HISTORIEN FORVANSKES I SVENSKE HISTORIEBØGER

Svensk chauvinisme og undertrykkelse af Skånelands sandfærdige historie har gennemsyret skoleundervisningen helt op til vore dage. Det resultat er lektor Pether Larsson kommet til efter at have gransket 138 svenske lærebøger i historie.
En tiendedel af bøgerne, som er udgivet fra 1810 til og med 1992, indeholder ikke en linie om, at Skåne engang var dansk.
Ni tiendedele af bøgerne nævner ganske vist, at Skåne er blevet svensk. Men over halvdelen af disse bøger fortæller ikke en stavelse om, hvordan forsvenskningen foregik.
"Det er nok enestående i hele verden, at en omnationalisering er gået så hurtigt og smertefrit," siger ophavsmanden til "Kampen om Skåne", professor Alf Åberg, og den parole følger skolebøgerne. Der står lidt eller intet om, at det danske sprog blev forbudt, at det blev påbudt at tale svensk i skoler og kirker, at familier, som ikke lod deres børn undervise i svensk, blev straffet hårdt, at svenske love blev tvangsindført, at folk fik udrejseforbud, og at der skete tilflytning af svenskere til Skåne.
"1955 kom en ny undervisningsplan, som gik ind for objektiv historieundervisning," fortæller Pether Larsson. "Alligevel har jeg kun fundet fire eller fem bøger fra 1960'erne, som nogenlunde objektivt skildrer, hvordan det gik til, da Skåne blev svensk."
I 1970'erne blev situationen forværret, og i de nyeste udgaver forsvinder alle udførlige beskrivelser. Særlig grelt er et eksempel fra "Allmän historia för Gymnasiet" (Brolin/Dannert/Holmberg, 1963). Her beskrives Skånes, Hallands og Blekinges indlemmelse i Sverige således:
"... regionen var att betrakta som gamla svenska landskap, vilka efter lång tids förlopp återkommit till sitt rätta fädernesland".