UDVIKLINGSROD

Det lykkedes at få samlet Skåne administrativt under én hat ved at slette den lensgrænse, som de svenske erobrere trak ned over hovedet på skåningerne efter Store Nordiske krig. Dermed er et samlet Skåne beredt til at udgøre den østlige del af den kommende Øresundsregion.
Det har sørgeligere udsigter for den vestlige del af regionen. I Danmark skal man ganske vist ikke tage et opgør med historisk tvang, men derimod med såvel amtspolitikeres som kommunalpolitikeres smålige bestræbelser på at bevare deres kasketter og deres indflydelse. Deres horisont er så snæver, at de mindst af alt øjner de nye muligheder for at rette op på følgerne af en af de største katastrofer i Danmarkshistorien.
Istedet for et samlet Sjælland som modstykke til det samlede Skåne får man på den danske side af Sundet et misfoster, som kaldes et udviklingsråd. På forhånd er Vestsjællands amt og Stomtrømsamtet udelukket fra dette råd, som blot skal pusle med hovedstadsområdets anliggender. Og der blev ikke talt mange ord om samarbejde over sundet, da udviklingsrådet slap igennem Folketinget som et radmagert kompromis.
Det danske og det sydsvenske handelskammer har bedre end de småtskårne politikere forståelse for, hvad et ekspansivt kraftcenter i Øresundsregionen kræver. De to handelskamre påpeger behovet for at få fjernet alle barrierer, som bremser integrationen: Forskelle i forretningslivet, boligmarkedet, skattetrykket, uddannelserne og kulturlivet må udjævnes, og hurtig dansk og svensk deltagelse i euro-samarbejdet må fjerne problemerne med forskellige valutaer øst og vest for Sundet.
Desuden påpeger erhvervslivets organer, at broafgiften må sættes så lavt, at det aldrig opleves som økonomisk tyngende at udnytte den faste forbindelserne, og derved rører de ved endnu et ømt punkt. Heldigvis findes der en Øresundskomité som i nogle år har modtaget EU-støtte som grænseoverskridende samarbejdsorgan. I denne komité vil Vestsjællands amt, Storstrøms amt og Bornbolm komme med i fra 1. juli, og den kan rette ikke så lidt op på den skæve udvikling, der ligger i at den nydannede Region Skåne ikke har et tilsvarende organ på den danske side.
Men er komitéen stærk nok til at træde op mod en bilfjendsk trafikminister som Sonja Mikkelsen, der på forhånd melder ud med, at det mindst skal koste de hidtidige færgetakster at køre i bil over sundet? Ministeren er stærblind for, at Øresundsbroen broen ikke som Storebæltsbroen forbinder to landsdele, men to storbyer. Den bedste sammenligning er broen mellem San Francisco og Oakland, som det koster siger og skriver én dollar at passere i bil. Før det går op for Sonja Mikkelsen og andre danske politikere, hvilken fabelagtig chance vi har for at rette op på Roskildefredens katastrofe, er dårlige råd dyre, og vi stikker dybt i trangbrystet, småpolitisk rod.