| Foreningen Skånsk Fremtid |
"New York Times" sendte en medarbejder, Warren Hoge, til
rejsegildet på Øresundsbroen, og hans reportage levede i
skånske og danske øjne op til bladets berømte motto om at
bringe alle de nyheder, det er værd at trykke.
Reporteren mødte på stranden ved Malmø et ægtepar fra
Kungälv, som sagde: - Vi elsker at tage over Sundet, for
danskere er så glade, og svenskerne er så indesluttede.
Svenskere i Skåne er villige til at godtage denne uelskværdige
fremstilling af nationalkarakteren, for med svenskere mener
de svenskere oppe nordfra, særlig dem i Stockholmsområdet,
fortsatte artiklen.
- Folk i Skåne tænker mere på sig selv som danskere end
som svenskere, og de mener, at stockholmere er grå og triste,
mere som russere, sagde Fredrik Nilsson, en antropolog fra
Lunds Universitet, som har studeret holdninger på begge
sider af Øresund og offentliggjort sine konklusioner i
en bog "Da en time blev til ti minutter".
Som i andre dele af Europa, hvor århundredgamle konflikter
afspejler sig dagens opfattelse af identitet, opfatter
mange skåninger stadig sig selv som tidligere danskere,
hed det videre i artiklen. Landsdelen blev annekteret af
Sverige for 341 år siden.
Skåninger, som ofte flager med deres eget røde og gule flag
i stedet for det blå og gule nationalflag, taler nedladende
om beboerne i hovedstaden som "Nul-Ottere", en henvisning
til byens telefoniske områdenummer.
- For mange mennesker i Skåne er broen deres vej ud af
den svenske nationalstat, sagde Fredrik Nilsson. De føler,
at de vender hjem til Danmark. Folkene bag broen ynder at
sige, at den forbinder Sverige og Danmark, men for menigmand
her er det et spørgsmål om at forene Skåne og Danmark.
De taler ikke om to lande, men om én region.