Skånelandske nyheder år 2000

29. december 2000: Ekstra Bladets leder tager idag priserne p� �resundsbroen op. Det er en opf�lgning p� en artikelserie om �resundsbroen som avisen har k�rt i juleferien. Bagmand er S�ren Juhler som i for�ret ogs� skrev en glimrende artikelserie om Sk�ne (se 25. april). Lederen sammenfatter stemningen da broen blev indviet s�ledes: "Nu skulle det v�re slut med 342 �rs adskillelse, som startede med Roskildefreden i 1658 og stort set har varet lige siden." Men konkluderer: "Siden er broen blevet en succes i gulvh�jde. For nu at sige det mildt". Lederen angriber trafikminister Jacob Buksti p� hans udiplomatiske udtalelser: "Manden har tilmed den arrogance at betegne de de svenske krav om takstneds�ttelse som 'utidig politisk indblanding' og 'perverst'. En s�dan udtalelse fra en mand i Dronningens R�d ville i gamle dage �jeblikkeligt have udl�st en krigserkl�ring fra Stockholm. Den slags skal man ikke sp�ge med. Men vi m� st�rkt frar�de en s�dan fremgangsm�de. Dels har Danmark ikke flere provinser at afst�. Dels er Bukstis udtalelser nogenlunde liges� dumme, som da skiftende danske monarker fors�gte sig som milit�re lomme-strateger over for den svenske stridsmagt." Lederen har ret i at prisstrategien er uigennemt�nkt, men glemmer i sin vurdering af broforbindelsen at tage hensyn til jernbanetrafikken som i passagerantal ligger 40% over det forventede. Det er imidlertid ikke noget som giver flere penge i broselskabets kasse.
Formanden for ungmoderaterna i Sk�ne, Jonas Jacobsson, skriver i et l�serbrev i dagens udgave af Kristianstadsbladet: "Vi sk�ningar utg�r en bra bit �ver tio procent av det svenska folket. N�r regeringen f�rdelar ut det regionalpolitiska anslaget f�r vi bara knappt en procent. Regeringen forts�tter d�rmed p� den Sk�nefientliga linje man slagit in p� sedan tidigare. Det b�sta f�r Sk�ne och sk�ningarna vore om regeringen tog bort tassarna och l�t sk�ningarna best�mma sj�lva."

28. december 2000: Amat�rark�ologen Bo Sj�gren fra Nevlinge har startet en underskriftindsamling for at redde det historiske museum i Lund skriver Kristianstadsbladet. Han udtaler: "Jag kommer att h�lla p� med min namninsamlingen fram till den 15 januari, sedan ska den �verl�mnas till de ansvariga. Men vilket intresse det �r f�r det h�r. Jag �r oerh�rt f�rv�nad �ver hur det h�r uppropet spridit sig. Folk ha mailat, skickat julkort etcetra." L�s mere om initiativet p� Bo Sj�grens hjemmeside.

20. december 2000: I en artikel i Sydsvenska Dagbladet om Kulturbroen udtaler Stine Nissen som har st�et for den internationale markedsf�ring: "Den tyska pressen har varit �verv�ldigande. Man har j�mf�rt samarbetet mellan Sk�ne och Sj�lland med �terf�reningen av �stra och v�stra Tyskland."

19. december 2000: �resundsregionens v�kst h�mmes af nationale forhindringer, skriver Sk�nska Dagbladet idag. Analytikeren Anders Olshov fra Nordens st�rste finanskoncern Nordea udtaler: "Vi tycker oss känna en politisk oro över att släppa loss den dynamik som en minskning av de nuvarande integrationshindren skulle innebära." Den politiske uro findes vel kun i Stockholm. Man er ganske enkelt bange for at miste kontrollen over Sk�ne. Sydsvenska Dagbladet beskriver situationen s�ledes: "Malm� och Sk�ne verkar hittills ha f�tt ut mest av Bron och regionbygget. Men K�penhamn, som l�nge varit d�ligt p� att utnyttja sin potential, rycker fram. Tack vare kompanjonskapet med Sydv�stsk�ne har "Byen" h�mtat in n�got av stagnerande Stockholms f�rspr�ng. Danmarks �stra gr�ns g�r inte l�ngre i �resund."

15. december 2000: Der er stor interesse i Halland for at f� �resundstog mellem K�benhavn/Malm� og Göteborg med stop i alle st�rre hallandske byer p� vejen. Dette vil for alvor integrere Halland i �resundsregionen. Det eneste problem er Kongsbakke kommune som har forbehold, oplyser Hallands Nyheter. Men de vil n�ppe alene blokere for ideen. Allerede nu findes Kystpilen som k�rer mellem Blekinge og K�benhavn, s� de trafikale forbindelser mellem Sk�nelands k�bst�der og den gamle hovedstad forts�tter med at blive betragteligt forbedret.

14. december 2000: Ig�r blev Region Blekinge formelt konstitueret. Syd�stran skriver idag i sin leder om den svenske regionalisering, som kan f� overordentlig vigtig betydning for udviklingen af de gamle �stdanske landskaber: "F�r att Blekinge ska h�vda sig i denna utveckling, �r det viktigt att �ven vi i h�gre grad agerar som en region. Samarbetet i l�net m�ste �ka och det beh�vs ett organ som kan f�retr�da l�net med auktoritet gentemot regioner, l�nder och inte minst mot centralmakten i Stockholm. Region Blekinge kan, med sitt fullm�ktige och sin styrelse av politiker, bli s�v�l detta samarbetsorgan som detta spr�kr�r ut�t."

13. december 2000: Kristianstadsbladets leder tager idag udgangspunkt i g�rsdagens diskussion om Sk�nekulturen med Chris Marschall: "Ulvskog och regeringen vill og�rna sl�ppa greppet. Sk�nska mothugg, liknande Marschalls, �r b�de n�dv�ndiga och mer �n v�lkomna. Samtidigt m�ste vi i Sk�ne sj�lva ifr�gas�tta en hel del i den kulturella gr�tlunken. �r det sj�lvklart att �vriga kommuner ska unds�tta "huvudkommunen" Malm� i dess uppenbara vansk�tsel av sina stora kulturinstitutioner? Anser man att dessa har en regional betydelse m�ste ett regionalt huvudmannaskap �verv�gas. Beh�ver Malm� och Helsingborg h�cka med varsin symfoniorkester? N�r f�r vi en fri och obunden sk�nsk tv och radio? St�rre dj�rvhet i de regionala perspektiven och mindre ensidigt sneglande p� penningp�sarna skulle bilda ett v�lg�rande h�gtryck i det sk�nska kulturklimatet."
Det er nu ogs� blevet en kendsgerning at at Crafoordska stiftelsen ikke vil st�tte Historiska museet i Lund, som de ellers havde overvejet. Chef p� museet, Anders �dman, siger til Sydsvenska Dagbladet, at de manglende resourcer allerede nu kommer til at g� ud over Opagerudstillingen. Fund i Opager syd for Lund tyder p� at der her har ligget det m�ske vigtigste sted i jernalderens Danmark s�vel politisk og �konomisk som religi�st. Opagerfundene diskuteres i�vrigt i seneste nummer (6:2000) af det popul�rark�ologiske tidsskrift Skalk.

12. december 2000: Region Sk�ne skal �ge sit bidrag til Historiska museet i Lund fra 180.000 kr. til 311.000 kroner foresl�r den borgerlige majoritet i Sk�neparlamentet. Kulturudvalgets formand Pia Kinhult udtaler if�lge Sk�nsk Dagbladet: "Det �r inte mycket, men det �r en markering fr�n oss att museet �r viktigt. Det m�ste finnas kvar anser vi."
Kultur Sk�nes chef Chris Marschall er blevet interviewet af Kristianstadsbladet. Hun siger at hun ved at den svenske kulturminister Marita Ulvskog ikke bryder sig om regionsfors�gene herunder det sk�nske: "Det �r ju ingen hemlighet att kulturministern inte �r en v�n av regionaliseringen, framf�rallt inte inom kulturomr�det. Hennes inst�llning r�jer en bristande tilltro till de sk�nska kulturpolitikerna och deras f�rm�ga att bedriva en aktiv och utvecklande kulturpolitik." Marschall ser gerne at en mere selvst�ndig sk�nsk kulturpolitik bliver mulig i fremtiden.

7. december 2000: Sk�nes hembygdsförbund har skrevet til den svenske kulturminister for at udtrykke uro og skuffelse over at Historiska museet i Lund er ved at f� fjernet sit eksistensgrundlag som f�lge af Lunds Universitets besparelser. Hembygdsförbundets formand Per Stenmarck vil have at kulturministeriet g�r ind og st�tter museet �konomisk. Sk�nes hembygdsförbund har omkring 50.000 medlemmer.

6. december 2000: Centrum f�r Danmarksstudier er blevet officielt indviet meddeler Sk�nska Dagbladet idag. Bl.a. den svenske undervisningsminister Thomas Östros g�stede indvielsen, og kunne h�re Lund Universitets rektor Boel Flodgren i sin tale sige: "I dag firar vi strävan efter att fördanska oss eller �tminstone strävan efter en ökad f�rst�else f�r dansk kultur. När universitetet etablerades var f�rsvenskningen av regionen ett av m�len. I dag vill vi istället �ka f�rst�elsen av den danska kulturen genom kurser i danskt spr�k, dansk historia, politik och samhälle." Det lyder jo meget godt, men Flodgren er desv�rre fuld af tomme floskler. Det er nemlig hendes ansvar at den dansk-sk�nske ark�ologiske kulturarv m�ske bliver flyttet fra Lunds Universitet til Stockholm. Nogle st�rre forh�bninger skal man heller ikke n�re til det nye center. Stort set alle de tilknyttede er berygtede for deres modvilje mod sk�nelandsk kultur og identitet, specielt der hvor den er koblet til dansk kultur og identitet. Derfor ville det v�re mere korrekt at kalde det nye center for Centrum f�r Avdanskning av Sk�neland.

5. december 2000: Fors�get med regionalt selvstyre i Sk�ne er til gavn for sk�ningerne og b�r forl�nges anser Sk�neparlamentet. Og man st�r helt enige i den holdning i Sk�ne, skriver Region Sk�ne i en pressemeddelelse. "Det �r bra och viktigt f�r Sk�ne att vi politiskt st�r eniga i denna fr�ga", udtaler den konservative Carl Sonesson, ordf�rande i regionstyrelsen, og suppleres af den socialdemokratiske Sven-Erik Bergkvist, som er vice ordf�rande i regionstyrelsen: "Huvudsk�let till att vi vill att Region Sk�ne ska f� forts�tta �r att regionfr�gorna utvecklas positivt."

4. december 2000: Nogle har i nattens l�b prydet Stenbockstatuen i Helsingborg med graffiti. Det vides dog ikke hvilke motiver der ligger bag.

3. december 2000: Berlingske Tidende beretter i artiklen "Sk�l for Sk�ne" om g�rsdagens traditionelle �resundsbegivenhed: "Sk�nelands Framtid og deres danske ligesindede i Sk�nsk Fremtid m�dtes i g�r til den �rlige julefrokost p� Drag�r Kro." Og skriver om det kulturelle f�llesskab: "...og netop her kommer den traditionelle julefrokost p� Drag�r Kro ind i billedet som en sejlivet f�lles kulturarv, der trives i bedste velg�ende - og som sandsynligvis vil tr�kke lidt l�ngere ud i �r takket v�re �resundsbroen, fordi de sk�nske deltagere for f�rste gang i Danmarkshistorien ikke er afh�ngige af sidste natf�rge hjem."

2. december 2000: Norra Sk�ne, avisen som udkommer i den sk�nske modstandsbev�gelses gamle kerneomr�de, skriver idag i sin leder om den truede sk�nske ark�ologiske kulturarv. Den er som tidligere berettet m�ske p� vej til Stockholm: "Men l�t oss gl�mma kronor och �ren. Det som st�r p� spel �r n�got �nnu viktigare; n�rheten till historien och k�nslan f�r det egna ursprunget. Som direkt utmanande framst�r f�rslaget om flyttning, n�r vi bet�nker att Sk�nes historia var Danmarks historia fram till mitten av 1600-talet. Kulturimperialism �r ett starkt ord men vad ska man kalla centralmaktens ambitioner att l�gga beslag p� f�rem�l fr�n sk�nsk och dansk medeltid? Vad har dessa samlingar i Stockholm att g�ra?"

1. december 2000: Region Sk�nes store projekt med en sk�nsk historiebog p� nettet er alvorlig truet af �konomiske problemer. Kun 22% af det n�dvendige bel�b p� 7.2 millioner findes. Region Sk�ne har ikke r�d til at bekoste det hele selv. Derfor er bidrag fra fonde n�dvendige, men n�sten ingen har lyst til at medfinancere projektet. Projektlederen Camilla Sj�strand giver dog ikke s� nemt op: "Vi ger oss inte i f�rsta taget. Det h�r �r en god id�", udtaler hun til Helsingborg Dagblad, og h�ber stadig p� at det skal lykkes at skrabe bel�bet sammen hen ad vejen. Sydsvenska Dagbladet skriver at Region Sk�ne vil fors�ge at interessere danske institutioner for historiebogen og derigennem redde projektet, men som den politisk ansvarlige, regionr�det Rolf Tufvesson, n�dtvungent m� erkende s� er interessen for Sk�nes danske historie st�rre �st for �resund end vest for. Tufvesson udtaler opgivende: "Danskarna drog ner rullgardinen 1658".

29. november 2000: CBSS-commissioner Helle Degn har svaret p� Anders Larssons og S�ren Madsens b�n om at unders�ge Stenbock-problematikken i Helsingborg (se 1. nov.). Hun skriver: "Jeg skal oplyse, at jeg ikke finder grundlag for at tage denne sag op til realitetsbehandling, idet Helsingborg Kommunes beslutning efter min vurdering ikke kan karakteriseres som en menneskerettighedskr�nkelse." De mennesker som if�lge Helle Degn ikke har f�et deres menneskerettigheder kr�nket kalder hun "...de mennesker, som m�tte betragte sig som v�rende medlem af et s�rlig sk�nsk mindretal i det sydlige Sverige." En udtalelse som er i ganske godt tr�d med resten af brevet som er fuldst�ndigt blottet for noget som helst som kunne tolkes som en moralsk opbakning til den sk�nelandske identitetskamp.

28. november 2000: Det nye bymuseum i Helsingborg har anmodet Armémuseet i Stockholm om at l�ne det 17 gange 7 meter store Dannebrogsflag som den danske h�r hejsede p� Kernen efter befrielsen juni 1676. Svenskerne erobrede s�vel byen som fanen senere p� �ret, og siden har fanen v�ret opbevaret i Stockholm. Anledningen til at f� det store Dannebrog tilbage for en tid er det nybyggede bymuseums �bningsudstilling 2002.

27. november 2000: Crafoordska stiftelsen overvejer at g� ind og redde det historiske museum i Lund. Stiftelsen har under �rene givet 351 millioner svenske kroner til Lunds Universitet, senest har de bebudet at ville give 40 mio. kroner til et nyt sprog- og litteraturcentrum. Stiftelsen har modtaget en ans�gning fra Historiska museet som man vil studere n�je.

26. november 2000: Forfatteren til fire-binds v�rket Triumf och tragedi, Carl-Oluf Orsander, er blevet interviewet i Nordv�stra Sk�nes Tidningar. Hans v�rks handling foreg�r i tiden omkring Sk�nelands overgang fra Danmark til Sverige og pr�ges gennemg�ende af et prosk�nsk politisk perspektiv. "Och det beh�vs" siger han og forts�tter: "Till och med sk�ningar l�ter sig luras till att anv�nda sig av begreppet s�dra G�taland. Regionen heter egentligen Sk�neland och best�r av Sk�ne, Blekinge och Halland som i strid med Roskildefreden inf�rlivades med G�taland 1719. Bara f�r att tiden har g�tt och den brutala f�rsvenskningsprocessen lyckats betyder det inte att brotten �r urs�ktliga. �tminstone borde den svenska staten tillerk�nna Sk�neland sin kultur och historia."

22. november 2000: M�nedens bedste citat m� Svenska Dagbladets sportchef Sune Sylv�n st� for: "Till sist ett f�rslag till l�sning: Varf�r inte hyra ut Sk�ne till Danmark p� 30 �r eller s�? D� skulle �resunds-regionen kunna s�ka sommarspelen p� egen hand. Maratonbanan p� bron �r redan klar." Som bekendt snakkes der nu igen om K�benhavn-Malm� og andre nordiske byer som OL-v�rter.

18. november 2000: Sk�nska Dagbladets chefredakt�r Jan A. Johansson skriver idag p� avisens lederside om den sk�nske kulturarv: "Sk�nes historiska f�rflutna avviker i h�g grad fr�n det �vriga Sverige og �r mer f�rbundet med den danska forntidskulturen vad anser klimaet, livets uppeh�lle och boende. Om samlingarna i Lund verkligen m�ste flyttas borde faktisk K�penhamn vara en l�mpligare plats."

17. november 2000: Den sk�nske forfatter Hans Holmberg er blevet interviewet i Kristianstadsbladet i anledning af udgivelsen af sidste del i sin sk�nsk-danske trilogi med titlen "M�de med Danmark". Bogen udgives af C. A. Reitzel og kun p� dansk. Holmberg mener at bogen er bedre p� dansk end p� svensk og siger: "Sk�ne �r ju en gammal del av Danmark, det �r klart att de har ett st�rre intresse av att ta del av de danska sp�r som finns att finna hos oss. Och sedan, de danska f�rlagen finns i K�penhamn som ligger mitt i Danmark, de svenska f�rlagen ligger i Stockholm, l�ngt fr�n Sk�ne och Danmark. Om jag erbj�d dem tre b�cker om dansk-sk�nska m�ten, vad tror du de hade svarat?" Om sidste del udtaler Holmberg: "Den h�r �r min Danmarksbiografi, mina upplevelser om Danmark och dess litteratur, teater och konst. Men jag f�ljer �ven sp�ren av Danmark i Sk�ne och inte minst finns det en hel del om Kristianstad."

15. november 2000: Lederen i Blekinge L�ns Tidning diskuterer idag Blekinges fremtid, og mener at den ligger mod vest: "Blekinge ing�r i �resundsregionens influensomr�de och b�r kunna bli en del av �resundsundret. Det som �r gott f�r K�penhamn-Malm� kan bli gott �ven f�r Blekinge."

14. november 2000: Johan Linander, politisk sekret�r for centerpartiet i Region Sk�ne, skriver idag i Helsingborg Dagblad om de sk�nske kulturskatte, der m�ske er p� vej til Stockholm: "Det �r inte rimligt att staten skickar riktade pengar till Region Sk�ne som bara ska skickas vidare till kulturinstitutionerna utan att n�gra som helst sk�nska prioriteringar kan g�ras. Det �r dags att den socialdemokratiska regeringen inser Sk�nes historiska och kulturella s�rst�llning!"
F�reningen Sk�nelands Framtid optr�der ogs� i HD idag. Under rubrikken "debatt" bringes et indl�g som kritiserer Stockholms �konomiske nedprioriteringer af sk�nsk kultur: "Vi anser att det �r orimligt att Sk�ne ska prioriteras s� l�gt mot bakgrund av hur rik regionen �r p� kulturmilj�er. Nu st�ller vi hoppet om en snar l�sning till Region Sk�ne som f�tt mandat att f�retr�da och tillvarataga sk�ningarnas intresse gentemot staten." FSF's indl�g blev ogs� bragt i Kvällsposten.

13. november 2000: Kristianstadsbladet forts�tter ufortr�dent sin r�kke af kvalitetsartikler om Region Sk�ne. Idag interviewes Stefan Carlsson som var Region Sk�nes f�rste direkt�r. Han erkender at sygehusenes �konomiske problemer har overskygget alle andre emner i den regionale debat, f�rst og fremmest kultursp�rgsm�lene. Alligevel anser han ikke Region Sk�ne for mislykket: "Tv�rtom. Alla f�ruts�ttningar f�r att lyckas finns. Kollektivtrafiken, h�lso- och sjukv�rden och kulturen �r ju fr�gor som engagerar medborgarna. Dessutom tycker jag att man har lyckats h�lla fr�gan om Sk�ne som region levande. Det kr�vs lite drag av separatism f�r att f� skjuts i detta." If�lge artiklen lo han da han udtalte den sidste s�tning.

11. november 2000: Historiska museet i Lund kan muligvis stadig blive reddet skriver Sydsvenska Dagbladet idag. Lunds Universitets Rektor Boel Flodgren har lovet at se p� sagen igen. Noget kunne tyde p� at de ansvarlige for deportationen af den dansk-sk�nske kulturarv til Stockholm nu f�ler presset fra omgivelserne. Som Sydsvenskan skriver: "Men protesterna har inte l�tit v�nta p� sig. Risken att en stor del av Historiska museets samlingar - till exempel de arkeologiska fynden fr�n Upp�kra - ska flyttas till Stockholm har lett till en mindre folkstorm i Sk�ne." Modstand nytter.

10. november 2000: P� forsiden af dagens udgave af Kvällsposten st�r med store fede typer: "Dansk miljardär vill köpa Sk�ne". Det er skibsreder Per Henriksen, der er tale om. Han udtaler: "Sk�ningerne har lidt nok under den svenske undertrykkelse. Sk�ne tilh�rer Danmark og kan med sin moderne samfundsopbygning blive en stor tilgang for vort land."
Som den f�rste sk�nske avis tager Kristianstadsbladet den sk�nske ark�ologiske kulturarvs mulige flytning til Stockholm op p� lederpladsen: "Nu om inte f�rr m�ste de folkvalda inom Region Sk�ne masa sig ur v�rd- och sjukhusproblematiken och �ntligen b�rja ta ansvar f�r regionens utveckling. Mandatet f�r �kat sj�lvstyre innefattar bland annat vakth�llning kring det sk�nska kulturarvet." Lederen slutter: "Det heter s� vackert att regionpolitikerna ska verka f�r hela Sk�ne. Det hotade museet �r i h�g grad en allsk�nsk angel�genhet. Inom dess v�ggar finns bevis f�r att h�r i Sk�ne levde och odlade m�nniskan l�ngt innan den svenska statsbildningen ens var p�t�nkt. Att sopa iv�g dessa sp�r till Stockholm vore ingenting mindre �n en kulturskandal."

9. november 2000: Kulturen i Lund har pludselig meldt sig som mulig overtager af dele af Lunds historiske museums samlinger, s�ledes at de bliver i Sk�ne. Kulturens chef, Margareta Ahlin, siger til Sk�nska Dagbladet at Kulturen har tilstr�kkelig med �konomiske midler til at tage sig af de ark�ologiske samlinger.

8. november 2000: Alt h�b om at redde Historiska Museet i Lund og dermed beholde den sk�nske ark�ologiske kulturarv i Sk�ne er nu ude, skriver Sk�nska Dagbladet idag. Arkeologiska Institutionen p� Lunds Universitet har lagt en plan frem for museet som i princippet betyder lukning.

6. november 2000: Der har i Halland k�rt en debat om landskabets fremtid i et regionaliseret Sverige. To synspunkter har v�ret fremherskende. Enten b�r Halland splittes op i to, hvorefter N�rrehalland slutter sig til V�stra G�talandsregionen og S�nderhalland slutter sig til Region Sk�ne, eller ogs� danner Halland en egen region med et direkte valgt parlament. F�reningen Sk�nelands Framtid har idag i Hallandsposten blandet sig i debatten ved istedet at f�re Sk�nelandsargumentet frem: "Ser man p� de identitetsb�rande elementen f�r Halland, som dialekt, historia och kultur, sammanfaller dessa i h�g grad med Sk�ne. Detta har sin grund i att b�gge landskapen tillsammans med Blekinge och Bornholm, kulturellt och politiskt, utgjorde det gamla �stdanmark.
D�rf�r �r det i h�g grad relevant om Halland som ett tredje f�rslag i debatten inte skulle rikta �gonen mot Sk�ne och Blekinge och arbeta f�r en samlad region av de tre landskapen, eventuellt tillsammans med Bornholm. Detta skulle �ven f�ra hela Halland direkt in i �resundsregionen."
Formanden Gert Bj�rk blev her til morgen interviewet i Hallands Radio, hvor han uddybede foreningens synspunkter.

5. november 2000: Helsingborg Dagblad sk�lder idag ud p� Sk�nska Dagbladet, som for et par dage siden skrev at det mulige samarbejde mellem Helsingborg Dagblad og Nordvästra Sk�nes Tidningar "...blir h�rt kontrollerat fr�n Anderfamiljens tidningsimperium i Karlstad. Redan i dag kontrolleras Sydsvenska Dagbladet och en rad andra Sk�netidningar av Bonnierimperiet i Stockholm. Sk�nska Dagbladet �r och f�rblir d�remot den genuint sk�nskt �gda tidningen." Helsingborg Dagblad angriber Sk�nska Dagbladet p� lederpladsen: "Sk�nska Dagbladet framst�lls som den genuint �gda sk�nska tidningen. Underf�rst�tt den enda tidningen som st�r fri och obunden fr�n alla dolska �garkrafter som nu driver sitt spel i Sk�ne.
D� b�r det kanske p�pekas att Sk�nska Dagbladet f�r sitt �verlevande, ut�ver presst�det, �r beroende av Sydsvenska Dagbladet och Marieberg. Genom olika avtal �r tidningen sammankopplad med Sydsvenska Dagbladet n�r det g�ller annonsf�rs�ljning, utgivning av s�ndagstidning, produktion och distribution. Vad h�nder med Sk�nska Dagbladet om Sydsvenskan s�ger upp dessa avtal?
N�r Sk�nska Dagbladet talar om fj�rrstyrda tidningar och Sk�netidningar som kontrolleras av Sydsvenska Dagbladet och Bonnierimperiet i Stockholm gl�mmer man att n�mna ett viktigt namn, n�mligen det egna! S� kan man ocks� resonera om man vill."
Det interessante i HD's leder er det, der ikke st�r. Avisen forsvarer sig overhovedet ikke mod anklagen om at tjene ikke-sk�nske interesser. Dette er ikke underligt, da HD er den ubetingede mest storsvenske avis i Sk�ne.

1. november 2000: Kommiss�ren for �sters�staternes R�d for Demokratisk Udvikling er idag blevet inddraget i sp�rgsm�let om Stenbock-statuens placering i Helsingborg. Kommiss�ren har blandt andet til opgave at overv�ge menneskerettighederne i �sters�landene. Anders Larsson og S�ren Madsen, der stod bag anmeldelsen af en r�kke lokalpolitikere i Helsingborg for hets mot folkgrupp og etnisk diskriminering p.g.a. disses holdning til Stenbockstatuens placering (se 3. marts), har henvendt sig til kommiss�ren. De beder hende unders�ge om der har v�ret uregelm�ssigheder i de svenske myndigheders behandling af anmeldelsen, samt at tage stilling til om de anmeldte lokalpolitikere har forbrudt sig mod menneskerettighederne. Posten som kommiss�r bestrides idag af den danske socialdemokrat Helle Degn.

31. oktober 2000: Ark�ologiske eksperter fra Stockholm var ig�r p� bes�g p� Lunds historiske museum for at besigtige den sk�nske kulturarv f�r den eventuelt flytter til Stockholm, kunne flere sk�nske aviser berette idag. De sk�nske museumsfolk og ark�ologer er pr�get af opgivenhed. De h�ber dog stadig at miraklet skal ske og ekstra bevillinger falde ned fra himlen. Ellers havner bl.a. de store fund fra Opager og resterne af Tyge Brahes vandm�lle fra Hven i Stockholm.
I Kristianstadsbladets artikelserie om Region Sk�ne skriver Malin Ullman indsigtsfuldt idag: "De flesta regionpolitikerna har varit, och �r fortfarande, ledam�ter i n�got av Sk�nes 33 kommunfullm�ktige. S�rskilt vanliga �r kommunalr�den. Bara var tredje politiker i regionfullm�ktige betecknar sig sj�lv som f�rst och fr�mst regionpolitiker." og "Problemen blir uppenbara, n�r man t�nker p� att kommunpolitikerna ofta ser sig som geografiska representanter i f�rsta hand. Kritiska r�ster h�js f�r att regionens f�rtroendevalda m�ste se till hela Sk�nes b�sta, annars riskerar regionf�rs�ket att falla p� grund av de egna politikerna."

27. oktober 2000: Statens historiska museum i Stockholm mener ikke, at man er god nok til at passe p� de ark�ologiske fund p� Lunds historiske museum, skriver Sydsvenska Dagbladet idag. �rsagen er at Lunds historiske museum har for begr�nsede �konomiske midler. Hverken Stockholm, eller Lunds Universitet som har ansvaret for museet, vil bevillige dem. Paradoksalt nok, eller m�ske netop derfor, kan Stockholm dog godt finde midlerne hvis de ark�ologiske genstande, som er liges� svenske som pyramiderne, flyttes til Stockholm. En masse sk�nske politikere har fors�gt at g�re noget, men uden held. Ikke engang de kan forhindre at sk�nske og danske forskere nu m� drage til Stockholm for at forske i den dansk-sk�nske kulturarv, der er gravet op af den sk�nske muld.

26. oktober 2000: Region Sk�ne har i en pressemeddelelse udtrykt stor utilfredshed med statens tildeling af midler til beskyttelse af kulturminder. Sk�ne f�r betydeligt mindre end f. eks. Stockholm, G�teborg og Gotland. Ser man p� de statslige bidrag til beskyttelse af kulturminder for �r 2000, f�r lenene i det svenske rige i gennemsnit omkring 17 kronor per indbygger. Gotland ligger klart over snittet med omkring 168 kronor per indbygger og Sk�ne nederst af alle med knapt 6 kronor per indbygger. Region Sk�ne skriver: "Man talar mycket om Gotlands m�nga medeltida kyrkor; de �r 92 stycken. I Sk�ne har vi som j�mf�relse ca 280 medeltida kyrkor, plus ytterligare 200 kyrkor om vi bara h�ller oss till just den kategorin.
N�r man t�nker p� kulturhistoriskt intressanta milj�er fr�n industrisamh�llets epok i Sk�ne �r det oftast livsmedelsindustrin som f�rs p� tal. Men det finns s� mycket mer, b�de fr�n �ldre tider och fr�n v�r egen tid. Klippans pappersbruk med anor fr�n 1500-1600-talet, varven och Kockums kranen eller inom kort Barseb�cksverket. L�gger man d�rtill att det finns �ver 100 slott och en stor m�ngd herrg�rdar blir bilden av en region mycket t�t p� v�rdefulla kulturmilj�er �n mer uppenbar."

25. oktober 2000: Under g�rsdagens debat i Sk�neparlamentet stod det klart at det borgerlige firkl�ver og socialdemokraterne var n�et til enighed om en langsigtet sygehuspolitik. Problemerne med sygehusenes �konomi har l�nge redet regionspolitikerne som en mare. Der var enighed om, at man nu m� satse p� udviklingssp�rgsm�lene, engagere sk�ningerne, og tydeligg�re Sk�ne som en mere selvst�ndig region.

13. oktober 2000: Som tidligere berettet har den parlamentariska regionkommittén (PARK), vurderet de fire nuv�rende regionsfors�g, og foresl�et at de forts�tter yderligere fire �r inden det besluttes om de skal g�res permanent. Til det udtaler de to centerpartister, det sk�nske regionr�d Per-Ingvar Johnsson og rigsdagsmedlem og PARK-medlem �sa Torstensson, if�lge Sk�nska Dagbladet: "Sk�ningarna m�ste f� mer makt. Sk�ningarna skall kunna bestämma över mer av det som sker och tänks för i Sk�ne." De to mener i�vrigt, at det er noget pjat, at regionerne ikke g�res permanente allerede nu: "Tror de andra att det är möjligt att skruva tillbaka klockan till det som var förut?"
Ogs� i Halland og Blekinge er der kommet gang i regionaliseringsdebatten. B�de fra politisk hold og fra de lokale medier er der st�rke �nsker om at opn� regionalt selvstyre. Fremtiden vil vise om de tre gamle �stdanske landskaber, der 1658 havnede i den forkerte stat, vil kunne finde sammen i en st�rk og dynamisk Sk�nelandsregion.

12. oktober 2000: Alle sk�nske bueskytter "struntar" nu i Svenska B�gskytteförbundet, skriver Sk�nska Dagbladet. I skarpe vendinger udtaler n�stformanden i Sk�nes Bueskytteforening, Dan Svärd: "Vi känner oss diskvalificerade. När v�ra skyttar kommer med i landslaget blir de som främlingar i gruppen. Sk�ningarna är helt klart styvmoderligt behandlade. Vi skitar i paragraferna och kör p� p� egen hand".
Under overskriften "Sveriges Bayern" skriver Henrik L Barv�, politisk redakt�r p� Nya Wermlands-Tidningen, i Nordvästra Sk�nes Tidningar bl.a.: "Nu m�ste man komma ih�g att Sk�ne �r speciellt, lite grand som Sveriges svar p� Bayern. �r Sk�nemoderaterna d� p� v�g att bli Sveriges svar p� det bayerska CSU - ett eget regionalt baserat konservativt parti? Vem kan sia om det p� sikt. Man kan tycka vad man vill om regionf�rs�ken, V�stra G�taland-kolossen har inte direkt varit en succ�, men vad exemplet Sk�ne visar �r vikten av en regional identitet. Det har verkligen sk�ningarna, men vilka andra? P� det kommer regionalismen i Sverige att ytterst st� eller falla."

9. oktober 2000: I DSB's magasin Ud & Se har Sk�nsk Fremtids formand Kjeld B. Nilsson f�et bragt f�lgende l�serbrev: "Hvorfor bliver der p� K�benhavn H skiltet med tog til Malm� C n�r der p� Centralstationen i Malm� overalt st�r tog til K�penhamn. Er det virkelig s� n�dvendigt for DSB at understrege at Sk�ne ikke mere er dansk s� man bruger bogstavet � som ikke h�rer hjemme i dansk. DSB kan l�re af Vejdirektoratet. P� �resundsmotorvejen vises p� skilte vej til Malm�. Helt rimeligt i betragtning af at der st�r K�penhamn p� alle vejtavler p� den sk�nske side." En repr�sentant for Passagertog-afdelingen i DSB svarer umiddelbart: "Aftalerne omkring trafikken p� �resund indeb�rer at skiltningen p� stationer skal v�re skrevet p� originalsproget. Vi vil derfor tage din henvendelse med til et kommende evalueringsm�de med svenskerne." Repr�sentanten kommer dog ikke n�rmere ind p� hvad hun mener med "originalsprog".

7. oktober 2000: Den svenske stat m� overtage ansvaret for det historiske museum i Lund. Det kr�ver fire sk�nske rigsdagsm�nd, der anser at den sk�nske kulturarv som museet har ansvaret for er truet. Museets �konomiske problemer skyldes besparelser p� Lunds Universitet hvor museet er tilknyttet. Nationalmuseet i K�benhavn har skrevet til rektor Boel Flodgren for at f� hende til at tage aff�re, og kommer med begrundelsen: "Her findes en kulturarv af st�rste betydning for Sk�ne og ogs� for nabolandet Danmark, specielt efter den nye faste forbindelse".

6. oktober 2000: Et par sk�nske dagblade har reaktioner p� at regionsfors�gene anbefales at fors�tte. Kristianstadsbladet skriver i deres leder at det er n�dvendigt at regionerne kan v�lge deres egne veje: "Vi �r inte �vertygade om att likformighet i den framtida regionbildningen kommer att f�rgylla tillvaron f�r alla svenskar. Till exempel kan j�mtar och sk�ningar ha fullt naturliga och legitima sk�l att s�ka olika l�sningar p� de regionala uppgifterna. Vive la diff�rence - leve skillnaden!"
Sydsvenska Dagbladets leder argumenterer for st�rre regional selvst�ndighed: "En st�rre regional sj�lvst�ndighet �r en f�ruts�ttning f�r att denna viktiga reform skall kunna permanentas. Ett regionparlament som i praktiken har mycket litet inflytande fyller sj�lvfallet ingen funktion."

5. oktober 2000: Det er nu n�sten helt sikkert at regionsfors�gene i Sk�ne, Västra Götaland, Kalmar og p� Gotland f�r lov at forts�tte til 2006 f�r de skal vurderes af den svenske stat. Dermed f�r Sk�neparlamentet i Christianstad yderligere fire �r at bevise sit v�rd i. Sveriges n�stst�rste parti, Moderaterna, som ellers principielt har v�ret modstandere til regionsfors�gene, b�jer sig nu og st�tter fors�gene. Det skyldes et massivt pres fra sk�nske partif�ller.

30. september 2000: Malm�s n�stst�rste dagblad, Arbetet, lukker. Den 113-�rige avis med r�dder i arbejderbev�gelsen havde for store �konomiske problemer til at kunne forts�tte. Det mente ejerne i Stockholm i hvert fald.

28. september 2000: C4-selskabet der arrangerer de �rlige Christianstadsdage i Christianstad overvejer at nedtone det danske indslag i festivalen skriver Kristianstadsbladet. Formanden Bertil Nilsson siger: "Vi lyckas ju �nd� inte f� till den danska gemytliga st�mningen, d� kanske det �r lika bra att tona ner det danska och hitta n�gon annan id�." Men det vil byr�dsmedlemmerne Bo Kristiansson fra socialdemokratiet og Anders Johansson fra moderaterna ikke v�re med til. De siger: "Det har sett likadant ut i tio �r, men det danska inslaget har suddats ut alltmer. Jag tycker snarare att det borde f�rst�rkas, s� att det inte bara blir �lt�lt �verallt".

25. september 2000: Prisen for at k�re over �resundsbroen i bil s�nkes resten af �ret. Det er K�benhavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen tilfreds med, og udtaler if�lge Ritzau: "K�benhavn og Malm� vil gerne smelte samme til �n by, men det kan vi ikke, hvis transporten mellem vores to byer hindres af en �konomisk Berlinmur."

19. september 2000: Debatten om det sk�nske selvstyre i HD forts�tter. Idag med et kvalificeret indl�g af Landskronearkitekten Professor Peter Broberg, som blandt andet skriver: "Speciellt n�r det g�ller kultur och spr�k s� �r det sj�lvklart att full autonomi b�r r�da i kulturregionerna. Det skulle ju vara m�rkv�rdigt om kulturutvecklingen som �r ett basalt, folkligt fenomen skall centralstyras fr�n n�got maktcentrum utanf�r regionen. S� �r dock i dag fallet f�r oss sk�ningar. Sk�neland har blivit fr�ntaget viktiga identitetsomr�den och det strider direkt emot de m�nskliga kulturella r�ttigheterna att hantera kultursituationen s� som den svenska centralmakten gjort i bland annat Sk�neland." og "F�r oss i Sk�ne g�r det inte att leva kvar i "Sydsverige" n�r vi nu har ett kulturellt Sk�neland i ren�ssans och en funktionell �resundsmetropol att leva i och med."

16. september 2000: "Som noget helt naturligt er udviklingen for Dansk Menighedssamfund i Malm� i de senere �r mere og mere g�et i retning mod en kirkelig dansk-sk�nsk integrering. Det kan vi kun v�re tilfredse med, fordi det rimer med de regionale tanker og bestr�belser, mange n�rer som en f�lge af �resundsbroens �bning." Det skriver Dansk Menighedssamfund i Malm� i Dansk Kirkehilsen nr. 4. Artiklen slutter: "Dansk Menighedssamfund er allerede p� broen..."

12. september 2000: Region Sk�ne har sponsoreret en bog af Peter Broberg med titlen "G�sap�gen & Havfruen". Bogen er en del af en annoncekampagne for at �ge kendskabet til Region Sk�ne. Vänsterpartisten Mats �strand kan dog ikke lide den. Under dagens debat i Sk�neparlamentet sagde han, at bogen er noget af det mest sk�nsknationalistiske han har l�st.

11. september 2000: En f�lles dansk/svensk h�jmesse i Lunds Domkirke fandt sted ig�r. Domprovsten i Lund, Anders Svenningsen, som er halvt dansk, f�lte sig n�dsaget til at advare mod regionalismen i Sk�ne, skriver Sk�nska Dagbladet. Han mente, at den kunne blive "farlig". Han sagde ogs�, at man ikke skulle bruge for megen tid p� at hylde det sk�nske og betone landskabets s�rart i forhold til resten af Sverige. Kirken i Sk�ne er siden 1681 blevet misbrugt til forsvenskning. N�r s� sk�ningerne endelig fors�ger at komme ud af forsvenskningens sp�ndetr�je, s� kommer en halvdansk domprovst og siger at sk�ningerne skal t�nke p� svenskernes f�lelser. Man fristes til at sige: Vorherrebevares! I h�jmessen deltog ogs� Foreningen Norden, hvis n�stformand, historikeren Sten Skansjö fra H�jskolen i Christianstad, ikke var enig med Svenningsen. Han mente, at regionalismen er et voksende f�nomen i Europa, og at bev�gelsen skal ses som en modv�gt til globaliseringsprocessen snarere end som et udslag af en slags lokal chauvinisme.

9. september 2000: Man skulle tro, at Ahnell havde blameret sig s� meget i offentligheden at han ville holde sig i ro. I dagens HD kan man se at det ikke er tilf�ldet. Han skriver: "Regionalisterna driver fr�gan som om de har bel�gg f�r att majoriteten skulle vara f�r ett autonomt Sk�ne. Nu �r det ju inte s�. Det har inte gjorts n�gra unders�kningar som st�der regionalisternas p�st�enden." Og der findes heller ikke nogle unders�gelser, der underbygger Ahnells p�stand om at 99% af alle svenskere (I Ahnells �jne indbefatter dette begreb ogs� sk�ninger) st�r bag hans synspunkter.

8. september 2000: Ahnell f�r idag i HD modhug for sit l�serbrev den 4/9. Det er hans partif�lle H�kan Klasson, som tager bladet fra munden: "Claes Ahnell har totalt fel n�r han sturskt h�vdar att "jag vet att minst 99 procent av varje svensk st�r bakom mina �sikter". S� �r det inte. Det �r m�jligen 99 procent av alla centralistiska storsvenskar som st�r bakom Ahnell. Men det �r en helt annan sak."

4. september 2000: Borgmester Anderberg f�r i HD st�tte fra partif�llen Claes Ahnell, som angriber Tufvesson: "Men om du vill leva och bo i ett Baskien eller Nordirland med v�ld och terror, s� varf�r flyttar du inte dit? Till er alla som nu st�r f�r denna id� - t�nk, vad skulle Sk�ne vara utan den svenska historien och med alla de f�retag fr�n j�rnverk, till skogsbruk som vattenkraft i norr som bidragit till hela Sveriges v�lst�nd." Ofte rystes man over argumenternes kvalitet fra storsvensk side. Dette er et s�dant tilf�lde. Tydeligvis bryder Ahnell sig ikke om at Tufvesson ved en tidligere lejlighed har sammenlignet svenskernes adf�rd i Sk�neland i 1600-tallet med den etniske udrensning vi har set p� Balkan. Det er nok der skoen trykker. Ahnell slutter: "Jag vet att minst 99 procent av varje svensk st�r bakom mina �sikter om nej till ett sj�lvst�ndigt Region Sk�ne. G�rna ett �kat sj�lvbest�mmande men nej till regionalism."
En noget mere pro-sk�nsk avis end Helsingborg Dagblad og Sydsvenska Dagbladet er Nordvästra Sk�nes Tidningar. Den k�rer en artikelserie om det sk�nske selvstyre. I avisen udtaler Carl Sonesson: "Det �r vi sk�ningar som kan ta chansen. Det �r vi som kan f�rverkliga de h�r m�jligheterna. Ingen annan. D�rf�r b�r Sk�ne ha mer att s�ga till om n�r det g�ller sin framtid. Det �r vi som �r mest intresserade av det och det �r vi som �r mest kompetenta och det �r vi som har n�rheten." Sonesson slutter med at konstatere, at K�benhavn er hovedcentrum for Sk�ne. Sonessons modpart, socialdemokraten Uno Aldegren, siger: "Det man �r orolig f�r, �r att det finns n�gon slags understr�m i den h�r diskussionen som har, s� att s�ga, isolationistiska tendenser. Det vill s�ga att Sk�ne ska isolera sig." Aldegren t�nker her p� den snak der har v�ret i Sk�neparlamentet om sk�nsk nationalsang og sk�nsk sprogpolitik. Det er dog vanskeligt at se at det skulle v�re mere "isolationistisk" end svensk nationalsang og sprogpolitik. Aldegren forts�tter: "Vi tycker i och f�r sig att man ska sl� vakt om det sk�nska och att det finns en slags sk�nsk identitet, men den �r under utveckling hela tiden." og slutter: "Men jag tror inte att det [regionale selvstyre] kommer att upplevas, och vill inte att det ska upplevas, som varken kontroversiellt eller som ett hot mot Sverige som nationalstat, utan snarare att det kommer att inneb�ra att Sverige blir starkare som nationalstat."

1. september 2000: Rolf Tufvesson kommenterer i HD idag Anderbergs angreb p� det sk�nske selvstyre: "Regionf�rs�ket i Sk�ne �r mycket betydelsefullt f�r oss sk�ningar. Tyv�rr ogillas utvecklingen av moderater och socialdemokrater i Stockholm. Dessa k�nner sin "makt" hotad. D�rf�r �r det extra beklagligt n�r regionf�rs�ket attackeras av sk�nska kommunpolitiker utan sakliga argument." Tufvesson mener at Anderberg angriber Region Sk�ne, for at fjerne opm�rksomheden fra de store samarbejdsproblemer, han har i Helsingborg byr�d: "I st�llet f�r att ta itu med problemen i Helsingborg v�ljer Anderberg ist�llet att kritisera Region Sk�ne. Men vad det hela handlar om i grunden �r att Anderberg saknar visioner - b�de f�r dagens Helsingborg och f�r Sk�ne i regionernas Europa." Videre skriver han: "Det �r trist att konstatera att Anderberg g�r gemensam sak med centralisterna inom moderaterna och socialdemokraterna. Det �r n�mligen f�rst n�r besluten kring de regionala utvecklingsfr�gorna fattas i regionerna, snarare �n i riksdag och regering, som vi f�r ett �kta regionalt sj�lvstyre." Tufvesson slutter: "�r det n�gon som tar skada av Anderbergs utspel �r det Anderberg sj�lv och hans parti - moderaterna. Och det �r synd. F�r det finns m�nga inom moderaterna som �r positiva till regiontanken och med gl�dje ser till de framg�ngar som Region Sk�ne r�ner och har r�nt under de senaste tv� �ren."

31. august 2000: Debatten i Helsingborg Dagblad om Region Sk�ne er nu ogs� rykket ind p� lederpladsen. Lederen st�tter Anderbergs synspunkter, og kan ikke dy sig for at slutte med f�lgende svada: "En annan sak �r att en del f�rs�k att skapa ett regionalt medvetande ter sig v�l krystade. Ett fungerande samarbete i Region Sk�ne beh�ver n�got annat och mer �n f�rlegad snapphaneromantik eller av fackhistoriker avvisade p�st�enden om etnisk rensning p� 1600-talet. Vi befinner oss i �r 2000 nu, vilket somliga inte tycks ha uppt�ckt."

30. august 2000: Hvellinges borgmester Göran Holm giver i HD Rolf Tufvesson sin fulde st�tte. Holm skriver: "Jag tr�ffar dagligen en hel del folk fr�n alla m�jliga delar av Sk�ne och en sak verkar de flesta vara r�rande �verens om: alla h�ller med om att det enda rimliga vore att beslut som r�r oss i st�rre omfattning ocks� b�r fattas av sk�ningar h�r i Sk�ne i st�llet f�r 60 mil bort. Att diverse riksdagsm�n protesterar eftersom man v�rnar om sina revir och sina platser i riksdagen kan man m�h�nda f�rst�. Men det f�rv�nar mig n�got n�r Bj�rn O Anderberg, som tydligen �r moderat kommunstyrelseordf�rande i Helsingborg, pl�tsligt ger uttryck f�r liknande �sikter. Nu har jag aldrig tr�ffat denne Anderberg, som trots sin position lyckas h�lla sig f�rv�nansv�rt osynlig, men inte kan han v�l p� fullt allvar mena att det �r mindre demokratiskt att beslut fattas regionalt i Sk�ne �n nationellt i riksdagen?" Anderberg og Holm kommer fra samme parti.
Ogs� Folkpartiet har sendt det tunge skyts mod Anderberg. Ligeledes i HD skriver Kay-Vilhelm Winqvist, n�stformand i Sk�neparlamentet og gruppeleder i Folkpartiet Liberalerna, "Nu n�r det g�tt tv� �r sedan regionf�rs�ket i Sk�ne inleddes p�st�r moderaten Bj�rn O Anderberg att det var b�ttre f�rr. Regionf�rs�ket har enligt Anderberg "inte i n�got avseende f�rt fr�gorna n�rmare medborgarna". D�rf�r vill han ta ifr�n sk�ningen m�jlighet att i direkta val utse sina regionala representanter och i st�llet ge den makten till sig sj�lv och sina kommunalr�dskollegor. Hur skulle det kunna f�ra makten n�rmare medborgarna?" og "Varf�r inte i st�llet fundera p� hur Sk�ne b�ttre h�vdar sin r�st i nationella och europeiska sammanhang?"

29. august 2000: Bj�rn O. Anderberg sl�r idag i HD tilbage mod Rolf Tufvesson, som han anklager for "grova personangrepp". Anderbergs l�serbrev er temmeligt usagligt og ikke en borgmester v�rdig, idet det faktisk kun best�r af "grova personangrepp" p� Rolf Tufvesson.
I NST kritiserer de ledende Sk�nemoderater, Carl Sonesson, Göran Holm, Annika Annarby Jansson og Percy Liedholm, deres partif�lle i rigsdagen Sten Andersson: "Vi tror att Sk�ne tillsammans med Sj�lland kan utvecklas till ett nav i s�dra �stersj�n. Skall vi lyckas med detta h�nger det p� oss sk�ningar sj�lva. Ingen annan kan skapa m�jligheterna �t oss. I Sk�ne har vi intresset, kompetensen och n�rheten. Att som Sten Andersson, riksdagsman f�r m, i ett brev till ledarsidan den 13 augusti i Svenska Dagbladet, indirekt pl�dera f�r att det �r landsh�vdingen och staten som skall ta ansvaret f�r utvecklingen av Sk�ne �r en f�rlegad �vertro p� nationalstaten.
N�r han dessutom kallar det arbete som p�g�r i Sk�ne f�r fanatism och regional egoism visar det att han inte sj�lv f�rst�tt inneb�rden i det riksdagsbeslut han sj�lv varit med om att fatta."

28. august 2000: Anders Tilly, en af de ledende kristdemokrater i Sk�neparlamentet, skriver i en kronik idag i Sk�nska Dagbladet med overskriften "Den nya nationalstaten" blandt andet: "Mycket förvirring uppst�r av, att statsgränser och kulturgränser uppfattas som samma. Statsgränser kan ändres men kulturgränser best�r. Kulturgränsen mellan det gamla Östdanmark - Sk�neland, och den rikssvenska s�väl som den riksdanska, är bara ett av m�nga exempel". Tilly ser den svenske nationalstat som en socialstat, som f�rst og fremmest skal s�rge for velf�rd for indbyggerne. Og dermed afviser han myten om Sverige som en homogen nationalstat. Helt korrekt kalder Tilly Sverige for "multinational".

26. august 2000: Helsingborg IF har kvalificeret sig til Champions League i fodbold. Desv�rre lever deres stadion m�ske ikke op til UEFAs krav, hvilket betyder at de m� spille andensteds. En mulighed er Parken i K�benhavn. Sk�nska Dagbladets sportskommentator skriver idag: "Parken i Köpenhamn som hemmaplan för Helsingborg är en intressant idé, med HIF som ett hemmalag för hela Öresundsregionen. Ett grepp i tidens anda...".
Helsingborgs borgmester f�r modsvar i HD af Rolf Tufvesson, som har ansvaret for kultur og regional udvikling i Region Sk�ne: "Att den regionala niv�n framst�r som en allt viktigare enhet i ett europeiskt perspektiv till skillnad fr�n nationalstaten bortser Anderberg fr�n, liksom det faktum att Sk�ne under otaliga �r pr�glades av ett gytter av kommunalf�rbund som ofta inte �stadkom mer �n att sv�rta sidorna i kommunalr�dens kalendrar. Samma gytter av kommunalf�rbund var ocks� en av huvudorsakerna till den ofta besv�rande bristen p� sk�nsk samst�mmighet i fr�gor som r�rde relationen mellan regionen och centralmakten." Tufvesson slutter: "Regionf�rs�ket har endast p�g�tt under tv� �r och beh�ver mer tid f�r att utvecklas. Men att h�vda att det �r Region Sk�ne som �r problemet, samt att en �terg�ng till ett splittrat och centralmaktsberoende Sk�ne blir b�ttre, �r b�de obefogat och huvudl�st."

24. august 2000: Helsingborgs borgmester Bj�rn O. Anderberg, som tidligere p� �ret blev anmeldt til politiet for etnisk diskriminering af den oprindelige befolkning i �resundsregionen, angriber det sk�nske selvstyre i en artikel i Helsingborg Dagblad. Han mener, at mange af Region Sk�nes opgaver kan flyttes ud til kommunerne, og giver Sk�neparlamentet dette skud for boven: "I st�llet uppfattas regionfullm�ktige som ett k�bbelforum, som fr�mst uppm�rksammas i samband med diverse spektakul�ra och t�ntiga utspel f�r massmedia."

22. august 2000: Antalllet af vestensundske bes�gende p� Christianstad Turistbureau er �get med 260% i sommer oplyser Kristianstadsbladet. Tommy Gustavsson fra turistbureauet udtaler: "Det är broeffekten. Och m�nga danskar har glatt överraskats över Kristianstads danska historia och kobblingen til Christian IV." Det er godt at danskere f�r �jnene op for Christianstad. Men det er nu alligevel lidt trist at h�re at folk overraskes. Den slags burde v�re almen viden for enhver dansker.

18. august 2000: "S� mangler vi kun Halland og Blekinge" kan man l�se i en reklame i blandt andet Berlingske Tidende. Reklamen er domineret af et meget i�jnefaldende gammelt Danmarkskort med Sk�ne farvet r�dt ligesom Jylland og �erne. Erhvervsvirksomheder kan nu ringe for kun 22.4 �re/min. i n�sten hele det gamle danske kulturomr�de. Bag reklamen st�r det svenske Telia - som er delvist eget af den svenske stat.

15. august 2000: I en ganske udm�rket artikel i �resundsnyt skriver Steen Breiner om Roskildefreden som i virkeligheden burde have heddet H�je Taastrup Freden. For det var i pr�steg�rden i den lille landsby Taastrup, at svenskerne og danskerne forhandlede fred i 1658. Artiklen slutter med lidt om H�je Taastrups gadenavne: "P� kirkemuren i landsbyen er opsat en mindeplade, og rundt omkring landsbyen har kommunen opkaldt veje efter de landsdele, der blev tabt. Man kan s�ledes k�re ad Blekinge Boulevard, Halland Boulevard, Bohus Boulevard, Hveen Boulevard og Sk�ne Boulevard. Og noget overraskende er det, at fjenden, den svenske kong Karl X Gustav (1622-60), har f�et sin egen vej, Karl Gustavs Gade. Den ligger i �vrigt ved siden af Dalbergstr�get, opkaldt efter officeren Erik Dahlberg, der fik id�en til at g� over de frosne farvande i vinteren 1657-58 og dermed sikre svenskerne sejren.
Til geng�ld m� frihedsk�mperne - de danske helte G�ngerne, n�jes med en sti, der meget naturligt hedder G�ngestien."

6. august 2000: Nu er udgravningerne i Opager syd for Lund g�et igang igen. Ark�ologen Karl Magnus Lenntorp udtaler til Arbetet: "Vi tror att h�r har funnits en centralmakt, en slags kung f�r Sk�ne, som d� ingick i det �stdanska omr�det. Fynden �r av kontinental klass och resultatet kan bli sp�nnande f�r hela regionen".

31. juli 2000: Det sk�nske rigsdagsmedlem Sten Andersson fra Moderaterna angriber i et l�serbrev i Helsingborg Dagblad fortalerne for det regionale selvstyre. Han skriver: "Under senare tid har det debatterats ganska intensivt om Sk�nes framtid och ibland p� ett s�tt som undertecknad anser saknar folkligt st�d. Efter l�nssammanslagningen v�drar Sk�nefanatiker mogonluft och pratar om ett sj�lvst�ndigt Sk�ne. En sk�nsk nationals�ng l�r vara p� g�ng. Vad som f�rv�nar �r politiker som delvis verkar h�lla med fanatikerna. Det vore intressant att veta vad vissa politiker - i klartext - avser med sj�lvstyre." Interessant nok er det Sten Anderssons egne partikammerater som har foresl�et en sk�nsk nationalsang. Andersson har selv i Rigsdagen foresl�et undervisning i Sk�ne historie f�r 1658. Alligevel slutter han sit l�serbrev ret heftigt: "Tungom�lstal om sj�lvstyre baserat p� �vergrepp i Sk�ne under 1600-talets andra h�lft kan tolkas som urs�kt f�r att man inte vill se dagens problem. Sk�ne �r en del av Sverige. L�t s� f�rbli!"

19. juli 2000: TV2/Lorry har i denne tid udsendelser fra Sk�ne. Og selv man desv�rre har en tendens til at benytte begreberne "Sydsverige" og "sydsvenskere" lidt rigeligt om Sk�ne og sk�ninger, er programmerne ikke s� ringe. Ig�r var man i Christianstad, hvor man talte med Stadskulturchefen Sune Friström. Han berettede om byens grundl�ggelse, og om byens stadig t�tte tilknytning til sine danske r�dder. Hvert �r afholder man Christianstadsdagene, en flere dage lang byfest, hvor der overalt h�nger danske flag. Med et glimt i �jet, sagde Friström p� et godt dansk: "Det er vidunderligt med alle de danske flag i byen. Det er Sk�ne hjem til Danmark."

18. juli 2000: "Det er jo det tabte land, vi nu er blevet landfast med. Mange steder i Sydsverige finder man minder om tiden under dansk konged�mme. Som regel �rer man jo ikke dem, man har frigjort sig fra, men b�de fra dansk og svensk side eksisterer der en reel bev�gelse, hvis form�l er at befri Sk�ne fra det svenske �g. Et noget patetisk og urealistisk projekt i disse forh�bentlig mere og mere internationale tider." S�dan skriver Mai Misfeldt i en artikel i Berlingske Tidende idag. Tilsyneladende har Misfeldt ikke forst�et at Sk�ne ikke blev frigjort, men erobret, og det var hendes folk, der blev fors�gt omnationaliseret. Men hun ville jo nok have v�ret ligeglad alligevel. Det er vanskeligt at se det patetiske i et udvidet sk�nsk selvstyre. I Sk�ne kalder man det ikke patetisk, men demokratisk.

17. juli 2000: Föreningen Sk�nelands Framtid har taget til genm�le mod Kjell Hansens postulater i Arbetet 7/7. I et l�serbrev til avisen skriver de: "Karl XIs dekret fr�n 1678; att sk�ningarna skulle avv�njas "fr�n dansk sed och skick s� att de slutligen mister k�rleken till sitt forna f�derneland Danmark", tycks i Hansens �gon helt sakna allm�nt intresse." Og "Hansens argumentation �r f�r �vrigt genom hela artikeln h�gst absurd. Det blir exempelvis helt h�rresande n�r denne etnolog p� fullt allvar j�mf�r sk�ningarnas undertryckta historia med s�rml�nningarnas och norrbottningarnas! Hansen menar i princip att dessa tre landskaps inv�nare genomlidit samma kval genom historien. Det m�ste anses som synnerligen anm�rkningsv�rt att en etnolog inte kan se n�gon historisk skillnad mellan ett svenskt k�rnomr�de som S�rmland och ett gammalt danskt landskap som Sk�ne." Og afslutter: "Det st�r helt klart att den inom Region Sk�ne som har det �vergripande ansvaret f�r arbetet med den sk�nska historieboken griper in och ser till att detta miljonprojekt inte havererar helt och blir n�got helt annat �n det man ursprungligen best�llt. Ett f�rslag vore att anv�nda medarbetare som har de n�dv�ndiga historiska kunskaperna f�r att utforma inneh�llet i just - en historiebok!"

16. juli 2000: Sangeren Michael Wiehe er blevet udn�vnt til �rets Sk�ning ved en afstemning blandt Radio Malmöhus og Radio Kristianstads lyttere. Wiehe fik overrakt prisen, et diplom og et Sk�nelandsflag, p� den �rlige Sk�nelandske Flagdag p� Frostevold i Midt-Sk�ne.
Jean Monnet professor i europ�isk civilisation, Uffe �sterg�rd, �rhus Universitet, skriver i en kronik i Jyllandsposten: "For den danske stat vil �bningen af �resundsbroen p� langt sigt f� store konsekvenser, selv om den oprindeligt var t�nkt som en forts�ttelse af centraliseringen om og i K�benhavn. Enten vil Danmark deles i to regioner, �resunds-Danmark og Jylland med Fyn i placeret midt imellem. Eller ogs� vil vi se fremkomsten af �n lang region fra Lund til og med �rhus - intercity-Danmark kunne man kalde omr�det - samt en r�kke mere eller mindre afh�ngige satellitter med Nordjylland som den vigtigste. Uanset hvordan det g�r vil de gamle mods�tninger mellem Danmark og Sverige komme op til overfladen igen i kraft af af �resundsforbindelsen, trods alle de anstrengelser begge befolkninger har gjort for at fortr�nge dem de sidste par hundrede �r. �resund som en regional identitet i konkurrence med nationalstaterne ligger i bedste (eller v�rste) fald mange �r ude i fremtiden. Men netv�rkene vil blomstre med ganske overraskende konsekvenser." Uffe �sterg�rd er ogs� direkt�r for Dansk Center for Holocaust-Folkedrabsstudier. Om centeret vil inddrage forsvenskningen i Sk�neland i sine studier vides ikke. �sterg�rd har om emnet tidligere skrevet: "svediceringen var resultat af en historisk enest�ende denationaliseringsproces", og kaldt det "et succesfuldt gennemf�rt skifte i national identitet for en hel befolknings vedkommende".

12. juli 2000: Virksomheden Daimler-Chrysler har store problemer med ans�ttelsesforholdene for medarbejderne i �resundsregionen. Det har f�et deres personalechef til at udtale: "En gemensam Öresundslag för hela regionen vore det ideala. Vi först�r ju att det fortfarende handlar om tv� länder, men vi hoppas att man p� politiskt h�ll försöker hitta lösningar." Hvis man skal have gang i �resundsregionen er f�lles love og regler en n�dvendighed. Da man i Stockholm aldrig har haft forst�else for sk�nske forhold, skal man ikke forvente at Rigsdagen harmoniserer love med Danmark. Det eneste alternativ er at Sk�neparlamentet f�r selvst�ndig lovgivningsret p� udvalgte omr�der. Og hellere idag end imorgen.

10. juli 2000: "Skandal�s bro�bning" hedder en kronik af tegner og forfatter Ib Spang Olsen i Politiken. Kronikken indeholder flere gode pointer, og er motiveret af Tyge Brahes forsvenskning i anledning af �resundsbroens �bning. Ib Spang Olsen skriver "S� at lade Tyge Brahe v�re svensker i sin egen tid, det er historieforfalskning! Til lige stor forargelse for danske, som ser historiske kendsgerninger forn�gtet, og for svenske, som ikke f�r nogen repr�sentant ved brofestlighederne til at tale deres sag."

9. juli 2000: Jyllandsposten har sammen med Dagens Nyheter skrevet en artikel om den sk�nske identitetskamp. En stor del af artiklen bygger p� et interview med Gert Bj�rk, formand for Föreningen Sk�nelands Framtid. Han mener, at den sk�nske mentalitet er mere lig den vestensundske end den svenske. "Vi synes ogs�, at svenskere er m�rkelige", som han siger.

7. juli 2000: Region Sk�nes planer om en uforsvensket sk�nsk historiebog er ved at lide skibbrud. De ansvarlige i regionen har tydeligvis ikke t�nkt sig om, da de uddelte opgaven til folk fra blandt andet Lunds Universitet. Denne anstalt er oprettet med det ene form�l at drive afdanskning i Sk�nelandene, og man skal ikke tro at dette form�l er forsvundet fordi vi idag skriver �r 2000. En af de "forskere", der har f�et del i opgaven er etnologen Kjell Hansen fra Lund Universitet, der idag interviewes i Arbetet. Han siger til avisen, at det er meningsl�st at tale om Sk�ne som dansk i 1600-tallet. Dengang f�lte sk�ningerne og sj�ll�nderne sig lige s� lidt danske som dalkarlene f�lte sig svenske, h�vder han. Kjell Hansen f�ler sig �benbart ikke belastet af, at kilderne siger noget andet. Helt absurd bliver Hansens argumentation n�r han sammenligner sk�ningernes undertrykte historiske identitet med s�rml�ndingernes og norrbottningernes. Han p�st�r at det er helt det samme de har v�ret udsat for. Det forekommer h�jst besynderligt at en etnolog ikke kan skelne mellem en sk�ning og en s�rml�nding.
Sk�ningen Rolf K Nilsson, som er politisk redakt�r p� Gotlands Allehanda, skriver i en kronik i NST bl.a.: "Det �r helt uppenbart att man p� sina h�ll i �vriga delar av Sverige inte tycker om den sk�nska medvetenhet som b�rjat g�ra sig g�llande. M�nniskor med dialekt, oavsett vilken, som utmanar det nationellt korrekta, har aldrig varit popul�ra bland dem som sl�r vakt om det rikssvenska och den svenska centralmakten. Det tycks som om vi sk�ningar, som just utmanat det rikssvenska, nu har satt ig�ng en s�dan debatt. Och det �r inget som �r positivt. Sk�ningarna kan f� samma status som tyskarna i det h�r landet. H�r �r det fullt legitimt att sk�mta om tyskarna och klistra alla m�jliga f�rdomsfulla epitet p� tysk nationalitet eller tyskt ursprung. Hade man ben�mnt m�nniskor fr�n andra delar av v�rlden p� samma s�tt, hade rasistst�mpeln suttit klistrad i pannan. H�r kan man verkligen tala om dubbelmoral." Nemlig!

6. juli 2000: Kristianstadsbladets leder diskuterer Stockholms syn p� at sk�ningernes regionale selvstyreplaner, og konkluderer: "Ytterst �r det sk�ningarna som best�mmer i vilken riktning regionf�rs�ket g�r - ingen svensk politiker med sj�lvbevarelsedrift skulle v�ga utmana �ver 1 miljon sk�ningar varav majoriteten har r�str�tt. D�rf�r vinns striden om Sk�nes framtid i kampen om de sk�nska v�ljarna, inte genom intriger i partih�gkvarteren i Stockholm."

5. juli 2000: "Men politikerna runtom i Sk�ne inser nog til sist att det �r b�ttre att hamna i det n�raliggande K�penhamns skugga, �n att styras av ett avl�gset och mer indifferent Stockholm", skriver Kristianstadsbladets leder meget rigtigt idag.

4. juli 2000: Per Stig M�ller fra Det konservative Folkeparti diskuterer i en kronik i Berlingske Tidende hvordan de gamle bromodstandere nok vil se p� broen om nogle �r: " "Gamle bromodstandere skriver viser til broen, og en skønne dag vil den vrede, historiebevidste Ebbe Reich sikkert st� i en TV-udsendelse og fort�lle om broen, som knytter det gamle, tabte land hinsides Øresund til Danmark igen. Efter 340 års adskillelse."
Fyns Amts avis spekulerer over fremtiden i sin leder: "Omkring 2025 vil vi vide meget mere om, hvad de nye broer over vandgr�nserne mellem Sk�ne, Sj�lland og Fyn har medf�rt af forandringer p� Danmarkskortet. Gennemgribende forandringer vil utvivlsomt blive f�lgen af, at den rullende trafik nu f�r fysisk mulighed for at genforene de provinser, som f�r motortrafikken tog over fra skibstrafikken var bundet sammen af de b�lter og sunde, der blev gr�nser for transporten p� hjul. Men forandringerne vil ikke ske i morgen eller i overmorgen."

1. juli 2000: S� kom den store dag, hvor �resundsbroen blev indviet, og Europas sidste Jernt�ppe for alvor begyndte at ruste. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen kom med en mindev�rdig bem�rkning: "Sk�ne kommer tilbage til Danmark uden at der l�snes et skud" og sammenlignede senere broens betydning for fremtiden med murens fald. Fra b�de dansk og svensk fjernsyns side blev bro�bningen d�kket t�t. Det historiske perspektiv blev ikke helt s� negligeret som frygtet. De "342-�rs adskillelse" blev n�vnt adskillige gange, selvom visse journalister havde lidt sv�rt ved at finde ud af hvem som var blevet adskilt.
Mikael Focks lille show forl�b som ventet. Tyge Brahe talte et fortrinligt svensk, sk�nt manden aldrig har v�ret i Sverige, og Fock form�ede at manipulere s� groft med Tyges historiske tid, at man sad og rev sig i h�ret.
Heldigvis havde TV2 inviteret Göran Hansson fra SSF i studiet, s� han kunne fort�lle alle seerne at Tyge var sk�ning, dansker og europ�er, men ikke svensk. Han var inviteret ind som ekspert i sk�nske regionale forhold, og benyttede som illustration p� den undertrykkelse sk�ningernes kultur er udsat for, at een million sk�ninger var holdt uden for festlighederne. Faktisk var der ikke meget fokus p� det specifikt sk�nske. Af en eller anden grunden skal vore gamle �stensundske landsm�nd altid forvandles til svenske stereotyper i m�det mellem det danske og det svenske.
Den trykte presse fokuserede naturligvis ogs� p� bro�bningen. Politikens redaktion havde i dagens anledning indrykket en helsides annonce i deres egen avis, hvori der kort og godt stod: "Velkommen tilbage Sk�ne, Halland og Blekinge".
Jyllandsposten skrev i sin leder: "Det betyder ikke, som nogle debatt�rer letsindigt p�st�r, at �Danmark vinder Sk�ne tilbage�. Sk�ne er gammelt dansk land, men 342 �r efter freden i Roskilde er det ogs� gammelt svensk land, hvilket de st�rste regionalpatrioter gerne v�lger at ignorere i deres iver efter at sl� Stockholm i hovedet." S� fik regionalpatrioterne den.
Berlingske diskuterede ogs� broen i deres leder, men uden at komme ind paa det historiske perspektiv. Det gjorde historikeren Stig W�rmer til geng�ld i en storartet kronik, hvor han afslutter med: "Her st�r vi s� med mange hvide pletter p� det bevidsthedsm�ssige og historiske landkort om Sk�ne og Danmark - og det endnu ikke etablerede samarbejde oven i en ofte diffus og fragmentarisk viden om fortiden. Der ligger p� alle omr�der en stor opgave her, hvis broen skal v�re andet og mere end beton, st�lkonstruktioner og dyre broafgifter. Alts� velkommen alle I efterkommere af vore gamle landsm�nd!"
Sydsvenska Dagbladet skrev i sin leder: "Att bron nu kan tas i bruk �r en h�ndelse av st�rre och l�ngt mer positiv betydelse f�r m�nniskorna kring Sundet �n d� Roskildefreden f�r 342 �r sedan f�rvandlade farleden till en nationsgr�ns och en kulturell vallgrav."

30. juni 2000: Det socialdemokratiske medlem af Sk�neparlamentet, Christine Axelsson, som tidligere har v�ret ude med kritik mod de sk�nske Moderaters forslag om en sk�nsk nationalsang, angriber I Helsingborg Dagblad nu ogs� kristdemokraten Rolf Tufvesson, som er en slags regionsminister for udvikling og kultur: "Hans engagemang f�r regionaliseringen, eller i alla fall f�r ett sj�lvst�ndigare Sk�ne, �r uppriktigt och starkt - men troligen ocks� kontraproduktivt. I tid och otid lovsjunger han "federationen Sk�ne", klankar ner p� "nationalstaten Stockholm" och svamlar om "moderlandet Danmark". Det svenske ord "svamla" betyder p� dansk noget i retning af "vr�vle".
Jyllandsposten bringer en stor artikel med titlen "Sk�ne vil selv". Sk�nes politiske leder Carl Sonesson udtaler "Vi har f�et �get selvstyre og vil have endnu mere af det, for vi er overbevist om, at vi sk�ninge er bedst til at bestemme over os selv", og Föreningen Sk�nelands Framtids formand Gert Björk udtaler: "Dagens sk�nepolitikere taler akkurat i samme sprog, som vi gjorde i begyndelsen af halvfemserne", og "Vist er vi svenske medborgere - det kan vi se i vores pas - men jeg t�nker slet ikke i Sverige l�ngere".

29. juni 2000: I dagens udgave af Kristianstadsbladet bliver Sk�nsk Fremtids n�stformand Knud J. Holdt interviewet. P� sp�rgsm�let om hvordan foreningens budskab m�des af sk�ningerne, siger han: "Här kommer en dansk som verkligen intresserar sig för det sk�nska, vilket gör m�nga glada. Man blir nästan buren fram". P� standardsp�rgsm�let "Vill ni ha Sk�ne tillbaks till Danmark?" svarer Knud J. Holdt: "Svaret är nej. Vi ska inte säga till sk�ningarna vad som ska ske, lika lite som man ska göra det fr�n Stockholms sida. Men om sk�ningarna vill, s� f�r de gärna komma själva". Avisen har ogs� spurgt en masse sk�ninger om deres forventninger til fremtiden, nu hvor broen �bner, og som eksempler p� bem�rkninger som faldt kan n�vnes "Det k�nns som att Sk�ne kommer att tillh�ra Danmark igen." og "Jättehäftigt att bli ett med danskarna". I�vrigt findes i samme nummer ogs� et stort l�serbrev af Sk�nsk Fremtids bestyrelsesmedlem, S�ren Madsen, der betegner det som en skandale at Tyge Brahe skal forsvenskes i en misforst�et politisk korrektheds tjeneste i anledning af bro�bningen. Samme tanker fremf�rer samme skribent ogs� i dagens udgave af Berlingske Tidende.
Sk�nska Dagbladet havde idag et till�g om broen og fremtiden. Avisens fortr�ffelige chefredakt�r, Jan A. Johansson, skriver blandt andet: "Som en varm vän af Danmark och den danska kulturen har jag alltid tyckt det vara närmast tragiskt att klyftan mellan Sk�ne och "det gamla landet" i realiteten varit s� stor", og kalder det "ett tragiskt faktum att flertalet sk�ningar har sv�rt att först� danska, det gamla modersm�let". Han beklager ogs� at interessen blandt den vestensundske befolkning for Sk�ne er s� lav, og filosoferer over om det skyldes "en instinktiv reaktion p� förlusten av Sk�ne �r 1658".

28. juni 2000: Det svenske telegrambureau TT har f�et fat p� Ritzaus artikel i �resundsnyt fra i forg�rs. Det er der blevet f�lgende notits, med overskriften "Sk�neperspektiv ger danskt eko", ud af: "F�reningar, en sk�nsk akademi och regionpolitikers str�van efter �kat sk�nskt sj�lvstyre. M�nga vill st�rka den sk�nska identiteten och en del kallar sk�ningarnas ambitioner f�rs�k till nationalism. Str�vandena ger visst eko �ven p� den danska sidan inf�r invigningen av Öresundsf�rbindelsen p� l�rdag.
Nu knyts det gamla danska riket �ter samman och m�nga ser framf�r sig en ny, blomstrande region. B�cker och artiklar om sk�ningarnas folkliga identitet skrivs inte bara i Sverige. Även danskarna har de senaste �ren gett ut en del, bland annat Kjeld B. Nilssons Sk�ne, Vort Glemte Land, Ebbe Gert Rasmussens Skuddet (om bornholmarnas uppg�relsen med de svenska ockupanterna) och nyutg�van av Palle Laurings Danmark i Sk�ne.
Redan den historiska b�rjan rymmer en po�ng. Ordet danskar kommer fr�n ett folkslag som kallades daner och som under de f�rsta �rhundradena av v�r tider�kning troligen var bosatt i Sk�ne. Enligt vissa teorier invaderade de Danmark. Danskarna skulle allts� h�rstamma fr�n ett slags sk�ningar och d�rmed m�ta sig sj�lva vid Öresundsbron!"
Transportomkostningerne for unge danskere, som �nsker at tage en uddannelse i Sk�ne, er alt for h�je, mener Venstre. Folketinget vedtog godt nok for nyligt, at den studierabat-ordning for transport, som g�lder indenrigs, ogs� skal g�lde Sk�ne og Sydslesvig. Men det er ikke tilstr�kkeligt. Venstre foresl�r derfor, at prisen ca. halveres.

27. juni 2000: I Berlingske Tidendes kultursektion kan man l�se et interview med instrukt�ren Mikael Fock, manden som har fors�gt at forsvenske Tyge Brahe for at f� ham til at passe ind i bro�bningens festligheder. Noget kunne tyde p� at han er blevet p�virket af de mange protester mod den dansk-sk�nske videnskabsmands omnationalisering, idet han udtaler: "Vi taler om 342 �rs adskillelse, der startede med Roskildefreden i 1658. Det er jo ikke bare to broderfolk, der genforenes. Vi bliver n�dt til at sige, hvordan det var. Der er beg�et frygtelige forbrydelser mod befolkningerne med masseforflytninger af mennesker og etniske udrensninger ...". Imidlertid forekommer det dog stadig som om Fock ikke har fattet det centrale i kritikken, n�r han fortsat kan snakke om "to broderfolk, der genforenes". P� sp�rgsm�let om Tyge Brahe ikke var dansker, svarer Fock: "Danskerne betragter ham som dansk. Svenskerne siger, han er svensk. Sandheden er, at han var sig selv, et europ�isk ren�ssancemenneske. Han er m�ske regionsmenneske." Fock har f�et stillet 10 mio. kroner til r�dighed. Tyge Brahe m� vende sig i sin grav.
Kristeligt Dagblad bringer en stor artikel om Sk�ne, hvor bl.a. Karl-Erik Weggerup interviewes.

26. juni 2000: En storartet artikel med titlen "�resundsbroen i sk�nsk perspektiv" er at finde p� �resundsnyt idag. Her gennemg�s Sk�nes historie og Sk�nelandsbev�gelsens bestr�belser p� at f� den frem i lyset. Artikelforfatteren skriver meget rigtigt: "Kjeld B. Nilssons "Sk�ne. Vort Glemte Land" giver et markant udtryk for de holdningsm�ssige ingredienser i den sk�nske selvst�ndighedsbev�gelse. Han er ganske vist selv dansk journalist, men hans bedstefor�ldre var sk�nske og flyttede i 1880'erne til K�benhavn "i fortvivlelse over vanr�gt af deres hjemstavn". Nilsson ser i Sk�nelandenes historie en k�de af svenske overgreb, og ud fra den grundholdning deltager han flittigt i den sk�nske kulturkamp. " Og videre: "Et tilsyneladende stigende antal sk�ninger deler den nilssonske grundholdning og kr�ver deres folkelige egenart respekteret. Denne sk�nske opposition mod det rigssvenske har levet mere eller mindre stilf�rdigt i mange sind i nogle generationer, men kommer nu �bent til udtryk p� talrige m�der, accepteres efterh�nden ganske bredt og underst�ttes ikke helt sj�ldent p� officielt niveau. Det kan afl�ses i b�ger og publikationer og avisartikler, men det mest synlige tegn er de mange sk�neflag, som vajer over landsdelen. "

25. juni 2000: Ole Hyltoft g�r i Jyllandsposten idag i rette med "det k�benhavnske mediekleresi af munkemarxister og kulturradikale bagstr�bere" personificeret i litteraturprofessoren Torben Brostr�m, som er bekymret for den "al den nationalisme �resundsbroen fremkalder". Hyltoft skriver: "Fra dette kleresi stammer den selvforagtende danske ligegyldighed over for Sk�ne. Sk�ningerne gl�der sig til at blive brofaste med Danmark. Og hvad f�r de af svar fra K�benhavn? Et slattent, ironisk smil", og forklarer s� m�rkem�ndene hvad det drejer sig om: "For den sk�nske selvudvikling er ikke svensk-fjendtlig. Svenskere er sk�ningernes og danskernes br�dre. Personligt elsker jeg Sverige. Min f�rste k�reste var svensk. Det, det handler om, er ikke at vende Sverige ryggen. Men at g�re ikke bare broen, men hele Sk�ne til en bro mellem dansk og svensk. Vi danskere skal tage hjerteligt imod sk�ningerne. Det g�r vi allerf�rst ved at lade v�re med at kalde dem svenskere. For det bryder de sig ikke om. Sk�ninger er ikke svenskere", og afslutter: "Og lad os s� gl�de os til p� s�ndag. Det er ikke genforeningen med S�nderjylland om igen. Men det ligner lidt."
JP har idag ogs� en artikel om de vanvittigt h�je brotakster p� �resundsbroen. Stephan M�chler, der er chef for Sydsvenska Handelskammaren, kalder dem en "moderne �resundstold". Han f�r opbakning fra Professor i geografi Chr. Wichmann Matthiessen, K�benhavns Universitet, som siger "Integrationen m� drives. Der m� v�re en lokkemad, og den lokkemad er ikke en h�j toldbarriere p� trafikken". Det er i grunden underligt. Nu har man gjort s� store anstrengelser for at bygge den bro, og s� er den officielle politik at s� f� som muligt skal benytte den.

23. juni 2000: "Sk�ne - Danmark eller Asien?" var sp�rgsm�let Claus Hagen Petersen stillede skuespiller Jesper Klein, Amager, sognepr�st Karl-Erik Weggerup, Malm�, og arkitekt Peter Broberg, Landskrone, i et ganske fortrinligt program p� TV2. Et direkte svar fik man ikke, men af samtalerne fremgik det at der i hvert fald ikke var tale om Asien. I sidste uge var det historikeren Uno Röndahl, der slog sine folder p� TV2 i programmet "Etnisk udrensning i Sk�ne". Man m� h�be at de flotte initiativer fra TV2 bliver fulgt op.

22. juni 2000: Marsforskeren Jens Martin Knudsen har foresl�et at det bemandede rumskib til Mars som forventes at flyve i 2019 skal b�re navnet Hven-2. En forsker fra NASA har tidligere sagt om Tyge Brahes Hven: "Det var her det hele startede".

18. juni 2000: Sk�nsk Fremtids formand Kjeld B. Nilsson har idag f�lgende l�serbrev i Sydsvenska Dagbladet: "P� den danske side af �resund er man meget sp�ndt p�, om kong Carl XVI Gustaf kommer tomh�ndet til brofesten den 1. juli. Mange mener, det ville v�re en passende og v�rdig gestus, hvis svenskekongen overrakte sin danske kollega, dronning Margrethe II, en af de tyvekoster, som svenskerne stjal i Danmark i 1600'tallet.
Begejstringen over svensk storsind ville v�re betragtelig, hvis Carl Gustaf for eksempel tilbageleverede Frederik IIs bordhimmel fra Kronborg slot, som i dag samler st�v i magasinerne i Nationalmuseet i Stockholm.
Man er ogs� sp�ndt p� i Danmark, om Carl Gustaf tager ordet og lover op til tidens mode med at bringe undskyldninger.
USAs pr�sident Bill Clinton har undskyldt Amerikas rolle i slavehandelen. Storbritanniens premierminister Tony Blair har undskyldt imperiets overgreb i Asien og Afrika, Frankrigs pr�sident Jacques Chirac har undskyldt Vichy-regeringens medansvar for deportationer til tyske KZ-lejre. Pave Johannes Paul har givet en undskyldning til Inkvisitionens ofre og til Galileo. Danmarks statsminister Poul Nyrup Rasmussen har beklaget tvangsforflytning af befolkningen i Thule for at give plads til milit�re baser i Gr�nland. Ville det ikke kl�de den svenske konge at beklage, at beboerne i Sk�ne, Blekinge og Halland blev forsvenskede i strid med Roskildefredens aftaler? Ville det ikke v�re passende at undskylde, at et jernt�ppe blev s�nket gennem �resund, s� danske familier blev splittet og dansk kultur blev forbudt �st for Sundet? Mon ikke man bedre ville tro p� broslagningens forbr�dring, hvis Carl Gustaf undskyldte etniske overgreb, gidseltagning, tvangsdeportationer, barbariske henrettelser og krigsforbrydelser p� h�jde med SS-grusomheder under sidste verdenskrig? Og for at v�re helt aktuel kunne Carl Gustaf jo ogs� beklage at v�re tvangsindlagt som vidne til misbrug og historieforfalsket omnationalisering af den dansk- sk�nske adelsmand Tyge Brahe.
Der er royale muligheder nok for at sikre en god stemning under brofestlighederne."

17. juni 2000: Iaftes udspillede Danmark sin rolle ved EM i fodbold. I 1864 savnede Danmark sk�ningerne p� Dannevirke. Ig�r savnede Danmark sk�ningerne p� gr�nsv�ren.

16. juni 2000: NST diskuterer i dagens leder, der b�rer overskriften "Dags f�r sk�nemoderaterna", Carl Sonessons og G�ran Holms dristige udfordring til partif�llerne i nord. I lederen st�r blandt andet: "Sonessons och Holms markering kommer f�rhoppningsvis att leda till en seri�s debatt inom moderaterna om regionalismen och den sk�nska utvecklingen. L�get �r radikalt annorlunda i dag j�mf�rt med f�r bara ett par �r sedan. Det g�r inte att nedl�tande klappa starka landstings- och kommunpolitiker p� huvudet! M borde g� i spetsen n�r det g�ller att �verf�ra makt och pengar fr�n den centrala niv�n till den sk�nska. T�nker Carl Sonesson och G�ran Holm ta sin egen kritik p� allvar? Eller �r det endast fr�ga om en ballongdans? �r det inte dags att formera partiet sk�nemoderaterna - inte en konkurrent till m p� den nationella niv�n men v�l ett komplement."

15. juni 2000: De to ledende politikere fra Moderaterna i Sk�ne, Regionstyrelsens formand Carl Sonesson og Hvellinges borgmester G�ran Holm, er tr�dt ud af deres partis rigsorganisation i protest mod partiets holdning til regionsfors�get i Sk�ne. De forts�tter dog i partiets regionsorganisation. �rsagen er en artikel i partiets medlemsblad som argumenterer for nedl�ggelse af alle len. G�ran Holm udtaler: "En utstuderat dum artikel. Det �r klart att man blir f�rbannad. H�r har vi nu jobbat som slavar f�r att sk�ningarna skall f� mer att s�ga till om och slippa en del av centralstyrningen fr�n Stockholm och s� f�r man en s�dan h�r artikel till morgonkaffet." Og Carl Sonesson udtaler: "Den senaste artikeln �r inte den f�rsta. Dessutom har v�r partiledare varit ute och talat mot regionf�rs�ket," og stiller det fundamentale sp�rgsm�l: "Hur skall vi kunna arbeta f�r lokalt sj�lvstyre om partiet centralt motarbetar oss?"
Forvirringen i Stockholm er total, idet man ikke kan melde sig ud af et parti p� landsplan, og fors�tte med at v�re medlem p� regionalt og lokalt plan. Dette kan v�re begyndelsen til et brud der f�rer til dannelsen af et stort regionalt liberalt-konservativt parti i Sk�ne. Katalonien er i en �rr�kke blevet ledet af et regionalt liberalt-konservativt parti, som helt har udman�vreret de spanske konservative. En pendant kan vi m�ske se i Sk�ne om nogle �r.

14. juni 2000: S� har Politikens Leif Ahm igen beriget sin avis med et par storartede artikler om Sk�ne. I en artikel om sk�nske stednavne skriver han: "Forsvenskningen af stednavnene med indf�relsen af de svensk-tyske umlaut-bogstaver � og � har v�ret et vigtigt led i undertrykkelsen af Sk�nelandenes danske fortid, som svenskerne st�digt har fastholdt helt op til vore dage - og i �vrigt ogs� udstrakt til sj�llandske �resundsbyer. I Sk�ne viser vejskiltene fortsat trods den faste forbindelse over �resund de fleste steder ugenert og udansk vej til K�penhamn, Drag�r og Helsing�r, som da f�rgerne var ener�dende, mens vi artigt skriver Limhamn og Landskrona p� svensk." Og fort�ller videre om bestr�belserne i Engelholm og Christianstad p� at f� afsvensket bynavnene. I Helsingborg blev "�"'et byttet ud med det gamle "e" i 1971 af byr�det. Ogs� Trelleborg er sluppet af med sit p�duttede "�". S� det kan alts� lade sig g�re.

13. juni 2000: DSB's magasin Ud og Se bringer i denne m�ned artiklen "I snaphanernes fodspor", hvori man kan l�se om de dansk-sk�nske frihedsk�mpere. Bagefter kan man jo filosofere over om det nu er Sverige eller Sk�ne man ser langs den �stlige horisont n�r man tager toget over �resundsbroen.

12. juni 2000: Fire-dages arrangementet p� �resundsbroen er blevet t�t d�kket af de sk�nske dagblade, nogenlunde af de landsd�kkende danske dagblade, og stort set ikke af de landsd�kkende svenske dagblade. 300.000 mennesker har v�ret ude p� broen i de fire dage.

10. juni 2000: Sverige og Belgien spillede idag �bningskamp ved EM i fodbold. Halvdelen af det svenske hold best�r af spillere fra det gamle �stdanmark. To hall�ndere og ni sk�ninger. Havde Sverige ikke erobret Sk�ne og Halland, ville Sverige have rangeret p� linje med Estland og F�r�erne i fodboldsammenh�ng. Og Danmark ville have haft et virkeligt frygtindgydende hold.

9. juni 2000: Det store fire-dags arrangement p� �resundsbroen �bnede idag, og har f�et opm�rksomhed ogs� i de internationale medier. P� Euronews h�vdedes det at Danmark og Sverige nu var forbundet for f�rste gang siden istiden. Det oplystes dog ikke hvilken istid. Men den m� have fundet sted engang efter 1658.

8. juni 2000: Med dagens udgave af det k�benhavnske dagblad Politiken har denne avis nu distanceret sig yderligere i forhold til andre dansksprogede dagblade og frokostaviser med hensyn til d�kningen af den politiske og kulturelle udvikling i Sk�ne og Sk�neland.
Et s�rligt till�g til dagens avis, kaldet BROLITIKEN, handler i sin helhed om landet �sten for �resundsbroen, og flere artikler af den meget velorienterede journalist Leif Ahm er af s�rdeles h�j kvalitet. Bl.a. redeg�r Leif Ahm fuldt korrekt om den standende strid vedr�rende Tyge Brahes 'svenske nationalitet'.
Et par l�serbreve tager idag sagen med Tyge Brahes "svenskhed" op. Anders Larsson undrer sig i Arbetet over at, "�nnu har ingen journalist, varken �stan- eller v�stansunds, reagerat p� att man i ett s� offentligt sammanhang som invigningsprogrammet f�r �resundsbron framst�ller Tycho Brahe som svensk." Og skriver videre, "Men �resundskonsortiet framh�rdar av n�gon anledning betr�ffande Tycho Brahes "svenskhet", och Mikael Fock som st�r bakom arrangemanget framkastar nu allts� i Arbetet ocks� en ny fantasi, att svenskarna redan p� Brahes levnadstid gjorde anspr�k p� att han var svensk." og afslutter med, "Hela den gemensamma, 800-�riga dansk-sk�nska historien och bakgrunden - som utg�r en icke oviktig bropelare i det stora, mentala brobygge som �r ig�ng �ver Sundet - kommer tydligen �ka ut genom f�nstret, n�r eliten fr�n Stockholm och K�benhavn med pompa och st�t inviger bron. Historisk sannf�rdighet �r uppenbart inget som prioriteras h�r i Norden."
I NST diskuterer S�ren Madsen �resundskonsortiets p�stand om at svenskere betragter Tyge Brahe som svensk: "han bliver selvf�lgelig heller ikke svensk af at nogle svenskere fejlagtigt opfatter ham s�dan. I�vrigt er jeg slet ikke sikker p� at der i det hele taget findes svenskere, der betragter Tyge Brahe som svensk. I de tre �r jeg har boet i Sk�ne har jeg aldrig h�rt p�standen." NST har sat et billede Tyge Brahe p� som illustration til l�serbrevet. Underteksten er "En Gammeldansk som inte g�r att f�rsvenska".

5. juni 2000: Sk�nsk Fremtids formand, Kjeld B. Nilsson, har idag f�et bragt et l�serbrev om Tyge Brahe i Berlingske Tidende, hvor han skriver: "At skabe feststemning ved �bningen af �resundsforbindelsen 1. juli, kr�ver �benbart en god portion ydmyg dansk historieforfalskning og svigt af sk�ningerne.
Men vi har tre �rhundreders �velse i begge dele. Tycho Brahe skal genoplives til festen, fordi han "er b�de dansk og svensk". Det generer �benbart ikke de danske medlemmer af festkomit�en, at den adelige videnskabsmand, som ved �rsskiftet blev k�ret til �rtusindets sk�ning, aldrig satte sine ben i Sverige.
Han blev f�dt p� herreg�rden Knudstrup, voksede op p� herreg�rden Tosterup og fik Hveen i forlening. Af et efterladt digt fremg�r, at han som alle sk�ninger hadede Sverige af et godt hjerte efter syv�rskrigen.
Han d�de i 1601 - et halvt �rhundrede f�r den sj�llandske � Hveen blev afst�et til Sverige sammen med Sk�nelandene.
Tyge Brahe deler sk�bne med salmedigteren Hans Christian Stehn (1544-1610). I den danske salmebog st�r, at ophavsmanden til "Du Herre Krist" var pr�st i Helsing�r og provst i Malm�.
Man kunne have sparet sig ulejligheden med de forskellige �'er, for begge byer var danske og blev stavet ens p� Stehns tid. Men vi afstod �benbart Sk�ne med tilbagevirkende kraft.
Glemmes skal heller ikke DSBs taktfulde ide med at kalde en dansk f�rge "K�rnan", selv om den havde navn efter Erik Menveds f�stning k�rnen i Helsingborg. Pr�v lige at se, om der i det erobrede Sk�ne vil blive vist vej til K�benhavn eller til K�penhamn p� de nye broforbindelser."

4. juni 2000: Claes-Göran Isacsons nye bog Sk�nska kriget 1675-1679 udgivet af Historiska Media/Kulturen i Lund er blevet anmeldt i Sk�nska Dagbladet, og f�r en h�rd kritik. Isacson forbig�r stort set svenskernes brutale fremf�rd i Sk�neland, og n�vner knapt friskytternes rolle. Som anmelderen skriver: "Sammanfattningsvis m�ste man anse att det är märkligt, att man med den stora kunskap som i dag st�r til buds om senare delen av 1600-talets krigiska företag i Norden, inte kan lägga in nämnda händelser i en bok som vill ge sken av att avhandla Sk�nska kriget 1675-79. Det er ungefär samma sak som om man i en bok om andra väldskriget blott skulle beskriva de stora militäre bataljerna och helt negligera motst�ndsrörelserna roll i de olika ockuperade europäiska länderna. Inte bry sig om att nämna den tortyr frihetskämparna utsattes för innan de avrättades samt dessutom helt förtiga de sanktionerade folkmord som utfördes under samma krig." Desv�rre er det ikke en unormal prioritering i b�ger om Sk�nelands historier som har et "officielt" sk�r over sig. Kulturen har netop ogs� udgivet deres �rbog, som omhandler Sk�nsk Ren�ssance. Hovedkapitlet er skrevet af den berygtede Harald Gustafsson, Professor i Historie ved Lunds Universitet, som p� det seneste i medierne er kommet med heftige udfald mod de kr�fter i Sk�ne, der �nsker Sk�nes historie l�ftet frem i lyset.
En afstemning p� Arbetets hjemmeside om Sk�ne skal have en nationalsang gav d�dt l�b. 50% for og 50% imod.

3. juni 2000: Festlighederne i anledning af �resundsbroens indvielse tegner til at blive en skandale. Astronomen Tyge Brahe skal i skikkelse af en skuespiller v�re en slags konferencier. �resundskonsortiet som har ansvaret for arrangementet udsendte i februar en pressemeddelelse hvori Tyge Brahe g�res "svensk-dansk". Masser af sk�ninger og danskere har reageret ved at p�pege fejlen, men �resundskonsortiet er ligeglade. Pressen p� begge sider af Sundet lider tilsyneladende af historiel�shed, eftersom de kritikl�st har refereret fra pressemeddelelsen.
Politiken skriver 29. maj: "Forfatteren Benny Andersen har skrevet teksten til denne 'Forestillingen om en bro', der f�r det svensk-danske ren�ssancemenneske Tycho Brahe (1546-1601) som den gennemg�ende figur."
P� Radio Malm�hus 29. maj, p�stod en reporter at Tyge Brahe jo ogs� var "lite svensk". Og instrukt�ren Fock istemte til fulde, og sagde at sp�rger man danskere siger de han er dansk, og sp�rger man svenskere, siger de at han er svensk.
Arbetet skriver 30. maj: "Danskarna sa, att Tycho Brahe var dansk, svenskarna att han var svensk, men sj�lv s�g han sig som europ�, s�ger Michael Fock."
Nordvästra Sk�nes Tidningar 31. maj: "Danskarna betraktar Tycho Brahe som dansk och svenskarna honom som svensk. Tanken med hela programmet �r att ge en historisk �terblick. Med bron kommer tv� nationer som varit �tskilda i 342 �r n�rmare varandra. Sverige och Danmark skildes �t i och med freden i Roskilde 1658." Disse fire s�tninger er vist det man p� godt dansk kalder en v�rre omgang vr�vl.
Politiken skriver: "342 �rs ubalance i forholdet mellem Danmark og Sverige bil�gges endegyldigt, n�r �resundsbroen �bnes om 32 dage. De to lande har aldrig f�et talt ud om den brutale Roskildefred i 1658, hvor Danmark mistede Sk�ne, Halland og Blekinge til arvefjenden, men med broens indvielse tager man fat p� et nyt, positivt og optimistisk kapitel om de to landes fremtid." Det er �rlig talt vanskeligt at se noget positivt i at danske sk�ninger skal have �ndret deres identitet med tilbagevirkende kraft. Det kan man ikke kalde at tale ud om "den brutale Roskildefred i 1658".
Skuespilleren der skal spille den danske Tyge Brahe hedder B�rje Ahlstedt - og jo, han er skam svensker.

1. juni 2000: Socialdemokraten Bengt Silfverstrand, medlem af den svenske rigsdags finansudvalg, g�r i en kronik i Sydsvenska Dagbladet til angreb p� de sk�nske borgerliges fors�g p� at s�tte sk�nske identitet p� den politiske dagsorden. Han skriver bl.a. "�verdriven och missriktad sk�nsk patriotism och d� inte minst Carl Sonessons (m) och Rolf Tufvessons (kd) tal om regionparlament och en sk�nsk federal stat skadar de f�rnuftets krafter i Sk�ne som inser att regionf�rs�ket inte syftar till att avsk�rma regionen fr�n �vriga delar av landet utan att st�rka helheten."

31. maj 2000: Siden Sydsvenska Dagbladets serie "Et Sk�nskare Sk�ne" blev bragt har debatten om sk�nsk identitet rullet frem og tilbage med ledere, kronikker og l�serbreve, og s�gar ogs� bredt til andre sk�nske aviser. Peter Broberg, arkitekt fra Landskrone og en af de gamle drenge i Sk�nelandsbev�gelsen, sk�rer ind til benet i et l�serbrev, hvor han bl.a. skriver: "V�rlden �ver kan man notera ett �kande intresse f�r kulturella och identitetsm�ssiga fr�gor. Denna utveckling kan ses �verallt bland v�rldens mer �n 6 000 kulturella folkgrupper," og forts�tter, "Varf�r Sk�neland med 900-�riga dansk bakgrund skulle vara annorlunda �n resten av v�rlden, �r obegripligt. Sj�lvklart skall m�nniskor i Sk�neland ocks� ha tillg�ng till sitt kulturarv. Tiden �r d�rf�r inne till att det f�rtigande och den gl�mska som pr�glat v�r regions bakgrund, nu skall upph�ra. M�nga m�nniskor i Sk�ne verkar f�r detta idag. M�nga av v�ra regionpolitiker har ocks� den insikten att kulturidentiteten �r viktig", hvorefter han s�tter trumf p�, "Bland de ins�ndare som riktats mot det sk�nska under �ren, har jag aldrig sett en enda som gjort sig besv�ret att s�tta sig in i vad sk�nska organisationer som t ex SSF sysslar med, innan de farit ut med sina "tramsighets"-deklarationer. Det skulle rensa debatten och lyfta upp den p� en humanistiskt och intellektuellt acceptabel niv�, om man l�ste p� innan man grep pennan", og slutter, "Det finns ett gammalt indiskt ordspr�k som s�ger att man skall ge sina barn b�de r�tter och vingar. Framtidens sk�ningar b�r ocks� ges detta."

29. maj 2000: "De sk�nska framst�tarna om en egen identitet b�r tonas ned. En alltf�r stark fokusering p� historiska och kulturella r�tter kan f�rsv�ra dialogen p� nationalstatsniv�." Det skriver Hans-�ke Persson og Inge Eriksson, historikere vid Malm� h�gskola idag i en kronik i Sydsvenska Dagbladet. Man undrer sig over hvad der f�r historikere til at ville nedtone deres eget fagomr�de i den sk�nske debat. Desv�rre er det ikke atypisk for "historikere" ansat p� sk�nske h�jere l�reranstalter. Men det er nok fordi, de er nok bange for at den svenske "national"-stat g�r i opl�sning, hvis den historiske sandhed bliver sat p� dagsordenen.

25. maj 2000: Kristdemokraternes leder i Sk�ne, Rolf Tufvesson, har sammen med partiets leder i Sverige, Alf Svensson, skrevet en kronik som i disse dage bringes i de sk�nske aviser. De to skriver bl.a. "Efter en knagglig start har politikerna i Region Sk�ne nu blivit varma i kl�derna och p� f�rv�nansv�rt kort tid lyckats etablera en folklig f�rankring av detta stora demokratiprojekt. Idag �r det f� sk�ningar som mots�tter sig det ut�kade sj�lvstyret i regionen." og angriber derefter socialdemokraterne, "Socialdemokraternas negativa inst�llning till regionalt sj�lvstyre har varit tydlig fr�n f�rsta b�rjan. Men debatten har �ven fr�n annat h�ll f�rvirrats genom en hopblandning av sj�lvst�ndighet och sj�lvstyre. Det handlar inte om att g�ra om regioner till sj�lvst�ndiga stater."

23. maj 2000: Den socialdemokratiske avis i Sk�ne, Arbetet, har det skidt med finanserne. Et samarbejde med Sk�nska Dagbladet er en mulighed, der arbejdes seri�st p�. Sk�nska Dagbladet ejer i forvejen ogs� Norra Sk�ne og Laholms Tidning i Halland. Rygterne g�r om at Sk�nska Dagbladet har planer om at lave en stor regional avis i Sk�ne i t�t samarbejde med en vestensundsk partner. Der er i h�j grad brug for en s�dan avis, idet ingen af de nuv�rende sk�nske aviser d�kker hele landskabet. Bliver det til noget, vil v�re et k�mpe fremskridt for den regionale debat.

22. maj 2000: Sk�nes valförbund, en paraplyorganisation for valgalliancen Sk�nes Väl, opl�ste sig selv i g�r, fort�ller Sk�nska Dagbladet. Sk�nes Väl er en sammenslutning af en r�kke sm� partier p� den sk�nske h�jrefl�j, og har 6 af 149 pladser i Sk�neparlamentet. Umiddelbart efter opl�sningen stiftedes en ny valgsammenslutning - Valförbundet för Sk�nes Väl. �rsagen var at man �nskede at skille sig af med Sk�nepartiet og dermed partiets stifter Carl P. Herslow, som sidder p� en af Sk�nes Väls pladser i Sk�neparlamentet. Ogs� Centrumdemokraterna med Harry Franzén blev udelukket. Siden valget har der angiveligt v�ret personfnidder, som man nu �nsker at komme af med ved udelukkelsen. Da Herslow og Franzén n�ppe opgiver deres pladser, betyder det at den borgerlige koalition som leder Sk�ne med st�tte fra Sk�nes Väl nu mangler et mandat i at have absolut flertal. Det er uvist hvilke parlamentariske konsekvenser det vil have.

20. maj 2000: Sydsvenska Dagbladet afsl�rer i sin leder idag at avisen definitivt har lagt sig fast p� en storsvensk linie. Titlen er "Den sk�nska faran" og ledende politikeres m�ls�tning om at styrke sk�nsk identitet modtager denne svada til sidst: "Sk�ne �r ett svenskt landskap. Inte en egen nation." Sydsvenska Dagbladet er ejet af Bonniers nordfra.

14. maj 2000: Sydsvenska Dagbladet k�rer i disse dage en artikelserie om bestr�belserne p� at styrke sk�nsk identitet. Mange sk�nske politikere vil gerne give Region Sk�ne mere magt p� den svenske centralmagts bekostning. Det g�lder f.eks. regionstyrelsens formand Carl Sonesson (moderaterna), som udtalte: "Ytterst kan regionen ta ansvar f�r allt utom nationell lagstiftning, f�rsvar och utrikespolitik". Regionr�det Rolf Tufvesson, kristdemokraternas st�rke mand i Sk�ne, ser gerne at Sverige forvandles til en f�deral stat efter tysk forebillede. Ogs� oppositionslederen i Sk�ne, socialdemokraten Sven-Erik Bergkvist, kunne t�nke sig �get selvst�ndighed selv om han m�ske ikke vil g� liges� langt som Sonesson og Tufvesson. Tony Wiklander fra Sk�nes V�l �nsker p� sigt at Sk�ne bliver helt selvst�ndigt fra Sverige.

13. maj 2000: I m�nedens udgave af Samvirke (oplag 1.2 millioner) kan man l�se en fremragende artikel af historikeren Stig W�rmer om Sk�ne. P� de fem sider, som artiklen fylder, gennemg�s Sk�nes historie, og Sk�nelandsbev�gelsens fors�g p� at f� den frem i lyset. W�rmer afslutter sin artikel med ordene, "G�r det godt, kan man sige, at Danmark og Sk�ne igen bliver landfast med sin egen historie."

10. maj 2000: Den svenske rigsdag har diskuteret de �konomiske problemer med de lundensiske museer p� initiativ af tre sk�nske rigsdagsmedlemmer. Nogen endelig beslutning om hvad der skal ske er endnu ikke taget, oplyste den svenske kulturminister. Et alternativ kunne v�re at flytte dele af samlingerne til Stockholm, men det reagerede kristdemokraten Tuve Sk�nberg mod: "En stor del av förem�len kommer fr�n tiden före 1658 d� Sk�ne tillhörde Danmark. Att flytta dem till Stockholm innebär att Sk�ne berövas sin kulturhistoria".

7. maj 2000: Foreningen Gamla Lund har indsamlet 300 underskrifter for at st�tte Lunds museer, der trues af massive nedsk�ringer. Formanden for foreningen er K Arne Blom som har skrevet en r�kke b�ger om Sk�neland, bl. a. Snapphaneboken. K Arne Blom holdt i 1997 en af de bedste taler, der nogensinde er holdt p� den sk�nelandske flagdag.

28. april 2000: Sognepr�st i Malm� Karl-Erik Weggerup er idag interviewet i Ekstra Bladet. Weggerup er en af de gamle kj�mper i Sk�nelandsbev�gelsen. Han udtaler om Sk�nes Fremtid: "Sk�ne opfylder alle de betingelser, der kan kr�ves af et autonomt, selvstyrende omr�de." Og p� et sp�rgsm�l om ikke en sk�nsk vinkel i historieundervisningen kan v�kke 'historiens sp�gelser' til live, svarer han: "Det er en menneskeret at kende sin historie. Og Sk�ne har jo altid v�ret en del af Norden, hvor vi trods alt alle har en f�lles nordisk forst�else, som de ikke har andre steder i Europa. Sandheden forsoner. Den s�r ikke splid. Den sikrer, at vi kan se hinanden i �jnene igen og omg�s som almindelige mennesker."

27. april 2000: Det var en tilfreds skare af medlemmer, der p� Sk�nsk Fremtids generalforsamling i Drag�r kunne genv�lge blandt andet Jesper Klein til endnu en periode som bestyrelsesmedlem.
Moderaternas gruppeformand i Sk�neparlamentet, Jerker Swanstein, svarer i et l�serbrev i Helsingborg Dagblad p� den kritik socialdemokraten Christine Axelsson fremf�rte af forslaget om en sk�nsk nationalhymne. Swanstein skriver: "Betr�ffande motionen om nationalhymn s� tycker jag nog att man ska l�sa den lite med glimten i �gat. Det �r sj�lvfallet inte s� att man kan tvinga fram en sk�nsk samh�righet med politiska beslut eller framt�vlade nationals�nger, s�dant p�verkas huvudsakligen av andra faktorer. Men jag har sv�rt att f�rst� varf�r man blir s� uppr�rd �ver att n�gon �nd� f�rs�ker r�ra vid fr�gan om den sk�nska identiteten. Om t�vlingen kring en sk�nsk nationalhymn skulle bli av s� �r det v�l trots allt ett billigt s�tt att f� ett antal m�nniskor att anstr�nga sig och g�ra n�got f�r den sk�nska identiteten. Vi tror att man m�ste g�ra en m�ngd saker f�r den regionala utvecklingen och den aktuella motionen ska bara ses som en liten del h�rav."

26. april 2000: Ekstra Bladet har idag f�et fat p� en repr�sentant fra Centrum for Danmarkstudier ved Lunds Universitet, forskerassistent Hanne Sanders, som fik stillet sp�rgsm�let, "Er det ikke lidt specielt at v�re dansk lektor i danske fag p� et universitet, der oprindeligt har haft forsvenskning af en dansk befolkning som sin prim�re opgave?", hvortil hun svarede, "Nej, nej. Lund er et helt almindeligt svensk universitet. Men jeg blev lidt skuffet, da jeg kom hertil fra Stockholm. Jeg havde regnet med at folk i Sk�ne l�rte mere om den danske tid. Kun f� kender historien set med danske briller. Men interessen er klart voksende."
Grunden til at kun f� kender deres danske historie i Sk�ne, skyldes at Lund er et forsvenskningsuniversitet. Dette er �benbart ikke g�et op for Hanne Sanders.
Hun udtaler videre at, "Til geng�ld skriver en gruppe regionalpatrioter meget gl�dende om forsvenskningen af Sk�ne. Om etnisk forf�lgelse af dansksindede og tvangsforflyttelser. De har slet ikke bel�g for deres p�stande." M�ske Sanders skulle tage at l�se Uno Röndahls b�ger, eller i det mindste artiklen med ham i Politiken (se 19. april). P� et foredrag af Hanne Sanders den 6. april under Humanistdagene i Lund fremsatte hun samme p�stande, men indr�mmede samtidig at hun slet ikke havde forsket i emnet! Det tragiske er at Sanders faktisk er dansk, men m�ske det er de mange �r hun har opholdt sig i Stockholm, der har p�virket hende. Der er i�vrigt ikke noget nyt i at folk fra Lunds Universitet med flotte titler bagatelliserer forsvenskningens uhyggeligheder. Den svenske pr�st Peter Wieselgren sagde for godt 200 �r siden om Lunds Universitet: "Hvilken herrlig id� att g�ra sk�ningen till svensk d�rigenom att han i bildning h�jdes upp till sina nya och �fver sina f�rra landsm�n; att l�gga en f�stningsgarnison af professorer vid rikets gr�ns!"
Kan det siges tydeligere?

25. april 2000: Maleren Jens J�rgen Thorsen, der bor oppe omkring Hallands-�sen, udtaler til Ekstra Bladet idag, at "Inden l�nge vil folkelig sk�nsk kultur komme v�ltende og erobre K�benhavn og dern�st hele Danmark."
Ekstra Bladet er i denne uge i Sk�ne for blandt andet at f� besvaret sp�rgsm�lene: "Bliver Sk�ne dansk igen?" og "Vil broen over �resund bryde hul i det jernt�ppe, der s�nkede sig over sundet, da Sk�ne, Halland og Blekinge blev erobret af svenskerne i 1658?"

24. april 2000: Sk�nsk Fremtids bestyrelsesmedlem Jesper Klein optr�der i dagens udgave af Ekstra Bladet i et dobbeltsidet interview om hans syn p� Sk�ne. Jesper Klein siger blandt andet, "Danskerne blev tyranniseret. Hvis en sk�ning, som jo p� det tidspunkt var dansker, blot havde en dansk bog st�ende, s� tog man en spids stang og stak den op i anus og stillede ham op ved vejsiden. S�dan noget d�r man af."

19. april 2000: "Med �resundsforbindelsen er tiden kommet til at fort�lle sandheden om folkemordet p� den danske befolkning i Sk�nelandene. Svenske historikere har l�jet og danskerne fortr�ngt deres egen historie, siger amat�rhistorikeren og tidligere kriminalkommiss�r i Kristianstad, Uno Röndahl" S�dan indledes en helsides artikel med Sk�nsk Fremtids �resmedlem, Uno Röndahl, i Politiken idag. Röndahl har skrevet tre b�ger om Sk�nelandendes historie, hvorom han siger, "�berg og andre svenske historikere, med f� h�derlige undtagelser, skriver sejrherrernes historie. Men jeg har sat mig for at skrive historien ud fra mit eget folks synsvinkel. Jeg ser den fra de besejredes, de undertryktes side."

7. april 2000: Som et reaktion p� en r�kke fejlagtigheder i TT's telegram om Stenbock statuen (se 14. marts) har Anders Larsson og S�ren Madsen skrevet l�serbreve til alle aviser i Sk�neland og Sverige som bragte telegrammet. De to skriver bl. a. "Man kunde i mitten av mars l�sa i ett TT-telegram publicerat i �tskilliga tidningar i och utanf�r Sk�ne, h�ribland Sk�nska Dagbladet, att tv� personer hade anm�lt statyn av Magnus Stenbock i Helsingborg f�r hets mot folkgrupp. Detta �r dock inte fallet. De tv�, n�mligen vi, anm�lde inte statyn, vilket ju skulle vara absurt. Det var de ansvariga i kultur- och byggnadsn�mnderna och i kommunstyrelsen i Helsingborg vi anm�lde, d� vi ans�g att n�r de b�da n�mnderna och kommunstyrelsen fordrar att det svenska segerbel�tet av Sk�nelands er�vrare skall st� p� stans hedersplats, inneb�r detta etnisk diskriminering av de m�nga sk�ningar och danskar som uppfattar detta som en skymf mot allt sk�nskt och danskt, samt att det �r tal om et uttryck f�r missaktning f�r folkgrupp och d�rmed ett brott mot lagen om hets mot folkgrupp." og "I TT-telegrammet st�r d�r sedan att vi skulle ha skrivit att Stenbocks lyfta h�gerarm �r en gest som inte andas f�rsoning. Men vi har aldrig skrivit n�got om den h�gerarmen. Det �r en journalistisk frihet TT har tagit sig." L�serbrevet bragtes idag i Sk�nska Dagbladet.

5. april 2000: En socialdemokratisk reaktion er kommet p� forslaget om en sk�nsk nationalsang. Christina Axelsson fra partiet skriver i et l�serbrev i Arbetet at hun tager sig til hovedet over forslaget, og videre "Till skillnad fr�n moderaterna är vi m�nga som vill se starka och självständiga regioner, inte enbart för sk�ningarnas bästa, men för Sk�nes och Sveriges bästa", samt "Vi arbetar för att övriga landet skall se att Region Sk�ne är en region att ta p� allvar."
Socialdemokraterne i Sk�neparlamentet har l�nge v�ret i defensiven. Det er ikke umiddelbart til at tyde i Axelssons l�serbrev om dette er ved at �ndre sig. Der er i hvert fald ikke nogen logisk grund til at socialdemokrater skulle v�re lunkne til regionalismen. F.eks. er det ledende regionale parti i Galicien i Spanien socialdemokratisk.

24. marts 2000: I et l�serbrev tilsendt samtlige sk�nske aviser skriver Sk�nsk Fremtids formand Kjeld B. Nilsson: "P� www.oeresundsbron.com kan man l�se, at videnskabsmanden Tycho Brahe (1546-1601) bliver gennemg�ende figur ved festlighederne, fordi svenskerne betragter ham som svensk og danskerne som dansk. I en engelsk overs�ttelse fort�lles tilmed, at Tycho Brahe blev f�dt i Sk�ne i Sverige ! Det var faktisk f�rst i 1658, at Danmark ved Roskildefreden afstod Sk�nelandene. At svenskerne fik Brahes � Hveen med i k�bet, skyldtes kun endnu et forr�deri fra Corfitz Ulfeldt, der tilskyndede Karl X Gustav til at kr�ve �en, selv om den h�rte under Sj�llands stift og slet ikke var sk�nsk.
Lige s� forunderlig som forsvenskningen af Tycho - der i parantes bem�rket blev k�ret af Radio Malm�hus' lyttere til "�rtusindets sk�ning" - er udskrivelsen af en konkurrence om en sang til broindvielsen. Emnet skal v�re "Gefions sang til Gylfe", og i "t�vlingsreglerna" opridses, hvordan den danske urkvinde Gefion omskabte sine fire s�nner til okser og pl�jede Sj�lland ud af Sverige. P� den m�de opstod s�en M�laren, meddeles det.
Myten har nu hidtil g�et ud p�, at det var s�en V�nern, som l� tilbage, og dens omrids ligner un�gtelig mere Sj�lland. Men det g�lder m�ske om, at m�larstaden Stockholm ikke skal f�le sig helt udenfor, n�r vi andre fester for �resundsregionen."

23. marts 2000: 24 repr�sentanter for moderata samlingspartiet vil stille forslag i Sk�neparlamentet om at Sk�ne skal have sig en nationalsang.

22. marts 2000: "�rtusendets svenska byggnadsverk" blev k�ret i Stockholm. M�rkeligt nok kom der sk�nske bygningsv�rk fra den danske tid ind p� listen over de 15 som fik flest stemmer, bl. a. Guml�se Kirke (2. plads) og Glimmingehus (15. plads). Som Politiken skrev p� et tidspunkt var det nok heldigt at Sverige ikke ogs� erobrede Egypten i sin tid, for ellers havde pyramiderne kandideret som svensk byggekunst.

17. marts 2000: Kommunalpolitikeren Kenth Nilsson fra Engelholm vil stille forslag til byr�det om at �ndre byens navn fra det nuv�rende Ängelholm til det oprindelige Engelholm. Det er ikke f�rste gang forslaget er stillet. I 1983 fors�gte tre milj�partister at f� en �ndring gennemf�rt, men forslaget forkastedes med begrundelsen at det var for dyrt. Man kan h�be at Christian II's by har mere held denne gang med at f� sin gamle danske stavem�de tilbage.

14. marts 2000: Det svenske telegrambureau TT har nu taget fat i Stenbock historien ogs�. Nyheden kan derfor l�ses idag i Sk�nska Dagbladet og Arbetet Sk�ne, og i g�rdsdagens udgave af Metro Sk�ne samt sikkert i et hav af opsvenske aviser. Stenbock og Sk�nelands undertrykte historie er for alvor sat p� dagsordenen ogs� nord for den gamle rigsgr�nse.

13. marts 2000: Kvällsposten (KvP) (en lokaludgave af Expressen) skriver idag om b�de Winberg & Ahlbom forslaget om at fjerne Stenbock statuen, og om Larsson & Madsen politianmeldelsen af dele af Helsingborg byr�d. KvP s�tter begivenhederne i et lidt st�rre perspektiv: "I takt med Öresundsbrons färdigställande har det sk�nska minnet klarnat. Forskare i Lund har djupintervjuat sk�ningar och själlänningar och noterar hur skymfen (p� dansk: forulempningen) fr�n 1658 �ter aktualiseras", og "Det är förmodligen bara början att Helsingborgs kultur- och byggnadsnämnd och kommunstyrelse anmälts för etnisk diskriminering och hets mot folkgrupp. Det tror m�nga forskare i Sk�ne och p� Själland."
Sk�nsk Fremtids formand, Kjeld B. Nilsson, skriver i et l�serbrev bragt i Berlingske Tidende at "Det er blevet s� moderne med politiske undskyldninger for fortidens synder." og forts�tter, "Hvad med at lade den svenske konge undskylde, at beboerne i Sk�ne, Blekinge og Halland blev forsvenskede i strid med Roskildefredens aftaler? Hvad med at undskylde, at et jernt�ppe blev s�nket gennem �resund, s� danske familier blev splittet, og dansk kultur blev forbudt �st for Sundet?" og "Hvad med at undskylde, at man ud over krigsbytte som kanoner, faner og h�ndv�ben ogs� fik kulturgenstande som Kronborgs tronhimmel, et par springvand, dronning Margrete Is stadskjole og b�ger som Jydske Lov, Roskilde-bispens jordebog og Henrik Harpestrengs l�rebog op under neglene?" Det bliver sp�ndende at se om der s� kommer en undskyldning deroppe fra.

12. marts 2000: Ogs� Nordv�stra Sk�nes Tidningar (NST) har taget Larssons og Madsens anmeldelse op til diskussion. I en stor artikel idag med overskriften "Stenbock-statyn hets mot folkgrupp?" st�r der blandt andet f�lgende om statuen som man m� h�be mange i Helsingborg l�ser: "Statyn restes i tiden anda 1901 och det skrevs d� att helsingborgare samlat pengar under 40 �r f�r att f�rverkliga sin "dr�m" en riktigt fin staty �ver sin "r�ddare". D� den invigdes talade en domprost Eklund, en ryttm�stare Wennerberg och landsh�vdingen Dickson om greve Stenbock som en man med "sann folklighet", med utpr�glad "mildhet" och "stor gudsfruktan". Det n�mndes inte att denne "M�ns Bock" som han kommit att kallas, l�t l�sa in sina sk�nska soldater p� f�stning, att de "getap�gar" han kommenderade i f�ltslaget om Helsingborg var legoknektar utifr�n och att han inte r�ddade Sk�ne �t sk�ningarna utan �t den svenska kronan. Till ett mycket h�gt pris f�r sk�ningarna", og "Det var denne man som de "tacksamma" helsingborgarna blint hyllade 191 �r efter slaget." Den i Engelholm hjemmeh�rende NST har i den senere tid markeret sig noget mere pro-sk�nsk end HD. Men nu skal der heller ikke s� meget til.

6. marts 2000: "Stenbock udtryk for diskriminering af danskere og sk�ninger" har Helsing�r Dagblad som overskrift i en artikel idag. Avisens "Bagside" har selv k�rt en kampagne for at f� fjernet Stenbock. Helsing�r Dagblad skriver "Bagsidens kampagne mod sk�ningenes - og dermed danskernes - massemorderiske undertrykker Magnus Stenbock og for fjernelsen af den hyldest-statue, der i en h�jsvensk nationalistisk tid for snart 100 �r siden blev stillet op p� Stortorvet i Helsingborg, b�rer nu frugt som visse fortjent. Bystyret er nemlig anmeldt for diskriminering!" og henviser til Larssons og Madsens politianmeldelse, som avisen betegner som en "bombe".

4. marts 2000: Historiska museet og Antikmuseet i Lund trues af nedl�gning, da man mangler 11 mio. kroner. Det vil betyde at en stor del af den sk�nske kulturarv risikerer at g� tabt. I Stockholm er man ligeglade, mens at man i K�benhavn er rystet. Anders Ödman, der har ansvaret for de sk�nske samlinger, udtaler sig i dagens udgave af Sk�nska Dagbladet om sine danske kollegaers reaktion: "De var uppbragta över hur vi hanterar det danska kulturarvet i Sk�ne. Det er kanske dags för hjälp fr�n Danmark?".

3. marts 2000: Den forel�bige kulmination p� debatten om Stenbock statuens placering i Helsingborg er n�et, oplyser Sydsvenska Dagbladet idag. Anders N. �. Larsson fra Nyhavnsleje og S�ren Madsen fra Lund har anmeldt Helsingborg kommunstyrelse, byggnadsnämd og kulturnämnd til politiet for "Hets mot folkgrupp", fordi de n�gter at fjerne erobringsstatuen. De to skriver i deres pressemeddelelse at "Vi menar, att n�r de b�da n�mnderna och kommunstyrelsen fordrar att det svenska segerbel�tet av Sk�nelands er�vrare skall st� p� stans hedersplats, inneb�r detta "kr�nkande behandling" av de m�nga sk�ningar och danskar som uppfattar detta som en skymf mot allt sk�nskt och danskt." Maria Winberg fra Folkpartiet, som sammen med Peter Ahlbom fra Vänsterpartiet startede debatten i sommers, udtaler at "Visst är det hemskt att han ska f� st� kvar och till r�ga p� allt nu ocks� vara belyst med str�lkastare", og "Inte minst med tanke p� den region vi ser växa fram. Jag tycker anmälan är bra men har sv�rt att tro att det kan bli tal om hets mot sk�ningar och danskar. Vi f�r se."
Helsingborg Dagblad omtalte ogs� anmeldelsen p� sin karakteriske storsvenske facon, som slutter s�dan: "Den kr�nkta folkgruppen? Sk�ningar och danskar f�rst�s. N�r brottet intr�ffade? 30 november. N�r kom anm�lan? I tisdags. Aj, en dag f�rsent. Slaget vid Helsingborg intr�ffade 28 februari." Efter den danske kalender var det dog den 10. marts. Men det er ikke noget nyt, at en journalist fra HD ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok.

25. februar 2000: Norden overvejer samlet at s�ge v�rtsskabet for EM i fodbold 2008. Det betyder at stadionkapaciteten i Danmark m� �ges. Jyllandsposten skriver "I Danmark regner man med at opf�re et nyt stadion i Jylland med plads til 30.000 tilskuere eller alternativt udbygge Malm� Stadion til 30.000 pladser." S� Malm� regnes alts� for dansk hjemmebane i 2008.

14. februar 2000: En unders�gelse foretaget af Gallup for Landstingsf�rbundet viser at 8 ud af 10 sk�nske kommunal- og regionspolitikere er for �get regional selvstyre. De store flertal anser at st�rre selvst�ndighed er godt for demokratiet og leder til en mere effektiv h�ndtering af de regionale sp�rgsm�l. De socialdemokratiske politikere er de mest positive blandt de adspurgte.

30. januar 2000: I en ny publikation udgivet af KPMG Consulting i Malm� kaldet "Sproget forbinder/Spr�ket f�rbinder" kan man blandt andet l�se: "Sedan 1690 har Sk�ne varit svensk p� allvar. Danskarna fors�kte visserligen angripa Sverige p� nytt i 1710, men d� hade sk�ningarna f�tt nog av allt br�k och alla stridigheter. De samlade sig till en gemensam attack og drev iv�g inkr�ktarna til Sj�lland. Och s� levde de fredligt i alla sina dagar. S� fredligt att de band ihop l�nderna med en bro". Denne beskrivelse af begivenhederne i forbindelse med krigen i Sk�ne 1709-10 er ikke i overensstemmelse med sandheden. Sk�ningerne drev ikke den danske h�r ud, tv�rtimod. L�s for eksempel artiklen Tilstanden i Sk�ne 1707-09. Det er meget trist at se et s�dant resultat, af et ellers glimrende initiativ taget af �resundskomiteen og st�ttet af EU. Det er meningen at b�rnene i �resundsregionen skal benytte publikationen som skolebog.

28. januar 2000: "Sk�ne g�r emot Sverige" kunne man l�se i en artikel i dagens udgave af Sk�nska Dagbladet. Af tre nye EU-myndigheder f�r Sverige formodentlig den ene. Den svenske regering �nsker at f� den nye IT-myndighed, og placere den i Stockholm. Danmark derimod arbejder for at Sverige skal have den nye f�devare-myndighed, og at den skal placeres i Malm�. Danmark har som bekendt store interesser i f�devaresektoren. B�de regionr�d Carl Sonesson fra det konservative parti, Moderaterna, og Malm�s borgmester Ilmar Reepalu fra Socialdemokratiet, bakker 100% op bag den danske politik. Vel det klareste eksempel hidtil p� den nye st�rke dansk-sk�nske alliance.

25. januar 2000: Malm�politikeren Carl-Axel Roslund fra Moderaterna har stillet forslag i Malm�s byr�d om at placere skilte ved historiske pladser i byen. For eksempel i stil med den, der ligger udenfor hotel Kramer p� Stortorvet. Den b�rer teksten "Under fredsmötet 1524 drog p� denna plats den utländska gästen Gustav Vasa kniv mod den tyska köpmannen Herman Iserh.". Carl-Axel Roslund var i 1995 en af hovedm�ndene bag fors�get p� at f� fjernet Karl X statuen fra Stortorvet i Malm�. L�s artiklen fra tidskriftet Sk�nsk Fremtid om debatten dengang.

21. januar 2000: Uffe Ellemann-Jensen i Weekendavisen om �resundsregionen: "Nu f�r Danmark jo Sk�ne, Halland og Blekinge tilbage. Gr�nsen til Asien vil igen flytte op, hvor den var f�r Karl d. 10 Gustav begik vold p� de gamle naturm�nstre, op til tr�gr�nsen, der skiller det gamle Danmark fra resten af Sverige. Man undervurderer fuldkommen, hvad der kommer til at ske i regionerne [i EU], is�r i �resundsregionen."

13. januar 2000: En meget afsl�rende bem�rkning om synet p� �resundsregionen kan l�ses i dagens udgave af Sydsvenska Dagbladet. Den kommer fra den fremtr�dende embedsmand, Carl Lindberg, i det svenske undervisningsministerium. Anledningen er oprettelsen af et sekretariat til st�tte af forskningen i �resundsregionen. Danmark har forel�big bevilliget 12 gange s� mange penge som Sverige. "- Det �r m�jligt att danska regeringen t�nkt satsa summor av den h�r typen. Men det �r en v�ldig skillnad - f�r danskarna �r ju �resundsregionen i centrum av det danska samh�llet. S� �r det inte f�r oss," siger Carl Lindberg.

Tilbage til hovedside.