| Foreningen Skånsk
Fremtid |
SKÅNSK-DANSK BROBYGGERI
Anders N. Å. Larsson, Vestersted, og Søren Madsen, Lund, skriver til
regionsstyrelsen, at de gennem deres bekendtskab er nået til klarhed over mangt
og meget, som engang bandt og stadig binder folk sammen på begge sider af
Øresund. De historiske, kulturelle og sproglige bånd behøver vi ikke at opfinde,
men snarere genopdage. Det er det, som vi to har benyttet som grundlag for et
stærkt venskab, og som vi mener ogsaa kan danne ramme om skånsk-dansk venskab og
samarbejde på alle planer. Det er igennem vor fælles fortid, at vi skal bygge en
fælles fremtid, påpeger Anders Larsson og Søren Madsen.
Regionförbundet Skåne i Christianstad har fået tilstillet et forslag, som
skåningen Anders N. Å. Larsson og danskeren Søren Madsen, der bor i Lund, har
udarbejdet i fællesskab.
I henvendelsen hedder det:
For at fremme
skaansk-dansk samvirke over Øresund maa bevidstheden om den fælles arv mht
historie, kultur og sprog styrkes. Det eneste virkeligt sunde og varige
fundament for Øresundsregionens succes, ikke mindst i økonomisk henseende, er
fællesskabsfølelsen blandt folket I Skaane og i Danmark. Derfor er det mentale
brobyggeri det altafgørende succeskriterium, og hovedentreprenøren bør være
Region Skaane. Vi staar i den lykkelige situation at byggestenene faktisk ligger
klar til brug. Tre af disse byggesten redegører vi for i det følgende.
1. Historien
Først og fremmest maa historieundervisningen i skolerne
opprioriteres, og historien fortælles ud fra en saglig og regional synsvinkel.
Dette betyder selvsagt et opgør med den del af det hidtidige svenske
historiesyn, der har søgt at bagatellisere skaaningernes historiske identitet.
Det er ligeledes vigtigt at Region Skåne ogsaa paavirker danske myndigheder til
at faa sat Skaane i det rette lys i den danske historieundervisning, hvor Skaane
hidtil har været negligeret forskellige aarsager.
2. Kulturen
Man bør dyrke mere de fælles historiskbetingede kulturelle
ligheder imellem Skaane og Danmark, og lade det danne frugtbar grobund for og
give inspiration til den fremtidige kulturelle udfoldelse og kreativitet i hele
vores region. For at det kulturelle brobyggeri kan give størst muligt udbytte
bør de skaanske kunst- og kulturskatte, som kan tænkes at være kulturel
brobygger, koncentreres i Skaane og paa Sjælland, hvor de naturligt hører
hjemme, saa skaaningerne, og ogsaa danskerne, kan faa større glæde af egen
kulturarv. Eksempelvis kunne man godt søge at faa flyttet de mange skaanske
kunst- og kulturskatte, der for tiden opbevares paa slotte og museer i
Mälardalen, til Skaane. Man kan i første omgang benytte kulturen til at faa
styrket den historiske bevidsthed, ved at rejse mindesmærker over personer og
begivenheder, der har haft betydning for Skaanes og Danmarks historie.
Naturligvis maa samtidig de eksisterende mindesmærker, der opfattes som
krænkende paa saavel den skaanske som den danske folkesjæl fjernes, og eventuelt
stilles paa museum.
3. Sproget
Et øget kendskab til hinandens sprog er ogsaa helt
afgørende. Danskundervisning bør derfor finde sted i bredt omfang i skaanske
skoler, som første skridt til et sprogligt brobyggeri. Svensk og og dansk ligner
hinanden meget, og specielt skaansk dialekt og dansk endnu mere. I det sidste
tilfælde mener vi, at det er bedre at skyde genvej via oprindelige skaanske ord
og vendinger, som er tilsvarende paa rigsdansk idag, og som ikke nødvendigvis
findes paa rigssvensk, end at gaa den lidt mere krogede vej fra rigssvensk til
rigsdansk. Vi tror nemlig at man ved at fremhæve de sproglige ligheder hvor de
findes, vil bidrage positivt til at lette integrationen af hele Øresundregionen.
Derfor bør Region Skaane ogsaa paavirke danske myndigheder, saa danskere
generelt motiveres til ikke kun at lære at forstaa rigssvensk, men i særdeleshed
ogsaa skaansk. En anbefalelsesværdig metode til at faa styrket den historiske
identitet ved hjælp af sproget blandt det skaanske folk og til at faa danskere
til at føle sig velkomne i Skaane, er ved at opmuntre til anvendelse af de gamle
danske navne paa byer, steder osv i Skaane (eventuelt i nudansk form), parallelt
med de svenske, f.eks. ved dobbeltskiltning. I de tilfælde hvor det, som paa
Hven (Ven) og i Christianstad (Kristianstad), ligefrem er et udbredt lokalt
ønske at faa den gamle staveform tilbage bør Region Skåne træde til med al mulig
støtte.
Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 23 (1998)