Foreningen Skånsk Fremtid 

ÅBENT BREV TIL DEN FRANSKE PRÆSIDENT

(Lettre ouverte au Président de la France - on français)


Den franske præsident,
Jacques Chirac. 		Ved foreningen Skånsk Fremtids generalforsamling fortalte den skånske lokalhistoriker Uno Röndahl, hvor besynderligt det føltes, at regering og statsmagt i København aldrig nogen sinde har påberåbt sig Roskildefreden for at sikre, at dens bestemmelser bliver overholdt. I nutiden er dette især påkrævet i forbindelse med de forsøg, der gøres på at splitte Skåneland op i mindre enheder. Det østlige Blegind vil statsmagten have lagt til Kalmar len, det nordlige Halland til Göteborg, og Skåne må under protest se sig betegnet som Södra Götaland.
Roskildefreden er, hvor pinefuld den end kan være, det juridiske dokument, der garanterer Skåneland en vis beskyttelse, og en deling af Halland eller Blegind vil være et eklatant brud på den indgåede traktat.
Generalforsamlingens dirigent, forlægger Evan Bogan, gjorde opmærksom på at Frankrig står som garantmagt for fredsaftalerne i Roskilde, Fontainebleau og Lund, og når den danske stat ikke lever op til sine forpligtelser som juridisk part i fredaftalen, kan man appellere til Frankrig. Derfor har foreningen Skånsk Fremtid stilet et åbent brev til præsident Jacques Chirac. Det bringes her og lyder i oversættelse:

Solkongens diktat

"Da Danmark i 1658 måtte afstå landsdelene Skåne, Halland og Blekinge til Sverige efter en tabt krig, deltog en fransk ambassadør, Hugo Terlon, i fredsforhandlingerne og repræsenterede kong Louis XIV ved underskrivelsen af fredstraktaten i Roskilde den 26. februar 1658.
I denne traktat blev det i paragraf 9 garanteret indbyggerne i de afståede danske provinser, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede.
Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele. Da Danmark i 1675 åbnede en ny krig mod Sverige for at komme sine gamle landsmænd til undsætning, erklærede Frankrig som garantmagt for Roskildefreden Danmark krig den 28. august 1676. Den danske kong Christian V protesterede under henvisning til, at det var svenskerne, som havde brudt fredsbestemmelserne. Men Frankrig følte sig forpligtet af allianceaftaler med Sverige.

Fransk initiativ

Den nye krig var lykkeligere end den forrige for de danske våben, og store dele af Skåneland blev generobret. Men over for truslen om en fransk fremrykning meddelte Christian V den franske hærleder, marshal Créqui, at han var rede til at lægge freden i hænderne på Louis XIV på vilkår, som den franske konge måtte finde rimelige og retfærdige.
Den franske ambassadør i Sverige Isaac de Pas, marquis af Feuqières, tog initiativ til at få de stridende parter til at mødes til indledende fredsforhandlinger i domkirken i Lund den 12. maj 1678. Men da Louis XlV forudså langtrukne forhandlinger, besluttede han at stifte fred på egen hånd. Han dikterede den 23. august 1679 på slottet i Fontainebleau fredsvilkår, som satte en stopper for Den skånske krig. Ifølge disse vilkår skulle danske tropper trække sig tilbage fra de generobrede områder, og Sverige skulle beholde de fleste af de tidligere danske provinser. Men Roskildefredens bestemmelser om, at Skånelands indbyggere skulle heholde deres gamle love og levevilkår blev gentaget i den traktat, som blev undertegnet i Lund den 27. september 1679. Da den franske ambassadør, Isaac de Feuquières, er medunderskriver af denne fredstraktat på kongens vegne, står Frankrig derfor som garantmagt også for denne fredsaftale.
Dette har ikke kun historisk interesse. Fredstraktaterne fra Roskilde, Fontainebleau og Lund krænkes den dag i dag fra svensk side. Indbyggere i Skåneland er frataget retten til at kende deres egen historie, og de er påtvungent svensk sprog og svenske love. I øjeblikket planlægger Sverige at splitte Skåneland op i mindre områder. Det østlige Blekinge vil den svenske statsmagt lægge ind under Kalmar len, det nordlige Halland skal smeltes sammen med Göteborg.
En deling af Halland og en deling af Blekinge vil være åbenlyse brud på de indgåede overenskomster, som Frankrig har medunderskrevet. Den danske forening Skånsk Fremtid skal derfor på vegne af skånelandske patrioter besværge Frankrig om at leve op til sine forpligtelser som garantmagt.

Urepræsenterede

Til orientering om, at de tidligere danske landsdele stadig efter 350 års forløb indtager en særstilling i det svenske rige skal det oplyses, at en skånelandsk søsterorganisation er optaget i organisatonen for urepræsenterede nationer og folkeslag, som har hovedsæde i Haag. Deri ligger, at skånelænderne den dag i dag ikke føler sig repræsenteret af regeringen i Stockholm, men ønsker en form for selvstyre inden for Sveriges grænser.
Højtærede præsident, vi beder Dem på vegne af indbyggerne i disse landsdele og på vegne af det danske folk, som altid har næret tillid til Frankrig og fortsat ønsker at gøre det, selv om tilliden ikke altid kan synes begrundet, om at leve op til forpligtelserne som garant for traktater, der bærer fransk signatur og er under fransk beskyttelse".

Det åbne brev til præsident Jacques Chirac er også sendt til premierminister Lionel Jospin og udenrigsminister Hubert Vedrine.

Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 27 (1999)