FOLK I SKÅNE OPFATTER SIG SOM DANSKERE

"New York Times" sendte en medarbejder, Warren Hoge, til rejsegildet på Øresundsbroen, og hans reportage levede i skånske og danske øjne op til bladets berømte motto om at bringe alle de nyheder, det er værd at trykke.
Reporteren mødte på stranden ved Malmø et ægtepar fra Kungälv, som sagde: - Vi elsker at tage over Sundet, for danskere er så glade, og svenskerne er så indesluttede.
Svenskere i Skåne er villige til at godtage denne uelskværdige fremstilling af nationalkarakteren, for med svenskere mener de svenskere oppe nordfra, særlig dem i Stockholmsområdet, fortsatte artiklen.
- Folk i Skåne tænker mere på sig selv som danskere end som svenskere, og de mener, at stockholmere er grå og triste, mere som russere, sagde Fredrik Nilsson, en antropolog fra Lunds Universitet, som har studeret holdninger på begge sider af Øresund og offentliggjort sine konklusioner i en bog "Da en time blev til ti minutter".
Som i andre dele af Europa, hvor århundredgamle konflikter afspejler sig dagens opfattelse af identitet, opfatter mange skåninger stadig sig selv som tidligere danskere, hed det videre i artiklen. Landsdelen blev annekteret af Sverige for 341 år siden.
Skåninger, som ofte flager med deres eget røde og gule flag i stedet for det blå og gule nationalflag, taler nedladende om beboerne i hovedstaden som "Nul-Ottere", en henvisning til byens telefoniske områdenummer.
- For mange mennesker i Skåne er broen deres vej ud af den svenske nationalstat, sagde Fredrik Nilsson. De føler, at de vender hjem til Danmark. Folkene bag broen ynder at sige, at den forbinder Sverige og Danmark, men for menigmand her er det et spørgsmål om at forene Skåne og Danmark. De taler ikke om to lande, men om én region.