| Foreningen Skånsk Fremtid |
Det største bifald på Christiansborg under en paneldiskussion om den sydslesvigske models europæiske betydning tilfaldt arkitekt Peter Broberg fra Landskrone.
Broberg fortalte Det Udenrigspolitiske Selskabs medlemmer, at Sveriges omnationalisering af det gamle Øst-Danmark slet ikke er så vellykket, som det påstås. Skåningerne er ved at vågne til erkendelse af deres historie, så der kan forventes sindelagskamp som i Sønderjylland.
Han fortalte, hvordan Stiftelsen Skånsk Framtid har opnået medlemskab af både UNPO og FUEV, der tager sig af henholdsvis urepræsenterede folkeslags og etniske mindretal i det svenske rige, kunne alene udlæses af et rundsprge i Mälar-området, hvor 62 procent af de adspurgte svarede, at skåningerne aldrig var blevet rigtige svenskere.
Men Skåne modtager i modsætning til Sydslesvig ikke en øre til støtte for undervisning i dansk sprog og kultur. Hvordan overfører vi den sydslesvigske model på Skåne, spurgte arkitekt Broberg.
I sandhed et godt spørgsmål, svarede Grænseforeningens formand, Bent A. Koch, afværgende i egenskab af ordstyrer.
Men panelets medlemmer, Sydslesvigsk Foreningens formand, Heinrich Schultz, Bund Deutscher Nordschleswigers formand, Hans Heinrich Hansen, og ambassadør Chr. Oldenburg, Udenrigsministeriet, ville godt tage tråden op. ”Danmark har altid strakt sig vidt over for Sverige af hensyn til den nordiske forbrødring,” sagde således Heinrich Schultz. ”Men Danmark har aldrig fået det samme til gengæld. Hvis Skånsk Framtid får lige så mange medlemmer som Sydslesvigsk Forening, skal politikerne nok ændre syn.”