SKAANELAND

1. Aarg.                                                  1947                                                 Nr. 2

Er det virkelig sandt?

I morges modtog jeg et Vaartegn som jeg har ventet paa i 40 Aar: et lille Blad, ”Skaaneland”, hvor Skaane staves paa Dansk, og hvor danske Mænd vedkender sig Danmarks største Saar. Skaanelands Tab har, som det rigtigt skrives, været afskrevet i over 200 Aar, og Danmark har sovet sig fra sin Historie. Personlig troede jeg indtil nu, at dette var den evige nationale Søvn. Men kan det virkelig tænkes, at denne Søvn kan forstyrres?

At være Dansk er en tung national Lod. Vort Land er det lemlæstede Land, en rest af Danmark, der fortjener, at vi glemmer, hvad det var, at vi mindes, hvordan Vorherre fra første Færd skabte Danmark.

Naar det gælder en Sag saa stor som éns Folks nationale Selvbevidsthed, er ingen Opgave for tung at løfte paa. Den foreliggende Opgave: at læse vort Folk, og Skaaningerne, den historiske Sandhed og den folkelige Samhørigheds Lov i et Folk, har et Bjærg af træghed imod sig. Om dette Bjærg kan jævnes véd ingen. Men hvis det aldrig bliver forsøgt, véd man i hvert Fald, at det ikke sker. Og selve Sagen er dog ikke et Kuriosum for Historikere. Hvis dette ikke er en ”Folkesag”, hvad er da egentlig en Folkesag!

Her er kun ét Maal at kæmpe for: Sandheden. Denne er i sig selv en stærk Kraft. Sandheden er bl. a. Dette, at Danmarks Historie til Kong Frederik den Tredje er den der hører hjemme i de skaanske skoler. Hvad der ligger forud for 1658 af svensk Historie, er for Skaaningerne et andet lands Historie, og det er en slags Historie-Forflaksning at lære dem denne Sveriges-Historie som deres egen. Af Danmarks 1000-aarige Saga har Skaaningerne de tre Fjerdedele til fælles med os, og denne Sandhed burde ikke forholdes dem.

Hvis vi blot kommer saa vidt, at den historiske Sandhed bliver placeret paa sin rette Plads, i vort eget og Skaaningernes Sind, er Hovedopgaven løst. Hvad Konsekvenserne derefter maatte blive, maa vel Fremtiden om. De der vil tage Opgaven op, skal hilses med tak og alle gode Ønsker.

Svejbæk, 30. April 1947.

C. F. Balslev

Gudmund Schütte: ”Udvalgte Epistler”

(Munksgaards Forlag 1947)

(Af Afsnittet: ”Gøngehøvdingen Mikkel Pedersen”)

______________

”Mange Danske kender Carit Etlars Fortælling ”Gøngehøvdingen”, som handler om Svend Poulsens spændende Æventyr under den ulykkelige Krig 1657-60, da vi mistede Skåne.

Men med Tabet af Skåne sluktes Interessen for Gøngebygdernes videre Skæbne. Man sig til Tåls med, at Skåningerne forlængst har fundet sig tilrette med deres nye Fædreland og er bleven gode Svenskere. Dette er jo også sandt nok, og intet fornuftigt Menneske vil drømme om at vinde Skåne tilbage for Danmark. (Det var kun Tyskeren Jacob Grimm, der omkring 1844 foreslog at Tyskland skulle ta Jylland, så kunde Danmark holde sig skadesløse ved at generobre Skåne!!!). – Men man kan også gå for vidt i at udslette Fortiden. Man har glemt, at Skånes Bondesprog den Dag idag ikke er mere svensk end Sproget på Bornholm, at Skånes Landsbykirke og Bøndergårde har rent dansk Type, og at Skåne har sin minderigeste Historie fælles med Danmark, ikke med Sverige, som Kannik Assarsson har fremhævet i Skriftet ”Det skånska problemet”. Man har glemt, at de djærve Skovbønder fra Gøngeherrederne under den skånske krig 1675-79 kæmpede en forbitret Guerillakrig mod Svenskerne. Tusender og atter Tusender måtte lade Livet under de svenske Erobreres ubarmhjertige Forfølgelser. Og langt ned i Tiden fortalte man i Gøngeherredernes uvejsomme Skovbygder utallige Historier om de kække Snaphaners fortvivlede Kamp mod den svenske Overmagt. Der er i disse Fortællinger et eget romantisk Drag, der minder om Walter Scotts Historier om Skotternes Kamp mod Englænderne. Det er Krige, hvori Udslaget ikke gøres af av Millionhære og Giftgas, men hvor den enkeltes Snildhed og Mandsmod kommer til sin fulde Ret; dærfor er de så langt mere tiltalende at høre om. Det interessanteste er nu, at i Nutiden er der tegn på, at Skåningerne helt av sig selv vil vågne til Mindet om deres ærefulde danske Fortid. Præsten Torsten Lundberg i Glimagre har fået rejst Mindestøtter for to av Landets Førere, den ældre Gøngehøvding Mikkel Pedersen, som med Ære deltog i Syvårskrigen, og Adelsmanden Knud Ulfelt, som faldt mod Svenskerne 1658. Pastor Lundberg har også udgivet et Heltedigt , som er skrevet av en Forfatter fra Gøngeherrederne, August Zacharias Collin, ”Bålet vid vägen” (Dr. phil. Gudmund Schütte har i øvrigt bedt os gøre læserne opmærksomme paa Collins Digt, som han netop har oversat til Dansk – hvilket ønske vi hermed har opfyldt. Red.), som skildrer Guerillakrigen 1675-79 og navnlig forherliger to historiske Snaphaner, Jon Tomling fra Tomeboda  og hans søn Per, hvem Faderen tilsidst selv må skyde for at frelse ham fra at blive spiddet av de svenske Bødler. Digteren siger om sin Helt, Per:

Skønt man ham en Nidding skældte

Mindet kun om Hæder meldte.

Kækt for Folk og Hjemland stred han,

og for disse Døden led han.

Han siger andensteds:

Nu rejses Støtter for dem, som sled

Itu vort gamle Herkomstbrev

Og Hundredtusenders Bane blev.

Se, dærfor er det, jeg stiger frem,

Av Bondeæt mine Fædre er

fra Skåne. Jeg råber: skammer jer!

Skam få hver Skåning, som ikke tror

sig skyldig at fædre sin Far og Mor,

fordi nu Græsset på Graven gror.

Eller:

Hvorhen i vort Skåneland end du går,

om ellers Historiens Røst du forstår,

der gives ej, Skåning, Grøft eller Grav,

som Blodets Røst ej høres udav.

Der gives ej Å, ej Dam eller Sø,

som ej så nogen ved Drukning dø.

Idag man viser dig Træ ved Vang,

hvor mangen Gønge i rebet hang.

Hvorhelst i Bygden din Vej du ta’r,

de spiddedes Skygger omkring du har.

Og alle mødte de Døden kækt,

de vilde ej skilles fra deres Slægt.

Tænk, om du lyster: ”De var kun Fjog,

Som døde for Danskernes usla Åg.”

Rejs Sten for Carl Gustav og Touche ham blæs,

Og skrig dig ved Stenbockfesten hæs!

Kosteligt er et Hjærtensønske, som Collin lader Jon Tomling og en anden Snaphane udtale, mens de under et Togt holder hvil og drikker Skål i Snaps.

Alle gode Ting er trende.

Fa’n ta Svensken! Gælder denne.

La ham ta ham, la ham ha ham!

La ham slå ham, la ham flå ham,

Sænke ham hær ned i Dybet,

Lige ned til Helvedkrybet!

Collin er ikke den eneste, der rejser åndelige Mindestøtter for Skånes danske Forntid. En anden fra Gøngebygden stammende Forfatter, Cederborg, er gået i hans fodspor og har skrevet om forskellige Æmner, som Collin ikke nåede at få frem for Offentligheden.

Således i Fortællingen ”Mickel Göing”, som udkom 1926 på Elanders Forlag i Göteborg. Cederborg udmærker sig især ved en smuk Stræben efter at undgå Hadefuldhed i Skildringen og ved at mægle mellem svensk og dansk Standpunkt. Dærfor fortjenes hans Fremstilling at kendes også hærhjemme.”

Dr. phil Lis Jacobsen i ”Jyllandsposten” den 10. Okt. 1946

”Nej, det er saa sandt ikke Sproget, men Hjemstavns-Milieuet, der bstemmer Menneskenes Art; saa længe Mennekser bliver i deres Milieu, i deres Hjemstavn, bevarer de deres Egenart; Hjemstavns-Slesvigerne er den Dag i Dag, som de var det for Tusind Aar siden, Jyder, hvad enten de sa bor i Nord eller Syd for Skelbækken.

For hele vort Syn paa Nationalitets-Spørgsmaalet er det vigtigt, at vi i vor Bevidsthed fastholder Hjemstavnens alt overvejende Betydning. Det er – for at tage et Eksemple fra et andet Grænseland – ikke lykkedes at gøre Skaaningerne til Svenskere, skønt de snart i tre Aarhundreder har faaet højsvensk Fernis; de er naturligvis ikke Jyder, det har de aldrig været; det var en Grænsebefolkning mellem Sjællændere og Sveer – og det er de stadig.”

Magda Wollter: ”Dit S:t Petri klockor nådde”

Malmö är den typiska slättstaden, som lugnt og makligt utsträcker sig på den jämna marken, där den nu växer sig större och större. Den har icke många imponerande byggnader, icke många torn. Åtminstone för någon tid sedan var det vanligt, att utomstående tyckte, att den skånska metropolen var ”en tråkig stad”.

Men studerar man frågan närmare, finner man snart, att Malmö under en relativt prosaisk yta döljer mycket av största intresse. Det är ju ofta så, att man känner det sämst som ligger en närmest. Stadens rika och händelsesrika historia har sålunda varit ett område, som endast varit tillgängligt för ganska få.

Därför gläder sig alla lokalpatrioter och sympatisörer från grannskapet särskilt över en sådan bok som Magda Wollters. Ty den innehåller från början till slut Malmös historia ända från slutet av 1300-talet ända till mitten av 1800-talet. I medlepunkten för alla de brokiga händelserna står den gamla ärevordiga stadskyrkan. Sankt Petri Kyrka. Det kan ju icke undgås, att både religiösa och nationella stridigheter blit omtalade. Men författarinnen bemödar sig tydligen om den störst möjliga objektivitet. Om hon ibland tycks hålla med någon, är det ovanligt nog med part som led nederlag. Då Malmö under en lång tid spelat en betydande roll också i Danmarks historia, kan man vänta sig, att boken väcker intresse också i Danmark. I Skåne har den blivit mer läst och spridd än man i allmänhet med tanke på folkets svaga intresse för sin egen historia hade väntat.

D.A.

Hvad det kommunistiske Dagblad ”Land og Folk” mener

”Det har længe været alle sande Patrioters Sorg, at man for Sydslesvig helt synes at have glemt Skaane, Halland og Blekinge, som de skammelige Svenskere tog fra os ved Freden i Roskilde, men nu lader det endelig til, at der vil blive raadet Bod paa denne Forglemmelse, skriver ”Land og Folk” den 9/5-47 i en Anmeldelse af SKAANELAND og fortsætter: ”Foreløbig er der udsendt det første Nummer af et Blad ”Skaaneland”, som ganske vist ikke er stort, men som efter bedste Evne kæmper for Skaanes Befrielse fra det svenske Aag.”

Bladet citerer flere af Artiklerne og skriver bl.a., at det fremgaar af ”det lille, tapre” Blad, at man ikke i nærmeste Fremtid agter at generobre Skaane med Vaabenmagt, for Krig er nemlig modbydelig, og vort Slægtled har set altfor meget af den; men at man vil arbejde for, at Skaane bliver Fælleseje mellem Danmark og Sverige, og Bladet fortsætter: ”Formodentlig skal Skaaningerne danne en slags neutral Zone, indtil de til sin Tid faar Lov til at stemme sig Hjem – paa samme Maade, som man har tænkt sig med Sydslesvigerne.

Der er blot en lille Manco ved Sagen, at man har glemt at spørge Skaaningerne, hvad de synes om disse Planer. Og det er vel noget tvivlsomt, om de har i Sinde at skifte Nationalitet. Desværre har Udviklingen jo formet sig saadan, at de befinder sig taaleligt i den svenske Stat, og ikke engang Tanken om at faa Knud Kristensen til Statsminister kan lokke dem til at slaa Bro over Øresund. Og mens det er muligt ved hjælp af Fødevarepakker at faa Sydslesvigerne til at tænke alvorligt over ders sande Æt, kan man ikke bruge den slags Virkemidler i Skaane, hvor man har baade engelske Tekstiler og amerikanske Cigaretter. Det er vel derfor tvivlsomt, om den smukke Ildhu for at genforene Skaane, Halland og Blekinge med Danmarks gamle Rige vil sætte sig større Spor i kommende Bind af Arups Danmarkshistorie.”

Et lille Blad

vil De sige om Skaaneland og i Udstyr maaske ikke videre tillokkende. Nej, vi ved det.  Og vi haaber hurtigst muligt at kunne gøre lidt mere ud af det. Men det vil blive dyrt at udvide det, og det er foreløbig dyrt nok at holde det gaaende i den nuværende Form. Og vi er desværre stillet saadan, at vi ikke fortsat er i Stand til at udsende Frieksemplarer. Har de interesse i, at det lever videre, saa støt os derfor. Helst, naturligvis, med et rundt Beløb. Men vi er iøvrigt tilfredse, hvis de blot tegner Abonnementet til de 3 Kr. For 6 Numre. Benyt venligst Giro 3133.

SKAANELAND: Redigeret af Arne Nielsen (ansvarlig) og Alfred Hansen. Udgivet af HOVEDSTADENS FORLAG, Dantes Plads 33, København V.  Tlf. Nora 1015. Postgirokonto 3133. Abonnement for 6 Numre: Kr. 3.00.

____________________________________________________________________________________________________________________

JØRG. JØRGENSENS BOGTR.-SCT.PEDERSTR.