SKÅNSKE BØNDER LIVEGNE UNDER DET SVENSKE STYRE

I stedet for at udsætte miljødirektør Bjørn Lomborg for politisk korrekt mistænkeliggørelse burde Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, måske hellere interessere sig for lektor J. Chr. Johansen, når han frejdigt forelæser på Københavns Universitet og i fjernsynet om, at det var en fordel for skånske bønder at komme under svensk styre.

Det vil UVVU-smagsdommerne næppe gøre, men til gengæld får universitetslektor Johansen nu sin redelighed belyst af en kollega, historikeren Mats Olsson fra Lunds Universitet. Han har skrevet en doktorafhandling om livegenskab i Skåne, og den tager livet af alle påstande om, at overgangen til Sverige var en fordel for de skånske bønder. Livegen bønder er et begreb, som sædvanligvis forbindes med Rusland, men livegenskab blev først afskaffet i Sverige i 1861. I Danmark blev stavnsbåndet løst i 1788.

Mats Olsson har analyseret de skånske storgodsers økonomi og organisation af arbejdet fra 1500-tallet og frem til midten af 1800-tallet.
- Jeg blev forbløffet, da jeg fandt dokumenter, som viser, at der faktisk har været livegenskab i Sverige, siger han. Det gjaldt således for bønderne på godset Bjerregård (Bjersgård) ved Klippen (Klippan) fra 1690'erne til 1740. Ved kongelig resolution blev bønderne stavnsbundet til godset med den motivering, at der var mangle på arbejdskraft. Bønderne sendte en skriftlig klage til generalguvernør Rutger von Ascheberg, som svarede, at de værsågod havde at rette sig efter Karl XI's resolution og blive boende. Somme tider blev der krævet to dagsværk pr. mand pr. dag af bønderne i Søndre og Nørre Asbo herred, så man kan forstå deres klage, siger dr. Mats Olsson, som tilføjer, at der før har været formodninger om, at den skånske adel ville indføre livegenskab, men papirerne i Bjerregårds godsarkiv er de første beviser på, at det lykkedes.

Det store spørgsmål for Mats Olsson, mens han skrev på sin afhandling, var, om de skånske herregårde udviklede sig i østlig eller vestlig retning. I Østeuropa blev godsdriften præget af øget tvangsarbejde på godsejernes jord, mens Vesteuropas bønder blev mere og mere selvstændige. Skåne udviklede sig under svensk styre i samme retning som Østeuropa.

Udviklingen i Skåne var stort set parallel med udviklingen i det gamle moderland Danmark frem til slutningen af 1700-tallet. Derefter blev omfanget af hoveriarbejde for herremanden markant øget, fastslår Mats Olsson. Man skal hedde J. Chr. Johansen for at se det som en forbedret tilværelse.

Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 40 (2003)