| Foreningen Skånsk Fremtid |
En doktorafhandling fra kirkehistorikeren Stig Alenäs i Lund levner det gamle danske præsteskab i Skåne og Blegind større ære end hidtil set. Palle Lauring har skrevet, at det hele ramlede for Skånes danskhed, fordi præsterne svigtede. Den sidste danske bskop i Lund Peder Vinstrup bad for de svenske våben under Skånske Krig, selv om han havde været Christian Ivs konfessionarius. Malmø-præsten Christian Sørensen tog imod sejrherren Karl X Gustav på havnen i Helsingborg med et hyldestkvad med omkvædet Velkommen Karl, farvel Frederik. Og den svenske generalguvernør Rutger von Ascheberg pralede i en indberetning til Karl XI med, at han havde samlt Skånes præster i Malmø og overtalt dem med et overdådigt måltid til at indføre svensk kirkeskik.
Men ifølge den nybagte teologiske doktor reagerede præsterne i Skåne og Blegind med civil ulydighed, da erobrerne ville forsvenske gudstjensterne.
Stig Alenäs har forsket i kirkernes regnskabsbøger og konfirmandister for at få overblik i de enkelte præsters holdning, og på det grundlag kan han hævde, at det gik trægt med den kirkelige forsvenskning.
- Der blev ikke købt ret mange svenske salmebøger ind til gudstjenesterne, fortæller han. Man foretrak i stor udstrækning at beholde de danske. Endnu i 1680’erne fortsatte kirkerne også med at købe alterlys. Brugen af levende lys hørte til dansk kirkeskik, men var forbudt i den svenske tradition.
Af beretningerne om konfirmand-undervisning fremgår, at kun knap halvdelen af degnene frivilligt gik med til at give de skånske børn svensksproget undervisning i katekismus. Præsterne lod, som om de gik ind for forsvenskningen, men i det skjulte saboterede de indførelsen af svensk sprogbrug.
Der var også udbredt folkelig modstand mod forandringer i de kirkelige ritualer. Men i 1600-tallets dansktalende præster måtte opgive deres modstand, da de svenske magthavere satte tommelskruerne på. En forræderi-kommission blev nedsat i 1681, og en halv snes præster blev afsat for at have modarbejdet forsvenskningen. Et par af dem blev dødsdømt, men benådet. Da sognepræsten i Allerum ved Helsingborg stod anklaget for at prædike dansk, forsvarede han sig med at hans menighed ikke forstod svensk. Han fik det svar fra den svenske indberetter, kontraktprost Schartow: - Det gör ingenting, blott ljudet höres!