| Foreningen Skånsk Fremtid |
Den, der kun ta'r spøg for spøg, har forstået Skånsk Fremtids
bestyrelsesmedlem Jesper Klein dårligt.
Det gav genlyd i både trykte og
elektroniske medier, da Klein sendte politimesteren i Roskilde et underfundigt
brev, hvor han som samvittighedsfuld samfundsborger gjorde opmærksom på, at
tyvegods fra Roskilde Domkirke, der var bortført til udlandet, igen befandt sig
på dansk område, så der var mulighed for at bringe det tilbage til rette
ejermand og afslutte en kedelig sag fra 1659.
Politimester Uffe Kornerup
svarede i samme ånd, at det strafbare forhold, nemlig bortførelsen af dronning
Margrethe I's gravkjole, for længst er forældet såvel med hensyn til straf som
til konfiskation, hvortil kommer, at gerningsmanden formodentlig er afgået ved
døden. Politiet har derfor ingen mulighed for at foretage sig noget i sagen,
jvf. retsplejelovens paragraf 749, stk.1 nr. 1.
"Min afgørelse kan påklages
til statsadvokaten for Sjælland", tilføjede den gæve politimester. "Et
civilretligt krav må i givet fald fremsættes af Roskilde Domkirke".
"Ja,
tyven er død, men hæleren lever", svarede Jesper Klein i en debat i TV2 Lorry,
hvor museumsinspektør Poul Grinder-Hansen anførte, at hans kontor i
Nationalmuseet er fyldt med tyvekoster, som danskerne har stjålet, og de
effekter kan vi så glæde os over, når Margrethe I's gravkjole er leveret tilbage
til Sverige.
Nationalmuseets udstilling i anledning af Kalmar-unionens 600
års jubilæum går nu med dansk publikums-succes i ryggen videre til Kalmar slot i
Sverige, Tavastehus i Finland og Akershus i Norge.
Dermed forsvinder
Margrethe I's gravkjole for anden gang ud af landet. Denne gang formentlig for
stedse. Og domkirkemuseet i Roskilde må nøjes med en kopi, som hælerne bag
tyveriet har bekostet for måske at dulme deres dårlige samvittighed.
Men takket være Jesper Klein har en del danskere fået øjnene op for
problemet. Ingen forstod bedre hans happening end Morgenposten Fyens
Stiftstidende, der i en leder bl.a. skrev: "Gavtyven Jesper Klein sendte et
gavtyveagtigt brev til politimester Uffe Kornerup i Roskilde, men faktisk rejser
han et alvorligt spørgsmål. Hvordan anstår det sig for demokratiske og
kultiverede nationer anno 1997 at opføre sig over for hinanden, hvad angår de
kulturskatte, der som krigsbytte eller på anden måde er havnet i et fremmed
land?
Hvis vi bare holder os til forholdet Danmark-Sverige, drejer det sig
bl.a. om unikke udgaver af Jydske Lov og altså Margrethes gravkjole.
Faktisk
er udlevering af kulturskatte et spørgsmål, som optager mange verden over. I
1983 vedtog FN en erklæring om udlevering af kulturskatte, og i januar sidste år
pålagde Europarådet Rusland at sende kulturskatte tilbage til Tyskland og de
baltiske lande.
Det er i den sammenhæng nærliggende at pege på, at Danmark - om end først
efter en bitter strid - for 25 år siden udleverede de islandske håndskrifter.
Netop med henvisning til det eksempel, Danmark dengang gav, peger Per Stig
Møller - søn af den arge udleveringsmodstander Poul Møller - på, at Sverige bør
tilbagelevere de danske skatte, som er havnet på den anden side af Sundet. Han
står ikke ene. I efteråret stillede Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti
spørgsmål i Folketinget til kulturministeren, der lovede at drøfte sagen med
sine nordiske kolleger. I den anden ende af den politiske skala finder vi den
gamle radikale stridsmand Hermod Lannung, for hvem det svenske tyvegods var en
hjertesag.
Stor eller lille sag, så ville en dansk-svensk drøftelse på højt
niveau klæde begge landene, og en aftale kunne tjene som eksempel for den øvrige
verden.
Tænk, hvis kong Carl Gustaf ved regentjubilæet havde skænket
Margrethe den Førstes kjole som gave til Margrethe den Anden," sluttede Fyens
Stiftstidende sin ledende artikel.