LOVLIGT SKÅNE-PARLAMENT

Indenrigsminister Jörgen Andersson (soc.) mener ikke, at det er stuerent at tale om et skånsk parlament.
Spørgsmålet melder sig, hvordan "Nationalstaten Sverige" har fået sine nuværende grænser.
Ved freden i Brömsebro 13/8 1645 blev Danmark-Norge tvungent til at afstå Jemtland og Herjedalen samt Særna og Idre herreder i Dalarna. norske fylker siden 1110. Desuden Gotland, som havde hørt til Danmark siden 1361.
Ved den dikterede militærfred i Roskilde 26/2 1658 blev Danmark tvungent til at afgive Skånelandene og den urgamle norske landsdel Viken, kendt som Bohuslen i dag.
Ved freden i Fredrikshamn 17/9 1809 blev Sverige tvungent til at afstå Finland til Rusland, men i bytte for Åland fik Sverige de finske områder øst for Kalix-elven.
Hvis "nationalstat" i Jörgen Anderssons udlægning forudsætter en statsdannelse med hævd på en befolkning, som udgør en sproglig, kulturel, historisk og etnisk enhed, turde nutidens svenske rige have svært ved at opfylde disse betingelser. Jörgen Andersson og andre medlemmer af den svenske regering er åbenbart ukendt med rigets historie, eller måske har de helt enkelt afskaffet fortiden. Nationalstaten Sverige findes måske, men i så fald kun i den geografiske udstrækning fra før nabolandenes territorier blev annekteret.
Hvis vi fra den konstruerede "nationalstat" går videre til det åbenbart kontroversielle begreb "parlament" i den skånske region, må det betones, at der findes et historisk grundlag for en nutidig folkelig styreform. Beviset findes helt tydeligt i de fredsslutninger, som regulerede overgangen til Sverige dels i Roskilde 26/2 1658, dels i København 27/5 1660.
Af fredsvilkårerne fremgår nemlig, at folket i de afståede landsdele skulle have selvstyre inden for Sveriges politiske grænser. For at udøve selvstyret skulle der oprettes en skånelandsk landdag. Gennem Malmø recessen 18/9 1662 garanteredes de tilsagte friheder og rettigheder, og landdagen fik lovlighed.
Selv om de forskellige fredsslutninger havde og fortsat har juridisk status, tilsidesatte den svenske magt selvstyrereglerne fra begyndelsen. Den skånske landdag blev bare en parantes uden egentlig værdi for folket, og i august 1681 afskaffede kongen ganske simpelt både landdagen og selvstyret uden at spørge om landdagens eller folkets mening. Dermed indledtes den påtvungne forsvenskning, som i nyere tid har fået den camouflerende betegnelse "frivillig uniformitet" med Sverige.
For at vende tilbage til det forargelige ord "parlament"": Som fredsslutningerne trækker vore nuværende politiske grænser med juridisk bindende kraft, således har også aftalerne om friheder og rettigheder, selvstyret og landdagen bindende kraft.
Det indebærer, at den diktatoriske erklæring om landdagens, recessens og selvstyre-klausulernes ugyldighed var et aftalebrud i strid ikke bare med fredstraktaterne, men også med folkeviljen. Man kan derfor spørge, om ikke det nye regionale råd for de sammenlagte Skånelen ("regionfullmägtige") har lovlig ret til som aftager af den traktatmæssige landdag at kalde sig landdag for Skåne. Det kan så direkte oversættes til tidens betegnelse som, ja, netop, regionalt parlament.