Foreningen Skånsk Fremtid 

DANSK VEJR BEDRE

Mange læsere sagde på opfordring deres mening om vejrudsigterne i Helsingborgs Dagblad og foreslog bladet at skifte leverandør.

- De svenske prognoser er ringere end de danske, skrev en læser. Jeg ser ofte vejret på dansk TV, og Danmarks Meteorologiske Instituts vejrudsigter passer meget bedre på vejret i Skåne end de svenske.

- Vi har undersøgt mulighederne for at købe vore vejrudsigter i Danmark, svarede chefredaktør Eskil Jönsson. Det faldt på, at vi kun kunne få materialet på dansk, og selv om mange af vore læsere ville forstå det, er det min bestemte opfattelse, at det ikke ville fungere godt for alle. Vi har ingen praktisk mulighed for selv at oversætte materialet til svensk. Men jeg synes, at det er blevet noget af en skånsk myte, at de danske prognoser altid rammer vejret bedre end de svenske, som får ret i 80% af tilfældene. Det gør danskerne ikke bedre.

Chefredaktøren undlod diplomatisk at nævne, at Sveriges vejrudsigter slet ikke gælder Skåne og heller ikke Blegind, men et område, man i Stokholm har besluttet at kalde Södra Götaland, hvad der nok kan få tordenskyerne til at trække op hos historisk bevidste skåninger.


Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 43 (2003)