| Foreningen Skånsk Fremtid |
Det holdt hårdt for Östraby Bygdeförening at få lov til at rejse en mindesten
for fem friskytter, som den 8. oktober 1678 faldt i baghold i præstegården i
Vesterstad. Nu står stenen der, men de skånske patrioter føler, at de kun har
vundet en halv sejr, for mindesmærket er gemt godt af vejen.
Selve
afsløringen af stenen blev meget stemningsfuld. Historikeren Uno Röndahl, der
beretter udførligt om hændelsen i Vesterstad i sin nyeste bog "Skåneland ur det
fördolda", holdt en dybfølt tale før han trak det rød-gule skånske flag til side
fra stenen.
Formanden for Föreningen Skånelands Framtid, Gert Björk, blæste
på trompet "The Last Post" til ære for de faldne. En amerikansk retræte, som
også bruges i Danmark, men ikke i Sverige.
Stenen bærer inskriptionen:
"Minnesmärket skall påminna oss om vår skånska historia och hedra de friskyttar
som på kvällen den 8. oktober 1678 omringades och dödades vid prästgården av en
svensk ryttartrupp".
Stenen står inden for præstegårdsmuren og er derfor
umulig at få øje på ude fra vejen. Kirkens svenske sognepræst, Undine Hellström,
modarbejdede længe projektet og brugte blandt andre indvendinger den, at man
ikke vidste nøjagtig, hvor de dræbte friskytter var begravet. Der kunne ikke
være tale om at få lov til at flage med det skånske flag fra præstegårdens
flagstang under ceremonien.
Det var en svigefuld dansk præst, Hans Nielsen
Holmby, som i sin tid stak frihedskæmperne. Menigheden var blevet sur over
præstens svenskvenlige prædikener og straffede ham ved at lade ham trække nøgen
af sted bag en hest. Han hævnede sig blodigt, da en gruppe friskytter samlede
sig i præstegården. Han angav dem til fjenden, og kun gruppens anfører, den
navnkundige snaphane Simon Andersen, slap bort i live.
Mindesmærkets diskret
placering gav anledning til en livlig polemik i de lokale blade. Særlig
menighedsrådet og bygdeforeningen måtte stå for skud. Men en indsender, Lennart
Nilsson, foreslog at lade skolebørn komme på udflugt til stenen og høre om et
stykke af deres egen skånsk-danske historie.
"Lad dem se mindesmærkets
bortgemte placering og høre om debatten. Det er nemlig et udmærket eksempel på
forsvenskningen og historieforvanskningen i Skåneland i dag 1997, hvor vor egen
skånsk-danske historie stadig skal forties", skrev Lennart Nilsson.
Læs mere om begivenheden her.