NYT ÆRESMEDLEM

Foreningen Skånsk Fremtids bestyrelse har besluttet at kåre forfatteren Uno Röndahl, Næsum, til nyt æresmedlem.
Uno Röndahl, 72 år, var kriminalkommisær i Christianstad, indtil han gik på pension, og han har med professionel sagkundskab opklaret hvert eneste af de tyverier, svenskerne begik i Danmark under Karl Gustav-krigene og opsporet, hvor tyvekosterne befinder sig i dag. Alene det kvalificerer ham til at blive æresmedlem efter lrs. Hermod Lannung, der døde i oktober efter en en livslang politisk kamp for at få Frederik II's bordhimmel, Jyske Lov og andre stjålne kulturskatte tilbage til Danmark. Et af tyverierne bliver pinligt aktuelt i januar, når dronning Margrethe den Førstes gravkjole udstilles på Nationalmuseet i anledning af fejringen af 600 året for Kalmarunionen.
Frem for nogen har Uno Röndahl æren af, at beboerne i Skåne, Blekinge og Halland i disse år vågner til erkendelse af, at de systematisk er blevet frataget kendskab til deres historie og og kultur efter panikfreden i Roskilde. I 1981 udgav Uno Röndahle værket "Skåneland utan förskoning", som siden er kommet i nyt oplag og fuldt op af et bind 2. Og op til jul udgav han sin tredje historiske bog "Skåneland ur det fördolda".
Uno Röndahl stammer fra et landbohjem i Næsum sogn i Villands herred, og efter pensioneringen er han selv blevet landbruger i det små på fædrenes jord i fødesognet. Han har været historisk interesseret fra barnsben, og sin manddomsgerning har han viet til at åbne sine landsmænds øjne for, hvordan svenskerne gennem århundreder hjemsøgte den skånelandske civilbefolkning med mord, plyndringer, voldtægt og ildspåsættelser. Ikke en generation gik fri af de svenske overgreb mod en værgeløs befolkning, for der var 23 store krige og et ubestemmeligt antal mindre fejder fra 1200-tallet til 1700-tallet.
Udnævnelsen af det nye æresmedlem fandt sted under festlige former ved julefrosten i Dragør, og Uno Röndahl nævnte i en bevæget takketale, at det var to procent af den danske befolkning, der gjorde modstand mod tyskerne under besættelsen. I Skåne var det seks procent af en befolkning på godt 250.000 mennesker, som greb til våben mod de svenske erobrere, og der var ikke et sogn, hvor frihedskæmperne ikke fik patriotisk opbakning. I bogen "Skåneland ur det fördolda" aflives endeligt Sveriges historieforfalskende påstande om, at de såkaldte snaphaner blot var nogle få kriminelle eksistenser. Der var tale om en folkelig modstandskamp.