| Foreningen Skånsk Fremtid |
I Kågerød præstegård fik sognepræst Jacob Nielsen i 1635 sønnen
Sthen Jacobsen. Det var ham, der som øjenvidne skrev den skånske
krigs historie, og i en fire siders folder om Kågerød kirkes
historie står at læse:
"I Kågeröd finns ännu ett
arbete av Gustaf Kijlman, nämligen en minnestavla över prästen Sten
Jacobsen, som var kyrkoherde i Kågeröd 1663-1696. Minnestavlan har flera
tänkespråk som: "Döden är viss - stunden oviss".
På denne 'mindetavle' over Sthen Jacobsen er hans navn overhovedet ikke nævnt, så hvorledes den så kan minde om ham, er en gåde, siger Skånsk Fremtids formand Knud J. Holdt.
I Kågerøds kirkes sakristi findes en præstetavle.
Der mangler navne på fire præster mellem den sidste katolske præst, hr. Hans, og den protestantiske præst Christen Christensen, som formentlig var Sthen Jacobsens morfar.
Knud Holdt har fået oplyst, at præstetavlen skal stamme fra omkring år 1800.
Den fortæller en rystende historie om, hvordan besættelsesmagten i Skånelandene har forfalsket historien. Alle danske/skånske navne, som endte på -søn eller -søn, er ændret med tilbagevirkende kraft på præster, der virkede i Kågerød og nabosognet Stenestad før 1658.
Sthen Jacobsen ville nok blive krænket over at se sit navn stavet Sten Jacobsson på denne tavle, mener Knud Holdt. Hvis krøniken om Skånske Krig ikke var blevet trykt i 1897, ville han i dag sandsynligvis blot være et afbleget navn på en afdansket præstetavle. Hans far hed Jacob Nielsen og var sognepræst ved kirken i 1636-1648. På dette tidspunkt var der endnu ingen svensk besættelsesmagt i Kågerød. Alligevel bliver han på præstetavlen stavet Jacob Nilsson.
Sthen Jacobsens formentlige morfar Christen Christensen, død 1629, figurerer på præstelisten som Christen Christensson. Præsten Jørgen Andersen (1649-1650) staves Jörgen Andersson, og præsten Knud Christensen (1650-1662) bliver omnationaliseret til Knut Christensson.
Sthen Jacobsens far har fået sin egen mindetavle, som er bekostet af patronen på Knudstrup Sthen Brahe og hustruen Sophia Rosencrans.
Teksten er uforfalsket dansk. Alligevel skrives navnet på den præst, der skal mindes, som Jacob Nilson og ikke f.eks. Jacob Nilsøn. Går man imidlertid tættere på inskriptionen, opdager man, at en emsig afdanskningskommissær har muntret sig med at fjerne skråstregen i det danske ø. Blot har den politiske kommissær glemt at overmale en sidste rest af den nederste del af skråstregen i ø'et, så forbrydelsen er let at opklare, påpeger Knud Holdt.
Historieforvanskningen er helt analog med den, man oplever i Lunds domkirke. Her er biskop Anders Sunesen i døden blevet til Anders Sunesson.