SKÅNINGERNE NÆR BLEVET RUSSERE

Skåningerne kan være glade for, at de ikke idag er russere. Efter Roskildefreden 1658 stod Sverige med det problem, hvad de skulle stille op med de dansksindede beboere i de erobrede landsdele.
- Vi kan ju skicka dem till Ingermanland, mente den impulsive og sejrsberusede Karl X Gustaf.
Den tanke var ikke så umulig, som det lyder i dag, skriver arkivråd Kari Tarkianen i en artikel, som ambassadør Erling V. Quaade har fundet i "Fra Ingermanland - om land og folk", et skrift som er udgivet af Kulturfonden for Sverige og Finland. Store folkeflytninger og hårdhændet assimileringspolitik var ikke fremmed for den svenske stormagt. Riget var ikke som i dag aflangt og homogent, men bredt og fuldt af folkeslag, som ikke var indfødte svenskere. Ingermanland var blevet indlemmet i Sverige ved freden i Stolbova 1617. Provinsen omkring det senere Skt. Petersborg i grænselandet mod Estland var på størrelse med Skåne, frugtbar og med vigtige handelsveje. Det var både økonomiske og strategiske interesser, som lå bag Sveriges erobring af området, og Ingermanland var en svensk provins fra 1617 til 1721, da russerne ved freden i Nystad sikrede sig området, som de havde holdt besat siden 1703.
Var det gået efter Karl Gustafs hoved, havde de erobrede danskere i Skåneland altså i dag været fordrevet til Ingermanland.