AFSPORET

Mange danskere har ud fra den ædleste skandinaviske idealisme svært ved at tage det alvorligt, nå skåningerne klager over, at de den dag i dag er ofre for storsvensk undertrykkelse og at de nægtes ret til kendskab til Skånelands sande historie.
Svensken er os god, med ham vi blanded' blod, hed det i en af Skandinavismens mest hysteriske jubelsange. I det annekterede Øst-Danmark har svenskerne ikke spor lyst til at mindes, hvordan den poetiske blodblanding fandt sted. Da man i Vesterstad ville rejse en mindesten for fem faldne friskytter, stødte initiativet på de mest udspekulerede forhindringer fra officiel side. I dag står monumentet der, men de er mildt sagt ikke så opsigtsvækkende placeret som monumenterne for Karl X Gustaf i Malmø eller Magnus Stenbock i Helsingborg.
Og et andet tragikomisk eksempel på undertrykkelse af minder om Skånelands sande historie leveres af de svenske statsbaner.
Stor var begejstringen i Øresundsregionen, da en konkurrence i Københavns Radio og Radio Malmøhus om et navn til det kommende tog Helsingør-København-Malmø-Lund mundede ud i, at "Snaphanen" blev det absolutte vinderforslag. Tilsvarende stor bliver skuffelsen, når forslaget nu underkendes af Statens Järnvägers ledelse oppe i det magtfulde Stockholm.
Let har det ikke været for statsinstitutionen at sætte stopsignal for det historisk motiverede forslag, som tilmed ville give den nye togforbindelse en sproglig klang af at være snap. Men oppe i Mälerdalen har de skam fundet frem til en undskyldning. navnet Snaphanen er optaget af en snackbar i Småland, og så kan det ikke bruges til et tog.
Hvis man tager den søforklaring alvorligt hos DSB og hos Øresundsregionens skånske og sjællandske folkevalgte, vil skåningernes kamp for accept af deres ikke-svenske historie endnu en gang løbe af sporet.