MERE RESPEKT FOR SVENSKERNE END FOR FOLKETINGET

Under stærkt pres fra Dansk Folkeparti og den konservative eksminister Per Stig Møller lovede kulturminister Jytte Hilden (S) under en forespørgselsdebat på Christiansborg at drøfte de røvede danske kulturskatte med medlemmer af den svenske regering under Nordisk Råds møde i København i november. Men Jytte Hilden har åbenbart større respekt for Sverige end for Folketinget, for hun undlod i første omgang at tage det delikate emne op. Men hun er klar over, at hun under stærkt pres forpligtede sig så uomgængeligt, at hun ved først givne lejlighed må tage sagen op i et møde med de øvrige nordiske kulturministre.
Der blev stillet to spørgsmål til ministeren af Kristian Thulesen Dahl (df). Det første lød: "Vil ministeren redegøre for, hvad der er gjort fra dansk side for at få Sverige til at tilslutte sig FN's erklæring fra 1983 om udlevering af kulturskatte?".
"Danmark stemte ikke selv for erklæringen", svarede kulturministeren Hilden, "men tilbageføring af kulturskatte har været diskuteret flere gange på nordisk plan i forbindelse med UNESCO's arbejde med disse forhold i 1980'erne. Det har særligt drejet sig om u-landenes forhold til tidligere kolonimagter".
Thulesen Dahl forfulgte emnet ved at spørge, om man fra dansk side efter 1983 har tilkendegivet, at man kan støtte FN-erklæringens tanker, og ville vide, hvad regeringens holdning er.
"Jeg har ikke i min tid som kulturminister været involveret i diskussioner om dette emne", svarede Jytte Hilden.
"Når ministeren nu har fundet erklæringen frem, må hun også have gjort sig nogle tanker om det fornuftige i at drøfte udveksling af kulturskatte. Det er jo ikke bare et spørgsmål mellem Danmark og Sverige".
Hilden: "Det vil være naturligt at drøfte sagen på de mange møder, der er mellem kulturministrene i de nordiske og europæiske lande, og jeg vil gerne tage emnet op. Jeg husker meget tydeligt, hvem der mente hvad i diskussionen om de islandske sagaer".
Kr. Thulesen Dahl: "Det er ikke mit ærinde at lave partipolitisk plat på spørgsmålet. Jeg vil gerne have ministeren til at besvare spørgsmålet i samme ånd, det er stillet, og løfte sløret for, hvornår hun vil tage initiativ til en dialog på nordisk plan".
Hilden svarede, at hun ville finde ud af, hvordan diskussionen kunne tages op mellem nordiske venner under det forestående møde.
I næste spørgsmål bad Kr. Thulesen Dahl kulturministeren om at orientere Folketinget om, hvilke initiativer regeringen kan og vil tage for at sikre en dialog med Sverige om udlevering af danske kulturskatte i overensstemmelse med FN's 1883-erklæring.
Kulturministeren: "Spørgeren synes at være klar over, at der ikke kan rejses juridisk krav på tilbagelevering af kulturgenstande, Sverige har medtaget som krigsbytte for nogle hundrede år siden. Fagkyndige kredse siger, at man bør undgå at rejse spørgsmålet, og Rosenborgs museumsdirektør, Mogens Bencard, har påpeget, at Danmark besidder krigsbytte som det gottorpske kunstkammer.
Der er et udmærket samarbejde mellem museer, biblioteker og arkiver i Danmark og Sverige, og udlån finder sted i vidt omfang. Margrethe den Førstes gravkjole udlånes fra Uppsala domkirke til Nationalmuseet i anledning af Kalmarunionens 600 år".
Kr. Thulesen Dahl: "Man kan diskutere, hvad der er krigsbytte, og hvad der er kulturskatte, og grænsen er flydende. Det kan undre, at udgaver af Jydske Lov og Sjællandske Lov findes i Sverige og ikke i Danmark. Dansk holdning over for Norge og over for Grønland kan ministeren bruge som argument over for Sverige".
Per Stig Møller (kons): "Ministeren nævnte, at fagfolk fraråder. Fagfolk frarådede også, at de islandske håndskrifter skulle udleveres til Island i 1966, så det var en politisk afgørelse. I Januar har Europarådet vedtaget at Rusland skal aflevere ting fra de baltiske lande og Tyskland, så der er altså en ny politisk holdning i Europa til at levere tilbage.
Kalmarunionens 600 års dag er en god anledning til at opfordre svenskerne til at opføre sig på samme måde, som Danmark gjorde med de islandske håndskrifter. Vi må have bragt nogle af de mest fundamentale ting i orden. Med Jydske Lov blev Danmark grundlagt som retsstat, og da vi for to år siden skulle låne den i Stockholm, anede svenskerne end ikke, at de havde den. Der var ikke noget katalognummer, så mon ikke den lå bedre i Danmark?"
Jytte Hilden: "De rejste spørgsmål optager os alle, og det vil være en god ide, at jeg benytter lejligheden under Nordisk Råds møder i København til at tage en kaminpassiar eller en uformel dialog med svenskerne. Men som museumsinspektør Bencard også sagde, var det en del af krigens jura i 1600-tallet, at en general eller konge havde krav på kompensation for sine krigsudgifter".
Per Stig Møller: "Uanset hvad man gjorde i 1600-tallet, så kunne heller ikke dengang Jydske Lov omsættes i kroner og ører. Den har været pekuniært værdiløs, men blev taget af politiske grunde. Så lad os få den tilbage af politiske grunde nu, da der med de islandske håndskrifter er lagt en linie i nordisk politik".
Thulesen Dahl sagde, at det er umuligt i dag præcis at gøre op, hvad svenskerne tog som krigsbytte, og hvad de simpelthen tyvstjal, men man må kunne tale til deres bedre følelser og få dem til at forstå, at de har nogle ting, som hører hjemme i Danmark.
Jytte Hilden: "På den givne foranledning vil jeg tage diskussionen op med mine nordiske og europæiske kolleger og finde ud af, hvad vi i al fredsommelighed kan enes om i dagens Europa".