Foreningen Skånsk Fremtid 

Skånelandske nyheder 2016

På denne side vil Skånsk Fremtid viderebringe skånelandske nyheder med fokus på historie, sprog, kultur og sindelag. Siden fungerer også som indgang til øvrige hjemmesider med skånelandske nyheder. Udover nedenstående lænker henvises også til de skånelandske dagblades hjemmesider på lænksiden.


Nyhedsarkiv
2015 2012 2009 2006 2003 2000
2014 2011 2008 2005 2002 1999
2013 2010 2007 2004 2001 1998
    Andre nyheder
    Foreningen på facebook


    Tidsskrifter
    Skånsk Fremtid
    Dansk-Skånsk Tidsskrift

    Gamle tidsskrifter
    Skåneland/Friskytten (1993-2011)
    DSF's rundskrivelse (1993-2001)
    Andre

13. februar: Svensk politi lægger nu konkrete planer for en situation, hvor den midlertidige grænsekontrol mellem Danmark og Sverige udvikler sig til en langvarig eller mere permanent situation, skriver Jyllandsposten i dag. Konkret foreslår politiet, at der skal opføres et nyt holdested for tog fra Danmark umiddelbart efter Øresundsbroen og lige før Hyllie. Michael Randropp, formand for Pendlerklubben Kystbanen, som også dækker Øresundstoget, udtaler: ''Det, at man overvejer at bygge en permanent perron, sender jo et signal om, at denne her kontrol er kommet for at blive i meget længere tid, end vi havde frygtet. Det er skræmmende''

11. februar: Holdet bag serien ''Historien om Danmark'' på DR Historie har rekonstrueret stormen på København, som fandt sted den 11. februar 1659. Ved at følge lænket kan man bl.a. se hvordan man lader en luntemusket og en kanon.

10. februar: Sydsvenska Dagblaget skriver her til aften, at grænsekontrollen ved Øresund har ført til en nedgang på 1500 togrejsende per dag over Sundet. Det svarer til, at man er tilbage på 2007 niveau.

6. februar: Statsministerens forslag fra i går (se 5/2) får en blandet modtagelse af de politiske partier i Folketinget, skriver Berlingske Tidende i dag.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, udtaler: ''Derfor må statsministeren komme med et konkret bud på, hvordan det her skal gøres. Vi må også høre, om statsministeren har haft kontakt med sine nordiske kollegaer, så vi kan få afklaret, om det her er en strøtanke fredag formiddag, eller det er noget, der er reelt grundlag for bliver gennemført.''
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at det nordiske samarbejde på mange områder kan udvides, men ikke når det handler om at bevogte og kontrollere nationale grænser: ''Det er Danmark, der skal stå for grænsekontrollen mod Tyskland, og vi bør også have grænsekontrol mod Sverige, og den bør vi have endnu mere af. Jeg synes ikke, tiden er inde til at diskutere, om andre lande skal udføre den kontrol, som Danmark bør udføre.''
De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, ser også adskillige problemer ved forslaget, som hun betegner som sympatisk, men helt urealistisk: ''Det mest realistiske lige nu er, at Danmark har grænsekontrol, og at der både er grænsekontrol ved den dansk-svenske grænse og ved den dansk-tyske grænse.''
Der skal gøres opmærksom på at der i dag ikke er grænsekontrol for rejsende fra Skåne til Sjælland. Det er kun den anden vej. Henriksens og Mercados udtalelser kunne godt give indtryk af, at de tror det forholder sig sådan, eller at de måske ønsker sig en grænsekontrol. Men dermed kommer de til at tale forbi Statsministerens forslag. Ret beset har statsministeren kun imødekommet den svenske justitsminister Morgan Johanssons forslag om at flytte grænsekontrollen fra Øresund til den dansk-tyske grænse, hvilket da er at foretrække (se 9/1). Desuden ligger der ikke i statsministerens udtalelse forventninger om at svenskere skal udføre grænsekontrol ved den danske grænse til Tyskland. Der ligger vel blot et forslag om at Norden kan have fælles regler ved den ydre grænse.
Dansk Folkepartis Udenrigsordfører Søren Espersen tolker faktisk Statsministeren lidt der henad i Berlingske Tidende, hvor han konstaterer, at Statsministerens forslag betyder, at Danmark går tilbage til den grænsekontrol, Danmark havde før 2001, hvor Danmark tiltrådte Schengen-samarbejdet. Espersen siger at statsministeren: ''...burde bare sige, at vi skal gå tilbage til den ordning, vi havde før 2001. Og det er vi da helt med på. Vi elsker den nordiske pasunion. Det er nødvendigt at intensivere kontrollen ved den dansk-tyske grænse. Og det er jo netop det system, vi havde inden 2001. Der var Danmark den ydre grænse til den nordiske pasunion og havde forpligtelserne i den retning. Da man så bare fjernede den og åbnede grænserne, så var det slut med det. Det kræver, hvis vi skal tilbage til den gode, gamle nordiske pasunion igen, at vi har en permanent og fuld grænsekontrol ved alle vores andre grænser med politi og toldvæsen.''

5. februar: I dag har Statsminister Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder udtalt, at han nu lægger op til, at Danmark og vores nordiske naboer skal tale sammen om en styrket kollektiv indsats ved grænserne som løsning på flygtningestrømmen i Europa. Han nævner som eksempel et fællesskab, hvor Danmark sammen med Norge og Sverige styrker grænsen mod Tyskland: ''Man kunne forestille sig, at de nordiske lande i højere grad samarbejdede om en fælles nordisk grænse i stedet for at have en så tung grænsekontrol, som vi har internt i norden nu. Hvis vi ikke får løst problemet med, at Europa beskytter sine grænser, så skal vi altså slås med den negative effekt af, at der pludselig er grænser mellem de nordiske lande.''
    I Dagens Nyheters tv-program "Rakt på sak" kunne den svenske regerings Norden-minister Kristina Persson berette at hun i denne uge har dannet en arbejdsgruppe med den danske minister Peter Christensen for at mindske grænseforhindringerne i Øresund. Kristina Persson fremførte i går det svenska ønskemål: ''Om de kontroller som nu görs vid den tyska gränsen blev lite skarpare, skulle inte pendlingen i Öresundsregionen behöva störas så mycket.''
Historien melder dog intet om hvorfor det er danske forsvarsminister, der skal være en slags Øresundsminister.

2. februar: I en kronik i Kvällsposten kritiserer Csaba Perlenberg grænsekontrollen i Øresund fordi den ødelægger hverdagen for tusindvis af pendlere. Det er især usikkerheden om hvor længe den varer, der bekymrer. Perlenberg betragter problemet som en grundlæggende problem i Øresundsregionen, hvor der fortsat er mange uløste problemer, som der bør gøres noget ved: ''Den nu avsomnade Öresundskommittén listade i höstas flera viktiga frågor som fortfarande, efter 15 års bropendling, inte är lösta: Dyrt och bitvis omöjligt att flytta pensionskapital mellan länderna; att svenska företag inte tar danska lärlingar; praktik på andra sidan sundet för båda länders medborgare är i dag en omöjlighet; problem med a-kassa efter studier i Sverige när man arbetat i Danmark före studierna; det råder oklarhet kring om svenskar måste vara med i både svenska och danska a-kassan. Sammanlagt fanns ett 40-tal problemområden listade. Samtliga punkter bör ha en klar åtgärdsplan den dagen då ID-kontrollerna försvinner.''
Han foreslår en række tiltag til at forbedre integrationen i regionen, bl.a.:

  • Inför utvidgad avdragsrätt för de sydsvenska pendlarnas resekostnader redan i årets deklaration. Det bör gälla såväl månadskort som bilpendling.
  • Ta fram en Öresundsagenda, enligt den riksdagsmotion som Patrick Reslow (M) och de övriga skånska moderaterna föreslog i höstas. Den bör inriktas på jobb, utbildning, trygghet och tillväxt samt harmonisering av lagstiftning och regelförenklingar.
  • Ge Öresunds pendlare dubbelt medborgarskap. Det skulle underlätta att navigera i regelsystemet kring socialförsäkringar, skattesystem och a-kassa. Det skulle också medföra möjlighet att rösta i respektive lands kommun- och regionval, och därmed på allvar kunna påverka den region man bor och verkar i.
  • Förtäta utbildningsmöjligheterna vid Öresunds universitet och högskolor. I dag är det endast ett par hundra studenter från respektive land som studerar på andra sidan sundet. Bygg helt nya utbildningar som förlägger utbildningen med tillhörande praktikmöjligheter i båda länderna.
  • Inför obligatorisk danska i skånska grundskolor och svenska på Själland. Språkförbistringen måste filas ned, årskull för årskull.
  • Skynda på processen med att välja den andra Öresundsförbindelsen - och sätt genast i gång med planeringen och verkställandet. Sätt en tidsplan. På bordet står Öresundsmetron, Europaspåret och HH-tunneln. Alla med sina för- och nackdelar. HH-tunneln mellan Helsingborg och Helsingör har svagt danskt stöd. Den av Landskrona föreslagna idén om Europaspåret, en tågtunnel som viker av i Landskrona och sneddar längs med havsbotten mot Köpenhamn är den mest djärva idén. Dock är Öresundsmetron, en gemensam metrolinje mellan regionens två huvudstäder, den mest troliga att först komma i gång.
  • ''
    Perlenberg afslutter sin glimrende kronik med et ønske om at når alle de nuværende ulyksaligheder er ovre, så kan det måske føre til at Øresundsregionen får et tiltrængt løft: ''ID-kontrollerna och gränskontrollerna är ett jävla skit, men nu har man baxat det ända hit. Nu är det dags att börja fundera på vad som kommer efteråt. Regeringen har all möjlighet att omvandla denna parantes i Öresundsregionen till en möjlighet. Men då måste man både våga och orka.

    24. januar: I Dagens Nyheter kan man i dag læse en analyse af udviklingen i de svenske partiers vælgeropbakning lavet af Ipsos. Der er størst fokus på Socialdemokratiet, som i Skåne og Blegind er gået tilbage fra 29% til 19%. Det er først og fremmest til Moderaterna og Sverigedemokraterna at Socialdemokratiet taber vælgere. Sverigedemokraterna har øget deres vælgeropbakning i Skåne og Blegind fra 17% til 30% og er nu det mest foretrukne parti i disse to landskaber. Niklas Karlsson, rigsdagsmedlem for Socialdemokratiet og formand for partiets Skånedistrikt, giver følgende forklaring på partiets problemer i Skåne: ''Det är här den stora flyktingkrisen har märkts tydligast, det är här id-kontrollerna finns.''
    Eftersom Socialdemokratiet først og fremmest taber vælgere til to partier, som støtter grænsekontrollen, er det nok snarere det første end det sidste, der er årsag til tilbagegangen.

    19. januar: Øresundspendlerne er ved at koge over af raseri, skriver Sydsvenska Dagbladet i dag. Det skyldes ikke blot den ekstra rejsetid over Øresund, men også at den svenske infrastrukturminister Anna Johansson i Svenska Dagbladet forleden hævdede, at ''kaoset har uteblivit''. Hun besøgte selv Øresund og rejste over med toget, men det var kl. 11:00 om formiddagen, hvor der naturligvis ingen arbejdspendlere er. Pendlerne er absolut ikke tilfreds med at myndigheder og visse medier underspiller problemerne.
    Som en pendler udtaler: ''Det är ytterst förnedrande för oss pendlare att media i allmänhet - speciellt 'Stockholms media'- berättar hur bra det går med ID-kontrollerna och hur lite negativ effekt de har.''
    og en anden samstemmer: ''Jag skulle önska att de som befinner sig i andra delar av landet och inte påverkas av förseningarna, och som uppenbarligen inte har förstått vad det innebär att Öresund är en region, inte två länder, vore mer ödmjuka i sina åsikter.''
    Er man ikke selv Øresundspendler, kan man følge Pendlarbloggen, for at få et indtryk af hvilke genvordigheder, fortrinsvis skåningerne, har med at krydse jerntæppet.

    14. januar: Socialdemokraten Leif Jacobsson afviser i dag i et indlæg Sydsvenska Dagblaget Niels Paarup-Petersens kritik fremført i avisen den 12/1: ''Skillnaden mellan mig och Nils Paarup är att jag inte är för fri invandring. Han beskriver Paarup-Petersen som tilhørende den nyliberale falanx i Centerpartiet, som ønsker fri indvanding for at kunne demontere velfærdsstaten: ''Man kan faktiskt arbeta för en stark Öresundsregion samtidigt som man inser att den flyktingtillströmning vi hade under senhösten kräver extraordinära åtgärder. För oss socialdemokrater stod det klart att en inströmning med 10000 asylsökande i veckan inte går att förena med det välfärdssamhälle vi byggt upp.''
    Jacobsson, som sidder i Rigsdagen valgt i Malmø kredsen, lover ''...att arbeta än intensivare för att utvecklingen i Öresundsregionen blir en central nationell prioritering''.

    12. januar: Den kritik som blev rejst i et debatindlæg i Sydsvenska Dagblaget den 5/1 - at skånske politikere gør for lidt for Skåne i disse grænsekontrolstider - får i dag opbakning i avisen af Niels Paarup-Petersen, som er regionspolitiker for Centerpartiet og een af initiativtagerne til Öresundsrevolutionen (se 23/12 2015), som han skriver er stiftet ''...för när inte medier eller politiker vill föra Öresundsmedborgarnas kamp ville vi ge medborgarna en egen arena att agera genom.''
    Han skriver: ''Id-kraven är det mest skadliga beslutet mot Skåne och Öresundsregionen som någon regering tagit. Och från Skånes politiker har det varit alldeles för tyst.''

    9. Januar: Ligesom Lars Løkke Rasmussen (se 4/1) har også Bertel Haarder benyttet Facebook til at kommentere den nye ID-kontrol ved Øresund: ''En sorgens dag. Nu var vi lige sluppet fri af grænsekontrol, og så sker dette. Drømmene om en grænseoverskridende Ørestad ligger i grus til skade for både Skåne og København. Hvis Danmark gør ligeså ved Flensborg Fjord, vil både Nord- og Sydslesvig igen forvandles til udkanter, og drømmen om genetablering af det gamle rige Slesvig med Flensborg som kraftcenter vil fortone sig. Flensborg var Danmarks næststørste by før 1864 og har i dag dansk overborgmester. - Heldigvis er den danske stikprøvekontrol indtil videre "blødere" end den svenske.''
    Den passus har Weekendavisens Hans Mortensen kommenteret i en stor artikel om Venstre-regeringens genvordigheder med grænsekontrollen i ugens udgave: ''Det var altså ikke blot tabet af det fælles Europa, men så at sige 'det andet tab' af Skåne og Slesvig, der ifølge det haarderske hjertesuk var konsekvensen af den svenske og danske grænsekontrol.''
       En artikel i Politiken i dag viser at regeringen nu er fanget i et dilemma; skal Øresundsregionen eller Sønderjyllandsregionen prioriteres? Den svenske justitsminister Morgan Johansson har nemlig tilbudt Danmark at lempe den stramme grænsekontrol i Øresundsregionen. Det vil ske hvis den danske regering vælger at ligeså stram grænsekontrol ved de dansk-tyske grænseovergange mod syd.
    Det er ikke bare en enkel løsningsmodel. Den er også indlysende rigtig til at få fjernet det det fem-dage gamle jerntæppe ved Øresund.
    Desværre afviser udlændingeminister Inger Støjberg forslaget, og siger at regeringens grænsepolitik mod Tyskland ikke vil være påvirket af muligheden for igen at få åbnet for fri passage over Øresund uanset de gener de f.eks. giver pendlerne. Den svenske minister får dog opbakning fra Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, som udtaler den svenske ministers forslag er dybt logisk, da det vil tage presset af Sverige.
    Grænseforsker ved Syddansk Universitet Gerd Battrup udtaler - ifølge avisen - at svenskernes tilbud vil koste Danmark en smadret dansk-tysk grænseregion som betaling for at åbne Øresundsregionen. Han siger endvidere, at Danmark ikke skal indføre grænsekontrol af hensyn til Sverige, men af hensyn til sin egen sikkerhed.
    Sikkerhedshensyn må selvfølgelig vægtes højest, men man kommer ikke uden om at regeringen i øjeblikket står for at skulle vælge mellem Skåne og Øresundsregionen eller Sønderjylland, inkl. Sydslesvig. Valget er dog ikke så svært. Sverige er med sit paradigmeskift i sin migrationspolitik og med den svenske ministers udmelding ikke længere et problem for Danmark. Problemet er Tyskland, eller mere præcist, den tyske kansler, og det bør den danske regering indrette sin politik efter. Den skal træde i karaktér og lade Berlin vide, at Skåne er tusind gange vigtigere for Danmark end hensynet til et Tyskland i selvskabt kaos.

    8. januar: I aftenens Deadline på DR2 havde studievært Niels Krause-Kjær inviteret fremtidsforsker Uffe Paludan og antropolog Dennis Nørmark i studiet for at drøfte det dansk-svenske forhold og forskellen på Danmark og Sverige. Begge har i mange år beskæftiget sig med svensk politik og øresundsregionen. Det kom der en meget interessant snak ud af fordi begge inviterede viste sig endog meget indsigtsfulde.
    Nørmark beskrev Sverige som meget mere elitestyret end Danmark. Svenskerne har altid ladet sig regere meget af en elite, som selv mente de drev en "fornuftig" udvikling frem. Som han sagde, så var Sverige som hvis det Radikale Venstre havde været et land. Sverige er - i sin egen elites øjne - en universalistisk ide. Derfor tages der i Sverige ikke rigtige politiske beslutninger, for man kan jo slutte sig til hvad løsningen på et givet problem er ud fra ideen. For svenskerne er konsensus og enighed, og det med at finde det "rigtige svar" enormt vigtigt, og derfor forstår de ikke danskernes måde at debattere på.
    Paludan mente, at man kunne tale om en dansk og en svensk logik, hvilket afspejlede sig overalt i vores respektive samfund. Han sagde, at kernen i forskellen, er at danskerne opfatter tilværelsen meget subjektiv, forstået således at danskere har meninger om hvordan tingene skal være. Havde vi været svenskere havde vi haft en objektiv opfattelse, hvor vi havde spurgt, hvordan tingene er. Det er da så nogle autoriteter, som oplyser folket i Sverige om, som så nikker og siger ja.
    Halvt konstaterende, halvt spørgende, sagde Krause-Kjær: ''Vi taler jo om det danske folk. Vi taler om den danske nationalstat. Vi er meget homogen flok. Det er svenskerne jo ikke.'' Det samtykkede Paludan i og forklarede: ''Sverige er jo dybest set et imperium. Det rigtige Sverige er jo søerne, og det land, der grænser op til søerne, og disses udløb, herunder Stockholm. Men alt det øvrige Sverige er jo i virkeligheden områder, der er blevet svenske igennem historien. Skåne er jo et godt eksempel. Der er store dele af Sydsverige, der er gammelt dansk område, og er et eller andet sted også kulturelt lidt præget af det. Der er store områder, der er tidligere norske. Og så er der hele Nordland med samerne, som jo egentligt først blev koloniseret for 100 år siden.''
    Denne imperiale historie mente Paludan påvirker svensk flygtningepolitik. Krause-Kjær nævnte derefter den tidligere svenske statsminister Fredrik Reinfeldt, som har sagt, at eftersom Sverige er et stort land er plads til mange - underforstået migranter. Til det kommenterede Nørmark: ''Hvis vi føler os begrænset af at man skal være en del af familien Danmark, for at være i Danmark - det er som jeg siger et etnisk tilhørsforhold - så er det ikke kun det geografiske udtrækning, der sætter grænsen. Det er også hvor mange vi synes, der kan være her før vores sammenhængskraft, tillid og alt det vi snakker om, falder fra hinanden...
    Svenskerne har denne superiøre, klogere måde at være på, og hvis alle andre bliver lige så kloge som de er, så er der selvfølgelig også plads til dem i det her gigantiske land. Det handler ikke om de her mere følelsesmæssige, nationale ting, som det gør for danskerne.
    Men lad mig understrege. det er en megen stockholmsk ide, for du kan jo se i andre dele af Sverige, at der køber den jo ikke, den almindelige svensker køber den nødvendigvis ikke. Skåne er jo i dyb splid. Sverigedemokraterne viser, at der også er en anden understrøm.
    ''
    Niels Krause-Kjær henvendte sig herefter til Paludan og spurgte: ''Hvis der er et land i europæisk sammenhæng er centralistisk opbygget, så er det vel Sverige?'', hvortil Paludan svarede: ''Når man har så stort et land, der er så diverst, så er det nødvendigt for at holde sammen på det. Danmark bliver holdt sammen af sig selv, fordi vi er en stamme, og det er svenskerne ikke. Nordlændinge og skåninger bor jo ligeså langt fra hinanden, som folk der bor i Lombardiet og i Skåne.''
    Mod slutningen drejede Krause-Kjær debatten ind på Øresundsregionen. Paludan greb hurtigt tråden og sagde: ''Man skal for det første gør sig klart at der er tre lande, ikke to. Der er Stockholm, der er Skåne, og der er Danmark. I Danmark har vi bortdefineret Skåne, som noget der ikke eksisterer, fordi vi har det dårligt med 1864. Vi viskede tavlen ren og definerede danskere til at være jyske bønder, hvor det at være på det jævne var det bedste, og det er der Danmark befinder sig. Skåne ligger 500 kilometer fra andre områder mod nordøst før der er en bebyggelse, og det vil sige at Skåne ligger fuldstændigt isoleret fra Sverige, og de lå også isoleret fra København, fordi trafikforbindelserne var elendige, og det vil sige at da man byggede en bro, så opfattede de det som en befrielse, fordi det var et brud med deres isolation. Og så var der Stockholm. De interesserer sig ikke et klap for Skåne.''
    Krause-Kjær: ''Så i virkeligheden kunne vi få Skåne igen...''
    Paludan: ''Ja.''
    Hvortil Nørmark tilføjede: ''Der er stadig meget dansk i Skåne.''

    5. Januar: En til Skåne tilflyttet svensker har fået bragt et debatindlæg i Sydsvenska Dagblaget, hvor han undrer sig over følgende - set i lyset af de nye forhindringer i Øresundsregionen, som er til stor gene for Skåne: ''Katalonien har sin Artur Mas som på ett kraftfullt sätt företrätt sin region gentemot regeringen i Madrid. Utan att dra några paralleller i övrigt är Skåne också i stort behov av personer som med kraft kan driva skånska intressen på riksplanet.''
    Hans indlæg blev hurtigt et af de mest delte af slagsen fra Sydsvenskan på Facebook. Spørgsmålet er også relevant, for det er tydeligt og har været det i rigtigt mange år, at skånske interesser trynes af Stockholm. Det kan godt være at Skåne nu og tidligere har haft politikere af forskellig observans, der har kæmpet for Skåne, men så snart de havner i den svenske Rigsdag i Stockholm, så falder de til patten.
    For de, der ikke skulle kende til Artur Mas og Katalonien, så er han leder af et stort borgerlige katalansk regionalistparti, der på det seneste har argumenteret for fuld selvstændighed for Katalonien. Hans parti har dog på seneste i popularitet fået konkurrence af et stort venstreorienteret katalansk regionalistparti, der ligeledes arbejder for fuld selvstændighed for Katalonien.
    Indlægget må derfor tolkes således, at det er skånske partier, der er brug for, da det angiveligt ikke nytter noget, at blive ved med at arbejde inden for rammerne af de eksisterende svenske rigspartier.

    4. januar: Den svenske regering har i dag lagt et jerntæppe ned gennem Øresund. Man kan nu kun komme fra Sjælland til Skåne ved at vise identitetspapirer. Årsagen er at skiftende svenske regeringers virkelighedsfjerne udlændingepolitik igennem en menneskealder nu er blevet indhentet af virkeligheden. Jerntæppet vil sikkert kun blive fjernet hvis den danske regering indfører en lignende kontrol ved grænsen til Tyskland. Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte tidligere i dag på sin Facebook profil det et ''...stort tilbageslag for ideen om at binde København og Skåne sammen til en slagkraftig region.''
    Kl. 12:00 idag er en midlertidig kontrol ved den dansk-tyske grænse indført som en reaktion på den svenske kontrol. Vi må afvente og se om det er nok.
        I
    Dagens Nyheter kritiserer en snes skånske lokal-politikere fra Moderaterna den svenske regerings jerntæppe-politik: ''Vi - politiker som dagligen arbetar för att stärka förutsättningarna för den skånska utvecklingen - tillfrågades aldrig om hur vi såg på effekterna. Regeringens hafsverk äventyrar en hel gränsregion.
    Hade regeringen frågat oss kunde vi till exempel ha tryckt på för att id-kontroller ska ske under färd. Då hade inverkan på det dagliga livet runt Sundet som vi känner det blivit minimal, men med maximal effekt. Bäst hade varit om transportörsansvaret och id-kontrollerna aldrig hade införts i en funktionell arbetsmarknadsregion. Alternativet att direktavvisa alla asylsökande som kommer från ett annat EU-land borde också ha prövats mer seriöst.''

       Mats Genberg, fritidspolitiker for Centerpartiet i Simmershavn og initiativtager til Öresundsrevolutionen inden jul (se 23/12 2015) var i Kastrup her i formiddag. Til Kristianstadsbladet udtaler han: ''Vi har inte sett konsekvenserna av detta än. Det är klämdagsvecka och folk har inte börjat jobba. Men enligt DSB kommer 35-minutersresan mellan Malmö och Köpenhamn nu ta 1 timme och 6 minuter. Det är nästan en fördubbling. Vi vet vi inte vilka konsekvenser detta får, men vi kan konstatera att man flyttat en ort 30 minuter längre bort. Detta har slagit in en kil mellan Skåne och resten av Sverige. Folk känner sig närmre Köpenhamn än Stockholm.''
       Nordisk Råd har udsendt følgende pressemeddelelse i anledning af grænsekontrollen ved Øresund:
    Natten til den 4. januar indførte den svenske regeringen kontrol af de ydre grænser ved indrejse til Sverige fra Danmark. Det betyder, at alle, der ønsker at rejse over øresund, skal vise pas eller legitimation allerede på den danske side.
    Baggrunden er, at Sverige i forbindelse med flygtningekrisen i 2015 har modtaget 145.000 asylansøgere. Det har ført til en situation, som ifølge den svenske regering indebærer ''en alvorlig trussel mod den almene orden og den indre sikkerhed''.
    Beslutning er historisk. Siden den nordiske pasunion trådte i kraft i 1950'erne, har nordboer, som rejser mellem Danmark og Sverige, ikke behøvet at vise legitimation.
    Henrik Dam Kristensen, Nordisk Råds præsident, mener, at id-kontrollen vil være til gene for pendlerne og udgøre et tilbageslag for samarbejdet: ''For tusindvis af pendlere over Øresund bliver den daglige rejsetid væsentligt længere. Det er uundgåeligt, at det vil føre til et tilbageslag for udviklingen af erhvervslivet og arbejdsmarkedssamarbejdet i øresundsregionen,'' siger han. Id-kontrollen vækker stærke reaktioner hos pendlere, regionalpolitikere og repræsentanter for erhvervslivet i Øresundsregionen.
    I dag, hvor id-kontrollen træder i kraft, skriver 25 skånske moderate regionalpolitikere i en debatartikel i avisen Dagens Nyheter, at id-kontrollen "på længere sigt vil være en katastrofe'' for nordens største sammenhængende arbejdsmarkedsregion, Øresundsregionen.
    Det nordiske samarbejde er siden 1950'erne blevet bedrevet med en stærkt bevidsthed om, at "fri bevægelighed gavner handel og vidensudveksling, som skaber den vækst, der opbygger velfærd". Hvis id-kontrollen bliver langvarig, kan den påvirke tiltrækningskraften og investeringsviljen i regionen, skriver de.
    For bare nogle uger siden besluttede de danske og svenske politikere i Øresundskomiteen at omdøbe deres samarbejde til Greater Copenhagen & Skåne Committee for at kunne markedsføre Sjælland og Skåne som én region.
    En af initiativtagerne til Greater Copenhagen er Københavns overborgmester Frank Jensen. Han var også justitsminister i Danmark i år 2000, da øresundsbroen blev indviet, og Danmark og Sverige indgik en samarbejdsaftale. Frank Jensen siger til nyhedssiden politiko.dk, at det integrerede dansk-svenske arbejdsmarked nu bliver sat tilbage: ''Grænsekontrollen er kritisk, for det er 20 års koncentreret indsats, som her bliver sat tilbage. Det er ganske alvorligt,'' siger Frank Jensen.
    Id-kontrollen ved Kastrup lufthavn kan fortsætte i op til et halvt år, altså til den 4. juli 2016, men den svenske regering kan indstille den tidligere, hvis truslen mod den almene orden og sikkerhed i landet mindskes. Som modsvar til den svenske grænsekontrol indførte den danske regering midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland mandag den 4. januar. Finland har for nylig indført visumkrav på passagerfærgerne fra Tyskland, og Norge har tidligere skærpet kontrollen af deres indre grænser.

    Tilbage til hovedside.


    Opdateres af Søren Madsen.