Grænsedragningen imellem Danmark og Sverige ca. 1050

Brømsebæk mellem det østligste Blekinge og Småland, som før 1658 udgjorde grænsen mellem Danmark og Sverige.

Grænsedragningen imellem Danmark og Sverige menes at have fundet sted i 1050'erne, da Svend Estridsen var konge i Danmark og Emund Gamle konge i Sverige. På dette tidspunkt havde Danmark allerede udgjort en rigsenhed i mange år, mens det svenske rige bestående af Svealand og Gøtland kun havde få år på bagen. Netop Sveriges samling kan være årsagen til at en velbestemt grænse imellem rigerne blev påkrævet. Grænseområdet bestod, og består for så vidt også idag, af tæt skov og krat, moser, småsøer og klipper, der gjorde der svært for mennesker at opretholde livet der, og i det hele taget at færdes der. Som sådan har det udgjort en naturlig grænse imellem de to lande. Det er også interessant at bemærke at grænsen såvel dengang som idag omtrent følger grænsen imellem løvskov og nåleskov på den skandinaviske halvø.
Vestgøteloven (ca. 1290) fortæller om grænsedragningen:

På originalsproget Emundær slemæ var conungær i Vpsalum ok Sven tiuguskiæg i Danmark. þer sattu riftir mællir Sverikis ok Danmark. þa næmdus: af Sweriki Cakaldi af Tindælandi, Bot(e) af Fiæðrundælandi, Gasi af Væstmannælandi, Grimaldi af Østrægøtlandi, Nænnir af Smalandum, Thorsten af Væstrægiøtlandi; af Danmark Tolle af Iutlandi, Toti ok Toki af Iutlandi, Gymkil af Sialandi, Dan af Skani, Grimmulfær af Grimutunum af Hallandi. þer tolf sættu sæx stenæ mællir rikiænnæ. Fyrsti sten standær a Suntrvasi, annær i Danæbæc, þridþi ær Kinnæ sten, fiarði i Uracsnæsi, fæmti Hvitæ sten, sætti Brimsæ sten mællir Blecongs ok Møre.

I nudansk oversættelse Emund Slemme var konge i Uppsala og Sven Tveskæg i Danmark. De satte mærker mellem Sverige og Danmark Da nævntes: fra Sverige Cakaldi fra Tiundaland, Bote fra Fjädrundaland, Gåse fra Västmanland, Grimaldi fra Østergøtland, Nænnir fra Småland, Thorsten fra Vestergøtland; fra Danmark Tolle fra Jylland, Toti og Toki fra Jylland, Gymkil fra Sjælland, Dan fra Skåne, Grimmulf fra Grimeton i Halland. Disse tolv satte seks stene mellem rigerne. Første sten står på Suntru ås, anden i Danebæk, tredje er Kinnesten, fjerde i Vragsnæs, femte Hvide sten, sjette Brømse sten mellem Blekinge og Møre.

De seks sten markerer en grænse på næsten 500 km. Senere hen blev grænset mere detaljeret defineret i traktater mellem Danmark og Sverige. I Valdemar II Sejr's Jordebog fra 1200-tallet nævnes 90 grænsestene alene på den hallandske del af grænsen til Sverige. Landskabsgrænserne idag mellem Skåne, Halland og Blekinge på den ene side og Vester Gøtland og Småland på den anden side følger stadig den gamle rigsgrænse. Grænsemærkerne er for det meste udvalgt blandt store sten som alligevel lå i terrænet. Ingen af dem bærer indskrifter, så de senere års arbejde med at identificere dem har været vanskeligt, men trods alt succesfuldt.

Kullesten ved Knærød i Halland er et godt eksempel på en markant sten i terrænet som blev valgt som grænsemarkering.

Oprindeligt gik Halland op til Gøte-elven, som således udgjorde grænsen imellem Danmark og Norge. På et tidspunkt i løbet af middelalderen (formentlig år 1241) fik vestgøterne en adgang til Kattegat i det allernordligste Halland, så de kunne komme til at fiske. Senere byggede svenskerne fæstningen Göteborg på den 20 kilometer smalle stribe land mellem Danmark og Norge.

Kilder:
Bertil Karlsjö, 1995, Skånes og Blekinges Riksgräns, Dialekt- och Ortnamsarkivet i Lund, Arlöv
Bertil Karlsjö, 1991, Halländska Riksgränsen, Spektra, Arlöv