SKÅNINGER VIL HAVE SELVSTYRE SOM SKOTLAND

Det har gjort dybt indtryk i Skåne, at skotterne med stort flertal stemte for at få deres eget parlament.
"Når skotterne kan, kan vi vel også udvikle vort eget regionale demokrati", erklærer to lokalpolitikere, Kjell-Åke Lundin og Lars Zander. "Ingen naturlov hindrer det. Men mange bureaukrater og landspartier vil bremse en såkaldt skånsk frigørelse. Det er vigtigt, at vi 1.1 millioner skåninger markerer, at vi vil have et Skåneparlament i 1998. Det skal en minister fra Stockholm ikke bestemme".
Det sidste er en finte til indenrigsminister Jörgen Andersson (Soc.), der har sagt, at Sverige skal forblive en nationalstat, og i en sådan er der kun eet parlament, og det er Sveriges riksdag.
"Der er sager, vi selv vil behandle i Skåne", siger de to skånske politikere. "Spørgsmål som skånsk erhvervspolitik, kommunikation, sundhedsvæsen, uddannelse, kultur og et alkoholsalg, der er tilpasset Europa".

Traktatstridig forsvensket

Der er mange lighedspunkter mellem Skotland, som er blevet tvunget ind i en union med England, og Skåneland, som er blevet traktatstridigt forsvensket. Man behøver blot sammenligne disse to udtalelser:
Karl Erik Nilsson, Sjöbopartiet: Selv om mindst 1/8 af alle statsindtægter kommer fra Skåne, bruger man alle disse penge til forskønnelse og udvikling i Stockholm til behag for overøvrigheden. et skånsk selvstyre vil hindre, at pengene sløses bort til ingen nytte for os skåninger, som det er sket siden "befrielsen" i 1658.
Sean Connery, Scottish National Party: Vi har ikke været fri i tre århundreder, men har betalt en højere og højere pris for den fallerede union. Med kontrol over egne ressourcer ville Skotland være den ottende rigeste nation i den industrialiserede verden, og dog skal vi høre, at vi lever af Londons skatter.
En væsentlig forudsætning for skånsk selvstyre er, at skåningerne bliver lige så historisk bevidste som skotterne.
Da første skridt til skånsk enhed blev taget i 1995 med dannelse af en Skånestyrelse for Malmøhus og Kristianstads samlede len, lovede styrelsens formand, Kerstin Hardenstedt, som en af sine første embedshandlinger at få ændret undervisningen i historie i de skånske skoler.
"En ærlig historieundervisning har centralmagten bremset i mange år", siger historikeren, fil. kand. Jonny Ambrius. "Den skånske modstandsbevægelse bør sammenlignes med den danske under anden verdenskrig. Så får skolebørnene et rigtigt perspektiv på, hvor vigtig modstanden mod de nye herrer i Skåne var i 1600-tallet".