Foreningen Skånsk Fremtid 

STADIG DØNNINGER EFTER BROFESTEN

Øresundsbroen er forlængst blevet hverdag, og vandet strømmer nøjagtig som før gennem Sundet, mens trafikstrømmen i den første tid blev skuffende svag på grund af de høje afgifter. Kritikken af brotaksterne ville ligesom dønningerne efter åbningsfestens tåbelige indslag ikke lægge sig.
Trods en bølge af protester fremturede "Sund og Bælt" med at gøre Tyge Brahe både dansk og svensk, selv om han hadede Sverige, aldrig satte sine ben i landet og døde et halvt århundrede, før hans skånske hjemstavn blev svensk.
Skuespilleren Börje Ahlstedt, som har spillet "Jeppe på Bjerget", var glimrende maskeret som Tyge Brahe med sølvnæse. Men sproget var rigssvensk, og de ord, der var lagt ham i munden, mildt sagt forbløffende.
Da Tyge Brahe (Ahlstedt) så de to monarker, udbrød han: "En Margrethe og en Carl Gustaf? Er begge riger ikke længere under samme trone?" Begge riger var ikke under samme trone i Brahes tid, så man må forundres over hans forundring.
Siden spurgte "Brahe": "Har danskerne og svenskerne været i krig?" Som om Brahe ikke skulle vide det efter at have oplevet den brutale Nordiske Syvårskrig. Kun en historieløs kunne skrive en så letbenet sketch.
Den danske instruktør Michael Fock høstede ikke mange laurbær på forestillingen, og der blev også krummet en del tæer over en sketch mellem to "sprogforskere", hvor den danske, spillet af Niels Olsen, gjorde sig lystig over den skånske dialekts tvelyde.
Sketchens afsluttede pointe, at vi må kunne forenes om at se ned på nordmænd, var så plat, at det blev påtalt af alle anmeldere.
På TV2 havde Line Baun Danielsen to bisiddere. Søkaptajn Göran Hansson fra Stiftelsen Skånsk Framtid redegjorde nøgternt for stiftelsens virke for skånsk kultur, historie og selvstyre med det resultat, at Røde Kors-direktør Jørgen Poulsen, der har en fortid som DR-korrespondent i Stockholm, forfærdet udbrød: "Ja, men det er jo en løsrivelses-bevægelse". Og han er endda sønderjyde.

Modstandere med

"Helsingborg Dagblad" harcelerede i en leder over, at mange tidligere bromodstandere var med til at indvie broen. "Mest iøjnefaldende var nok den danske statsministerfrue Lone Dybkjær, der tilsyneladende var tilfreds med forestillingen. Lystigt var det også, at kunstneren Mikael Wiehe var med til at gøre indvielsen fornøjelig. Hans brokritik blev altså forvandlet til hyldestsang.
Selv de socialdemokratiske statsministre så fornøjede ud. Sikkert uden at tænke på, at det var takket være borgerlige regeringer i både Danmark og Sverige, at den kontroversielle beslutning om broen kunne tages.
Hvis socialdemokraterne havde styret landene, havde regeringerne efter al sandsynlighed givet efter for skrækpropagandaen".

Se også hvordan debatten om Tyge Brahes forsvenskning forløb i tiden op til broåbningen i nyhedsarkivet fra 3. juni 2000 til 10. juli 2000.
Mere baggrund kan læses i artiklen Tyge Brahes sindelag.

Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 31 (2000)