EN SVENSK GAVE SOM MARGRETHE IKKE FIK

Den, der kun ta'r spøg for spøg, har forstået Skånsk Fremtids bestyrelsesmedlem Jesper Klein dårligt.
Det gav genlyd i både trykte og elektroniske medier, da Klein sendte politimesteren i Roskilde et underfundigt brev, hvor han som samvittighedsfuld samfundsborger gjorde opmærksom på, at tyvegods fra Roskilde Domkirke, der var bortført til udlandet, igen befandt sig på dansk område, så der var mulighed for at bringe det tilbage til rette ejermand og afslutte en kedelig sag fra 1659.
Politimester Uffe Kornerup svarede i samme ånd, at det strafbare forhold, nemlig bortførelsen af dronning Margrethe I's gravkjole, for længst er forældet såvel med hensyn til straf som til konfiskation, hvortil kommer, at gerningsmanden formodentlig er afgået ved døden. Politiet har derfor ingen mulighed for at foretage sig noget i sagen, jvf. retsplejelovens paragraf 749, stk.1 nr. 1.
"Min afgørelse kan påklages til statsadvokaten for Sjælland", tilføjede den gæve politimester. "Et civilretligt krav må i givet fald fremsættes af Roskilde Domkirke".
"Ja, tyven er død, men hæleren lever", svarede Jesper Klein i en debat i TV2 Lorry, hvor museumsinspektør Poul Grinder-Hansen anførte, at hans kontor i Nationalmuseet er fyldt med tyvekoster, som danskerne har stjålet, og de effekter kan vi så glæde os over, når Margrethe I's gravkjole er leveret tilbage til Sverige.
Nationalmuseets udstilling i anledning af Kalmar-unionens 600 års jubilæum går nu med dansk publikums-succes i ryggen videre til Kalmar slot i Sverige, Tavastehus i Finland og Akershus i Norge.
Dermed forsvinder Margrethe I's gravkjole for anden gang ud af landet. Denne gang formentlig for stedse. Og domkirkemuseet i Roskilde må nøjes med en kopi, som hælerne bag tyveriet har bekostet for måske at dulme deres dårlige samvittighed.

Alvorligt spørgsmål for en gavtyv

Men takket være Jesper Klein har en del danskere fået øjnene op for problemet. Ingen forstod bedre hans happening end Morgenposten Fyens Stiftstidende, der i en leder bl.a. skrev: "Gavtyven Jesper Klein sendte et gavtyveagtigt brev til politimester Uffe Kornerup i Roskilde, men faktisk rejser han et alvorligt spørgsmål. Hvordan anstår det sig for demokratiske og kultiverede nationer anno 1997 at opføre sig over for hinanden, hvad angår de kulturskatte, der som krigsbytte eller på anden måde er havnet i et fremmed land?
Hvis vi bare holder os til forholdet Danmark-Sverige, drejer det sig bl.a. om unikke udgaver af Jydske Lov og altså Margrethes gravkjole.
Faktisk er udlevering af kulturskatte et spørgsmål, som optager mange verden over. I 1983 vedtog FN en erklæring om udlevering af kulturskatte, og i januar sidste år pålagde Europarådet Rusland at sende kulturskatte tilbage til Tyskland og de baltiske lande.

Dansk-svensk aftale et eksempel for verden

Det er i den sammenhæng nærliggende at pege på, at Danmark - om end først efter en bitter strid - for 25 år siden udleverede de islandske håndskrifter. Netop med henvisning til det eksempel, Danmark dengang gav, peger Per Stig Møller - søn af den arge udleveringsmodstander Poul Møller - på, at Sverige bør tilbagelevere de danske skatte, som er havnet på den anden side af Sundet. Han står ikke ene. I efteråret stillede Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti spørgsmål i Folketinget til kulturministeren, der lovede at drøfte sagen med sine nordiske kolleger. I den anden ende af den politiske skala finder vi den gamle radikale stridsmand Hermod Lannung, for hvem det svenske tyvegods var en hjertesag.
Stor eller lille sag, så ville en dansk-svensk drøftelse på højt niveau klæde begge landene, og en aftale kunne tjene som eksempel for den øvrige verden.
Tænk, hvis kong Carl Gustaf ved regentjubilæet havde skænket Margrethe den Førstes kjole som gave til Margrethe den Anden," sluttede Fyens Stiftstidende sin ledende artikel.