Foreningen Skånsk Fremtid 

HVORFOR SVENSKE NAVNE PÅ DANSKE VEJTAVLER?

Som en af sine første handlinger har den ny bestyrelse for Foreningen Skånsk Fremtid i enslydende henvendelser til vejdirektoratet, Københavns Amts vejvæsen, Københavns kommune og Øresundsforbindelsen henstillet, at man i god tid inden åbningen af den faste Øresunds-forbindelse overvejer skiltningen, så der ikke som nu skal vises vej på svensk på begge sider af Sundet.

Det er helt urimeligt, at der i dag på vejtavler skiltes med Limhamn, når byen fra gammel tid har det danske navn Limhavn, eller til Landskrona, som Erik af Pommern grundlagde som Landskrone, hedder det i vor henvendelse. Lige så forkert tager det sig ud, når man ulejliger sig med at bruge et bogstav, som er fremmed på dansk, for at skrive Malmö istedet for Malmø.

De svenske stavemåder er udtryk for en særlig dansk ydmyghed, for på den svenske side af Sundet vises der rask væk vej til Helsingör og til Dragör. For slet ikke at tale om København, der konsekvent benævnes Köpenhamn.

Den selvudslettende holdning over for svensk sprogbrug bliver så meget mere uforståelig, som man i det sydlige Jylland skriver Flensborg på vejtavlerne og ikke Flensburg, selv om også denne by ligger i en tabt landsdel.


Artiklen er fra tidsskriftet Skånsk Fremtid nr. 10 (1994)