ne. Axelsson och Olofsson b�rjar med att gl�dja sig �ver att regeringen f�rlorade omr�stningen om det regionala sj�lvstyret i riksdagen den 17/1.
Gott s�. Problemet �r bara att socialdemokraterna under hela denna mandatperiod inte har varit n�gon tydlig f�rk�mpe f�r denna f�rdjupning av demokratin i Region Sk�ne.
Redan p� landstingskongressen 2000 r�stade (s) mot kristdemokraternas motion om ett fortsatt st�d f�r en decentralisering av beslutander�tten fr�n nationell till regional niv� och att nuvarande f�rs�k skulle f� utvecklas och f�rl�ngs, alternativt permanentas.
Sedan kom regeringens proposition och d� s�ger Lars-Erik Bergqvist (s), viceordf�rande i regionstyrelsen i Sk�ne, att "vi vidh�ller att regeringen skulle ha fullf�ljt den parlamentariska utredningen, Park:s f�rslag som inneb�r en tydligare markering av regionalt sj�lvstyre". (Uttalande 28/9 2001).
Redan dagen efter rapporterar Kristianstadsbladet att Uno Aldegren, regionr�d och tillika ordf�rande f�r (s) i Sk�ne, tycker det diametralt motsatta, n�mligen att proposition �r mycket positiv.
Tydligheten kan inte anses ha �kat n�r den sk�nske riksdagsmannen Bengt Silfverstrand (s) skriver att "medborgarna ser till den f�rda politiken och bryr sig f�ga om p� vilken niv� besluten fattas" (SkD 1/11 2001). Om detta betydde att Silfverstrand ville f�ra �ver all makt till Stockholm eller till Bryssel gick inte att utl�sa. Vem vet, kanske det till och med �r f�r kr�ngligt med direktval �ven p� �vriga niv�er?
N�r riksdagen s� �ntligen skall fatta beslut om Region Sk�nes framtid s� anser riksdagsman Kjell Jakobsson (s) fr�n Malm�, enligt riksdagens snabbprotokoll, att vi kristdemokrater f�rt "fram f�rslag och resonemang som i sin f�rl�ngning inte kan betyda n�gonting annat �n att man ifr�gas�tter Sk�nes tillh�righet till Sverige". Att kristdemokraternas f�rslag �r det samma som Lars-Erik Bergqvist (s) tidigare tyckte var "en tydligare markering av regionalt sj�lvstyre" n�mner inte Jakobsson."

15. februar: Sk�ne har tre repr�sentanter i EU's regionskomite. En af dem er den malm�itiske kristdemokrat Aldo Iskra. I et interview i Sk�nska Dagbladet udtaler han at han har mistet troen p� at Sk�ne kan profilere sig som en region i Europa. Sk�ne er for lille til at kunne konkurrere med regioner som de tyske delstater Bayern med 10 millioner indbyggere og Nordrhein-Westfalen med 18 millioner, og alene en region som Katalonien har et k�mpekontor i Brussels med 30 ansatte. Opgivende udtaler han: "En tysk sade till mig: "Varf�r tar ni inte er del av mediabidraget?" H�r finns 30 miljarder kronor, avsedda f�r med massmedier bygga regional kultur och identitet. Tyska delstater kastar sig �ver medlen. Vad skall jag g�ra? Komma med EU-pengar f�r att bygga upp en sk�nsk tv-kanal? Det funkar bara inte i Sverige."

13. februar: De sk�nske socialdemokrater pr�senterede ig�r sit nye program "Ett v�xande Sk�ne" som de vil g� til valg p� til september. I Sk�nska Dagbladet idag uddyber partiets talsmand i udviklingssp�rgsm�l Uno Aldegren nogle af synspunkterne i programmet: "Vi vill inte ha en sorts regional konstitution f�r Sk�ne-Sj�lland," og forts�tter: "Regeringen och andra beslutsfattare i Stockholm var provocerade av borgerliga krafter h�r nere, som talade om egen nation med nationalhymn och s�nt." Aldegren understreger dog at Region Sk�ne efter hans mening er kommet for at blive, og selv ser han gerne at Sk�ne f�r beslutningsmagt over milj�politikken.
    I en kronik i Kristianstadsbladet idag beder Christianstad kommunes tidligere kulturchef Sune Fristr�m om at vise respekt for byens fortid som milit�rby: "Kristianstads milit�ra historia �r faktiskt av riksintresse, inte bara f�r Sverige utan �ven f�r Danmark. Ta tillvara den milit�ra traditionen i denna forna danska riksf�stning! Kristianstad har en potential - det g�ller bara att r�tt utnyttja den. Kristianstad kan bygga p� sin unika historia. Det �r inte om�jligt att just det milit�ra f�rflutna, insatt i sitt historiska sammanhang skulle kunna bli en viktig del i det framtida Kristianstads utveckling. Under m�nga �r har man diskuterat att skapa ett milit�rmuseum i Kristianstad under Regionmuseet i Sk�ne. Inte bara ett lokalt baserat museum �ver de senaste regementena och staberna utan ett regionalt museum, d�r samtidigt Sk�nelands historia skulle kunna exponeras. V�r svenska historia visar ju tyv�rr v�ldigt lite av v�rt tidigare samband med Danmark. Skolelever, turister och alla vi som bor i Sk�neland (1,5 miljoner) vill k�nna till det f�rflutna."

12. februar: Det ber�mte L�sholtskup skal nu opf�res som teaterstykke skriver Region Sk�ne i en pressemeddelelse:
"Under sommaren 2002 kommer Loshultskuppen att �ga rum p� nytt, men denna g�ngen i form av en f�rest�llning med ca hundra akt�rer som tar publiken p� en dramatisk tidsresa.
Loshults gr�na �ngar i norra Sk�ne var platsen f�r den bittra kampen �r 1676 och blir det �ven n�r f�rest�llningen ges i sommar. Premi�rdagen blir den 25 juni och f�rest�llningarna ges fram till 6 juli.
Kultur Sk�ne, den regionala kulturf�rvaltningen inom Region Sk�ne, har beviljat 75 000 kronor till Teaterf�reningen Kuppmakarna f�r projektet som best�r av flera delprojekt med teaterf�rest�llningen Loshultskuppen som den stora h�jdpunkten.
Hela projektet bygger p� ett brett samarbete mellan �lmhults och Osby kommun, professionella och amat�rer under ledning av Regionteatern Kronoberg/Blekinge."

7. februar: Den af Rolf Tufvesson og Ingemar Hansson kritiserede Leif Jakobsson (se 2/2) f�r idag bragt en kronik i Sk�nska Dagbladet, hvor han fors�ger at forsvare sine synspunkter. F�rst h�vder Jakobsson at det i virkeligheden er socialdemokraterne der har sikret Sk�ne sit selvstyre. Dern�st skriver han: "S� till den andra fr�gan, mitt angreb p� "de sk�nska toserierna". Ja, det h�r �r allvarligt, Rolf Tufvessons st�ndiga flirtande med separatistiska tong�ngar �r faktiskt Region Sk�nes st�rsta fiende. Du drar ett l�jets skimmer �ver alla seri�st arbetande regionpolitiker med dina uttalande och f�rslag. Men det har ocks� en allvarlig bitter eftersmak som g�r att resten av landet inte bara tar sig f�r pannan utan ocks� rynkar den och undrar vad det �r f�r unket tankegods de sk�nska kristdemokraterna och delar av moderaterna sl�pet in i 2000-talet. Historieb�cker, nationals�ng, spr�kets status och de "storsk�nska" uttalandena som Tufvesson g�r skulle kanske kunna passera som studentikos kuriosa men Tufvesson �r faktiskt regionr�d med ansvar f�r den regionala utvecklingen och d�rf�r blir det riktigt allvarligt."
Jakobsson sluttar: "F�r oss socialdemokrater handlar det om att ge mer beslutskraft i Sk�ne f�r att ta tillvara v�ra utvecklingsm�jligheter till hela landets fromma. Inte n�got sn�vt "vi klarar oss sj�lv" - perspektiv utan en skyldighet f�r oss sk�ningar att bidra p� b�sta s�tt till Sveriges utveckling.
Den st�ndpunkten kan man som stolt sk�ning som varken f�rnekar sin vackra dialekt eller sin historia om f�rst�r att 2000-talet inte handlar om att romantisera 1600-talet."
Mange kommentarer kunne knyttes til Jakobssons indl�g i debatten. Det kan for eksempel synes selvmodsigende at han b�de kritiserer tiltaget til en sk�nsk historiebog og samtidig h�vder at han som sk�ning er stolt af sin historie. Det st�rste problem i Jakobssons argumentation er dog hans antydning af at Tufvesson er skabsseparatist. For det f�rste afviste Tufvesson og Hansson klart i deres kronik 2/2 at det var p� deres dagsorden. For det andet er det lidt komisk at se en svensk sk�ning som Jakobsson f� moralske opst�d over separatisme al den stund at Sverige jo selv i sin tid separerede fra Kalmarunionen - og dermed Sk�neland - og for nylig vedtog at g�re den svenske separatist og usurpator Gustav Vasas kroning 6/6 1523 (officiel separationsdag) til svensk helligdag - ogs� for sk�nel�ndere (se 18/1 nederst samt 1/12 og 6/12 2001).

2. februar: I disse dage bringes i flere sk�nske aviser en kronik af kristdemokraterne Rolf Tufvesson og Ingemar Hansson, hvor de tager til genm�le overfor den svenske regerings kritik af de sk�nske selvstyrebestr�belser. De to skriver bl.a.: "Riksdagsledamot Leif Jakobsson (s) fr�n Malm�, sakkunnig f�r de s.k. Sk�neministrarna, tycks ha varit regeringens speciellt uts�nde "torped" i denna debatt. Enligt riksdagens snabbprotokoll s� s�ger Jakobsson att vi kristdemokrater f�rt "fram f�rslag och resonemang som i sin f�rl�ngning inte kan betyda n�gonting annat �n att man ifr�gas�tter Sk�nes tillh�righet till Sverige". Som "bestickande" �r att man har "beslutat att skriva om den sk�nska historien. Region Sk�ne g�r in med m�ngmiljonbelopp f�r att sk�nska skolbarn ska f� l�sa en annan historia".
Hur Jakobsson lyckas r�kna fram detta "m�ngmiljonbelopp" finner han inte m�dan v�rt att f�rklara. Inte heller framkommer det om Jakobsson menar att man i skolan inte skall f� l�sa n�gon sk�nsk historia �verhuvudtaget eller om den bara skall f� f�rekomma om den �r statsstyrd och centralt godk�nd av n�gon chefsideolog.
�n mer talande �r att Jakobsson tydligen inte vill, eller kan, f�rst� skillnaden mellan regionalt sj�lvstyre och sj�lvst�ndighet. N�gonting som borde vara sj�lvklart om man deltar i en riksdagsdebatt om regionernas framtid.
Uppr�rande �r tydligen �ven mina visioner kring �resundsregionen och mitt konstaterande att sk�ningarna har mer gemensamt med Bornholm �n med Kungsholmen. Eller som Jakobsson f�rf�rat uttrycker det, "Hans framtidsvision �r uppenbar. Den str�cker sig utanf�r nationsgr�nsen".
Det k�nns lite m�rkligt att t.o.m. Sk�nes geografiska l�ge p� det h�r s�ttet skall komma under socialdemokratisk attack. Sj�lv hade jag hoppats att n�ra kontakter med v�ra n�rmaste grannar skulle ses som n�gonting naturligt i en tid pr�glad av internationellt- och regionalt samarbete."
De to skriver afsluttende: "Men jag kan lova Leif Jakobsson att vi kristdemokrater kommer att forts�tta att v�rna sk�ningarnas r�tt att sj�lva f� best�mma �ver sin egen utveckling. Och vi kommer att forts�tta att v�rna det sk�nska kulturarvet och vi kommer �ven forts�ttningsvis att jobba f�r att mer makt skall flyttas fr�n Stockholm till Sk�ne. Detta oavsett om Leif Jakobssons och hans socialdemokratiska bak�tstr�var finner detta uppr�rande.
Jakobsson avslutade sitt tal i riksdagen p� f�ljande s�tt, "Om mitt inl�gg uppfattas som en lojalitetsf�rklaring fr�n de sk�nska socialdemokraterna till nationen Sverige �r det helt riktigt. Det var min avsikt".
Var det inte det vi misst�nkte! Leif Jakobsson (s) �r bara �nnu en i raden av centralistiska nationalstatsromantiker som tror att alla beslut tvunget m�ste fattas i Stockholm."

1. februar: Region Sk�nes kulturudvalg �nsker et st�rre bidrag fra staten end man hidtil har f�et. I en pressemeddelelse skriver de: "De statliga bidragen �r f�r l�ga j�mf�rt med vad Region Sk�ne och de sk�nska kommunerna bidrar med. Den h�r obalansen �r oacceptabel i sig, och har dessutom kraftigt f�rv�rrats p� senare �r. Fr�mst g�ller det dans, musikteater och museer i Sk�ne." Specielt muligheden for at tage sig af sidstn�vnte er der h�rdt brug for.
    I en stor artikel i dagens udgave af Sk�nska Dagbladet med overskriften "Ministern tv�r sina h�nder" gives tilf�ldigvis et eksempel p� den ansvarsl�shed den svenske stat i skikkelse af kulturminister Marita Ulvskog udviser overfor den sk�nske kulturarv i det lukningstruede historiske museum i Lund (se evt. 9/1). Den sk�nske rigsdagsmand Ulf Nilsson fra folkpartiet havde rettet henvendelse til ministeren om museets sk�bne, men hun afviste at det var hendes bord. Hun ans� at det er lenet og universitetet som har ansvaret for museet, men mente i�vrigt at det var for tidligt for hende at udtale sig om sagen, idet universitetet i Lund stadig ikke har fundet ud af hvad de skal stille op med museet. Denne vasken h�nder kommenterer Ulf Nilsson s�ledes: "Resultatet blir bland annat att museet f�r f�rsta g�ngen sedan 1735 kommer att st�ngas i sommar. N�r det blir f�r sent landar �nd� �randet p� hennes bord. Det vore b�ttre om hun kunde bidra till en l�sning redan i dag."

31. januar: Regionstyrelsen i Sk�ne behandlede ig�r forslaget om en Sk�nesang. Som allerede forudsagt i dagspressen tidligere p� ugen blev forslaget afvist, eller rettere sagt, man anbefaler Sk�neparlamentet at stemme nej til forslaget, for formelt er det her beslutninger tr�ffes. Region Sk�nes regionstyrelse skriver i sit nyhedsbrev:
"Motion - Sk�nsk nationalhymn
Tobias Billstr�m (m), Linda Wahlqvist (m), med flera, har i en motion f�reslagit att kulturn�mnden f�r i uppdrag att anordna en t�vling f�r att utse en sk�nsk nationalhymn, att en prissumma ska avs�ttas f�r det vinnande bidraget samt att regionfullm�ktige slutligt ska fastst�lla vinnaren.
Regionstyrelsen svarar att den inte delar Kulturn�mndens bed�mning och slutsatser kring motionen ang�ende Sk�nsk nationalhymn. Det finns idag betydligt viktigare uppgifter f�r Region Sk�ne att fokusera p�. V�r f�rstahandsuppgift inom omr�det regional utveckling �r att st�rka Sk�nes konkurrenskraft i syfte att �stadkomma en utveckling som g�r det �nnu b�ttre att leva, bo och arbeta i Sk�ne. Den uppgiften ska prioriteras.
Regionstyrelsen beslutade att f�resl� regionfullm�ktige att avsl� motionen."
Regionstyrelsen pr�senterede ved sit m�de ogs� sine "Riktlinjer f�r framtida �resundsarbete", hvori et er m�lene er at "Hela Sk�ne ska k�nna delaktighet och det ska finnas en k�nsla av gemensam identitet och gemenskap".

30. januar: I Kristianstadsbladet bringes idag en rodet kronik af socialdemokraterne Christine Axelsson og Per-Olof Olofsson, hvor de vistnok fors�ger at overbevise l�serne om at den regionale udvikling med socialdemokrater ved roret vil s�rge for b�de bedre �konomi i regionen og et forbedret sygehusv�sen. Men helt umotiveret skriver de ogs� i kronikken: "De borgerliga partierna med st�d av det fr�mlingsfientliga Sk�nes V�l styr Region Sk�ne. M�nga av dem talar om Sk�ne som skilt fr�n Sverige, om 'moderlandet Danmark' och om att vi ska ha en speciell nationalhymn, vilket f�r resten av landet och �ven m�nga sk�ningar att se med viss skepsis p� det sk�nska f�rs�ket."

28. januar: Kristianstadsbladet bringer idag et lille interview med forfatteren Per Ragnarson, som p� torsdag i Osby skal forel�se om sin bog fra 1999 "Den stora trol�sheten". Ragnarson beretter at han gennem sl�gtsforskning har fundet ud af at i hvert fald een af hans forf�dre deltog i det ber�mte L�sholtkup. Det var det der inspirerede ham til at skrive bogen, som er en dramadokumentarisk skildring af hans sl�gts historie under svenskernes styre i 1600-tallet. Ragnarson tr�kker gerne paralleller til nutiden: "Niklas Jonsson, som var med vid Loshultskuppen 1676, och som Alf �berg skrivit om, �r sl�kt med min mormor. Samtidigt som jag fann de h�r uppgifterna rullade bilderna fr�n Bosnienkriget upp. Niklas Jonsson s�g sig som frihetsk�mpe under en tid som Sverige ut�vade statsterrorism. Det handlar om fred p� sm� m�nniskors villkor, inte p� maktens. Sk�ne har en grym historia som �r aktuell i dag."

26. januar: Det bliver alligevel ikke til noget med en sk�nsk nationalsang, skriver Sk�nska Dagbladet. Regionens politiske ledelse har besluttet at afvise forslaget. Regionsborgmester Carl Sonesson fra moderaterna udtaler: "Det finns betydligt viktiga uppgifter f�r Region Sk�ne att fokusera p�". Forslaget kom ellers oprindeligt fra hans eget parti. Vurderingen i Sk�nska Dagbladets artikel er at man med afvisningen af forslaget �nsker at nedtone selvst�ndighedsbestr�belserne overfor regeringen. Et af de fremf�rte argumenter for en sk�nsk hymne var at "s�ngen i flera l�nder historiskt set f�renat mer �n den skiljt, s�som i v�rt grannland Estland, d�r s�ngen kom att spela en stor roll i landets frig�relseprocess fr�n Sovjetunionen" (se ogs� 3/6 og 24/1 2001).

18. januar: Ig�r besluttede den svenske rigsdag at forl�nge regionsfors�get i Sk�ne frem til 2006. Hvad der derefter skal ske er uvist, men ikke desto mindre var der stor gl�de blandt de sk�neparlamentarikere, der var taget til Stockholm for at f�lge afstemningen, skriver Kristianstadsbladet idag. Sven-Erik Bergkvist, leder af socialdemokraterne i Sk�neparlamentet, udtaler til avisen "Vi f�r visa att det �r bra att besluten f�rs ner p� regional niv�. Men det hade varit �nnu b�ttre om alla som vill hade f�tt prova p� regionalt styre. Dit h�n f�r vi v�l komma i n�sta mandatperiod", med henvisning til at det kun er Sk�ne og V�stra G�taland, der har seri�se fors�g igang med regionalt selvstyre. Ligesom alle andre sk�neparlamentarikere havde han gerne set at andre havde f�et samme mulighed.
En som f�r kuldegysninger n�r han h�rer begrebet "regionalt sj�lvstyre" er Bergkvists partikammerat Anders Bengtsson fra Knislinge. "Det �r ben�mningen regionalt sj�lvstyre vi v�nt oss lite emot. Sj�lvstyre �r s� mycket annat. Man f�r k�nslan av att det �r n�got nationalistiskt �ver det hela, Sk�nenationalism. I s� fall f�r man v�ga in till exempel utrikespolitik, och f�rsvarspolitik. Men vissa fr�gor m�ste sk�tas p� ett nationellt plan," udtaler han - dog uden at give en forklaring p� hvorfor hans "Sverigenationalism" skulle v�re bedre end "Sk�nenationalism".
Rigsdagen vedtog i�vrigt ogs� at g�re Sveriges nationaldag 6. juni til helligdag - m�ske for at dryppe lidt malurt i sk�ningernes b�ger.

16. januar: I en lang og velargumenterende kronik i Sk�nska Dagbladet skriver Malm�pr�sten Karl-Erik Weggerup at den eneste m�de sk�nsk identitet kan styrkes p� er gennem obligatorisk historieundervisning i skolerne. Den svenske politik p� omr�det f�r f�lgende kritik: "Det �r tydligen fortfarande ett laddat �mne, detta med Sk�neland. Tillr�ckligt l�nge har Sk�ne varit en infekterad blindtarm i det svenska riket, med fogliga sk�ningar, hall�nningar och blekingar, skr�mda till tystnad och med m�ssan i handen inf�r �vermakten. Sk�ningar som inte kunnat eller velat inr�tta sig i ledet har st�mplats n�rmast som "landsf�rr�dare" �nda upp i modern tid. Detta �r inte v�rdigt ett demokratiskt land som Sverige, som ut�t briljerar med sin �ppenhet och sitt r�ttviset�nkande. Den styvmoderliga behandlingen av er�vrade sk�nska provinser kan knappast forts�tta", og "Skall v�r egen sk�nska identitet, kultur och historia nonchaleras p� detta s�tt ocks� fram�ver �r det verkligen i strid med de m�nskliga r�ttigheterna, som f�reskriver att varje individ har r�tt till sin historia och sitt kulturella livssammanhang."

15. januar: Sk�nska Dagbladet skriver idag at Sk�nska Akademien til marts uddeler sit �rlige diplom til bl.a. Rolf Tufvesson for hans indsats for at f� den sk�nske historie ud til skoleb�rnene gennem historiebogprojektet Terra Scania, og til TV2/Lorry fordi de s� tit har programindslag fra Sk�ne. Sk�nska Akademiens kamp for at f� sk�nsk anerkendt som regionsprog n�vnes ogs� (se ogs� 27/10 2001), og akademiets sekret�r Helmer L�ng citeres for en r�kke p�stande han fremf�rte i g�rsdagens udgave af Sydsvenska Dagbladet: "Lika lite som man kan kalla sk�nskan f�r en svensk dialekt var det en dansk dialekt. �nnu felaktigare �r det att, som svenska regeringen g�r, kalla sk�nskan f�r "sydsvensk" dialekt: spr�ket har aldrig varit svenskt". Med andre ord h�vder L�ng - imod al sagkundskab - at sk�ningerne aldrig har talt dansk! Han argumenterer at danske sprogforskere taler om et tredelt sprog i det danske rige: "jyll�ndska, �-danska och sk�nska". Men det er �benbart g�et L�ngs n�se forbi at disse i sprogforskningen er synonyme med henholdsvis vestdansk, �dansk og �stdansk.
I den svenske Nationalencyklopedin st�r der bl.a. under sk�nske dialekter: "Sk�nem�l brukar r�knas till sydsvenska m�l, men eftersom landskapet blev svenskt f�rst 1658 b�r man snarare kalla dem �stdanska m�l med sydsvenska inslag. Bevarade �ldre dialektdrag (relikter) och j�mf�relsevis nya (novationer) �r av tre slag: egna utvecklingar, drag gemensamma med sj�ll�ndskan och drag gemensamma med centralsvenskan. En med sj�ll�ndskan gemensam relikt �r bevarat -t i huset och -n i solen, en/min ko, d�r centralsvenskan har huse, sola, e/mi ko. En med sj�ll�ndskan gemensam novation �r den medeltida klusilf�rsvagningen av p, t, k till b, d, g: piba 'pipa', mad 'mat', tag 'tak'. I f.d. Malm�hus l�n har b utvecklats vidare till v: piva 'pipa'. Sj�ll�ndskt ursprung har �ven �verg�ngen av g till j efter fr�mre vokal: v�j 'v�g', g till v efter bakre vokal: have 'hage'. D�remot bortfaller g ofta efter u och i: flua 'fluga', stia 'stiga'."
At skabe et ny gren p� den �stnordiske sprogstamme med tilbagevirkende kraft m� derfor mere karakteriseres som et udslag af �nsket�nkning fra L�ngs side end som et udslag af historiske og sproglige realiteter.

14. januar: Kristianstadsbladet har f�et foretaget en meningsm�ling om Christianstadsindbyggernes syn p� regionalt selvstyre i Sk�ne. Resultatet blev at mere end 8 ud af 10 �nsker mere regionalt selvstyre for Sk�ne i fremtiden. Mindre end en ud af 10 er negative til regionalt selvstyre. Der virker til at v�re en lille tendens til at det er de �ldste der er mest negative. Partipolitisk findes flest modstandere i det tv�rpolitiske �husparti, hvis vigtigste programpunkt er dannelse af en egen Aahus kommune istedet for at v�re underlagt Christianstad kommune. Partiets talsmand er overrasket over at hans partis v�lgere er mest negative: "Kanske har v�ra sympatis�rer l�rt sig att partiet inte tar st�llning i de fr�gorna. N�gon annan f�rklaring har jag inte. F�r givetvis �r det bra med beslut n�ra de m�nniskor som p�verkas av besluten."
Avisens leder kommenterer unders�gelsen s�ledes: "Resultatet i Temo-unders�kningen �r knappast f�rv�nande. Troligen skulle det blivit detsamma om man st�llt fr�gan till simrishamnare och helsingborgare. Varf�r skulle sk�ningarna tacka nej till mer makt �ver fr�gor som ber�r deras och deras barns framtid?", og forts�tter: "Det yttersta syftet med och sj�lva fundamentet i regionf�rs�ket heter f�rdjupad demokrati. Besluten ska flyttas n�rmare m�nniskorna som �r och blir ber�rda av dessa beslut. Enkel och rak v�g ner till folkdjupet. Sk�ningarna och deras politiker �ver alla partigr�nser stakade sj�lva ut den v�g som de nu befinner sig p�."
Lederen mener at sp�rgsm�let om regionalt selvstyre bliver et vigtigt valgkampstema til valgene i september: "Fr�gan kommer att st�llas p� sin spets under valr�relsen i h�st. Dagens sk�nska sj�lvstyre �r en boll som �r satt i rullning. Vilka t�nker hindra den fr�n att p�hejad av majoriteten sk�ningar fr�n bland annat Kristianstad rulla �nda in i m�l? Det sk�nska siktet �r inst�llt p� att permanenta ett ut�kat regionalt sj�lvstyre."

10. januar: De to ark�ologer Elisabeth Rudebeck og Anders H�gberg fra Lunds universitet skriver i en kronik i Sydsvenska Dagbladet at de ikke bryder sig om kronikken i avisen fra den 3/1 (se l�ngere nede). Selve tanken om at udstille Opagerfundene har de ikke noget imod, men de vil ikke v�re med til "hyllningar av v�ra f�rmenta r�tter bland j�rn�lderssamh�llets maktelit":
"Den "skatt av unicitet p� v�r egen bakg�rd" som Persson och Wiberg talar om som l�mplig f�r ett regionalt identitetsskapande inkluderade f�ga charmiga inslag s�som slaveri, maktkoncentration och heroisk krigarideologi," skriver de to uden n�rmere at redeg�re for hvordan det af fundene er muligt at h�fte de tre karakteristika p� datidens samfund. Istedet forts�tter de: "Det finns inga of�r�nderliga 2 000-�riga r�tter i Upp�kras jord. Den centralplats som fanns under kanske 1 000 �r, som �tminstone under den senare delen av denna tid ingick i det tidiga danska kungariket och som nu heter Upp�kra, �r lika lite "r�tterna" f�r �resundsregionens inv�nare som Birka �r "r�tterna" f�r dagens inv�nare i M�lardalen. Historien har kommit emellan." Dette m� betragtes som lidt af et vr�vleargument. Persson och Wiberg talte netop om historiske r�dder, og dem kan historien jo per definition ikke komme imellem.

9. januar: Sydsvenska Dagbladet forts�tter idag sin triste berettelse om det historiske museum i Lund. I et fors�g p� at f� sine omkostninger ned, lukker museet for varmen i weekenden, med det resultat at der f�rst bliver varmt igen om torsdagen!
Museets direkt�r Anders dman siger at han har en dr�m om at lave en ny Opagerudstilling formet som en "eventyrsrejse" gennem den sk�nske jernalder. Men han er godt klar over at en s�dan udstilling n�ppe ser dagens lys. Han fort�ller at den megen usikkerhed har p�virket s�vel hans eget som de �vrige ansattes helbred.
Til Sk�nska Dagbladet idag siger Hans Modig, leder af en arbejdsgruppe nedsat af universitetet for at finde en l�sning p� museets problemer, at arbejdet for at redde museet p� sigt og en l�sning p� de �konomiske problemer nu m� forst�rkes (se ogs� 14/12 2001).

8. januar: Ig�r fik halvdelen af de ansatte p� Lunds Universitets historiske museum en fyreseddel, beretter Sk�nska Dagbladet og Sydsvenska Dagbladet idag. �rsagen er et underskud p� en million kroner. Hverken universitetets ledelse eller arkeologiska institutionen vil d�kke underskuddet. Den sk�nske rigsdagsmand Ulf Nilsson fra folkpartiet har fors�gt at presse den svenske kulturminister Marita Ulvskog til at hoste op med de n�dvendige midler, men hun siger at det er universitetets problem. Universitetet derimod h�vder at deres opgave er undervisning og ikke museumsvirksomhed, som det mener h�rer under kulturministeriet. Museet vil derfor som et sidste desperat fors�g bede Region Sk�ne om det n�dvendige bel�b s� fyringerne kan suspenderes. Ellers vil der kun v�re 3 personer tilbage til at tage vare p� 9 millioner kulturgenstande.

6. januar: Idag er DSBs k�replaner for �resundstoget udvidet s� man nu kan k�re direkte til Landskrone og Helsingborg over Broen. �resundstoget k�rer nu ogs� til Christianstad, som hidtil kun har haft direkte forbindelse til K�benhavn nogle gange om dagen med den up�lidelige Kystpil. �resundstoget forts�tter s�m�nd ogs� til Gteborg og sm�landske Veks� og Kalmar hvilket betyder at alle st�rre byer i b�de Sk�ne, Halland og Blekinge nu har direkte forbindelse til K�benhavn. Den eneste st�rre by som ikke har forbindelse til K�benhavn med �resundstoget er Ysted, som til geng�ld befordres af DSB som del af InterCityforbindelsen K�benhavn-R�nne.

3. januar: I en kronik i Sydsvenska Dagbladet foresl�r Hans-�ke Persson, lektor ved Malm� h�jskole og Krister Wiberg, professor emeritus i arkitektur vid Lunds universitet, at der i Opager syd for Lund bygges et museum der skal vise de mange jernalderfund fra landsbyen:
"En naturlig del i en arkeologisk redovisning �r ett basmuseum som presenterar n�gra av f�rem�len och deras ber�ttelser, avgjutningar och animerade videospel, teater och litteratur, och kunniga rundvandringar."
De argumenterer: "�resundsregionen sjuder av tillv�xt, dynamik och framtidstro. Det transregionala experimentet vid �resunds str�nder v�cker intresse i s�v�l Europa som utanf�r. En tid av dynamiska processer och skarpa l�gen skapar ocks� f�rvirring, identitetskris och s�kande efter r�tter. Med andra ord �r kontinuitet och f�rankring i det f�rflutna en livsn�dv�ndighet," og forts�tter "Samtidigt med att vi n�rmar oss det europeiska panoramat sker intressanta "uppt�ckter" i v�r egen region. Ur ett nordiskt och �ven europeiskt perspektiv vilar en skatt av stor unicitet p� v�r egen "bakg�rd" - i ett omr�de som miljoner pendlare varje dag har passerat men knappast noterat.
F�r gemene man �r Upp�kra vilket ortnamn som helst, knappast v�rt en axelryckning. Men Upp�kra har sedan "nyuppt�ckten" f�r tre �r sedan blivit en mindre sensation. Det �r idag v�l belagt att platsen varit kontinuerligt bebodd sedan Kristi f�delse. Ur lagren av det f�rflutna skymtar en tidslinje 2000 �r tillbaka i tiden, vilket sv�rligen kan p�visas p� n�gon annan plats i norra Europa."

1. januar: Politiken beretter at der i 2001 flyttede 1900 danskere til Sk�ne. I 1999 var tallet kun 800. Desv�rre benyttes ofte betegnelsen "indvandring" n�r den vestensundske befolkning flytter over Sundet. Det er en uheldig betegnelse idet den oprindelige befolkning i Sk�ne jo var dansk. Malm� er jo ikke grundlagt af danske "indvandrere" og ejheller er Skt. Peders kirke bygget af danske "indvandrere". N�r vestensundske folk flytter til Sk�ne kaldes det derfor ikke at "indvandre" men at flytte "hjem til Sk�ne".

Tilbage til hovedside.


Opdateres af webmaster@skaanskfremtid.dk