URSÄKTA

Det er blevet så moderne med politiske undskyldninger for fortidens synder.
USAs præsident Bill Clinton har i Afrika undskyldt Amerikas rolle i slavehandelen. Storbritanniens premierminister Tony Blair har undskyldt imperiets overgreb i Asien og Afrika. Frankrigs præsident Jacques Chirac har undskyldt Vichy-regeringens medansvar for deportationer til KZ-lejre.
Pave Johannes Paul har givet en undskyldning til inkvisitionens ofre. Den franske premierminister Lionel Jospin beklagede henrettelser af franske mytterister i 1917. Danmarks statsminister Poul Nyrup Rasmussen har beklaget tvangsforflytning af Thules befolkning.
Om få måneder skal den faste Øresundsforbindelse højtideligt åbnes, og i Stockholm grubler taleskrivere formentlig over, hvordan de kan lægge kong Carl XVI Gustaf nogle begavede ord i munden.
Hvad med at lade den svenske konge undskylde, at beboerne i Skåne, Blekinge og Halland blev forsvenskede i strid med Roskildefredens aftaler? Hvad med at undskylde, at et jerntæppe blev sænket gennem Øresund, så danske familier blev splittet, og dansk kultur blev forbudt øst for Sundet?
Hvad med at undskylde etniske overgreb, gidseltagning, tvangsdeportationer, barbariske henrettelser og krigsforbrydelser, som først Hitlers SS-banditter nåede på højde med under sidste verdenskrig? Hvad med at undskylde, at man ud over krigsbytte som kanoner, faner og håndvåben også fik kulturgenstande som Kronborgs tronhimmel, et par springvand, dronning Margrete Is stadskjole og bøger som Jydske Lov, Roskilde-bispens jordebog og Henrik Harpestrengs lærebog op under neglene?
Er det for meget at forlange af en nutidig svensk monark som Carl XVI Gustaf, at han skal adskille sig med andet end tallet i kongerækken fra Carl X, Carl XI og Carl XII?
Ja, men så må De meget undskylde...