PALLE LAURINGS UVEN FÅR DET SIDSTE ORD

Danmarks populære historiker, Palle Lauring, må vende sig i sin grav. hans bog "Danmark i Skåne", som blev forsøgt tiet ihjel af svenske medier ved udgivelsen i 1952, er genudsendt i rød-gule farver, men forlaget har ladet den svenske historiker Alf Åberg skrive forord, og med forordet får Åberg det sidste ord i en indædt polemik mellem de to historikere.
Palle Lauring havde ingen sympati for Alf Åberg, der er fra Helsingborg, men altid har plejet sin karriere som talsmand for uppsvensk historieskrivning.
"Det er længe siden det sidste snaphaneskud blev affyret, og det er længe siden det sidste blåklædte dragonlig forsvandt ned i et mosehul," skrev Lauring i 1950'erne. Snaphanefejden er for længst forbi. Troede man. Men den er blusset op igen. Arkivar ved krigsarkivet i Stockholm, fil. dr. Alf Åberg har åbnet den igen for at udrette, havd Ebbe Ulfeldt måske fejlede.
En snaphane er en bestemt slags bøsselås. Når Åberg vil udlede navnet fra det tyske "schnappen", som betyder at stjæle eller plyndre, er det en tendentiøs udlægning... Snaphanefejderne var befolkningens oprør mod fjenden, især 1658 og 1659 og 1660, og det fortsatte i den svenske tid helt frem til Skånske Krig, da oprøret slog ud i lys lue.
Den svenske okkupationsmagt indledte sit herredømme i Skåneland med at tvangsudskrive mandskab til sin hær. De udskrevne blev over havet til de svenske provinser i Tyskland, Polen og Litauen. det drejede sig ikke om værnepligt, men om ren og skær deportation af et farligt befolkningselement. Hvor mange, der forsvandt på den måde, ved vi ikke. Tallet må søges i krigsarkivet i Stockholm, men en artikel i Sydsvenska Dagbladet den 23/8 1951 lader forstå, at det er en historie, som det er uinteressant at beskæftige sig med. Denne mangel på interesse forstår man bedre, når man ser, at artiklen er skrevet af krigsarkivar Alf Åberg.
Hvis en snaphane blev fanget, blev også hans far, brødre og sønner henrettet. Det er på den baggrund ikke mærkeligt, at de flygtede ind i skovene. Hvorfor kalder Åberg dem for "hemlösa landstrykare"? Ifølge Åberg er sagen enkel: Snaphanerne var forbrydere, ganske enkelt af den grund, at alle, som bekæmpede den svenske hær, var forbrydere i hans øjne. Han siger det rent ud: Skåne var svenskt, alltså var skåningarna förrädare och majestätsförbrytare när de kämpade mot svenskarna.
At en befolkning i en landsdel, som var erobret for 18 år siden, rejser sig for at slås for sin frihed, er ingen naturlig sag for hr. Åberg. Skåningerne havde jo svoret den svenske konge troskab. At kongens elv brød fredstraktaten, spiller mindre rolle i Åbergs øjne.
Når Åberg slår op i forhørsprotokollerne, siger han: Se, de anklagede blev spurgt, hvorfor de var blevet snaphaner, og de svarer, at det var af ukundskab, af tvang, eller fordi man lokkede dem til det. Ikke en eneste har sagt, at han blev snaphane af troskab mod den danske konge! Det er helt sygt. Den som ville have sagt noget sådant for en svensk domstol, måtte være idiot. Hvis den tyske besættelse af Danmark skulle beskrives på grundlag af de tyske forhørsprotokoller, ville denne historie blive temmelig mærkværdig.
Man regner med, at ca. 10.000 skåninger udvandrede til det gamle land efter Skånske Krig. Årene fra 1658 til 1679 er de mest bitre, brutale og ufattelige, nogen del af det gamle danske rige har oplevet. Men både danske og svenske historiebøger fortæller skolebørn, at "Skånes overgang til Sverige gik forbavsende let". Man kunne ønske at se pædagoger med denne opfattelse med en spids pæl stukket op i endetarmen", skrev Palle Lauring.
Og hvad svarer Alf Åberg så på denne grusomme salve, når han får chancen for at give igen efter Palle Laurings død? Blandt andet:
"Lauring var inte någon chauvinist, och det skånska problemet var för honom enbart kulturellt.
Lauring uppehåller sig mycket vid försvenskningenstiden. han älskar de tillspetsade omdömena och de hårda orden. Ibland är det svärt att hänga med i hans resonemang. Han har stor förståelse för den olycklige Jörgen Krabbe, den skånsk-danske adelns ledande man, som fick plikta med sitt liv när han försökte hålla sig väl med både danskar och svenskar under kriget. Men det skånska prästeskapet, som var i samma predikament, beskyller han för hållningslöshet, och den intressante biskopen Peder Winstrup var för honom bare en förrädare och överlöpare".
Overløber ville man måske i en tidligere epoke nok også have kaldt Alf Åberg, der er født i Helsingborg. Han slutter sit forord med: "Den vanliga läsaren kan lugnt slå sig til ro och njuta av en fængslande reseskildring av en underhållande men arg pilgrim." Bagsiden af bogen afbilder det skånelandske flag og fortæller korrekt om dets historie. Her har Åberg næppe været taget med på råd.