SKÅNSKE PATRIOTER UDSAT FOR CHIKANE

Det er ikke uden omkostninger at kæmpe for skånsk egenart og skånsk selvstyre. De, der i ord og gerninger demonstrerer mod den svenske overhøjhed, risikerer at blive udsat for alskens chikanerier, hærværk og repressalier.
Sådan var det allerede i 1960-erne, da præsten Karl-Erik Weggerup gik på banen for at kæmpe for den skånelandske identitet og for at få skolerne til at undervise i Skånelands danske historie.
Da Karl-Erik Weggerup stod frem på forsiden af et dansk ugeblad med et rød-gule skånske flag, blev han udsat for trusler om korporlig afstraffelse, han fik brændende materiale kastet ind gennem sin brevkasse, og hans bil blev udsat for hærværk. Til sidst følte han sig nødsaget til at drage i landflygtighed i nogle år og bosætte sig i Aarhus, som historikeren Jonny Ambrius fortæller i et portræt af Weggerup på side 3.
Men den slags overgreb hører ikke fortiden til. Tværtimod ser det ud til, at svenske tilflyttere eller skåninger, som er blevet hjernevasket i skoletiden, er blevet mere hadefulde og rabiate på det sidste, efterhånden som den skånelandske bevægelse vinder terræn.
En meget aktiv skånepatriot, som af forståelige grunde gerne vil være anonym i denne sammenhæng, har fået to biler overmalet med sprayfarver, fordi han kørte med skånelandsk flag i bagruden.
Med posten modtog han juleaftensdag en pakke, som var afsendt fra Hørby og indeholdt fækalier. I en ledsageskrivelse blev han betegnet som en "jävla skåning", som "inte skulle gå säker någonstans".
Truslerne blev meldt til det lokale polti, som ikke virkede synderlig interesseret i at gøre noget ved sagen.
På Samlingspartiet Skånes gæstebog på Internet kunne man samtidig læse: "Jeg er en racebevidst patriot, som synes, at vi skal have en stærk centralmagt og udrydde regionale balledemagere som jer. Skånsk nationalisme er bare lokal egoisme. Jeg elsker Sverige. Udryd separatist-pakket".