Hvor hører skånske fortidsminder hjemme?
I Skåne? Javist.
I København? Hvorfor ikke? Alle betydningsfulde fund stammer
fra Skånes danske tid.
I Stokholm? Aldrig i livet.
En flytning til den fjerne Mälarstad af de mange tusinde oldtidsfund,
som bevares i Lunds Universitets historiske museum blev imidlertid en
overhængende trussel, da centralmagten beskar bevillingerne til museet
og den arkæologiske forskning i Skåne.
Faren er ikke drevet over. Sparekniven er et farligt våben, som stadig
kan tages i brug, når det historiske museum i Stokholm først har fået
blod på tanden. Den skånske Barum-kvinde, som er årtusinder ældre end
Egtved-pigen, er aldrig ført tilbage til sin hjemstavn efter at være
bortført til Stokholm.
Historisk hører fortidsfundene hjemme i Skånelandenes gamle hovedstad,
og efter at der er slået bro over Øresund, vil det være betydelig
nemmere for skånske fagfolk og lægfolk at studere deres historie i
København end i Stokholm.
Danmarks Nationalmuseum har udtrykt bekymring for, om de skånske
fortidsminder behandles med den fornødne respekt. Men som altid,
når det drejer sig om problemer med det tabte Øst-Danmark, blev der
gået på kattepoter. Nationalmuseet forsømte en oplagt lejlighed
til at understrege, at Danmark ikke afstod Skåne med tilbagevirkende
kraft i 1658. Skånes historie er mere dansk end svensk.
Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid
nr. 32 (2001)