Foreningen Skånsk Fremtid

MAGNUS STENBOCK MED I ENDNU ET SLAG

Det er mærkeligt med Helsingborg. Den skånske by, som ligger Danmark nærmest, er også den mest dansk-fjendtlige.
Mens indbyggerne i skånske, hallandske og blegindske byer som Halmstad, Christiansstad, Engelholm, Trelleborg, Ysted og Rønneby værner om den danske kulturarv, står Helsingborg vagt om et monument for den svenske feltherre Magnus Stenbock. det var ham, som knuste de sidste skånelandske drømme om genforening med moderlandet, før han rådnede op som krigsfange i Kastellet.
Men skånske patrioter har i det mindste haft den tilfredsstillelse, at der har været livlig debat om det rimelige i at have en statue på fremtrædende plads af en svensk feltherre, som hadede skåningerne og helst ville jævne Helsingborg med jorden som en dansk modstandsrede.

Led til fortiden

To kommunalpolitikere Maria Winberg (fp) og Peter Ahlbom (v) dristede sig til at foreslå bystyret at udskifte Stenbock-statuen med en mere fredelig udsmykning. Forslaget gik i udvalg, og det tekniske udvalg (byggnadsnämnden) barslede med en betænkning om, at kunsthistoriens mange krigeriske monumenter er forbindelsesled til fortiden. Guvernør Magnus Stenbock kan have været en kontroversiel personlighed gennem sine meninger om skåningerne, men historien skal ikke gemmes væk, og frem for at ændre på Stortorvets monumentale komposition kunne energien måske bedre rettes mod information i skolerne eller offentlige forelæsninger om byens brogede historie og den mangefacetterede Stenbock.
Udvalget indstillede, at forslaget blev afvist, og den indstilling blev prompte taget til følge. Men byrødderne blev bombarderet med mange indlæg for og imod.

Livegne danskere

"Jeg synes, det er på høje tid at fjerne denne væmmelige statue og erstatte den med et mindesmærke over de helsingborgere, som gav deres liv i kampen mod den svenske overhøjhed," skrev Jan-Erik Sjöberg.
Christina Haugaard derimod fortalte, at hun var oprørt over alt kværulanteri omkring Stenbock. "Han befriede os jo fra danskerne, og derfor er det selvklart, at han skal have sin statue." Curt Persson mente, at tiden er inde til at generobre Skånelands egen historiske identitet og flytte statuen for en erobrer, som druknede de sidste forhåbninger om en skånsk-dansk genforening i blod. Han skal væk fra byens hædersplads til et kundskabsbelærende museum.
Hans Larsson ønskede at takke Stenbock for 290 års fred i Skåne. "En rekord! Han befriede skåningerne fra dansk livegenskab."
Pernilla Gudmundsson balancerede: "Hvor meget jeg end synes om Danmark, er jeg glad for at tilhøre Sverige. Og det er jo så takket være Stenbock."
Leif Bengtsson var lodret uenig: "Han fordærvede livet for alle os skåninger. Vi vil være danskere."
Uno Gärdenfors skrev, at da Magnus Stenbock drev danskerne ud af Skåne, var hans stamfædre i Gønge sikkert modstander af det. Men tiden går sin gang, og Skåne hang sammen med Sverige, så hvorfor skulle Sverige ikke overtage Skåne?"

Psykologisk gåde

Östen Bengtsson var glad for et forslag om at sætte projektørlys på statuen efter solnedgang og undrede sig over, om helsingborgerne skammer sig over Magnus Stenbock.
"Spild ikke penge på projektører," svarede Gerhard Rosenkvist, som helst så hest og rytter flyttet. "Statuen står for mig som en hyldest til nationalisme rettet mod Danmark," skrev han. "Symboler for undertrykkelse og militære sejre hører hjemme på museum. Det, Magnus Stenbock gjorde, handler ikke om befrielse af Skåne fra danskerne. Det handlede om at underkue det danske Skåne."
"Det er en psykologisk gåde, at denne skånske by, som geografisk ligger nærmest Danmark, opbyder så megen storsvenskhed og danskfjendtlighed," skrev Jonny Ambrius. "Man vil ikke indse, at statuen er en hån mod både danskere og skåninger, en fornærmelig rædsel, som snarligt burde flyttes til historiens baggård. Går man ind i byens rådhus, undres man yderligere over de svulstige motiver på blyruder med svenske faner og sejrsstolte karolinere.
Vist er Helsingborg i dag en svensk by og har været det i snart 350 år. Men den har været dansk i mindst 550 år inden, og man bør respektere den danske arv og hædre de skåninger, som engang skabte forudsætningerne for, at Helsingborg eksisterer i dag. Første skridt i den retning er at fjerne Stenbock-statuen."

Aprilsnar

Skridtet blev ikke taget i denne omgang. I byrådet blev forslaget stemplet som en dårlig aprilsnar af Eva Åsare (m). Gösta Skogh (fp) mente, at forslaget kom fra en enkelt partifælle, men ikke fra hele hans parti. Arne Larsson (fp) mente, at forslagsstillerne havde misforstået symbolikken. Allerede i 1901 ændrede man statuen fra et krigssymbol til et fredssymbol. Istedet for at lade Stenbocks sværd pege mod Danmark, lod man ham stikke sværdet i skeden, så det ser ud som om han begår harakiri.
Men selvmod begår han ikke. Han overlevede endnu et slag, men kampen kan blusse op igen. Malte Lewan Neelsen henviste til en opinionsmåling fra 24. juni i fjor, som viste, at hver syvende helsingborger er imod at lade statuen blive stående på grund af Magnus Stenbocks negative historiske rolle i Helsingborg.
Så endnu kan Helsingborg komme på linie med andre skånske byer, som med stothed vedkender sig sin danske frtid. Men det indtryk får man ikke bekræftet på årsdagen for slaget ved Helsingborg, når det storsvenske "28.e februarisällskapet" samler sine medlemmer til fest omkring den kontroversielle statue.

Familiestrid
Kommunalpolitikeren Maria Winberg kom i modvind ikke blot i sit eget parti, men også i familien på grund af sit forslag om at fjerne Stenbock-statuen. Hendes far, som åbenbart er en fuldgyldig repræsentant for en hjernevasket generation af helsingborgere, skrev et digt, som datteren følte sig forpligtet til at offentliggøre:
"Jag står på stadens stora torg.
Gjuten i betong står min trygga borg.
Måns Bock, så kallas jag, som ämnar stå här vareviga dag.
Men någon reaktionär(!) vill mig flytta ut. Jag blir arg, jag!"

Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 29 (2000)