Foreningen Skånsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 1999


Nyhederne fra 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999

30. december 1999: Den kendte sportsjournalist John Idorn er blevet interviewet i BT om Sk�ne. Han fort�ller blandt andet om hvordan fodboldspillet i slutningen af 1800-tallet bredte sig fra K�benhavn over Sundet til Sk�ne. P� sp�rgsm�let om Sk�ne kommer tilbage til Danmark svarer Idorn: "Vi f�r ikke Sk�ne tilbage formelt, og det er der ingen grund til. Men broen og den mentalitets�ndring, der kommer hos os og i Sk�ne, kommer til at betyde, at vi sletter gr�nsen i hovedet og kommer til at opfatte Sk�ne p� samme m�de som Vendsyssel, Lolland og S�nderjylland."

16. december 1999: If�lge en opinionsunders�gelse foretaget af Statistiska Centralbyr�n, SCB, �ger kristdemokraterna i Sk�ne sin tilslutning markant, skriver Norra Sk�ne. Rolf Tufvesson, kristdemokratisk regionsminister i Sk�neregeringen, giver f�lgende forklaring p� fremgangen: "V�r framg�ng bygger p� att vi kompromissl�st f�rsvarar det regionala sj�lvstyret trots h�rda attacker fr�n regeringen och det socialdemokratiska partiet." Det er f�rste gang at et parti overalt i Sk�ne har kunnet notere fremgang ved at argumentere for mere sk�nsk selvstyre. Kristdemokraterna er s�sterparti til Kristeligt Folkeparti.

15. december 1999: Byr�det i Helsingborg har afsl�et at fjerne statuen af Magnus Stenbock (se 24. juni l�ngere nede). Men byr�dets flertal indr�mmer dog at Stenbock er en problematisk skikkelse. I argumentationen for at afsl� forslaget st�r der blandt andet at "Statyn kan i det h�r sammanhanget ist�llet fungera som en nyttig p�minnelse om de humanit�ra brott som har beg�tts mot s�v�l v�ra v�nner p� andra sidan sundet som mot sk�ningar". Man skulle s� tro at kommunen s� valgte at s�tte et skilt op ved statuen, der fortalte de historiel�se helsingborgensere om Stenbock, men nej. Istedet har man planer om at s�tte projekt�rlys p� ham om aftenen og natten fordi han betragtes som byens vartegn.

7. december 1999: Astronomen Tyge Brahe er af Radio Malm�hus' lyttere valgt til �rtusindets Sk�ning.

2. december 1999: Palle Laurings bog Danmark i Sk�ne fra 1952 genudgives af Gyldendal, dog med et nyt forord af Ole Ventegodt. Han skriver om den nuv�rende situation i Sk�ne: "Der er ikke noget �nske om at skifte nationalitet igen, men derimod en st�rre �benhed over for de muligheder, der ligger i det regionale samspil, den faste forbindelse �bner for. Vi danskere snyder os selv, hvis vi ikke ogs� snart opdager det". Laurings bog anbefales p� det varmeste.

19. november 1999: Carl Sonesson, Region Sk�nes formand, udtalte i et interview i Kvällsposten at "Sk�ne ska bli en federal delstat. Besluten ska fattas d�r m�nniskor bor. Och de skattepengar som sk�ningarna betalar in ska i s� stor utstr�ckning som m�jligt f� stanna i Sk�ne. Vi hanterar dem b�ttre." og stillede videre sp�rgsm�let "Varf�r ska besluten om Sk�ne fattas i Stockholm d�r de har ett annat perspektiv? Det ligger 600 kilometer h�rifr�n och de har varken intresse, kunskap eller f�rm�ga att fatta besluten �t oss." Sonesson ville dog ikke give et bud p� tidsperspektivet for sin vision, men medmindre Stockholm s�tter forhindringer op, er det sikkert virkelighed indenfor det n�ste �rti.

12. november 1999: K�benhavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og Malm�s borgmester Ilmar Reepalu har i anledning af en ny bog om �resundsregionen skrevet en rigtig god kronik bragt i b�de Politiken og Sydsvenska Dagbladet. De to borgmestre indleder deres kronik med f�lgende: "Willy Brandt sagde da Berlin-muren faldt den 10. november 1989, at nu forenes det som naturligt h�rer sammen. Samme ord skulle passe godt i forbindelse med �resundsbroens festlige �bningsceremoni n�ste sommer." S�dan skal det siges!

6. november 1999: I en pressemeddelelse udsendt af Moderata ungdomsf�rbundet Malm�hus udtaler formanden, Jonas Jacobsson, at Sk�ne b�r skilles fra Sverige: "-Nationalstaten st�r inf�r ett sammanbrott och vi sk�ningar �r d�rf�r redo att nu ta steget och l�mna Sverige. Sk�ningarna beh�ver ingen �verrock i form av ett nationellt parlament i Stockholm." Moderata ungdomsf�rbundet, som svarer til Konservativ Ungdom p� den anden side af �resund, �nsker at Sk�ne skal blive en selvstyrende region med bestemmelsesret i alle sp�rgsm�l som rigsdag og regering idag tager sig af.

30. oktober 1999: Ved Malm�hus vises i �jeblikket to udstillinger kaldet Framtidstro - Framtidsbro. Udstillingen er motiveret af den kommende integration i �resundsregionen. Desv�rre er alle informationer blevet kemisk renset for alt hvad der har med Sk�nes danske r�dder at g�re. Det ville ellers v�re logisk da vi netop her har bropillerne i det mentale brobyggeri i regionen. Det eneste udstillingen derfor kan bruges til er et studie i hvor subtil forsvenskning kan udf�res.

14. september 1999: En sag om et maleri, har atter sat fokus p� de danske kulturgenstande svenskerne stjal under deres bes�ttelse af Danmark 1658-60. Et maleri som Christian IV fik malet i sin tid dukkede op p� en auktion i K�benhavn. Danmarks Nationalhistoriske Museum k�bte maleriet, men fik kort tid efter besked fra Nationalmuseet i Stockholm om at dette skam var deres maleri. Torsten Gunnarsson, chef for Nationalmuseums samlinger udtalte: "Det r�r sig om ett gammalt krigsbyte. Men det �r inte det striden g�ller. Vi h�vdar bara v�r �gander�tt till en tavla som under alla omst�ndigheter har varit l�ngre tid i svensk �n i dansk �go." Et besynderligt argument m� det synes. Med dette argument kunne den danske regering ogs� kr�ve Sk�ne, Halland og Blekinge tilbage. De har jo v�ret l�ngere tid danske end svenske.
Desv�rre har de ansvarlige danske, om det sig s� v�re ledende museumsfolk eller kulturministre, en kedelig vane med at v�re underdanig overfor svenskerne, n�r det g�lder om at f� vores kulturskatte hjem igen. Et trist eksempel p� dette finder man i Knud Jensen, chef for Danmarks Nationalhistoriske museum. Han udtalte: "Krigsbytte har sin historiske logik. Vi kan ikke komme 300 �r senere og kr�ve forskellige kulturskatte tilbage." Men naturligvis kan vi det. Da isl�nderne kr�vede deres h�ndskrifter tilbage fra Danmark, fik de dem. Hvorfor skulle der g�lde andre regler for svenskere, end for danskere, n�r det drejer sig om at levere kulturv�rdier tilbage til deres oprindelsessted? En m�rkelig form for nordisk broderskabs�nd.
I en tale i det sk�nske regionalr�d sagde Rolf Tufvesson, som har ansvaret for den regionale udvikling og kultur, "Sk�ne befinder sig ved en korsvej. I l�bet af fire �r skal vi sk�ninger vise os selv, Stockholm og omverdenen, at vor region har den politiske og moralske vilje til at tage fremtiden i vore egne h�nder. I l�bet af fire �r skal vi bevise, at de 300 �rs centralstyring og bureaukrati, som har v�ret f�lgen af Roskildefreden 1658, ikke har haft held til at h�mme den handlekraft, som har pr�get Sk�nes historie."

13. september 1999: Sk�nsk Fremtids �bne brev til Jacques Chirac har f�et en person, der kalder sig svensk patriot til at skrive et l�serbrev til Sk�nska Dagbladet. Han skrev blandt andet, "L�ste p� Internet et �ppet brev som skickats till Frankrikes president," og "Det �r knappast troligt att president Jacques Chirac tar n�gon notis om dessa tokerier, som kommer fr�n en dansk organisation, vilken kallar sig Sk�nsk Fremtid, och dessutom s�ger sig ha en sk�nsk systerorganisation," men alligevel skriver han s� videre "F�rr i tiden tyckte jag prat om ett "fritt Sk�ne" bare var l�jligt. Men i dag har de gammeldanska Sk�ne-separatisterna blivit fler och mer h�gljudda, vilket inte minst kunnat ses p� Sk�nskans ins�ndarsida de senaste �ren. Och de saknar uppenbarligen inte st�d i Danmark heller."
Nu er hverken Sk�nsk Fremtid eller vores s�sterforening "Sk�ne-separatistiske", men det er da rigtigt at sk�ningerne i deres bestr�belser for st�rre kulturel selvbestemmelse, har opbakning ogs� vest for �resund. Og det er i det lys det �bne brev skal ses.
S�vel Berlingske Tidende som Politiken har omtalt det �bne brev.

7. september 1999: I forbindelse med det Dansk-Sk�nske pr�stekonvent foretog 95 pr�ster fra Lunds og K�benhavns stifter et moderne korstog til Peberholm for at indvie �en som kristent land. "- vi skal bede for at broen skal blive til en folkelig og �ndelig nyv�kkelse." udtalte en af initivtagerne, Fosies sognepr�st Karl-Erik Weggerup, blandt andet kendt og respekteret for sine mange indsatser for Sk�nelandssagen.

4. september 1999: Sk�ningen og Christianstadsboen Bo Lundgren er blevet valgt til Moderaternas formand p� rigsplan. Imidlertid skal man ikke n�dvendigvis gl�de sig over det set fra et Sk�nelandssynspunkt, idet Lundgren har udtalt sig kritisk overfor det sk�nske regionsprojekt. Netop derfor har ledende sk�nske moderater, med Hvellinges borgmester, Göran Holm, i spidsen, ikke v�ret ovenud begejstret for valget af Lundgren. Dette er et godt eksempel p� de uhyre komplicerede politiske m�nstre som har tegnet sig i Sk�ne efter valget til Sk�neparlamentet. Selvom folk er b�de sk�ninger og kommer fra samme parti, betyder det ikke at de n�dvendigvis har samme meninger om det sk�nske selvstyre. Moderaterna er ikke enest�ende her.

2. september 1999: Øresundskomiteen har pr�senteret et nyt logo, som i abstrakt form skal forestille Sj�lland og Sk�ne med K�benhavn og Malm�. Logoet er ganske morsomt og m�ske, ogs� lidt dristigt, da det minder en del om et par tegnefilms�jne.

14. august 1999: Idag kom det sidste brofag så på plads og Øresundsbroen binder nu Sjælland og Skåne sammen. Man har enkelte steder i pressedækningen kunnet få det indtryk, at det er første gang i historien at Danmark og Sverige bliver landfaste. Det er naturligvis ikke korrekt, da Danmark og Sverige var landfaste indtil 1658. Øresundsbroen er heller ikke den første bro mellem Danmark og Sverige. Den findes nemlig mellem Blekinge og Småland, og bærer det velkendte navn Brømsebro.
Det Danske Handelskammer har foresl�et at svensk skal v�re obligatorisk i de danske skoler for at �ge sprogforst�elsen i �resundsregionen. Det ville dog v�re mere hensigtsm�ssigt at danskerne l�rte at forst� sk�nsk. Egentlig skal der ikke meget til, da mange ligheder i sproget har overlevet forsvenskningen. Hvorfor skal danske b�rn f.eks. l�re at sige ficka for lomme, n�r man i Sk�ne siger lomma? Det forekommer ikke rimeligt at man i �resundsregionen skal tale fremmedsprog til hinanden, n�r vi kan tale vores eget sprog.

18. juli 1999: Det skånelandske flags dag blev ligesom sidste år afholdt på Frostevold i Midt-Skåne, arrangeret af Kulturföreningen Skånelands Flagga, Region Skåne m.fl. Ved samme lejlighed blev Jesper Aspegren kåret som årets skåning med følgende motivation: "TV-personligheten, som med skånsk värme, saklighet och pondus befrämjar intresset för främst gastronomi och antikviteter."

1. juli 1999: Christian V's gobeliner, der viser sejrene i Skånske Krig udstilles frem til 15. august på Rosenborg.

24. juni 1999: To lokalpolitikere fra Helsingborg, folkpartisten Maria Winberg og vänsterpartisten Peter Ahlbom, har i dagens udgave af Helsingborg Dagblad foreslået at fjerne statuen af Magnus Stenbock og erstatte den med et fredssymbol. Stenbock var generalguvernør i Skåne 1705-1711, og havde derfor ansvaret for at slå det danske forsøg på at befri Skåneland tilbage i 1709. Skåningernes følelser overfor Stenbock kan bedst illustreres med udtalelser fra de to lokalpolitikere: "M�nga vet inte s� mycket om Magnus Stenbock. Men han tyckte ju inte om helsingborgarna, han s�g dem som f�rr�dare," og "Tillspetsat �r det som om Jerusalem skulle ha en Hitler-staty p� torget om 200 �r."
I opposition hertil udtalte Bj�rn O Anderberg fra Moderaterna: "Helsingborg har haft Stenbocksstatyn sedan 1901. Men vi har ocks� haft fred och samarbete sedan dess. Vi beh�ver inte utpl�na v�r historia," og, "Jag har inte heller h�rt danska v�nner s�ga n�got kritiskt om statyn." I så fald skal Foreningen Skånsk Fremtid hilse at sige, at vi repræsenterer ret mange danskere som er særdeles kritiske overfor den statue.
Andre udtalelser er kommet fra kristdemokraten Rolf Tufvesson: "Jag hade hellre sett en utsmyckning som visar p� den sk�nska historien. I Sk�ne och Helsingborg finns inte mycket som knyter an till v�r historia f�re 1658." Og fra socialdemokraten Erik Persson: "Om jag inte minns fel var fackf�reningarna emot att s�tta denna symbol mot danskarna, eftersom vi �r danskar fr�n b�rjan. Och den �sikten kan nog m�nga ha �n i dag."
Tingene gærer i Helsingborg. Det gør de med mellemrum når det drejer sig om Stenbock statuen. Denne gang kommer der forhåbentlig et positivt resultat ud af debatten. Læs også historien om Stenbock statuen.

15. juni 1999: I anledning af Valdemarsdagen opstilles for 30. år i træk en Dannebrogsfane ved ærkebiskop Anders Sunesens grav i Lunds Domkirke. Læs mere om fanen i Domkirken i tidsskriftet Skånsk Fremtid.

13. juni 1999: I dagens udgave af Jyllandsposten udtalte nogle jyske forskere og politikere sig kritisk over for den store økonomiske satsning på hovedstaden som led i skabelsen af en dynamisk Øresundsregion. Men kritikken kan bedst karakteriseres som smålig. Øresundssamarbejdet er den største mulighed vi har haft siden 1709 til at få rettet op den tragiske Roskildefred. Som dansker drejer det sig derfor ikke om at være for Jylland eller for København, men at være for Skåne.

11. juni 1999: Øresundsregionen skal markedsføres rundt om i verden med navnet Øresund, har Øresundskomitéen bestemt. Stavemåden bliver med dansk Ø, da undersøgelser har vist at folk udefra opfatter det som skandinavisk mens at Ö opfattes som tysk. De øvrige forslag som The Sound region, The Eko region og Copenhagen-Scania er blevet forkastet.

2. juni 1999: Skåneland vandt idag 5-1 over Storkøbenhavn i fodbold. Skånelands hold bestod af spillere udvalgt fra de fire skånelandske hold i Allsvenskan: Malmö FF, Trelleborg FF, Helsingborg IF og Halmstad BK. Det storkøbenhavnske hold bestod af spillere fra superligaklubberne Brøndby, FCK, AB og Lyngby. Skånelænderne spillede naturligvis i en rødgul spilledragt.

19. maj 1999: Over 200 forskere, embedsmænd og uddannelsesansvarlige mødtes idag på Landbohøjskolen for at diskutere Øresundsregionen. Desværre dominerede den sædvanlige vildfarelse om at de kulturelle og mentalitetsmæssige forskelle er for store i Øresundsregionen. Der er naturligvis en hvis sandhed i at der er forskelle mellem dansk og svensk. Problemet med den opfattelse i Øresundsregi er bare at skåningerne ikke er så "svenske" at det gør noget. Kløfterne bliver pludselig meget små hvis man vælger at se problemstillingerne fra et skånsk perspektiv istedet for et svensk.

17. maj 1999: Den svenske telekommunikationskoncern Ericsson har opfundet en revolutionerende mikroradiosender, som har fået navnet Harald Blåtand. Navnet kom på bordet i den internationale standardkomité, hvor der blev fortalt historier om dengang Skåne var en del af Danmark. Harald Blåtand var jo manden der stod bag opførelsen af seks vikingeborge, hvoraf to ligger i Skåne; ved Trelleborg og Borgeby.

12. maj 1999: Den skånske rigsdagskvinde Gunnel Wallin (Centerpartiet) foreslog sidste år umiddelbart efter rigsdagsvalget at eleverne i de skånske skoler burde have ret til at få undervisning i regionens danske historie fra før 1658. Hidtil er den Skånes danske historie nemlig blevet undertrykt eller forvansket af den svenske statsmagt i forsvenskningsøjemed. Wallin har modtaget mange sympatitilkendegivelser, ikke bare fra skåninger, men også fra hallændere og blekingeboer.
Forslaget er netop blevet behandlet i udvalg i rigsdagen - og forkastet, med den lidt kryptiske begrundelse at det allerede med den nuværende læseplan i skolerne er muligt at "undervisa i hembygdens historia och kultur". Selvom det dermed er slået fast at det nu er muligt frit at undervise i Skånes danske historie, er dog fortsat ikke obligatorisk, og afhænger fuldstændigt af den enkelte lærers forgodtbefindende. Og med sin begrundelse slipper udvalget også for at tage stilling til midler til undervisningsmateriale. Noget sådant findes nemlig ikke når det drejer sig om Skånes danske historie.

6. maj 1999: Kort- og Matrikelstyrelsen har udgivet et kort over Øresundsregionen. Kortet, der dækker det nordøstlige Sjælland og næsten hele Skåne, er faktisk ikke det første kort over Øresundsregionen. Allerede i 1700-tallet tegnede kortmageren Mortier et sådant kort der geografisk stemmer overens med Kort- og Matrikelstyrelsens nye. Men til forskel fra det nye, så benyttede Mortier, med enkelte undtagelser, ikke de forsvenskede stednavne. Mortiers kort kan købes hos Nordisk Korthandel.
Godt nyt meldes idag fra ishockeyfronten hvor Danmarks skånske landstræner Jim Brithén har tegnet en ny tre-årig kontrakt med Danmarks Ishockey Union.

2. maj 1999: Den gamle danske borg Glimmingehus på Østerlen i Skåne fylder 500 år idag. Borgen blev bygget af Jens Holgersen, som senere tog navnet Ulfstand, og iøvrigt blev dansk rigsadmiral. Glimmingehus er iøvrigt blevet foreslået som årtusindets bygning i Sverige. Det ville dog forekomme lidt underligt hvis en gammel dansk bygning skulle udsættes for en sådan kåring, men svenskerne har åbenbart ikke nogle kandidater selv oppe i det egentlige Sverige.

29. april 1999: Dansk Menighedssamfund i Malmø fejrede Store Bededags aften med dansk festgudstjeneste i Fultofte kirke ved Hørby i Midt-Skåne. Der var så mange, der ønskede at deltage at der måtte bringes ekstra stole ind i kirken, så alle kunne få en siddeplads. Et sjældent syn nu om dage, men Dansk Menighedssamfund i Malmø er som regel dygtige til at få opbakning til sine arrangementer. Ikke kun skåninger og sjællændere var repræsenterede, men også jyder, hallændere og lollændere.

27. april 1999: Weekendavisen satser nu på Skåne. Chefredaktør Anne Knudsen udtaler at Skåne snart er at betragte som et nærområde til København, og at det derfor vil blive interessant for skåninger at vide hvad der sker kulturelt og politisk ikke bare i K�benhavn, men også i resten af Danmark. Det bliver den originale Weekendavis, der udkommer i Skåne, og altså ikke i en svensksproget version. Anne Knudsen mener ikke at skåninger har problemer med at læse og forstå dansk, og er derfor optimistisk med hensyn til den kommende skånske satsning.
En anden nyhed idag er Ø-bilaget til Berlingske Tidende og Sydsvenskan. Desværre fokuseres alt for meget på forskellene mellem dansk og svensk. Helt unødigt da skåningerne har masser af ting tilfælles med danskere. Det burde jo ikke være ukendt at Skåne engang var en del af Danmark og folket dansk. Imidlertid skal man ikke undre sig spor over den storsvenske indgangsvinkel. I den skånske debat kan man ikke forvente sig andet af en østensundsk avis som bærer titlen "Sydsvenskan", som jo tydeligt indikerer hvor dens loyalitet ligger.

3. februar 1999: Et samarbejde mellem Københavns Radio og Radio Malmøhus om et fælles radioprogram er startet idag. Det sendes fremover hver onsdag kl. 9.10-10.00. Den nye Øresundsradio er holdt i en hyggelig atmosfære, så den skal nok blive populær blandt skåninger og sjællændere.

9. januar 1999: Det nye Skåneparlament har vedtaget at gøre det rødgule Skånelandsflag til regionsflag for Skåne. I den officielle pressemeddelelse står der blandt andet: "Förutom den egna vapenflaggan avser regionen använda den s k skånska flaggan. Denna visar ett gult kort i rött fält och har proportionerna 3-1-3 p� höjden samt 3-1-4,5 p� längden. Regionfullmäktige föreslås rekommendera kommunerna att vid "skånsk" flaggning använda denna flagga. Föreskrifter om flaggning utfärdas av regionstyrelsen."

11. november 1998: En celeber middag med gås Mortens aften er afholdt i København af Skånska Ambassaden i samarbejde med deres kulturattaché Flemming Sørensen. Den skånske ambassadør Olle Hultén udnævnte tidligere EU-kommissær Henning Christophersen og tidligere trafikborgmester i København Bente Frost til "hædersskåninger" og begge tildelt den skånske gåseorden som anerkendelse for indsatser som har været positive for skåningerne. Henning Christophersen afslørede i sin takketale at hans mormor og morfar var fra Malmø, mens at Bente Frost i sin tale lovede at "fortsat arbejde for et tættere samarbejde mellem København og Skåne".

2. november 1998: Det nyvalgte Region Skåne trådte idag sammen for første gang for at konstituere sig. Flertallet bestående af det borgerlige firkløver (Moderaterna, Kristdemokraterna, Folkpartiet og Centerpartiet) og Skånes Väl stemte på moderaten Percy Liedholm som formand for det nye regionsråd. Ved sin tiltrædelsestale sagde han at man burde kalde sig for Skåneparlamentet, selvom statsmagten ikke brød sig om det, for det var præcist hvad det handlede om, mente han. Formand for Regionsstyrelsen blev moderaten Carl Sonesson, som nu er Skånes "stærke" mand.

20. september 1998: Det første valg nogensinde er afholdt til en fælles forsamling for Skåne. Det nye Skåne len er en sammenlægning af de gamle Malmøhus len og Kristianstad len. Lenet, svarende til et dansk amt, er et forsøgslen, det vil sige at det får flere beføjelser end de gamle len, hvilket er hensigtsmæssigt set fra et Øresundsperspektiv.
Valgresultatet blev at den borgerlige fløj fik 76 pladser i det nye Skåneparlament, og den socialistiske fløj 73 pladser.

Tilbage til hovedside


Opdateret at webmaster@skaanskfremtid.dk