| Foreningen Skånsk Fremtid |
paragraf 1.
paragraf 2.
Foreningen er uden tilknytning til partipolitik.
Foreningens formål er bl.a.
at virke for større selvstændighed for Skåne, Halland og Blekinge på grundlag af disse landsdeles særlige historie og kultur og at samvirke med foreninger of organisationer, som har tilsvarende mål
at udbrede kendskabet til og forståelsen herfor i Danmark,
at knytte personlige kontakter over Øresund, og
at arbejde for at kunstværker, kulturminder, håndskrifter og arkivalier m.m., der stammer fra Danmark før 1657-1660, føres tilbage til det dansk-skånske kulturområde.
paragraf 3.
paragraf 4.
I tilfælde af nægtelse skal spørgsmålet forelægges den følgende generalforsamling, dersom den pågældende ønsker det.
paragraf 5.
Kontingent betales straks ved indmeldelsen.
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren senest en 1. maj til følgende 1. juni.
Livsvarigt medlemskab kan opnås ved betaling en gang for alle af et på sidst afholdte generalforsamling fastsat beløb.
Generalforsamlingen kan udnævne æresmedlemmer på bestyrelsens forslag; de betaler ikke kontingent.
paragraf 6.
Bestyrelsen består af en formand og en næstformand, begge valgt direkte på generalforsamlingen for to år, således at henholdsvis formanden og næstformanden skiftevis går af efter udløbet af en to-års periode. Herudover en kasserer, ligeledes valgt direkte på generalforsamlingen. Endvidere to medlemmer, ligeledes valgt for to år, således at de to medlemmer første gang vælges for ét år, medens de resterende to, vælges for to år.
For såvidt antallet af bestyrelsesmedlemmer ikke når syv, er bestyrelsen bemyndiget til at supplere sig med nye medlemmer, hvis valg dog vil være at godkende på den nærmest følgende generalforsamling, ordinær eller ekstraordinær. Medlemmerne kan genvælges. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen og vælger ved afstemning blandt sine medlemmer en sekretær og en referent, og fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsesmøder afholdes, når det skønnes nødvendigt eller når mindst tre bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst fire bestyrelsesmedlemmer, incl. formanden eller næstformanden, er til stede. Formanden og næstformanden kan i særlige tilfælde og med alle tilstedeværendes samtykke betragtes som værende til stede via telefon eller telefax. I tilfælde af stemmelighed er formandens - i hans fravær næstformandens - stemme afgørende.
Referenten fører referat over forhandlingerne på bestyrelsens møder, og referatet underskrives af vedkommende i forbindelse med formanden eller den fungerende formand.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte lokalkomiteer og særlige udvalg.
paragraf 7.
Foreningens regnskab følger kalenderåret.
Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af to blandt medlemmerne uden for bestyrelsen valgte revisorer.
Revisorerne og en suppleant vælges på generalforsamlingen for ét år ad gangen.
paragraf 8.
paragraf 9.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når mindst 2/3 af medlemmerne med angivelse af dagsorden skriftligt forlanger det, i sidste tilfælde senest til månedsdagen efter begæringens modtagelse.
Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden med bekendtgørelse i en af foreningen udsendt meddelelse til medlemmerne med mindst 30 dages varsel for en ordinær og 14 dages varsel for en ekstraordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen er i alle foreningens anliggender foreningens højeste myndighed indenfor de af lovene fastsatte grænser.
Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, der underskriver referentens referat.
På den ordinære generalforsamling aflægger formanden eller i dennes fravær næstformanden beretning om virksomheden i det forløbne virkeår. Beretningen sættes under afstemning til vedtagelse eller forkastelse. Desuden fremlægges til godkendelse det reviderede regnskab - der mindst otte dage før generalforsamlingen skal være tilgængeligt for medlemmerne på en i indkaldelsen nærmere angivet måde - behandles indkomne forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen, og foretages valg af bestyrelse, to revisorer og en revisorsuppleant.
Afstemningen sker skriftligt, hvis dirigenten eller et bestyrelsesmedlem eller fem andre foreningsmedlemmer ønsker det.
Indkaldelse af generalforsamlingen skal indeholde en meddelelse om, hvilke bestyrelsesmedlemmer, der afgår i henhold til lovene, hvilke, der er villige til at modtage genvalg, samt hvilke af foreningens medlemmer, bestyrelsen foreslår nyvalgt. Eventuelle andre foreslag til valg af bestyrelse skal være denne i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. En liste over samtlige kandidater skal mindst otte dage før generalforsamlingen gøres tilgængelig for foreningens medlemmer på samme måde som ovenfor angivet ved det reviderede regnskab.
Afstemning kan kun finde sted om de på dagsorden anførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse.
For at afgive stemmer på generalforsamlingen kræves personlig tilstedeværelse.
For at være stemmeberettiget på generalforsamlingen skal man have været medlem i tre måneder og have betalt sit kontingent.
Der tilkommer hvert medlem én stemme.
paragraf 10.
paragraf 11.
Er 2/3 af medlemmerne ikke til stede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen - senest 30 dage efter - indkalde til en ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværendes stemmer.
I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens eventuelle formue "Föreningen Skånelands Framtid".
paragraf 12.
Foreningen kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgående forpligtelser.
Foreningen hæfter kun for de forpligtelser med den foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
vedtægtsændringer foretaget den 19. april 1995
vedtægtsændringer foretaget den 7. maj 1996
vedtægtsændringer foretaget den 25. maj 1999
vedtægtsændringer foretaget den 4. april 2005